Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske sygehuse har brugt millionvis af kroner på vikarer: - Kan få katastrofale konsekvenser

Markant flere vikarer er i de seneste år begyndt at løse opgaver på de nordjyske sygehuse. Det er nødvendigt for at få opgaverne løst, men både arbejdsgivere og sygeplejersker vil have nedbragt antallet af vikarer.

På flere af stuerne på Aalborg Universitetshospital er det i dag eksterne vikarer, der tilser patienterne. Specielt blandt sygeplejersker er brugen af vikarer udbredt.

- Man bliver nødt til at kigge på, hvordan man kan fastholde det personale, der er der nu, fordi denne her udvikling skal bremses, siger Christina Windau Hay Lund, som er kredsforkvinde for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Nordjylland.

Region Nordjylland har i de seneste år besat en række ledige stillinger med vikarer. En opgørelse viser, at Region Nordjylland har øget udgifterne til eksterne vikarer fra 11 millioner kroner i 2017 til 41,5 millioner kroner sidste år.

Til og med juli i år har regionen brugt 34 millioner kroner på eksterne vikarer. Det er hovedsagelig på Aalborg Universitetshospital, der bliver brugt flere vikarer.

- Årsagen til, at vi har øget brugen af eksterne vikarer, er, at vi mangler personale på flere af vores afdelinger - specielt på vores sengeafdelinger, siger Bent Wulff Jakobsen, som er klinikchef på Klinik Medicin & Akut på Aalborg Universitetshospital.

Udgifter til eksterne vikarer

Region Nordjylland har i de seneste år haft disse udgifter til eksterne vikarer på de nordjyske sygehuse:

2017: 10.996.856 kroner

2018: 13.253.407 kroner

2019: 19.513.037 kroner

2020: 18.069.025 kroner

2021: 41.509.843 kroner

2022: 34.309.256 kroner (indtil 31. juli)

Kilde: Region Nordjylland

Presser personalet

Dansk Sygeplejeråd er faglig organisation for sygeplejerskerne. Deres nordjyske kredsforkvinde mener, at den udprægede brug af vikarer er problematisk.

- Det bedste er at have et fast personale, der kender de specialer, de arbejder med, og som kender de arbejdspladser, de arbejder på. Dermed kan de også være med til at skabe kontinuitet og kvalitet i pleje og behandling, siger Christina Windau Hay Lund.

Hvordan mærker patienterne, at jeres vikarbrug er øget markant?

- Vores patienter mærker, at de får en god behandling, selvom vi har vikarer, men vi presser vores personale ekstraordinært, fordi der hele tiden kommer nye kolleger, som skal hjælpe med opgaven, siger Bent Wulff Jakobsen.

Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi ønsker at ansætte personale fast

Bent Wulff Jakobsen, klinikchef

Sygeplejerskerne mener, at den øgede brug af vikarer gør hospitalsafdelingerne mindre effektive og øger ventetiden på specialiseret behandling. Men der mangler sygeplejersker i Nordjylland, og prognoserne spår, at der vil mangle 1400 sygeplejersker i regionen i 2030.

- Lige nu er man nødt til at bruge eksterne vikarer for at få hverdagen til at hænge sammen, men man bliver nødt til at arbejde på, at det personale, der allerede er der, synes det er attraktivt at blive - både nu og på længere sigt, siger Christina Windau Hay Lund.

- Kan få katastrofale konsekvenser

Vikarerne har bedre mulighed for selv at vælge, hvornår de ønsker at arbejde, end det fastansatte personale har. Sygeplejerskerne nævner løn og arbejdsvilkår som de vigtigste parametre, der skal ses på, hvis de skal søge faste stillinger på sygehusene.

- Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi ønsker at ansætte personale fast. Vi annoncerer med nye stillinger og laver nye uddannelsesprogrammer, hvor sygeplejerskerne bliver introduceret for arbejdet på vores sengeafsnit for at gøre det attraktivt at være sygeplejerske på de medicinske sengeafdelinger, siger Bent Wulff Jakobsen.

Dansk Sygeplejeråd mener dog langt fra, det er nok. Derfor kommer de med et opråb til Folketinget.

- Politikerne skal tage det her alvorligt, og de skal handle på det, fordi det kan få katastrofale konsekvenser. Det har allerede store konsekvenser for patienter og borgere i Nordjylland, men også i resten af landet, siger Christina Windau Hay Lund.


Vil have to mænd fængslet efter knivstikkeri

To mænd bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeri i Aalborg.

Nordjyllands Politi vil have to mænd på 20 og 22 år varetægtsfængslet efter et knivstikkeri på Davids Alle i Aalborg natten til torsdag.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd er sigtet for at have stukket en 20-årig mand to gange med en kniv og frataget ham ejendele.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 01.21, og de to sigtede blev anholdt klokken 02.04 og 02.06. De er begge sigtet for særligt groft røveri, da der i forbindelse med pågribelsen blev fundet stikvåben, ligesom der blev fundet stjålne effekter, som tilhørte den forurettede.

- Der er tale om personer, som er kendt i det kriminelle miljø og alle parter har en indbyrdes relation. Der er således ikke tale om et tilfældigt overfald. Som vi ser sagen lige nu, er røveriet ikke er en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger politikommissær Kenneth Rodam, som leder efterforskningen, og uddyber:

- De omstændigheder betyder dog ikke, at vi ser mindre alvorligt på røveriet. Der er tale om et ganske groft overfald og vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der er gået forud for episoden.

Søger vidner

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplevet noget i området omkring Davids Alle i tidsrummet før og efter klokken cirka 01.20.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger Kenneth Rodam.

Har man oplysninger i sagen, bedes man ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi vil torsdag være til stede i Kærby-området, hvor overfaldet fandt sted, men efterforskningslederen mener ikke, at beboere i området bør være bekymrede.

- Selvom det er en voldsom hændelse, er der ikke grund til at områdets beboere skal bekymre sig unødigt, da det er foregået i et lukket miljø og har karakter af et personligt opgør, siger Kenneth Rodam.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 13 ved Retten i Aalborg.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord