Arkivbillede
Man vil ændre fundamentalt på sundhedsvæsenets rolle, hvis man fremover skal tage drugtests systematisk, siger cheflæge.
Hvis man bliver indlagt på hospitalet efter at være blevet drugged, er det ikke sikkert, at personalet tester én for stoffer.
Hospitalet tjekker nemlig ikke systematisk for stoffer hos patienter.
Dermed går bevismateriale til en eventuel politisag tabt i de afgørende timer, hvor stofferne stadig er i blodet.
Vi må skabe en tilstand, der gør det lettere at bevise
Helle Hald, partner hos Sirius Advokater og bistandsadvokat
For at være sikker på at blive drugtestet, skal patienten anmelde til politiet. Og da de fleste stoffer er ude af kroppen inden for 12 timer, skal en person, der mistænker drugging, altså tage stilling til en politianmeldelse, imens de er drugged, og dermed i mange tilfælde ikke helt ved bevidsthed.
Drugged i nattelivet
TV 2 Echo sætter fokus på drugging i nattelivet.
Til dokumentaren 'Drugged i nattelivet' og til den øvrige dækning på TV2.dk og på sociale medier har vi talt med mere end 50 unge mennesker fra Aalborg og en række andre fra både Sjælland og Jylland, der angiver at være blevet drugged.
Vi har vurderet hver medvirkende i dækningen og faktatjekket så godt som muligt. Det har vi eksempelvis gjort ved at se på journaler fra sygehuse og læger samt fra politiet. I nogle tilfælde har vi også talt med venner og familie til dem, der fortæller om oplevelser med drugging.
Selvom drugging er en alvorlig forbrydelse, falder der næsten ingen domme i sager, hvor det er hovedforbrydelsen. Derfor kan man ikke bruge domsafsigelser til afdækning af området.
Derudover angiver kun 3 procent af de adspurgte, der i en Megafon-undersøgelse mistænker, at de har været udsat for drugging, at de anmeldte episoden til politet.
Det er en af de faktorer, der gør en allerede svær forbrydelse endnu sværere at opklare, nærmest umulig, siger Helle Hald, som er partner hos Sirius Advokater. Hun arbejder som bistandsadvokat – blandt andet med klienter, der har været udsat for drugging.
Derfor efterlyser hun nye retningslinjer på hospitalerne, som kan gøre det nemmere for drugging-ofre at anmelde.
- Vi må skabe en tilstand, der gør det lettere at bevise. Det betyder, at vi skal få åbnet øjnene for, at patienter, der bliver indlagt, ikke altid har taget stofferne af egen frie vilje, siger hun.
Hun siger, at man kan søge inspiration i behandlingen af patienter med mistanke om voldtægt.
I det tilfælde bliver man undersøgt på Center for Seksuelle Overgreb og bevismateriale bliver sikret og gemt i seks måneder. Herefter kan patienten tage stilling til, om de vil anmelde en forbrydelse.
- Hvor ekstra forstyrrende kan det være for hospitalerne, at de for en sikkerheds skyld lige laver en urinprøve og en blodprøve og gemmer dem i måske bare en måned? Ellers havner vi i de her super kedelige situationer, hvor sagerne ikke kan føres på grund af mangel på bevismateriale, siger hun.
Første prioritet er at redde liv
Som det er i dag, tester personalet på hospitaler normalt kun for stoffer, hvis der er en grund til det i forhold til selve behandlingen af patienten.
Poul Henning Madsen, der er cheflæge på Akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, fortæller, at de hver uge har patienter, der kommer ind fra nattelivet og er påvirkede af rusmidler. Nogle gange er patienterne meget dårlige og ryger ind og ud af bevidstheden.
- Første prioritet for os er ikke at finde ud af, om nogen har givet dem stoffer med vilje eller mod deres vilje. Første prioritet er at tage sig af symptomer, som nogle gange kan være livstruende. Hvis for eksempel de har svært ved at trække vejret eller er bevidstløse. En del af vores behandling er at holde folk i live, indtil stofferne er ude af kroppen igen, siger han.
Herefter undersøger personalet normalt først, om det er almindelige sygdomme eller skader, der gør, at personen er bevidstløs.
- Hvis vi ikke kan finde nogen forklaring på, hvad der er galt, så kommer en drugtest ind i billedet, siger han.
