Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Turisterne er på vej tilbage til Nordjylland

Efter en coronanedlukning med rejserestriktioner er de norske og svenske turister ved at vende tilbage til Nordjylland, ligesom også danskerne igen booker ferien langs de nordjyske kyster, men der skal kæmpes hårdt for at redde sejlene efter nogle hårde måneder, lyder det fra Destination Nord.

Coronapandemien sætter fortsat sine tydelige spor i det nordjyske turisme-erhverv, men tager man de mørke briller af, så kan man få øje på lys og nogle tal på bundlinjen, der flere steder skifter fra rød til sort.

Nordmændene er begyndt at komme og også svenskerne og tyskerne er på vej, men de kommer bare sent, så der er meget, der skal indhentes

Tonny Skovsted Thorup, direktør, Destination Nord.

Sådan vælger direktøren fra Destination Nord, Tonny Skovsted Thorup, i hvert fald at se på situationen lige nu inden for turisme-erhvervet.

- Det begynder at lysne, men vi har også haft en hård for-sæsonen, så der er meget, der skal indhentes, siger han og tilføjer, at han kan se på tallene, at både svenske og norske turister nu begynder at booke ferie i Nordjylland.

- Vi ligger lavere i bookingerne generelt og meget lavere på bookinger til hoteller, mens det ser lidt bedre ud for bookinger for feriehuse og campingpladser, siger Tonny Skovsted Thorup fra Destination Nord.

I juli har vi op mod 50 procent flere passagerbookinger end sidste år og tendensen accelererer for øjeblikket

Julia Kronberg, Travel Commercial Manager Denmark, Stena Line

Destination Nord er destinationsselskabet for Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Aalborg Kommuner og er sammen med de øvrige 18 destinationsselskaber i Danmark sat i verden for at arbejde professionelt med turismefremme og dermed skabe omsætning og jobs inden for turisme- og oplevelsesøkonomien. 

Flere med færge

De seneste tal fra rederiet Stena Line viser også positive tendenser. Nu hvor grænserne mellem Danmark og Sverige igen er åbne, kigger flere og flere turister mod nabolandet.

 Den tendens sætter et tydeligt aftryk i Stena Lines bookinger på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg, som er steget op mod 50 procent i sommermånederne.

Sidste fase i genåbningen af turismen og indførslen af det europæiske coronapas gør det muligt at rejse mere frit på tværs af Kattegat mellem Danmark og Sverige. 

- Det er helt tydeligt, at færre restriktioner betyder flere passagerer. I juli har vi op mod 50 procent flere passagerbookinger end sidste år og tendensen accelererer for øjeblikket. Augusttallene er i øjeblikket på samme niveau som sidste år, men takterne går den rette vej. Selvom tallene selvfølgelig ikke kan sammenlignes med tiden før corona, er det en meget positiv udvikling, siger Julia Kronberg, Travel Commercial Manager Denmark, Stena Line.

Alt peger på, at det vil tage noget længere tid at komme tilbage på vækstsporet for en by som Aalborg, end det vil for byer og steder, der har et udpræget kyst- og naturprodukt

Tonny Skovsted Thorup, direktør, Destination Nord.

Aalborg halter bagefter

Landets storbyer har også tørstet efter turister, siden pandemien lukkede landet ned i marts sidste år. 

Tidligere har de højeste turismevækstrater ligget i storbyerne blandt andet i Aalborg, som har nydt godt af møde- og erhvervsturismen, men det er der vendt op og ned på.

I Aalborg fyldte erhvervs- og mødeturismen i 2018 to tredjedele af den samlede turismeomsætning på fire mia. kr., men det har nærmest ligget dødt under pandemien. Samtidig har en væsentlig del af turismeomsætningen i storbyerne tidligere ligget hos de internationale gæster, som de seneste 15 måneder stort set ikke har haft mulighed for at komme til Danmark.

Sidste år blev der kun gennemført tre ud af 20 planlagte større mødeevents i Aalborg.

Omvendt har turismen langs kysterne haft bedre kår, bl.a. fordi danskerne har holdt mere ferie på de kanter.

- Alt peger på, at det vil tage noget længere tid at komme tilbage på vækstsporet for en by som Aalborg, end det vil for byer og steder, der har et udpræget kyst- og naturprodukt. Meget tyder på, at i byerne vil vi ikke komme 100 procent tilbage efter coronaen før 2023-2025, siger turismedirektør i Aalborg, Tonny Skovsted Thorup.

Han kan i lighed med Aalborg dog nu glæde sig over, at Aalborgs største aktør på konferencer og kongresser, Aalborg Kongres & Kultur Center, melder om en fyldt ordrebog til efteråret. Det sker som et resultat af et enormt forarbejde med det mål at vende udviklingen efter det værste år nogensinde på byens største turismesegment, erhvervsturismen.

Blandt andet Socialdemokratiets landsmøde, NNF-kongresser, Dansk Fjernvarme, Geoforum, Finansforbundets kongres samt store begivenheder som Idrætsmødet samt regionernes Klinisk Kvalitetskonference (RKKP) fylder alt sammen i ordrebogen hos Aalborg Kongres & Kultur Center. Det er konferencer, som tidligere har gæstet byen, der nu vender tilbage.

Sverige er et højt prioriteret marked for os, så det er absolut positivt, at vi nu kommer til at se mange flere svenskere i det nordjyske i sommermånederne

René Zeeberg, direktør, Turisthus Nord.

Tyskerne er hurtigst ude

Med udsigt til endnu flere turister på tværs af Kattegat hen over sommeren med kurs mod Nordjylland spreder optimismen sig forud for højsæsonen blandt turismeorganisationerne i det nordjyske.

- Stena Lines bookingtal viser, at der er en enorm interesse både blandt danskere og svenskere for at rejse på tværs af Kattegat. Det også vores oplevelse, at lysten til at rejse stadig er stor. Vi ser derfor meget positivt på sommeren og glæder os på vegne af hele turismeerhvervet til at byde endnu flere svenske turister velkomne i det nordjyske sommerland igen, siger Tonny Skovsted Thorup, direktør, Destination Nord.

Han tilføjer, at svenskerne nu er ved at komme i gang med at booke, mens nordmændene og de danske turister er lidt langsommere ved booking-tasterne.

- Tyskerne derimod er godt i gang, og de er ved at booke også hen i september, siger Tonny Skovsted Thorup.

Nordmændene er begyndt at komme og også svenskerne og tyskerne er på vej, men de kommer bare sent, så der er meget, der skal indhentes, lyder det fra Tonny Skovsted Thorup.

80 ugentlige afgange

Hos Turisthus Nord er man også særdeles glad for de svenske færge-tal.

- Sverige er et højt prioriteret marked for os, så det er absolut positivt, at vi nu kommer til at se mange flere svenskere i det nordjyske i sommermånederne. Stena Line er en vigtig operatør, der binder regionerne på tværs af Kattegat sammen, så at bookingtallene kun ser ud til at stige, er til stor glæde og gavn for hele Nordjylland, siger René Zeeberg, direktør, Turisthus Nord.

På ruten mellem Frederikshavn og Göteborg sejler Stena Line igen efter den sædvanlige sejlplan for højsæsonen med hele tre færger, da Stena Vinga bliver genindsat i drift i løbet af sommeren. Det betyder næsten 80 ugentlige afgange og mere end 600 afgange indtil slutningen af august.

Stort efterslæb

Og spørger man direktøren for Destination Nord så skal der også mere vind i sejlene i overført betydning i forhold til at få turisterne til Nordjylland. For der er et stort efterslæb, der skal indhentes.

- Vi har store forhåbninger, men vi har meget der skal indhentes, så vi skal have en rigtig god august og september for at have en chance for at indhente det tabte, for bookingerne kommer for sent, og vi skal kæmpe hårdt for at redde sejlene, det kræver, at vi får en anstændig god juli og så skal vi have en super god august og september, så håber jeg, at vi rammer cirka samme niveau som sidste år - måske lidt bedre, siger Tonny Skovsted Thorup, som fastslår:

- Vi holder modet oppe og har optimismen i behold, og det er det, der skal til - også for at give gæsterne en god oplevelse i Nordjylland.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.