Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kollektiv trafik i knæ: - Man lukker ilten til de små byer

Hver femte bus- og togafgang i Nordjylland er i fare for at blive nedlagt, fordi der mangler penge i kassen hos Nordjyllands Trafikselskab.

Hjemme hos familien Nøhr Ringgren, to kilometer fra Bonderup og 12 kilometer fra Fjerritslev, græsser hestene ude foran vinduet, mens fuglene synger deres aftensang. Hjemmet er omringet af den smukkeste natur og med langt til naboen - en selvvalgt livsstil, præcis som familien altid har drømt om.  

Det skulle da lige være bortset fra de udfordringer, der er med at få husstandens børn på henholdsvis 14, 16 og 21 år til at kunne beholde det sociale ungdomsliv, de har fået opbygget sig med arbejde, fritidsinteresser og byture med vennerne. For når mor og far ikke kan køre, så er der kun en lokal busrute at trække på, og den sidste rute går allerede 16.30 - hvis det da ikke er sommerferie, hvor den slet ikke kører. 

- Hverken vores børn eller lokalsamfundet kan komme nogen steder, hvis de ikke har bil herude. Vi har selv valgt det her liv, men det kommer vi godt nok til at mærke konsekvenserne af, hvis der bliver nedlagt flere busafgange, lyder det fra mor Anne Nøhr Ringgren. 

En familie, tre biler

Familien Nøhr Ringgren er en klassisk dansk, travl familie, der ofte har behov for at transportere sig fra A til B. 

Det betyder, at familien har været nødt til at købe tre biler, for overhovedet at få hverdagen til at hænge sammen, og det er derfor med stor bekymring, at de nu ser til, mens NT varsler endnu flere rutenedlæggelser.

- Jeg synes, man lukker ilten til de små lokalsamfund lige så stille. Hvordan skal man overbevise unge familier om, at de skal bosætte sig her, hvis deres børn ikke kan komme med den offentlige transport? Det synes jeg er en meget dårlig idé, lyder det fra Anne Nøhr Ringgren. 

Nogen bliver ladt i stikken

Familien er selv bevidst om det valg, de har taget ved at bo på landet, og det opvejes af den skønne natur, de omgiver sig med. 

Vi har jo også ret til en god service i forhold til offentlig transport, ligeså vel som de har i større bysamfund

Anne Nøhr Ringgren

Forperson for Passagerrådet i Region Nordjylland, Mike Hedlund-White kan nikke genkendende i familiens frustrationer. Han deltog i torsdagens Fokus LIVE på TV2 Nord, hvor NT's økonomiske udfordringer blev debatteret med afsæt i familien Nøhr Ringgrens situation:

- Nogen mennesker bliver ladt i stikken på den her baggrund. Vi ser en ond spiral, hvor der bliver sparret, og så kommer der endnu færre passagerer – de færre passagerer betyder så, at man skal sparre endnu mere og til sidst ender vi på et absolut minimum, siger han.

En bekymring, folketingskandidat for Liberal Alliance og byrådsmedlem i Brønderslev Kommune, Martin Bech, ikke deler: 

- Som familien selv giver udtryk for, så er de jo indstillet på, at når man har bosat sig på landet, er man også nødt til at være villig til selv at transportere sig. Når det er sagt, skal vi gøre, hvad vi kan, for at afhjælpe konsekvenserne af de prisstigninger, der er, lyder det. 

Færre aktiviteter

Virkeligheden er, at der er stor risiko for, at familien udenfor Bonderup skal indstille sig på at køre mere selv og dermed skære ned på aktiviteterne, hvis bustilbuddet bliver værre. 

Folketingsmedlem Orla Hav (S), der også deltog i torsdagens debat, mener, at man skal være åben overfor alle muligheder for at forny den kollektive trafik i kraft af de stigende energipriser: 

- I byerne bliver det nemmere med elcykler, og i mange år har vi diskuteret tele taxa-ordninger, som kunne være et godt alternativ, men det har været svært at få befolkningen til at tage til sig, siger han. 

Se videoen om de udfordringer, NT står overfor, her: 

En landsbybil 

I følge Anne Nøhr Ringgren, vil det koste hendes børn hele deres løn, hvis de skal tage Orla Havs forslag om flexbus til sig, når de skal nogen steder hen. Derfor har familien tænkt lidt ud af boksen i forsøget på at finde ud af, hvad de så kan gøre med den kollektive trafik i en by som Bonderup: 

- Måske skulle man prøve at etablere en landsbybil, som kunne køres af frivillige, og hvor man kan betale almindelig bustakst for at blive fragtet. Man kunne bestille landsbybilen for for eksempel at komme ind og handle eller blive fragtet til fritidsinteresser. Det er fleksibelt, og man kører efter dem, der har behov for det, så man ikke kører med tomme busser, foreslår Anne Nøhr Ringgren. 

En idé, som flere af dagens paneldeltagere modtager positivt: 

- Jeg er stærkt tilhænger af, at vi befolker Nordjylland helt ud i yderste hjørner, så alle gode forslag, der kan være med til at understøtte det, er jeg med på. Det her ville være en glimrende idé for grøn omstilling også. Måske er man dog nødt til selv at skulle til lommerne for at få en landsbybil ud og flyve, lyder det fra Orla Hav. 

Selvom idéen om landsbybilen bliver beskrevet som glimrende, så er Anne Nøhr Ringgren bekymret for, om politikerne vil hjælpe med at få et sådan initiativ ført ud i livet. 

Samtidig er hendes bekymring for de manglende busruter og konsekvensen deraf kun blevet endnu større ovenpå aftenens debat. 

- Jeg kan ikke rigtigt se, hvor de skulle skære i forvejen. Gør man det, vil det virkelig have store konsekvenser for de unge, siger hun. 

På tirsdag mødes repræsentanter fra Danske Regioner og Kommunernes Landsforening med repræsentanter fra regeringen for at diskutere NT’s økonomiske udfordringer.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.