Fra nytår er nye regler trådt i kraft, der blandt andet betyder, at fiskerierhvervet er blevet pålagt en CO2-afgift på deres brændstof - afgiften gælder både danske fiskere og udenlandske fiskere, der tanker i Danmark.

Afgiften betyder, at diesel til at tanke kutteren med, pludselig koster to kroner ekstra per liter.

Og den merpris har betydet, at en fiskeskipper nu tanker sine kuttere i Sverige. Og selvom han nu skal sejle længere, kan det stadig betale sig.

- Afgiften betyder for mig en nedgang på 10-15 procent. Det er der ingen, der kan bære. Så det er ikke med glæde, jeg tanker i Sverige, det er ren nød, siger Henrik Verner Terpet, der er indehaver af S.386 Casilo.

Og det lokale folketingsmedlem fra Konservative, Per Larsen (K) er enig.

- Det ender jo med at blive en katastrofe, simpelthen fordi, at man for det første ikke har kompensationen i forhold til fiskerne på plads, siger han og tilføjer:

- Og vores fiskeindustri, den kommer selvfølgelig til at mangle råvarer i stor stil, når både de danske og de udenlandske fiskere, de så sandsynligvis vil tanke andre steder og lande deres fisk andre steder.

En katastrofe, mener politiker

Henrik Verner Terpet er ude på havet, da TV2 Nord snakker med ham. Han har ringet op via en satellitforbindelse, for han har en del på sinde, han gerne vil dele.

- Jeg har det ad helvedes til med det. Det kan ikke være rigtigt med den afgift her, det er så konkurrenceforvridende. Jeg havde da håbet, at politikerne var kommet til fornuft og havde fjernet afgiften, ellers ender det jo med, at alle fisk landes i Sverige, siger han.

Selv har han da også landet nogle fisk i Sverige her i det nye år. Og selvom det ikke er mange, så er han ikke i tvivl om, at han kommer til at gøre det oftere. Og at andre følger trop.

- Det miljø, vi går så meget op i går det ud over. Vi bruger mere diesel på at sejle til Sverige og tanke. Det ender med, at vi lander vores fisk derovre og at danskerne så køber det, så fiskene skal fragtes med lastbil og færge til Danmark. Det er jo bare endnu en omkostning for forbrugerne, mener han.

Og det er ikke langt fra, at Per Larsen også ser det sådan.

Så det er en reel katastrofe?

- Jeg synes virkelig, det er en katastrofe for vores nordjyske fiskeindustri, som vi jo nyder godt gavn af, med masser af arbejdspladser og masser af eksportindtægter. Det er virkelig skidt, at man nu sætter en kæp i hjulet for det, siger Per Larsen (K).

De fleste har prøvet kræfter med brætspil som Ludo, Matador og Afrikas Stjerne. Brætspil som er simple og populære, men det var ikke disse spil, der lørdag og søndag blev dystet i ved Skansen i Nørresundby.

Her var der opjusteret for sværhedsgraden, og i stedet hedder spillene Warhammer, Age of Sigmar og Moonstone. Nordic Tabletop Showdown løb af stablen, og omkring 380 spillere fra ind- og udland var mødt op for at dyste og for at dele interessen for bræt- og figurspil.

En af deltagerne var Gabriel Schock fra Stockholm, der havde taget turen sammen med syv kammerater.

- Det er en stor turnering, og man møder mange, man ikke har mødt før. Det er nogle fede dage med sine venner, og man får spillet en masse, siger svenskeren.

Gabriel Schock dystede i 'Star Wars: Legion', og lørdagen bød på fire kampe af tre timers varighed.

- Jeg sov tre timer i nat, men det er mit eget problem.

- Mit hovede kan ikke stoppe, når jeg går i seng, så jeg ligger og tænker på, alle de kampe jeg tabte, og hvad jeg kunne have gjort anderledes. Jeg erkender, det er lidt nørdet, siger han i en af pauserne søndag.

VIDEO: Se hele indslaget herunder:

Bringer folk sammen

René Skall er arrangør af Nordic Tabletop Showdown. Ifølge ham kan fordybelsen i figurspillene bringe folk sammen, som normalvis ikke møder hinanden.

- Det bryder nogle af de sociale skel, som der kan være.

- Vi har førtidspensionister, der spiller med univesitetsprofessorer, og de nyder at spille sammen og har en mega god kemi, siger han.

Det er andet år, at arrangementet finder sted, og som noget nyt i år er der også åbent for gæster og publikum.

- Vi vil gerne vise frem, at det er en fed hobby, som mange kan nyde, siger René Skall og uddyber:

- Man kan godt have en ide om, at vi er nogle, der står inde i nogle støvede og mørke lokaler med de her spil. Men det billede vil jeg gerne bryde ned og åbne for publikum, for vi vil gerne vise det frem og vise, at det også er en god familieaktivitet at sidde derhjemme og fordybe sig.

At være nørdet er godt

Weekendens deltagere kommer hovedsageligt fra Danmark, men der er også deltagere fra Tyskland, Polen, England, Holland og de skandinaviske lande.

For mange virker de avancerede spil en smule nørdet, og det anerkender både René Skall og Gabriel Schock også.

- Det er vi (nørder, red.), men det er fantastisk at være nørd. Det er de fleste af os om et eller andet i vores liv. Vi er bare nørder om små figurer og spil sammen, siger René Skall.

Søndag aften sætter Gabriel Schock og kammeratene kursen tilbage mod Stockholm. Og så forventer de at være tilbage igen næste år.

- Det håber jeg. Det danske spil-fællesskab er så godt. De danske borde er bedre end vores, og der er brugt mange timer på arbejdet og udførelsen med bordene, så vi kommer tilbage igen, siger Gabriel Schock med et smil.

Provokunstneren Ibi-Pippi fra Aalborg er i øjeblikket ved at afsone en dom på halvandet år i Møgelkær Fængsel.

I en pressemeddelelse fra hende selv, skriver hun, at hun er blevet valgt som talsperson for fangerne og altså skal fungere som bindeled mellem fængslets ledelse og de indsatte.

- Jeg er både stolt og beæret over at mine medindsatte har vist mig denne tillid, og jeg vil efter bedste evne arbejde for at de indsattes forhold tilgodeses på bedst mulig vis indenfor de muligheder Kriminalforsorgen tilbyder, skriver hun i pressemeddelelsen.

Kriminalforsorgen kan på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræfte, om provokunstneren Ibi-Pippi er blevet talsperson, da de er underlagt tavshedspligt.

Hun sidder fængslet i et mandefængsel, da Kriminalforsorgen afslog at give hende plads i et kvindefængsel. Kunstneren, der har foretaget et juridisk kønsskifte til kvinde, sidder fængslet for hærværk på et Asger Jorn-maleri, som hun desuden skulle betale 1,9 millioner kroner i erstatning for.

Det er snart tre år siden, at staten oprettede en pulje, der skulle hjælpe boligkøbere med at låne penge til boliger i udkantsdanmark.

Det var dengang, de såkaldte statsgaranterede lån blev opfundet.

Men noget tyder på, at ordningen ikke har været tilstrækkelig. I hvert fald har Udvalget for Landdistrikter og Øer valgt at afholde en åben høring, hvor alle er velkomne til at komme og tale om de udfordringer og hindringer som både borgere og virksomheder har med at optage lån i landdistrikter - og om, hvordan man kommer dem til livs.

En af dem, der overvejer at deltage, er ejendomsmægler Tom Pedersen. Han sælger boliger i hele Himmerland samt i Aalborg.

- Jeg har oplevet, at købere som jeg havde anbefalet at få et statsgaranteret lån, fik et nej fra banken. Ifølge kunderne sagde banken, at de ikke vidste, hvad det var, forklarer han til TV2 Nord.

Vil udbrede budskabet

Tom Pedersen fortæller videre, at han har oplevet, at det er købere, der er kunder i en af landets største banker, der har fået afslag på deres anmodning om et statsgaranteret lån.

- Og så er det en hård nød at knække, at få folk til udkanten. Jeg tror simpelthen ikke, at bankerne vil, siger han.

For 10 måneder siden tjekkede TV2 Nord, hvor mange, der havde fået penge fra puljen til statsfinansierede lån. Dengang var det blot to boligkøbere.

Det har desværre ikke været muligt at indhente de seneste tal. Herunder kan du se indslaget fra 2024.

