Kontrollen over en af landsdelens vigtigste fiskerihavne rykker til Lillebælt.

Fra 1. august 2025 er Hanstholm Havn nemlig ikke længere en kommunal havn i Thisted Kommune. Den dato træder aftalen om en konsolidering mellem et af de største havneselskaber i Danmark, Associated Danish Ports A/S, og Thisted Kommune nemlig i kraft gennem selskabet Hanstholm Havn A/S.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Associated Danish Ports A/S (ADP) bliver majoritetsejer i det nye selskab med 51 procent af aktierne mod 49 procent til Thisted Kommune. Parterne oplyser ikke, hvad prisen for handlen er, men ifølge Nordjyske har det tidligere været fremme, at et der i et udkast fra Thisted Kommune fremgik, at ADP A/S skyder 63 millioner kroner i det nye selskab, mens Thisted Kommune bidrager med 60 millioner kroner. Dog vil to af havnens ydermoler forblive kommunalt ejede med en årlig lejeindtægt på mellem fem og 15 millioner kroner.

Det er et af Thisted Kommunes helt store aktiver, men også et økonomisk smertensbarn, som kommunen nu sælger ud af.

En storstilet investering og udvidelse af havnen har ikke givet det erhvervseventyr, man havde satset på. Gælden var enorm og driften ude af balance. Det var baggrunden for, at Hanstholm Havn i januar 2023 gik fra at være en selvstyrende havn til at være en kommunal havn på grund af en presset økonomisk situation med en gæld på 630 millioner kroner og et underskud på driften.

I dag er gælden omkring 500 mio. kroner. Den er afdragsfri frem til 2028.

Ser stort potentiale

Ifølge pressemeddelelsen har samarbejdet til formål at styrke havnens samlede konkurrencekraft og udvikle potentialerne på Hanstholm Havn. 

ADP har siden dannelsen i år 2000 drevet havnene i Fredericia og Nyborg, og koncernen ser store udviklingsmuligheder og synergier i udvidelsen af sin havneportefølje.

- Hanstholm Havn har et stort potentiale for at blive en sund økonomisk havn igen. Det er en havn med en stærk identitet og mange nye forretningsmuligheder, som vi glæder os til at arbejde med. Jeg er sikker på, at det her samarbejde vil blive værdifuldt for både ADP og Thy, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand for ADP i pressemeddelelsen.

På borgmesterkontoret i Thisted glæder Niels Jørgen Pedersen (V) sig også over aftalen. Siden havnen i januar 2023 blev kommunal, har målet været at finde en ny ejerstrategi, som både kunne sikre drift og udvikling, lyder det:

- At drive en kommunal havn giver udfordringer rent kommercielt, derfor har vi de sidste to år arbejdet målrettet mod en anden selskabsform. Det kommer nu til at ske med den nye ejerstruktur, som jeg er sikker på, bliver en succes. 

- Hanstholm Havn har en lang historie, hvor den i alle årene har været et stort aktiv for lokalområdet. Med det nye samarbejde med ADP, er jeg sikker på, vi kan accelerere udviklingen af Hanstholm Havn til gavn for hele lokalområdet, siger Niels Jørgen Pedersen i pressemeddelelsen.

Ejerne bag ADP er Fredericia og Nyborg Kommuner. Borgmestrene i de to kommuner hilser i pressemeddelelsen den nye medspiller velkommen i ADP.

Morsø Bustrafik er nu officielt gået konkurs. 

Det bekræfter Nordjyllands Trafikselskab i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

Her skriver de også, at driften kommer til at forsætte som normalt. 

- Alle busafgange på de ruter, der tidligere blev kørt af Morsø Bustrafik, kører efter de gældende køreplaner, og det flextrafikkørsel, som Morsø Bustrafik skulle udføre, er blevet overdraget til andre vognmænd, så alle ture i flextrafikken også kører som planlagt, skriver Nordjyllands Trafikselskab.

Morsø Bustrafik samarbejder med Nordjyllands Trafikselskab og driver en række ruter herunder ruter i Thy og på Mors.

TV MIDTVEST kunne i tirsdags fortælle, at trafikselskabet var på vej til at gå konkurs. 

Dengang sagde driftschefen ved Nordjyllands Trafikselskab, at de vil arbejde alt, hvad de kan for, at ruterne ikke bliver påvirket af konkursen. 

