Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Michelle blev drugged med hestebedøvelse: - Man vidste ikke, hvilken tilstand jeg ville vågne i

Foto: René Schütze / Ritzau Scanpix / TV 2

Michelle Frederiksen medvirker i dokumentarserien 'Drugged i nattelivet', hvor TV 2 Echo har undersøgt drugging.

TV 2 Echo talt med over 50 unge, der mener, at de er blevet drugged i Aalborgs natteliv. Michelle Frederiksen er en af dem.

Michelle Frederiksen følte, hun skulle kaste op. Hun havde det så skidt, at hun næsten ikke kunne holde ud at være i sin egen krop.

Efter lidt tid åbnede hun øjnene, og det første, hun så, var en sygeplejerske.

Sygeplejersken spurgte, om Michelle kunne fortælle, hvem der stod ved siden af hospitalssengen.

Michelle Frederiksen kæmpede med at få ordene sagt, og det eneste, der kom ud af hendes mund var: “mor og far”.

Straks brød forældrene sammen i gråd. Af lettelse over at deres datter var vågnet, og at hun kunne genkende dem.

For kort forinden vidste ingen, hvilken tilstand, Michelle ville vågne i.

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

Bedøvet med hestebedøvelse

31-årige Michelle Frederiksen var blevet drugget – formentlig med bedøvelsesmidlet ketamin.

Stoffet bliver blandt andet brugt til at bedøve heste forud for kirurgiske indgreb, hvorfor det også kaldes hestebedøvelse.

Drugging dækker over, at man mod sin vilje eksempelvis har fået et lægemiddel eller et rusmiddel ned i sin drink, forklarer overlæge ved Giftlinjen Dorte Palmqvist.

- Det kan være potentielt livsfarligt at drugge et andet menneske. For man kan blive så bevidsthedspåvirket, at man ikke har tilstrækkelig vejrtrækning, som i værste fald kan medføre hjertestop, siger Dorte Palmqvist.

Dorte Palmqvist er overlæge ved Giftlinjen. Foto: TV 2

Et stigende problem

Drugging er ikke et fremmed fænomen for unge, når de bevæger sig ud i det danske natteliv.

Knap hver femte dansker mellem 15 og 35 år angiver, at de enten "har prøvet at blive drugged" eller "har mistanke om det".

Det viser en ny Megafon-måling lavet af TV 2 i forbindelse med dokumentarserien 'Drugged i nattelivet'.

Drugging

En påtvungen forgiftning skyldes ofte, at du har indtaget et bedøvende middel, uden at du selv var klar over det (eksempelvis "noget i drink").

Hensigten kan være tyveri eller at opnå seksuelt samkvem, eksempelvis voldtægt.

Drugging finder eksempelvis sted på værtshuse eller diskoteker.

Der anvendes ofte lugt-, farve- og smagsløse hurtigtvirkende stoffer, eksempelvis alkohol, benzodiazepiner eller GHB (gammahydroxybutyrat, fantasy, flydende ecstasy)

Symptomer kan være, at din bevidsthed er påvirket, og at du har svært ved at huske noget.

Kilde: Sundhed.dk

Og 2015 fik Giftlinjen 95 opkald omkring drugging, mens tallet i 2022 var 535.

TV 2 Echo talt med over 50 personer mellem 15 og 30 år, der mener, at de er blevet drugged i Aalborgs natteliv.

Det var også efter en bytur i Aalborgs populære festgade Jomfru Ane Gade, at Michelle Frederiksen endte bevidstløs på hospitalet.

En tøseaften der gik galt

Michelle Frederiksen er født og opvokset Aalborg-forstaden Nørresundby og er derfor velbevandret i Aalborgs natteliv.

- Da jeg var omkring de 18 år og op til 25, brugte jeg nattelivet og Jomfru Ane Gade rigtig meget, fortæller Michelle Frederiksen.

Billedet er taget kort tid inden, Michelle Frederiksen og hendes veninder tog i byen. Foto: Privatfoto

Hun har altid forbundet “gaden”, den 150 meter lange gågade midt i Aalborg, med fest og farver.

Og fredag 6. maj 2022 var det også præcis dét, der var planen for Michelle Frederiksen og hendes fem veninder. De skulle ud og spise god mad og derefter feste.

- En rigtig tøseaften, beskriver hun selv som.

Men tøseaftenen endte helt galt for Michelle Frederiksen.

Fik tilbudt drinks

De seks veninder startede aftenen på en restaurant, der ikke lå i Jomfru Ane Gade. Men omkring midnatstid besluttede fem af veninderne sig for at tage en taxa til festgaden.

Yderligere to veninder valgte at tage hjem, mens Michelle Frederiksen og den sidste veninde tog på en sidste natklub for at få en drink.

Her mødte de nogle fyre i baren, som tilbød dem to espresso martini.

- Og det husker jeg tydeligt, for min veninde kunne ikke lide kaffe, så hun ville ikke have den her espresso martini, fortæller Michelle Frederiksen, der begyndte at drikke sin drink, mens de stod i baren.

Kort efter kom nogle fyre hen og inviterede dem op til deres bord. De virkede flinke, men Michelles veninde var alligevel optaget af, at de ikke skulle drikke af det, de blev tilbudt.

De drak derfor ikke noget af fyrenes alkohol, men Michelle Frederiksen havde sin espresso martini med hen til bordet, som hun drak.

De to veninder sad ikke ved fyrenes bord særlig længe, før Michelle Frederiksen ringede til en ven og spurgte, om han ville hente dem og køre dem hjem.

De aftalte, at han skulle samle dem op ved et pizzeria for enden af gaden. Ni minutter senere ringede vennen tilbage for at sige, at han næsten var fremme.

Men Michelle tog ikke sin telefon. Og hun svarede heller ikke på den sms, som han sendte hende.

Mistede kontrollen

For på de knap ti minutter var Michelle Frederiksen blevet dårlig. Rigtig dårlig.

Hun husker meget svagt, at hun gik ned ad en trappe, og at hun her fik en følelse af pludselig at være meget fuld.

- Jeg kan også se på mine beskeder til min ven, at jeg skriver til ham, at jeg var meget fuld, siger Michelle Frederiksen og fortsætter:

- Så der fik jeg nok en fornemmelse af, at der nok var noget galt.

Hun husker den ubehagelige følelse i kroppen, hun kortvarigt registrerede. Det var en følelse af at miste kontrollen over sig selv. 

Og selvom hun ikke husker mere efter at være gået ned af trappen på natklubben, så er hun alligevel gået sammen med sin veninde gennem Jomfru Ane Gade og hen til det aftalte mødested.

- Jeg har gået og talt med min veninde, så jeg har jo været ved mine fulde fem, men jeg kan slet ikke huske det. Slet ikke, fortæller Michelle Frederiksen.

Og da de nåede frem til pizzeriaet, kollapsede hun.

Kammeraten, der skulle hente Michelle Frederiksen og hendes veninde, ankom til stedet og kunne ikke spotte de to kvinder.

Til gengæld så han en stor flok mennesker, der stod rundt om en person, der lå ned på jorden.

Kammeraten stiger ud af bilen og går hen mod menneskeflokken, og hurtigt kan han se, at det er Michelle Frederiksen, der ligger på jorden.

- Hun reagerer ikke på noget, men har åbne øjne

Michelle Frederiksens veninde ringede straks til alarmcentralen.

“Hej, jeg står for enden af Gaden med en veninde, der er gået ud som et lys,” startede hun med at sige i opkaldet.

Hun fortalte ydermere, at der var nogen, der prøvede at finde ud af, om hun var ved bevidsthed, men at Michelle Frederiksen ikke rigtig var det.

“Jeg har aldrig set hende sådan før, og hun er ikke kontaktbar overhovedet. Hun reagerer ikke på noget, men hun har åbne øjne,” forklarede veninden til alarmcentralen.

Michelle Frederiksens kammerat kunne se, at hun var så dårlig, at han ikke turde vente på, at ambulancen nåede frem.

Han løftede hende derfor ind på bagsædet af sin bil og skyndte sig til sygehuset.

Kunne være død

I akutmodtagelsen troede personalet først, at Michelle Frederiksen havde fået for meget at drikke.

I hendes journal fremgår det, at hun blev testet og havde en "lettere alkoholpåvirkning".

De kunne derfor hurtigt konstatere, at der var noget helt andet galt.

Drugged i nattelivet

TV 2 Echo sætter fokus på drugging i nattelivet. 

Til dokumentaren 'Drugged i nattelivet' og til den øvrige dækning på tv2.dk og på sociale medier har vi talt med mere end 50 unge mennesker fra  fra Aalbord og en række andre fra både Sjælland og Jylland, der angiver at være blevet drugget. 

Vi har vurderet hver medvirkende i dækningen og faktatjekket så godt som muligt. Det har vi eksempelvis gjort ved at se på journaler fra sygehuse og læger, fra politiet. I nogle tilfælde har vi også talt med venner og familie til dem, der fortæller om oplevelser med drugging. 