Hvorfor holder I høringen?

- Det handler om, at man vil sikre bedre adgang til at finansiere bolig i udkanten. Der er ikke mange, der benytter sig af det tilbud, der er. Der bliver underinformeret om de muligheder, der er, siger det nordjyske folketingsmedlem Rasmus Prehn (S), der er medlem af udvalget.

Han håber, at udvalget kan være med til at sikre, at der sker noget, så udkantsområder ikke ender med at blive affolket.

- Hvis ikke man kan få et kreditforeningslån, holder man sig måske væk. Så får vi færre på landet og flere i byerne, og det er urimeligt, siger han.

Jammerbugt Kommune ejer tre strandkiosker med tilhørende toiletbygninger ved strandene ved Grønhøj, Saltum og Rødhus.

Men nye retningslinjer kan gøre det svært - ja hvis ikke umuligt - at drive en fornuftig forretning. Det mener i hvert fald Louise Mackenhauer, der sammen med manden Rasmus, driver Rødhus Café & Isbar. Men det er endnu usikkert, om strandkiosken overhovedet vil åbne i år.

- Enten skal vi afvikle, eller også skal vi åbne. Det afhænger af, hvad vi ender med at få lov til, fortæller Louise Mackenhauer til TV2 Nord.

Pavillon er afgørende for overlevelse

Det er to af de nye retningslinjer, der besværliggør det at drive strandcaféen i Rødhus. Det ene er, at der blot må afholdes tre større musikarrangementer om året, som man skal søge om lov til fire uger i forvejen. Den anden hæmsko er, at man skal søge om tilladelse ved Kystdirektoratet for at slå en pavillon op foran caféen for at skærme gæster fra regn og vind. Og hvis man må, er det blot i seks uger.

Og det er særligt spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet kan stille en pavillon op, der er afgørende for parret.

- Vi har haft pavillon oppe i 2024, og der kunne vi se, at det gjorde noget ved vores omsætning i forhold til året før, forklarer Louise og uddyber:

- Omsætningen uden pavillon er simpelthen så dårlig, at de gode dage ikke opvejer de dårlige. Det er den, der sikrer, at vi ikke skal have penge med på arbejde de dårlige dage. Så for os er det et spørgsmål om, at hvis ikke vi kan få lov til at sætte pavillon op, så lukker vi.

Tidligere har de i caféen haft seks musikarrangementer - et hver fredag i højsæsonen. Og det ærger Louise Mackenhauer sig også over ikke kan ske nu, uden man skal søge om tilladelse og bruge én af tre mulige tidspunkter. Dog siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Niels Christian Hem (V), således til TV2 Nord:

- Bogmesser, vinsmagning og markedsdage må de gerne holde. De skal bare holde sig inden for støjgrænserne; og de tillader eksempelvis, at man kan spille med akustisk guitar.

Opgraderet alkoholbevilling

Louise og Rasmus Mackenhauer brænder for at drive strandkiosken i Rødhus, som de forpagter. Og de håber inderligt, at de kan få det til at gå op igen i år.

- Vi har jo også mange unge mennesker, der gerne vil fortsætte arbejdet. Der er også mange af sommerhusejerne, der giver udtryk for, at der ikke er noget, de hellere vil have end den lokale strandkiosk.

Og derfor er det da også et plus, at alkoholbevillingen er opgraderet. Kun én ting er afgørende for, om Rødhus Café og Isbar kan åbne. Og det er tilladelsen til pavillonen.

Kommunen er ejer af strandkiosken, hvorfor det også er den, der skal søge Kystdirektoratet om lov til, at strandkiosken i Rødhus kan opstille pavillon.

- Vi forholder os positivt til det. Det må give bedre potentiale for at drive en forretning, og det har været mit mål. Vi er erhvervsvenlige, og det synes jeg, det er et udtryk for, når vi søger Kystdirektoratet om dispensation, siger Niels Christian Hem.

Der er dog én ting, der stadig bekymrer Louise Mackenhauer. Det er behandlingstiden. For hvis ikke dispensationen gives inden påske, er det ikke sikkert, de åbner butikken.

- Vi kan ikke drive en forretning uden, siger hun.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra Kystdirektoratet.