Der har været travlt på Nordværks asbestdeponi i Rærup de seneste måneder.

Meget travlt.

- Vi var forberedte på at skulle modtage noget. Men måden det kom på, var vi slet ikke forberedte på, siger René Jensen, der er afdelingsleder på deponiet ved Nordværk.

Sække fuld af asbestaffald hober sig op. For nordjyderne har været flittige, fortæller han.

- Hold da op, hvor er der bare mange nordjyder, der har haft travlt. Jeg har sådan et billede af, at borgerne bare har flået deres tage af.

Asbestdeponiet har modtaget tre gange så meget asbestaffald sidste år i forhold til forrige år.

I 2023 modtog Nordværk 12.313 tons asbestaffald. I 2024 lød det tal på 35.905.

Du kan læse mere om asbest i Nordjylland i vores tema: 'Når støv dræber'.

'Flår' tagene af

Stigningen er kommet, efter den nye lovgivning om håndtering af asbestaffald er trådt i kraft. Fra 1. januar 2025 er det nemlig ikke lovligt som privatperson selv at nedrive asbestholdige materialer.

Der skal i stedet en autorisation til. Og det har skabt travlhed på deponiet - især det seneste halve år.

- Der er kommet så store mængder, at det har krævet to fuldtidsansatte. Og det har vi slet ikke kunnet nå at ansætte, inden det her boom startede, fortæller René Jensen.

Selvom loven nu er skyld i, at nordjyderne afleverer asbestaffald som aldrig før, og at medarbejderne på Nordværk skal løbe uhyre stærkt, er den alligevel vigtig at have, understreger Bjarne Laustsen, der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, Socialdemokratiet.

- Det er rigtig godt, vi har den. For asbest er en slags generationsforurening, så det er godt, der bliver ryddet op og at det afleveres og håndteres korrekt, siger han.

Men eftersom der har været så meget panik op mod lukketid, kunne man så ikke have forlænget fristen for aflevering af asbestaffaldet?

- Det kan man altid diskutere. Vi har som mennesker en tendens til, at vi udskyder et problem, indtil det kan løses. Men vi har set mange snyde med certifikater og alt muligt andet, så nu kunne vi ikke trække den længere, siger Bjarne Laustsen.  

Hos Nordværk er mængden af indleveret asbestaffald nu nogenlunde stagneret. René Jensen spår, at toppen er nået.

Alligevel har de plads til, at der fortsat kan komme store asbestaffald de næste mange år.

- Vi kan lige nu have asbest her i 25-30 år mere, i hvert fald, fortæller afdelingslederen.

Se hele indslaget om asbestdeponiet her:

Lidt vand på gulvet ved køleskabet er noget, de fleste har prøvet.

Men for Nataliia Melnychenko viste det sig at være symptomet på et meget større problem, end hun og hendes mand først havde tænkt.

- Jeg troede først, det var vores køleskab, der afrimede sig selv om natten, fortæller hun.

Senere, under sin barsel i 2023, lagde hun dog mærke til, at vandet kom et helt andet sted fra.

Se Nataliia Melnychenko fortælle om det her:

Så trådte naboen til

Nataliia Melnychenko forsøgte derefter at gøre brug af sin ejerskifteforsikring, som hun har tegnet hos Dansk Boligforsikring. Her fik hun dog i første omgang afslag - indtil naboen, Niels Delorang, trådte til.

- Jeg mente jo ikke, at det kunne være rigtigt. Da jeg så får Dansk Boligforsikring i røret, vil de gerne sætte ind. Selvfølgelig skal det jo ikke regne ind hos dem, fortæller Niels Delorang.

Det viste sig, at Dansk Boligforsikring i første omgang ikke kunne hjælpe, fordi tilstandsrapporten, som er tegnet af Husplan ApS, var mangelfuld. Derfor fremstod fejlen i taget som en ny skade, og ikke som en, der var der, før de flyttede ind.

- Nataliia får selv en tømrer til at se på det, og så kan han jo se, at der er fejl i produktionen af tagstenene, og at de er blevet lagt forkert, siger Niels Delorang.

Tilbage til tilstandsrapporten

Nataliia Melnychenko fik herfra hjælp af Niels Delorang til at tale sammen med Dansk Boligforsikring, Husplan ApS og den advokat, som var blevet brugt i forbindelse med tilstandsrapporten, Henrik Skaarup.

- Efter Niels hjalp os, fik vi 10.000 kroner af ejerskifteforsikringen, men det overslag, som vores tømrer gav, lød på omkring 77.000 kroner, hvis man inkluderer fejlen på tagvinduerne, fortæller Nataliia Melnychenko.

Herfra blev det en langtrukket kamp for den ukrainske familie, der drømte om at slå sig ned i et stille kvarter og se deres familie vokse.

- Sagen blev jo pludselig trukket i langdrag. Det startede for mere end to år siden, og den er stadig ikke afsluttet, fortæller Niels Delorang.

Se hele indslaget her:

Fanget et sted i ingenmandsland

Da TV2 Nord undersøger sagen kontakter vi både Husplan ApS og advokat Henrik Skaarup. I et skriftligt svar skriver indehaveren af Husplan ApS, Ole Sloth, følgende:

- Da det er en verserende sag, og de har en advokat på, som vi ikke har hørt fra siden sidste år, er vi gået ud fra, at sagen var afsluttet. Såfremt vi har begået en fejl, går vi ud fra, at blive kontaktet af deres advokat, og det er ikke sket.

Efterfølgende får TV2 Nord også svar fra Henrik Skaarup, som fortæller, at han også troede, at sagen var afsluttet, da han ikke havde hørt mere fra Husplan ApS.

TV2 Nord har dog dokumentation for, at Nataliia Melnychenko af flere omgange har forsøgt at rykke advokatfirmaet for en status på deres situation med huset i Asaa siden december måned - men uden svar.

Hvad skal der ske?

Kort tid efter TV2 Nord er i kontakt med Henrik Skaarup, ringer telefonen igen.

- Jeg har for lidt siden modtaget en besked fra Ole Sloth. Så jeg kan fortælle dig, at der nu bliver rykket på sagen, lyder det fra Henrik Skaarup.

Kan du forstå, at familien føler, at der ikke sker noget i sagen, når både du og Husplan ApS mener, at ansvaret ikke ligger hos jer selv, men hos den anden part?

- Jeg kan godt forstå, det er frustrerende. Men jeg kan fortælle dig, at nu sker der noget, siger Henrik Skaarup.

Samme dag får familien Melnychenko også en besked fra Husplan ApS om, at de nu vil sende en ny mand afsted for at undersøge sagen om den mangelfulde tilstandsrapport nærmere.

Tirsdag gav naturfagsinteresserede børn deres forslag til løsninger på nogle af de helt store udfordringer i verden.

Skrald, genbrug og vedvarende energi.

Blandt de deltagende var blandt andre tre elever fra 6.B på Skipper Clement Skolen i Aalborg, der havde bygget en elastikdrevet bil.

- Vi tog faktisk tid i vores juleferie til at lave en bil, men det gik ikke særlig godt. Vi kunne simpelthen ikke få den til at køre, men så var det godt, Maks lige kunne redde os, smiler Norah Shrestha.

- Ideen var gruppearbejde, men det er lidt mig, der har lavet det hele, men de har hjulpet, griner Maks Hyllested til de to andre piger i gruppen.

Tøjspild og skrot i rummet

Elever fra 6.B på Skipper Clement har brugt flere måneder på at blive klar til Naturfagsmaraton. En national begivenhed med deltagelse af 22.000 femte og sjetteklasser fra hele landet.

- Vi vil gerne have dem til at arbejde mere med vedkommende og virkelighedsnære problemstillinger, hvor de ting, de ellers arbejder med i skolen, bliver sat i en kontekst, og hvor de kan få mulighed for for at tænke det ind i det samfund, som de er en del af, forklarer Mads Kroer Jensen, der er skolekonsulent ved Fagcenter Børn og Unge i Aalborg Kommune.

I Nordjylland bliver Naturfagsmaraton blandt andet afholdt på Vester Mariendal Skole. Her var der tirsdag 375 elever fra fem skoler i Aalborg Kommune, der arbejdede med alt fra at stoppe tøjspild og til at indsamle skrot i rummet.

- Det er jo et tema, som er meget oppe, og det er også meget at ligge over på unge mennesker, siger Mads Kroer Jensen.

Det er vel dem, der skal redde verden i fremtiden?

- Det er i hvert fald dem, der har fået lagt en stor opgave over på sig.

'Det gik godt'

En af fremtidens løsninger kunne eksempelvis være udnyttelse af den energi, men får fra et elastik. Den elastikbil, som Maks Hyllested, Norah Shrestha og Vigga Justenlund fra 6.B har lavet, kører i hvert fald nærmest perfekt.

- Det gik faktisk meget fint. Elastikken var ved at springe, så jeg kunne ikke få den til at køre længere, men det gik da stadigvæk godt, påpeger Maks Hyllested, Norah Shrestha og Vigga Justenlund.

Naturfagsmaraton er en årlig tilbagevendende begivenhed arrangeret af Naturvindeskabernes Hus.

- Personligt synes jeg jo, det er rarest at få noget, der er helt nyt kontra noget, der er renoveret.

Sådan siger Kasper Pejtersen, mens han står i det, der i fremtiden skal danne rammen om hans eget og familiens liv. I stedet for at renovere det oprindelige parcelhus fra 1948, der lå på Hasseris-grunden før, har han som så mange andre danskere besluttet sig for at bygge nyt.

Huset var oprindeligt på 86 kvadratmeter, men når det nye hus står klar til maj, får familien i stedet 244 kvadratmeter at boltre sig på - og endda med 156 kvadratmeter kælder oveni.

- Det eksisterende ville være for lille, så vi skulle alligevel til at lave en stor tilbygning. Det var næsten et helt hus, vi skulle i gang med at lave på det gamle hus. Og så ville vi måske ikke få det, som vi ønskede os, siger Kasper Pejtersen, der også er indehaver af Pejter Byg, hvor han også rådgiver andre, når de skal bygge nyt.

Det står i kontrast til det opråb, som flere professorer er kommet med. De argumenterer for, at der bør indføres et midlertidigt byggestop som konsekvens af klimakrisen.

Byggeriets globale CO2-aftryk er nemlig større end nogen anden sektor, og ifølge Concito står byggeriet i Danmark for cirka 30 procent af Danmarks totale CO2-udledning. En stor del af problemet er, at for mange river funktionelle huse ned for at bygge nyt, siger professor Søren Nielsen fra Arkitektskolen i Aarhus og professor Nicolai Bo Andersen fra Det Kongelige Akademi til TV 2.

Borgmester: Nybyg er afgørende

I Galgehøj ved Aars i Vesthimmerlands Kommune ligger der utallige nybyggerier, der er skudt op de seneste syv-otte år, og de tomme byggegrunde i området viser, at flere snart er på vej.

Og det er afgørende for en kommune som Vesthimmerland, at man kan tiltrække tilflyttere med byggegrunde. Derfor falder de to professorers forslag ikke i god hos kommunens borgmester.

- Det vil i hvert fald betyde for Vesthimmerland, at tilflytningen går i stå. Vi vil ikke kunne indfri de ambitioner, som byrådet har om, at vi skal have en større befolkningsmasse. Bosætningen her er lig med, at vi kan tilbyde nogle gode byggegrunde, som så får nogle store dejlige boliger, siger Per Bach Laursen (V).

Han mener dog også, at der er gode signaler i forslaget.

- Det der med at få renoveret noget af den gamle boligmasse, synes jeg, er en god ide. Situationen er bare den i en kommune som Vesthimmerland, der har vi ikke de der højkvalitets ældre boliger i stor stil. Det har vi i bymidterne, og det vil vi gerne i fremtiden se på, at vi kan komme til at renovere, siger borgmesteren.

Parcelhusene kan ikke redde verden

Når Kasper Pejtersen rådgiver folk i deres byggeprojekt, er det som regel økonomien, der er helt afgørende for kunderne, og klimavenlige løsninger er som regel lig med en højere pris.

Og han mener, at de to professorers forslag om at lægge nybyggeriet på is, vil koste arbejdspladser.

- Det er en vild handling pludselig at lave. Man går og snakker om, at man mangler håndværkere, men hvis man stopper det op, mangler vi i hvert fald ikke dem længere. For så går vi rigtigt i stå.

Men hvis det er det, der skal til for at passe på klimaet, kan det så ikke være godt nok?

- Jeg tror ikke på, at det er parcelhusene, der redder verden. Der er nok nogle andre ting, vi skal kigge lidt ind i. Der er måske nogle andre syndere, som er større syndere end et parcelhus. Men det er selvfølgelig nemmere at ramme den lille private, end det er at ramme de store. Og så skal vi jo have mange flere med, så er det jo ikke kun i Danmark, at man skal stoppe parcelhusbyggeri, siger han.

Boligminister Sofie Hæstorp mener ikke, der skal være et bygge- og nedrivningsforbud, men hun er enig i, at der er behov for, at man i højere grad tænker i renovering frem for nedrivning og nybyg. 

3. august sidste år udviklede et masseslagsmål sig ved værtshuset Don Quijote i Herning, efter en fodboldkamp mellem FC Midtjylland og AaB, som nordjyderne tabte med 2-0.

Efter kampen var en flok AaB-fans på vej hjem til Nordjylland, men pludselig vendte bussen om og kørte til værtshuset, hvor der opstod en konfrontation mellem fangrupperinger fra de to klubber.

Nu er 25 personer sigtet efter straffelovens paragraf 134 a, der kan straffe deltagere i slagsmål eller anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, hvis de har handlet efter aftale eller flere i forening. Strafferammen er op til seks måneders fængsel.

Det fortalte TV Midtvest tirsdag.

- Det har heldigvis ikke som sådan noget med AaB at gøre i og med, at det ikke er noget, vi referer til som værende AaB-fans, lyder det fra direktør i AaB, Michael Tuxen Boll.

'Vigtigt at bidrage'

Politikommissær Lars Boe Larsen oplyser til TV Midtvest, at vidner, videoovervågning og et godt samarbejde med AaB og FC Midtjylland har hjulpet politiets arbejde med sagen.

- Det er vigtigt at bidrage til, at vi får holdt voldspersoner ude, for det har intet med hverken sport, fodbold eller idræt at gøre i alt almindelighed, så derfor vil vi fortsat bistå i det omfang, vi kan, for at sikre at loven opretholdes og håndhæves efter bedste evne. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at vi ikke har bemyndigelse til hverken at anholde eller tilbageholde nogle baseret på aktiviteter, som de har gjort i ikke AaB-regi, lyder det fra direktøren.

- Det er jo en handling, der er sket, efter vi har sagt farvel til FC Midtjylland. Hvad der er sket derefter, synes jeg ikke, er AaB’s ansvar, selvom jeg selvfølgelig fordømmer det, og synes, det er dybt tragisk for dem, det gik udover, tilføjer han. 

'Bakker op om nationale karantæner'

Politiet forventer at sigte yderligere et par stykker, inden sagen overdrages til anklagemyndigheden, der skal vurdere, om der skal rejses tiltale.

- Nu lader vi det være op til politiet og de offentlige myndigheder at tage den beslutning, der skal tages, og så forholder vi os selvfølgelig til de foranstaltninger, der kommer på baggrund af det, forklarer Michael Tuxen Boll.

- Vi bakker op om eventuelle nationale karantæner, og forholder os til det, som politiet kommer frem til i deres videre efterforskning, afslutter direktøren.