- Vi har selvfølgelig et behov for at driften af vores ruter bliver udført. Derfor er vi selvfølgelig i dialog med vores samarbejdspartnere, så vi kan løse vores fornemmeste opgave nemlig at drive busdrift, sagde Erik Frederiksen.

Morsø Bustrafik har omkring 150 biler og lige under 200 ansatte. Biler og busser kører uændret indtil videre, så passagererne ikke bliver berørt.

Hvis du ligesom de fleste andre savner at se lidt mere til solen, så kan du godt glæde dig.

Fredagen byder nemlig på solskin, særligt ud på eftermiddagen.

På trods af en solrig dag, ligger temperaturen i den lave ende. Fra morgenstunden kan temperaturen ligge omkring frysepunktet, hvorfor der også kan være rim på vejen.

Der er også risiko for tåge og dis i morgentimerne.

Ud på eftermiddagen bliver det for alvor et behageligt vejr. En eftermiddag med ikke særlig meget vind og temperaturer, der kommer op på 6-7 grader, der hvor det bliver varmest.

Men solen skulle gerne komme rigtig fint frem ude på eftermiddagen.

Ud på aftentimerne kommer der lidt flere skyer igen.

Du kan også tjekke Solvej Vindblæsts bud på dagens vejrudsigt eller tjekke vejret mere lokalt:

To områder nær den nordjyske kyst kan blive centrale i fremtidens klimaløsninger. I denne måned har Energistyrelsen nemlig åbnet for ansøgninger til at undersøge, om disse områder kan fungere som store underjordiske CO2-lagre.

Det drejer sig om områderne Jammerbugt og Lisa, der ligger omkring 20-40 kilometer ud for kysten i Jammerbugt og Thisted Kommune.

Metoden bliver ikke brugt i Danmark endnu, og derfor skal mulige risici undersøges grundigt, inden man pumper noget ned i den nordjyske undergrund.

Her kan du se GEUS' forklaring på CO2-lagring i undergrunden:

Fordelene er dog allerede kendte, for eksperter ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland, vurderer, at man ved underjordisk lagring kan opbevare, hvad der svarer til hele Danmarks CO2-udledning for flere 100 år.

- Vi kan godt nedsætte vores forbrug, det batter bare ikke nok i forhold til, at vi skal have styr på de her klimaændringer. Så på den skala er det her med at få det ned i undergrunden og få den væk fra hele CO2-regnskabet en rigtig, rigtig god idé, siger Nina Skaarup, der er statsgeolog hos GEUS.

Metoden er allerede brugt i Norge, men nu kan Nordjylland altså vise sig at have nogle gode, egnede områder til at få metoden i gang i Danmark.

Hør mere om projektet her:

I første omgang er der tale om en tilladelse til at undersøge, om områderne vil være egnede, men på Hanstholm Havn er de glade for, at der nu sker noget.

- Det har vi jo egentlig set frem til et stykke tid. Det er blevet udskudt et par gange. Så vi ser frem til, at de her udbud nu kommer til at løbe, så vi kan få vished om, hvem der skal undersøge de her områder. Vi kan se et kæmpe potentiale i det, siger havnechef Søren Kanne Zohnesen.

Hanstholm Havn håber at blive en vigtig spiller i at få fragtet og opbevaret gassen. Det vil ifølge havnechefen både betyde flere arbejdspladser og forretningsmuligheder for området

- Vi har hele pakken. Vi har plads. Sikkerhedsaspekterne er i orden, og vi er egentlig klar til at understøtte de her aktiviteter, siger Søren Kanne Zohnesen, der dog ved, at der kommer til at gå flere år, før projektet potentielt bliver en realitet.

Også hos Nordjyllands helt store udleder af CO2, Aalborg Portland, er de nordjyske muligheder en god nyhed.

- Det er essentielt. Altså hele forudsætningen for, at vi kan fange CO2, det er, at vi får lov at lagre den, og det er noget, vi holder rigtig meget øje med ikke kun on-shore, som vi arbejder med selv, men også near-shore, som nu kommer i udbud, og så er der også nogen, der arbejder med off-shore felter langt ude i Nordsøen. Vi er faktisk i dialog med dem alle sammen, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør for corporate affairs hos Aalborg Portland.

Risici?

Hos GEUS har de allerede lavet forundersøgelser af områderne, som i første omgang er fundet egnede til lagring, fordi undergrunden her består af materialer, som kan rumme og holde på gassen.

Der ligger dog et stykke arbejde forude for den eller de virksomheder, som vinder opgaven, i at afdække sandsynligheden for de risici, der er forbundet med at pumpe gas ned under jorden.