Men selv hvis man bliver testet for stoffer, kan der være huller. For akutmodtagelsen gør mest brug af urinprøver med hurtigt svar, som ikke kan påvise alle stoffer, ikke viser mængden, og desuden kan have usikre resultater.
En del af vores behandling er at holde folk i live, indtil stofferne er ude af kroppen igen
Poul Henning Madsen, cheflæge på Odense Universitetshospital
Urinprøven tester for opioider, metamfetamin, amfetamin, cannabis, benzodiazepiner og kokain.
- Hvis der er nogen, der får noget, der ikke falder ind under de her kategorier, så kan man godt være blevet drugged, og så vil det ikke dukke op, oplyser cheflægen.
Det er ikke rutine at gå ud fra, at der er sket en forbrydelse
Ifølge Poul Henning Madsen ville det hverken være svært eller særligt tidskrævende for personalet at tage drugtests systematisk på patienter. Men der vil opstå en række etiske problemer, hvis man indfører det som praksis.
For det første må personalet kun lave livreddende undersøgelser – og herunder hører drugtests ikke – hvis folk er bevidstløse og ikke kan give samtykke til behandling.
Hvis der er nogen, der får noget, der ikke falder ind under de her kategorier, så kan man godt være blevet drugged, og så vil det ikke dukke op
Poul Henning Madsen, cheflæge på Odense Universitetshospital
For det andet risikerer man ifølge Poul Henning Madsen at blive “fartblind” som læge, hvis man tager prøver, som ikke er relevante for selve behandlingen.
- Man kan komme på vildspor, for det kan være, at det er noget helt andet, der er galt hos patienten, og så behandler man dem for stoffer og overser andre årsager til deres symptomer.
For det tredje vil man ændre fundamentalt på den måde, som sundhedsvæsenet arbejder på, mener overlægen.
- Det ville gøre op med den måde, vi normalt behandler patienter på, hvis vi rutinemæssigt går ud fra, at der er fundet en forbrydelse sted uanset omstændighederne i øvrigt.
Helle Hald mener, at man godt både kan have et behandlingsperspektiv og være opmærksom på, om der er foregået noget strafbart.
Hun henviser til, at hvis en kvinde møder op på skadestuen og er gul og blå over hele kroppen, så har personalet et behandlingsperspektiv, men så vil det ifølge bistandsadvokaten sige, at det kan ikke passe, kvinden er faldet ned af trappen, og at hun skal overveje at få lavet en anmeldelse til politiet.
- Derfor synes jeg ikke, man kan sige, at man har et behandlingsperspektiv, og derfor har man lukket øjnene for eventuelle forbrydelser. Det må vi så ændre på, for det er den eneste måde, vi kan komme det til livs, fastslår Helle Hald.
Vi bliver nødt til at vide, hvor stort et problem, det er
Dorte Palmqvist, der er overlæge hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, er enig i at hospitalernes ansvar er behandlingen og ikke at opklare forbrydelser.
Men samtidig mener hun, at man lige nu bliver nødt til at se på, om der kan indføres nogle ens retningslinjer i hele landet for drugtests eller et forsøg, hvor man tester alle, der kommer ind.
Er det unge mennesker, der drikker for meget alkohol? Eller er det unge, der bliver drugged i nattelivet? Det bliver vi simpelthen nødt til at undersøge
Dorte Palmqvist, overlæge hos Giftlinjen
- Det kan godt være, at en læge i en akutmodtagelse ikke har brug for helt specifikt at se hvilke stoffer, patienten har i sig, men vi finder som sundhedsvæsen aldrig ud af, hvor stort problemet drugging er, hvis vi ikke tester systematisk for det, siger hun.
Hos Giftlinjen har man oplevet en stor stigning i antallet af personer, der ringer ind med mistænkt forgiftning i nattelivet de seneste år. Men fælles for langt størstedelen er, at de ikke er blevet testet for stoffer, og at de først ringer ind et par dage efter hændelsen, hvor det er for sent at blive testet.
Derfor er det umuligt at kende problemets reelle omfang.
- Er det unge mennesker, der drikker for meget alkohol? Eller er det unge, der bliver drugged i nattelivet? Det bliver vi simpelthen nødt til at undersøge, understreger hun.