Selvom drugging er en alvorlig forbrydelse, falder der næsten ingen domme i sager, hvor det er hovedforbrydelsen. Derfor kan man ikke bruge domsafsigelser til afdækning af området. 

Derudover angiver kun tre procent af de adspurgte, der i en Megafon-undersøgelse mistænker, at de har været udsat for drugging, at de anmeldte episoden til politet. 

Det næste, Michelle Frederiksen huskede, var, at hun vågnede i en hospitalsseng. Det var blevet lørdag eftermiddag.

Michelle Frederiksen var godt klar over, at der var sket noget. Men på dette tidspunkt anede hun ikke, hvad det var. Hun vidste heller ikke, om hun havde været væk en time eller en uge.

Hun var så udmattet, at hun hverken kunne løfte sin arm eller tale.

Hun fik dog fremstammet, at hun godt kunne genkende sin mor og far, der stod ved siden af hospitalssengen.

Herefter lukkede hun igen øjnene i og sov indtil søndag, hvor hun havde flere kræfter til også at kunne tale. Og først her fandt hun ud af, hvad man mente, der var sket med hende fredag aften.

Og særligt sygeplejersken, der havde holdt øje med hende, sagde noget, der gjorde stort indtryk på Michelle Frederiksen.

- Hun sagde, at det var godt jeg vågnede, og at jeg var mig selv, fordi det kunne have gået begge veje, fortæller Michelle Frederiksen og tilføjer:

- Lige præcis de ord ramte mig rigtig hårdt.

For her gik det op for Michelle Frederiksen, at det hun havde været udsat for kunne have slået hende ihjel.

Michelle Frederiksen i hospitalssengen. Foto: Privatfoto

Meget sjældent i så store mængder

I Michelle Frederiksens journal fremgår det, at man lavede en såkaldt "drug test", hvor hun testede negativ på kokain, amfetamin, metamfetamin, ecstasy, cannabis, metadon, opiater (morfin, heroin og kodein) og benzodiazepiner.

Der var altså ingen af de gængse stoffer i Michelle Frederiksens krop.

Jeg anmeldte det ikke, fordi jeg havde nok mest af alt en følelse af, at det alligevel ikke nyttede noget

Michelle Frederiksen

Ketamin indgik ikke i testen, men det var det stof, som lægen vurderede, hun havde fået.

- Hans vurdering var, at han slet ikke var i tvivl om, at det var det, og at den dosis, jeg havde fået, var ekstremt høj, siger Michelle Frederiksen, der også husker, at lægen fortalte, at det var meget sjældent, at de havde oplevet en have fået så store mængder, som de mente, hun havde fået.

- Han ville vurdere, at den her person, der havde gjort det, højst sandsynligt og forhåbentlig ikke har vidst, hvad man har lavet.

Følte ikke anmeldelse nyttede noget

At putte potentielt farlige stoffer eller lægemidler i andres drinks er en forbrydelse.

Bistandsadvokat Helle Hald fortæller, at drugging kan karakteriseres som grov vold med en strafferamme på op til seks år.

- Begrebet drugging har vi mest forbundet med drug rape (bedøvelse med henblik på voldtægt, red.).

- Men sagen er den, at jeg i mange år har set situationer, hvor en person drugger en anden som et led i hele det her med at tage kontrol over et andet menneske, fortæller Helle Hald, som ikke tror, at vi som samfund er gearede til at tænke på drugging som den forbrydelse, det i realiteten er.

Fakta om Megafon-undersøgelsen

Megafon-undersøgelsen er udført blandt 560 respondenter mellem 18 og 35 år i dagene 27. til 29. marts 2023 af Megafon for TV 2 Nyhederne og Politiken.

Megafon-undersøgelse viste, at 6 procent af de adspurgte har været udsat for drugging, 12 procent har mistanke om at være blevet det, 81 procent har ikke oplevet det, og 1 procent ved det ikke eller har ikke ønsket at svare.

Derudover viste den, at 3 procent har anmeldt drugging til politiet, imens 97 procent ikke har anmeldt det.

18 procent er enige eller overvejende enige i, at drugging er et emne, der fylder i vennegruppen, og at det er noget, som man taler om. 16 procent svarer, at det er hverken/eller. 61 procent er delvist uenige eller helt uenige.

Selvom Michelle Frederiksen var udsat for en forbrydelse, der i princippet ville kunne have udløst en straf på op til seks år til personen, der havde drugget hende, anmeldte hun aldrig episoden.

- