Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kunder løber fra regningen - her er løsningen

Søgaards Bryghus har heldigvis flest ærlige kunder - som parret her.

Uærlige eller glemsomme kunder har tvunget flere restaurationer til at tage særlige midler i brug.

Kan jeg bede om regningen, tak?

Dén sætning får ikke alle kunder sagt, når de har spist sig mætte på en af de mange nordjyske cafeer og restaurationer.

Derfor er det hos Søgaards Bryghus fast praksis, at der kræves betaling, når maden bestilles – enten hos en tjener eller gennem en QR-kode på bordene.

- Det er for at undgå, folk rejser sig og går fra regningen. Det er før sket, at hvis den ene er nede på toilettet, så tror den anden, at der er betalt, og så går de, lyder det fra Floor Manager hos Søgaards Bryghus, Mikael Meyer Pedersen.

Nye tider

Tirsdagens frokostgæster hos Hr. Søgaard betaler glædeligt på forhånd.

- Jeg synes, det er meget praktisk. Både for personalet og dem, der køber maden, siger Helle Hansen fra København.

- Sådan et bryghus her med en stor terrasse, tænker jeg, mange kan få en tår over tørsten og komme til at rende fra regningen enten bevidst eller ubevidst. Så jeg synes, det er fint, er meldingen fra Camilla Hansen fra Hjallerup.

- Det er måske nye tider. Og det kan være, at andre i området får lyst til at gøre det samme, så det bare bliver sådan, det er, siger Else Kjeldsen fra Aalborg.

At løbe fra regningen er jo tyveri

Jeppe Møller-Herskind, viceadministrerende direktør, Horesta

Og den respons er enslydende med mange andre gæsters, lyder det fra Floor Manageren, som dog påpeger, at især ældre og turister kan have svært ved at forstå, at de skal betale for noget, de ikke har fået.

- Det er også en hjælp for gæsterne. Har vi en fyldt terrasse, som vi ofte har om sommeren, og de skal vente på, at vi render fra den ene ende af terrassen, så bliver det også en irritation for dem, siger Mikael Meyer Pedersen.

- Ikke en stemning, jeg kan lide

Hos D’Wine Bar kender de også til glemsomme gæster. Faktisk oplever de, at omkring 10-12 regninger løbes fra hver måned.

- Heldigvis er vores gæster rigtig gode til at komme tilbage og sige: Jeg tror sgu, vi kom til at gå. Men det sker også tit, at de ikke gør, lyder det fra ejer af D'Wine Bar, Kristian Ishøy.

Derfor har vinbaren netop indført en regel, som også tidligere har været i brug.

Alle borde afregnes klokken 21. Vil man fortsat have regningen åben, må man lægge et sygesikringskort.

- Det er også træls, hvis man kommer to personer og sætter sig ned, får en god flaske vin og lidt lækkert charcuteri, at man så skal betale hver gang, man får noget. Det er ikke en stemning, jeg kan lide og kender fra Spanien, hvor jeg har boet, siger Kristian Ishøy, som derfor er ærgerlig over, at tilliden ikke altid går begge veje.

Han afviser dog at lave skrappere tiltag, selvom det måske kunne have sparet ham for den sidste mængde ubetalte regninger.

- Men det er jo stadig træls at have ydet en service og så ikke få det, du føler, du fortjener for det, afslutter vinbarejeren.

Opfordring til kunderne

Hos restauranternes brancheorganisation Horesta kender man udmærket til udfordringen med kunder, der vil spise gratis.

- Restaurantbranchen omsætter årligt for over 60 milliarder kroner, så det er svært at undgå den slags episoder, selvom det naturligvis ikke burde ske. At løbe fra regningen er jo tyveri, lyder det fra viceadministrerende direktør Jeppe Møller-Herskind.

Ifølge ham vil der altid være "brodne kar" blandt de mange ærlige kunder. Alligevel vil organisationen gerne sende en hilsen til lækkersultne gæster.

- Vi opfordrer selvfølgelig alle til at opføre sig ordentligt og udvise respekt for sine medmennesker, siger Jeppe Møller-Herskind.


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøvetid' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun formentlig aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.


Jacob kender statens hemmeligheder, og særligt én ting bekymrer ham

Jacob Kaarsbo ser det som en pligt at dele ud af sin viden og erfaring.

Hans CV er ikke som de fleste andres.

Efterretningstjenesten, FN's Sikkerhedsråd, EU-kommisionen og Europaparlamentet står på listen over steder, hvor nordjyske Jacob Kaarsbo har arbejdet.

I 15 år var han ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Og det var et hemmelighedsfuldt job. For gennem jobbet fik den 54-årige nordjyde kendskab til flere af Danmarks hemmeligheder.

Derfor skal han nu tænke sig om, før han taler.

- Jeg skal tænke meget over, hvor meget jeg deler. Jeg vil ikke udlevere noget, der kan kompromittere nogens eller rigets sikkerhed. Jeg må kun fortælle generelt om nogle ting.

I efterretningstjenesten arbejdede han blandt andet som efterretningsofficer, souchef for Kontraterror og Mellemøstchef, hvor han beskæftigede sig med terrortrusler.

- Det var et virkelig spændende arbejde. Nogle dage var det nørdet og detaljeret, andre dage skulle ministre orienteres, og lige pludselig befandt jeg mig i Irak med en pistol i baglommen, lyder det fra Jacob Kaarsbo.

Tæt på Saddam Hussein

Men der er især én ting han aldrig vil glemme fra sin tid i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nemlig udsendelsen til Irak.

For da han ankom til det næsten 40 graders varme land, blev han straks udstyret med en pistol i baglommen. Det var langt fra noget, han var vant til.

- Jeg var ikke særlig god til at skyde, men det var jeg bare nødt til at kunne. Man skulle hele tiden være klar. Det var ret specielt, siger han.

Jacob Kaarsbo fik derfor skydeundervisning, mens han befandt sig i det krigsramte land. Her opholdt han sig i tre måneder. Selvom eksplosionerne dagligt lød omkring ham, var han ikke synderligt påvirket af det.

- Jeg tager tingene rimelig roligt. Det kan måske, i nogle henseender, være et problem. Men i tilspidsede situationer er det til gengæld meget godt, at jeg ikke lader mig forstyrre af, at der for eksempel er eksplosioner omkring mig, siger han.

Men som om det ikke var nok, boede han også meget tæt på en ganske særlig og ikke mindst farlig person.

Nemlig Saddam Hussein.

- Det var surrealistisk. Han blev holdt fanget i et lille slot på den base, hvor jeg også boede. Om morgenen løb jeg tit omkring den lille sø, hvor slottet var, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke, hvad der mon foregik derinde, og hvad han mon tænkte.

En verden i brand

Private forhold og 'noget' på de indre linjer, var ifølge Jacob Kaarsbo årsagen til, at hans karriere sluttede i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nu arbejder han som selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver og udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator på TV2.

- Sådan som den tilspidsede internationale situation er nu, synes jeg, at det er nødvendigt at få vendt og drejet tingene i den offentlige debat, siger Jacob Kaarsbo.

Han beskæftiger sig med konflikter over hele verden. Selvom store dele af verden er i brand, er der især én ting, der bekymrer ham.

Valget af Donald Trump i USA.

- Det bekymrer mig meget. Også at der er så stor mangel på beslutningskraft i flere europæiske lande. Vi skal kæmpe for, at vi kan sprede den stabile beslutningskraft, vi har i Norden, siger han og fortsætter:

- Vi skal absolut tage bestik af, hvad der foregår på globalt plan. Hvad gør Trump? Vil han, eller vil han ikke sikre Europa. Skal vi kunne agere selv?

Han ser derfor på sit nuværende job som værende enormt vigtigt. Især nu, i en tid, hvor verden udvikler sig.

- Frem for at lægge os hjem under dynen, så tror jeg på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi er engagerede. Og det er min erfaring, at ulykker sker, når vi prøver at vende blikket væk, siger Jacob Kaarsbo.

Du kan se hele interviewet med Jacob Kaarsbo i Indblik på TV2 Nord Salto den 4. december. Men du kan også se det lige her.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (Tirs 031224)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af tirsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fik flænset ansigtet op - tirsdag gjorde han comeback

Det blev nok ikke den tilbagevenden, som Christopher Mulberg havde håbet på.

Han har måttet se til fra sidelinjen i en måneds tid.

For i begyndelsen af november måtte Christopher Mulberg en tur under kniven på Rigshospitalet. Det var en nødvendighed efter et voldsomt sammenstød med en modspiller fra Herlev Eagles i en kamp i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.

Episoden betød, at ishockeyspilleren fik flænset sin kind op. Tirsdag aften var han dog atter tilbage på isen, da Frederikshavn White Hawks spillede ude mod Esbjerg Energy.

'COMEBACK TIL MULBERG', skrev ishockeyklubben blandt andet på Facebook forud for kampen. Og 'kom så gutter. Vi skal have tre point med hjem!

Trods Christopher Mulbergs comeback lykkedes det ikke White Hawks at nappe de tre point. De måtte nøjes med et, da klubben tabte i forlænget spilletid.

I den ordinære spilletid endte kampen 1-1. Svenske Jesper Thornberg blev noteret for White Hawks' enlige scoring.

Forud for Christopher Mulbergs comeback har den stået på flydende kost i flere uger. Læs mere om det herunder:


Elever frygter fremtid uden eksamener: - Mange vil ikke tage det seriøst

Sally Jo Bach Nielsen går på hestelinjen i 10. klasse på Aalestrup Naturefterskole.

Efter planen vil det ikke være muligt for fremtidige unge at forbedre deres karaktergennemsnit efter niende klasse.

På Aalestrup Naturefterskole er der stor utilfredshed med regeringens uddannelsesudspil, der vil nedlægge eksamener i 10. klasse på efterskolerne.

Det vil nemlig betyde, at eleverne ikke længere har mulighed for at forbedre deres karaktergennemsnit fra niende klasse, og det kan få konsekvenser for muligheden for at komme ind på drømmeuddannelsen for fremtidens unge.

- Jeg havde ikke et særligt godt snit i niende klasse. Jeg så 10. klasse som en ekstra chance for at komme videre til en videregående uddannelse. Hvis eksamenen i 10. klasse bliver afskaffet, så tror jeg, at det vil være sværere, siger Mads Haun Østergaard, der går i 10. klasse på Aalestrup Naturefterskole.

Se indslaget her:

Også efterskoleeleven Sally Jo Bach Nielsen frygter, at udspillet kan få konsekvenser.

- Der er mange, der ikke vil tage det seriøst, hvis ikke der er eksamener. Jeg tror heller ikke nødvendigvis, at mine forældre havde ladet mig komme på efterskole, hvis ikke der var eksamener, lyder det fra Sally Jo Bach Nielsen.

Netop det er også noget, Efterskoleforeningen frygter.

Frygter fravalg af efterskoler

Den manglende afgangsprøve i 10. klasse kan betyde, at færre forældre vil betale for børnenes efterskoleophold, lyder det fra Efterskoleforeningen.

- På sigt kan det jo betyde, at færre unge mennesker får lov at opleve et efterskoleår. Her taler jeg ikke så meget om, at der er nogle efterskoler, der må lukke. Jeg taler mere om, at der er mange færre unge, der muligvis mister muligheden for at opleve det fantastiske, et efterskoleophold er, siger Troels Schrøder, der er formand for Efterskoleforeningens nordjyske region.

Jannie Dallgaard Borup, der er forstander på Aalestrup Naturefterskole, er også bekymret.

- Jeg frygter, at vi taber nogle elever i et eller andet mellemrum. Det er en sårbar generation, og med udspillet fratager de muligheden for, at de unge kan opjustere deres gennemsnit samtidigt med, at de højner optagelseskravet på nogle af ungdomsuddannelserne, siger Jannie Dallgaard Borup.

Udligner forskelsbehandling ifølge ordfører

Men der er en god grund til, at udspillet går på at nedlægge eksamener i 10. klasse på efterskolerne, lyder det fra undervisningsordføreren fra Socialdemokratiet.

Med udspillet undgår man, at der bliver forskelsbehandlet på elever på efterskolerne, og dem der ikke har mulighed for at komme på efterskole.

Se hele ordførerens svar her:

- Der er noget meget principielt på spil, når vi synes, at det er vigtigt og rigtigt, at man skal kunne have et år på efterskole, men at det ikke skal være sådan, at de elever, der så har mulighed for at komme på efterskole, har en ekstra mulighed for at hæve deres karakterer i forhold til deres klassekammerater, der ikke kommer på efterskole, lyder det fra Astrid Krag.

Udover det fastslår hun, at de elever, der ikke har karaktergennemsnittet til at komme ind på en ungdomsuddannelse, kan tage til en optagelsesprøve for at få adgang.

Efterskoleelever har et håb

Efterskoleeleverne fra Aalestrup Naturefterskole er dog ikke overbeviste.

- Jeg håber ikke, det bliver vedtaget, der kommer stress på os unge, fordi de afskaffer mere og mere, siger Mads Haun Østergaard.

Heller ikke Sally Jo Bach Nielsen er fan af regeringens forslag.

- Du bliver også meget mere forberedt på gymnasiet ved at tage de her eksamener. Jeg vil have svært ved at se, hvad der skal motivere mig i fagene, hvis jeg ikke engang har en eksamen, jeg skal op til, lyder det fra Sally Jo Bach Nielsen.