- Den største risiko er, hvis CO2'en ikke bliver nede i undergrunden. Hvis lerlaget ikke kan holde helt tæt, vil der måske kunne pible CO2 op i små dråber. Det vil være spild af tid og penge, men der er ikke nogen fare for noget, siger Nina Skaarup.

Materialet er derfor noget af det, der skal undersøges. En anden kendt risiko er ifølge statsgeologen, hvis man ikke gør det ordentligt, at der kan ske en øgning i mikrojordskælv. Det er dog noget, man holder øje med og vil fortsætte med at holde øje med så længe, der pumpes CO2 ned, så man kan stoppe lagringen, hvis der måles ændringer. Dermed bliver det ifølge Nina Skaarup ikke farligt.

Skal man være bekymret, hvis man bor i nærheden af et område, der måske skal CO2 ned i?

- Nej. Det mener jeg ikke, man behøver at være. Der er ingen tvivl om, at myndighederne vil kun tillade lagring af CO2, hvis det kan foregå fuldstændig forsvarligt, siger Nina Skaarup.

I den nuværende ansøgningsrunde er der foruden de to nordjyske placeringer også et tredje område ud for Thyborøn, Inez. Tidligere er der også åbnet for undersøgelser af tre andre områder på vand og tre områder på land.

Kommunen spiller ikke efter reglerne, men det er borgerne, der bliver efterladt på perronen.

Karina Ørum blev udsat for vold og overgreb som barn i Hirtshals - og derfor valgte kommunen at anbringe hende - væk fra hendes forældre. Hirtshals er senere blevet lagt sammen med Hjørring Kommune, som i et skriftligt svar ellers har udtalt til TV2 Nord:

’Hvis det er i relation til børnesager, så var reglerne på tidspunktet omkring kommunesammenlægningen, at kun anbringelsessager, principielle sager og sager på bestemte fødselsdatoer var undtaget kassation’, skriver Maj Skårhøj, direktør, Børn og Arbejdsmarked, Hjørring Kommune. 

Dokumenter kasseret

Men selv om Karina Ørum altså blev anbragt, smed den daværende Hirtshals Kommune alligevel flere af hendes sagsakter ud.

Det samme overgik Michelle Røge, som stod frem i dokumentaren 'Ingen Kære Kommune', der forleden blev vist på TV 2.

På trods af adskillige underretninger og dokumentation for, at Michelle og hendes søster Nanna havde være udsat for omsorgssvigt, tabte hun en erstatningssag mod Hjørring Kommune på grund af 'manglende beviser' – beviser, som kommunen altså delvist havde smidt ud. Michelle Røges sag var ikke en anbringelsessag.

Forfærdelig situation

Ifølge Sten Bønsing, professor og ekspert i forvaltningsret, Aalborg Universitet, er det borgeren, der taber selv om det er kommunen, der har begået en fejl:

 - Det er da et kæmpe problem og stiller borgeren i en forfærdelig situation. Det bliver jo enormt svært for en borger at løfte sådan en sag, hvis det materiale som burde ligge på ens sag er blevet kasseret, siger Sten Bønsing.

Han finder det helt urimeligt, at det derved kommer til at fremstå, som om, at kommunen i dette tilfælde har klaret frisag ved selv at have kasseret materialet.

Det nordjyske medlem af Folketingets socialudvalg, Theresa Berg Andersen (SF), mener ligeledes, at det burde være borgeren – og ikke kommunen, der havde en fordel, når vigtige sagsakter er blevet smidt ud:

 - Det er indlysende, at borgeren stilles retssikkerhedsmæssigt dårligere, når en kommune smider sagsakter ud. Sagen her er uacceptabel, fordi en kommune har pligt til at journalisere og gemme dokumenter. Det er tilsyneladende ikke sket, og det kan jeg som politiker ikke acceptere, siger Theresa Berg Andersen.

Hun håber, at Landsretten vil tage hensyn til, at den tidligere Hirtshals Kommune selv har smidt flere dokumenter væk i Michelle Røges sag – og at det vil komme borgeren og ikke kommunen til gode.

- Sagen her indikerer, at der har været noget galt i den gamle Hirtshals Kommune, så jeg håber, retfærdigheden sker fyldest. Vi må ind og se på, om flere kommuner har samme problem, for det lyder da mærkeligt, at sagsakter er blevet væk i flere sager. Det er totalt uacceptabelt, slutter Theresa Berg Andersen.