Svinger stangen: Historisk mange kvinder er ude med snøren
Foto: Irena Mathiasen
Over de seneste ti år er andelen af kvinder, der erhverver sig årslicenser til fiskeri mere end fordoblet.
Flere og flere kvinder har fået smag for at tage ud i det fri og iføre sig waders.
I hvert fald blev der sidste år på landsplan udstedt lidt over 10.500 årslicenser til fiskeri. Vel at mærke til kvinder. Det viser tal fra Fiskeristyrelsen. I 2013 blev der til sammenligning udstedt knap 3500 årslicenser til kvinder.
I Region Nordjylland vises der heller ikke mådehold, fordi her er fiskeri blevet mere populært.
Det samlede antal af udstedte årslicenser er mere end fordoblet over de seneste ti år, hvor det er vokset fra 4626 til 12.383 i 2023.
Butik kan se det på kunderne
Hos Friluftsland i Aalborg genkender de tendensen. Selvom det fortsat overvejende er mænd, der handler i forretningen, så kan de godt mærke forskel.
– Kønsfordelingen er i dag langt mere balanceret. Danskerne har generelt fået øjnene op for naturoplevelser, og her har også kvinderne blandt andet fået interesse for aktiviteter som jagt og fiskeri, lyder det fra Peter Bak Jensen, der er butiksansvarlig i Friluftsland Aalborg.
I 2013 erhvervede kvinderne 7,7 procent af den samlede mængde udstedte fisketegn i Danmark. I 2023 kom tallet op på 10 procent.
Byrialsens tidligere heste flyttet til nordjysk stutteri: Kritik af nye forhold
Billede her er fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.
Omstridt stutteriejers heste er igen genstand for furore blandt dyrevenner. Denne gang er de blevet flyttet til et nyt stutteri, Vester Klitgård ApS i Fjerritslev.
Der er igen ballade om den omstridte hestehandler fra Skals, John Byrialsen, og hans kompagnon Hans Helmgaard Christiansen.
Godt 150 heste, de begge har eller på nuværende tidspunkt ejer, er nu flyttet fra Bratbjerggård ved Brovst til et nyoprettet stutteri ved Fjerritslev, Vester Klitgård ApS. Det viser en kontrolrapport fra en uanmeldt kontrol, som Fødevarestyrelsen har foretaget, og som TV2 Nord er kommet i besiddelse af.
Kontrolrapporten, der er udfærdiget 20. november, viser, at der igen er flere forhold omkring hestene, der ikke lever op til de krav, som myndighederne har.
Det er ejendommen her på Kliim Markvej, at det nyoprettede stutteri Vester Klitgård ApS holder til.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
I den lidt mildere ende fandt myndighederne flere heste, som de vurderede, havde været på stutteriet i mere end syv dage, men som ikke var registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, CHR.
Men derudover fandt Fødevarestyrelsen på deres kontrolbesøg også, at der på dagen for kontrollen ikke var mulighed for at motionere hestene, da der hverken var brugbare folde, ridehal eller ridebane på adressen.
'Det indskærpes at heste skal motioneres eller gives mulighed for fri bevægelse på fold mindst 2 timer om dagen, 5 dage om ugen. Det indskærpes, at der for ethvert hestehold skal være adgang til en fold og at folden må ikke være indhegnet med pigtråd.'
Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg 20. november.
Men det er ikke det eneste, der er galt.
'83 af de cirka 150 hopper er opstaldet i for små fællesbokse. Det vurderes, at det er en skærpende omstændighed, at hestene ikke kan komme på fold', lyder det videre.
Fødevarestyrelsen tilser også flere heste på kontrolbesøget, herunder to hopper, der også er blevet tilset på et kontrolbesøg i august på Bratbjerggård. Her konstateres det, at de to hopper er tynde, og det oplyses, at de har tabt sig efter flytning, og at der derfor er ekstra fokus på disse.
Det fremgår også, at John Byrialsens kone, Miia Maria Byrialsen, var med under kontrolbesøget.
Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg af det pigtrådshegn, der nu ifølge Hans Helmgaard Christiansen nu er fjernet.
Erkender kritik af forholdene
Direktøren i det nyoprettede stutteri, hvor 150 af Byrialsens tidligere heste nu befinder sig, Georg Martin Rosenkilde, vil over for TV2 Nord ikke svare på spørgsmål i sagen, trods han på kontrolbesøget 20. november fortæller Fødevarestyrelsen på en telefonforbindelse, at han er 'midlertidigt ansvarlig for hesteholdet'.
Han henviser i stedet til dronning Magrethe II's tidligere ridelære Hans Helmgaard Christiansen, der er direktør i ALB 2024, som er det firma, der både ejer hestene nu, og da de tidligere befandt sig på Bratbjerggård.
Hans Helmgaard Christiansen forklarer, at man lige nu afventer, at hestene kan blive korrekt registreret i CHR-registeret, og så har der siden kontrolbesøget været arbejdet på at fjerne pigtrådshegnet.
- Det sidste pigtrådshegn er blevet pillet ned i dag (onsdag, red.). Der er ganske meget, så det har været et stort stykke arbejde.
Samlet resultat
Kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen giver forholdene på Vester Klitgård resultatet 2 i dyrevelfærd. Det betyder, at der er givet en indskærpelse, som skal udbedres.
Nedenstående resultater kan gives:
1 - ingen anmærkninger
2- indskærpelse
3 - Påbud eller forbud
4 - Bødeforlæg, politianmeldelse
Og i forhold til kritikken om at 83 af hestene var i fællesbokse, der var for små, er forklaringen, at der har været gang i en omstrukturering af stalden.
- Vi laver stalden om til en stor løsdrift af hopperne, og det er stort set færdigt nu. Så vi er begyndt at flytte hestene, og vi har frigivet plads til at overholde de krav, som der er, siger Hans Helmgaard Christiansen.
Og også hestenes mulighed for at motionere er udbedret ifølge direktøren.
- Vi var ikke færdige med at lave foldene, men nu er det sådan, at de kan motionere de lovmæssige ti timer per uge. Men vi mangler stadig at lave en ridehal og en udendørs ridebane, før det er optimalt.
Hvornår er det hele så løst, så der ikke er mere at komme efter?
- Jeg kan ikke løse det fra dag til dag, og det er der ingen, der kan. Men det er færdigt lige om hjørnet, siger Hans Helmgaard Christiansen.
Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.
Kender hinanden fra tidligere
Det tætte forhold mellem John Byrialsen og Hans Helmgaard Christiansen er velkendt, men den 74-årige Georg Martin Rosenkilde, der er direktør i Vester Kiltgård ApS, og den omstridte hestehandler Byrialsen er heller ikke fremmede for hinanden.
Den nyslåede direktør har tidligere fungeret som konsulent for Byrialsens tidligere stutteri, Viegård, og det er også Georg Martin Rosenkilde og hans virksomhed Ben Hur ApS, der købte Viegård i den tvangsauktion, der fulgte i kølvandet på de mange sager om mishandling af dyr.
For nyligt er den handel dog faldet igennem. For her syv måneder efter, at Georg Martin Rosenkilde købte Viegård Stutteri på tvangsauktion, er det blevet sat til salg igen ifølge Statstidende. Ejendommen bliver fremvist for mulige købere 10. december.
I Jammerbugt Kommune er de bevidste om, at John Byrialsen kommer med et vist rygte, og derfor er der øget bevågenhed på sagen.
- Selvfølgelig kan folk flytte til Jammerbugt, men vi er særligt opmærksomme, og det har vi været under hele forløbet. Vi har taget kontakt til politiet i Hjørring, som har taget kontakt til dyrevelfærdsenheden, der i øvrigt holder til i Kås. Vi har opfattet det som en underretningssag, dav i blev gjort opmærksomme på det, siger Jammerbugts borgmester, Mogens Christen Gade (V) og fortsætter:
- Han kommer jo med et ry og rygte, men det betyder ikke, at vi umiddelbart bare kan gøre ting, som nogle tror, vi kan. Vi skal forholde os til love og regler.
Jammerbugt Kommune har tidligere været igennem møllen, da nogle af John Byrialsens heste endte på Bratbjerggård. Derfor har kommunen 'ekstraordinært' været på mærkerne, lyder det fra borgmesteren.
- Jeg er dyreven, og vil jo gerne have at tingene foregår efter bogen, men jeg har jo ikke bemyndigelse til at smide dem på porten, siger Venstre-borgmesteren.
Som det er i dag, er bygningerne af kommunen blevet godkendt til kvægbrug. Men der er i øjeblikket an ansøgning ved kommunen, der skal veksle ejendommen til at holde heste, og den er man i øjeblikket ved at vurdere.
Nu afventer de relevante myndigheder, at de ting, der er anmærket i kontrolrapporten 20. november, bliver bragt i orden.
Grønne eller røde tal?
Forvirring om kendt nordjysk vinhandlers regnskab
Når man har fem datterselskaber i RareWine, og et af dem bløder rødt, er det så godt?
Vininvestorfirmaet RareWine Groups regnskab er netop offentliggjort, og millionforretningen, der har haft samarbejde med sportsstjerner som Mikkel Hansen, Joachim Mæhle og Nikolaj Ehlers, kan for nogle skabe panderynker i ren undren.
For mens RWH ApS har et overskud på 10,9 millioner kroner, har RareWine ApS, der er et datterselskab i RWH ApS, et tab på 8,5 millioner kroner.
Forklaringen findes ved, at der i et koncernregnskab sker såkaldt eliminering i handlerne mellem de interne selskaber, hvilket medfører, at resultaterne i de enkelte selskaber kan være forskellige fra det samlede resultat.
TV2 Nord har været i kontakt med Mads Jensen, der er administrerende direktør i RareWine Invest og CEO i RareWine Group.
Han henviser til virksomhedens egen pressemeddelelse, hvori de udelukkede har fokus på overskuddet.
- Vi er lykkes med en omsætning, der er på niveau med sidste år og stadig en fornuftig bundlinje - endda i et globalt marked, der hele regnskabsåret har været præget af økonomisk opbremsning. Det har også ramt vinmarkedet, som har oplevet den største korrektion til dato og medført et udfordrende år for vores investeringsforretning. Omvendt har det største selskab i gruppen, RareWine Trading, leveret endnu et stabilt år, siger Mads Jensen.
Mogens fik ret i støjsag, men årelang kamp har haft en pris
Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord
Fremtiden for den levende musik i Skagen er uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.
I de seneste syv år har Mogens Bandholm kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.
Nu har han fået ret i sin klage over Frederikshavn Kommune.
- Jeg har det godt med det, fordi det har været en lang 'op ad bakke'-dialog med kommunen for at få dem til at gøre et eller andet, siger Mogens Bandholm.
Der skal nu laves en undersøgelse for at afgøre, om den levende musik i Skagen kan vende tilbage.
- Vi er begyndt at få dispensationsansøgninger ind til musikarrangementer, og der er vi nødt til at tage skeen i den anden hånd og sige, at den (ansøgningen, red.) desværre ikke er lovlig på nuværende grundlag, sagde Peter E. Nielsen (S), der er formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, i fredags til TV2 Nord.
Se indslaget her:
Uvis fremtid
Foreningen Musik i Skagen, som består af flere af byens restauranter, har endnu ikke forholdt sig til, hvad Frederikshavn Kommunes nye praksis kan komme til at betyde for deres mulighed for at spille levende musik for gæsterne.
For Mogens Bandholm har den årelange kamp mod støj haft en pris.
- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme.
Hvordan er det?
- Jeg lever med det, siger han.
Det er uvist, hvornår Frederikshavn Kommune har undersøgt sagen yderligere, så indtil videre må både restauranterne og Mogens Bandholm væbne sig med tålmodighed for at finde ud af, om musikken kommer til at spille igen i Skagen.
Vil du holde øjne og ikke mindst ører åbne for, om alt foregår lovligt fremadrettet?
- Nu har jeg kæmpet for det her i syv år, så det ville være tåbeligt bare at lukke øjnene nu. Jeg har tænkt mig, at loven bliver overholdt, siger Mogens Bandholm.
Er du den heldige?
Her er dagens vinder af to kilo juleslik (04.12.24)
Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.
Er du en vaskeægte slikmund?
Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.
For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.
Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.
Og vinderen af onsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:
Donationen kommer fra Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld, som hvert år uddeler donationer til velgørende formål. I december uddeler fonden 2,5 millioner kroner, og i 2024 kommer fonden til at uddele 3,5 millioner kroner. Det er det højeste beløb i fondens historie.
- Jeg har det så godt i mit hjerte. Det gør godt i mit hjerte at kan gøre noget for andre og kan gøre en forskel, siger Margit Andersen.
Sol og Strand udlejer omkring 7000 ferieboliger og er en af landet største udlejningsbureauer. Det er en del af den indtjening, der går til fondens velgørende donationer.
VIDEO: Her kan du se hele indslaget:
Og pengene til Museum for Papirkunst skal gå til børn, der i forvejen har det svært.
- Det er til børn og unge, som slider med psykiske problemer, og som bor på institutioner, og som ikke har almindelig mulighed for at komme ud at opleve kultur.
- De får nu mulighed for at komme på museet, hvor vi virkelig kommer til at tage vare på dem og give dem en oplevelse, som bliver ud over det sædvanlige, siger Bit Vejle.
Fonden har givet donationer til i alt 17 organisationer i december.
Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld uddeler i december 2024 midler til følgende:
· Danske Hospitalsklovne: 100.000 kroner
· For Lige Vilkår: 134.325 kroner
· Kirkens Korshær: 100.000 kroner
· Bedre Psykiatri – Landsforeningen for Pårørende: 200.000 kroner
· Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: 150.000 kroner
· Psykiatrifonden: 150.000 kroner
· Den Almennyttige Fond For Psaligrafisk Kunst: 516.940 kroner