Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Familien Koefoed ferierer i det nordjyske: Danske turister skal udvide den nordjyske sommersæson

Corona gør det stadig svært for udenlandske turister at komme til Danmark. Derfor vil VisitNordjylland tiltrække flere danske turister til toppen af landet.

Snakken mellem gæsterne i Nordsøen Oceanarium fylder lokalerne med de store fisk og endnu større akvarier. Lytter man efter, afslører gæsternes dialekter, at her er besøg af både bornholmere, fynboer og sønderjyder. Men samtidig er fraværet af tyske, norske og svenske stemmer tydeligt.

Der går heller ikke længe, før man hører den københavnske dialekt blandt dagens gæster. Blandt andet har familien Koefoed fra Vesterbro i København skiftet hverdagen i hovedstaden ud med en miniferie i det nordjyske.

- Det er rigtig fint at gå rundt og se stedet her, siger Annika Koefoed Svendsen, der samtidig fortæller, at det var sønnen Tobias på 10 år, der sørgede for, at sommeren i år blandt andet skulle bruges i Nordjylland.

- Han vil gerne se Skagen, så vi købte et togpas, og har nu et par dage med forskellige stop, siger Tobias' mor, Annika.

Anderledes fokus skal sikre danske turister

Og danske turister som familien Koefoed vil VisitNordjylland gerne have endnu flere af i løbet af sommeren. Corona har endnu engang smidt grus i det nordjyske turistmaskineri, hvor restriktioner, coronapas og generel utryghed ved at rejse holder udenlandske turister hjemme i højere grad, end før corona.

Derfor søsætter VisitNordjylland nu en sommerkampagne, der skal tiltrække endnu flere danske turister.

- Vi vil rigtig gerne se danskerne komme til Nordjylland. Det var de rigtig gode til sidste år, hvor vi manglede vores udenlandske gæster, og derfor håber vi på at gentage succesen i år, siger Pernille Høll. Hun er marketingschef for Fælles Vækst som VisitNordjylland er en del af.

Fælles Vækst, som står bag VisitNordjylland, har tilsammen sat over 25 millioner af til kampagner for den nordjyske turisme. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

VisitNordjylland har tidligere lavet kampagner, der kan hive turister til Nordjylland, men denne gang har man valgt et andet fokus, end man tidligere har gjort.

- Nordjyderne er kendte for at være gæstfrie, lune og meget humoristiske, og det har vi forsøgt at inddrage i kampagnen. Så vi får både præsenteret de smukke steder, Nordjylland har at byde på, samtidig med vi får den mentalitet og den imødekommenhed, vi mener, vi har heroppe i Nordjylland med i kampagnen, siger Pernille Høll.

Højsæsonen skal udvides 

Tilbage på Nordsøen Oceanarium er det blevet tid til at fodre sælerne i det udendørs bassin. Under den nordjyske sol sidder cirka 150 gæster og gør klar til at se et par håndfulde sæler vente spændt på sildene, der bliver serveret hver dag klokken 12.00.

Her håber man på, at mange flere turister vil lægge vejen forbi det nordjyske museum. Højsommeren ser allerede god ud nu, men direktøren for Nordsøen Oceanarium håber på, at den nye kampagne kan sikre flere turister udenfor højsæsonen.

- Danskerne har jo booket i stor stil her i juli måned, men hvis vi kan få nordmænd og tyskere til at booke ind i august og september måned, så får vi en betydelig sæsonforlængelse, siger Karl Henrik Laursen, direktør for Nordsøen Oceanarium. Han fortsætter:

- Det siger sig selv, at hvis vi kan forøge højsæsonen fra seks til ti uger, så ligger der rigtig meget økonomisk gevinst i det.

På Nordsøen Oceanarium må der maks blive lukket 1.900 personer ind på én dag. Det er under halvdelen af besøgsrekorden før corona. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Efter besøget på Nordsøen Oceanarium fortsætter familien Koefoeds miniferie til Skagen i et par dage, inden mor, far, storebror og lillesøster igen vender snuden mod København. Men meget tyder på, familien vender tilbage en anden gang.

- Vi kunne sagtens finde på at tage endnu en ferie i Nordjylland. Vi har blandt andet snakket om at tage en lidt længere ferie i Skagen, siger Annika Koefoed Svendsen.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.