Nordjylland får fire ministre
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Ny minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (t.h.) trykker hånd med den nye erhvervsminister, Simon Kollerup (m.f.). Nicolai Wammen (t.v.) bliver ny finansminister.
Mette Frederiksen har præsenteret sit ministerhold
Torsdag klokken 9 blev det nye ministerhold offentliggjort.
I alt består det rene socialdemokratiske ministerhold af 20 ministre. Fire af dem er fra Nordjylland.
Foruden Mette Frederiksen, som skal være statsminister, er der blevet plads til Rasmus Prehn som minister for udviklingssamarbejde, Ane Halsboe-Jørgensen som uddannelses- og forskningsminister og Simon Kollerup som erhvervsminister.
Af de fire nordjyske ministre er det kun Mette Frederiksen, der har ministererfaring. Under statsminister Helle Thorning-Schmidt var Mette Frederiksen beskæftigelsesminister fra 2011 til 2014, hvorefter hun blev justitsminister i resten af regeringsperioden.
Her er alle de nye ministre
1) Statsminister - Mette Frederiksen
2) Finansminister - Nicolai Wammen
3) Udenrigsminister - Jeppe Kofod
4) Justitsminister - Nick Hækkerup
5) Social- og indenrigsminister - Astrid Krag
6) Skatteminister - Morten Bødskov
7) Klima-, energi- og forsyningsminister - Dan Jørgensen
8) Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde - Mogens Jensen
9) Sundheds- og ældreminister - Magnus Heunicke
10) Transportminister - Benny Engelbrecht
11) Minister for udviklingssamarbejde - Rasmus Prehn
12) Børne- og undervisningsminister - Pernille Rosenkrantz-Theil
13) Forsvarsminister - Trine Bramsen
14) Uddannelses- og forskningsminister - Ane Halsboe-Jørgensen
15) Erhvervsminister - Simon Kollerup
16) Udlændinge- og integrationsminister - Mattias Tesfaye
17) Beskæftigelsesminister - Peter Hummelgaard
18) Boligminister - Kaare Dybvad
19) Miljøminister - Lea Wermelin
20) Kulturminister og kirkeminister - Joy Mogensen
Kilde: TV 2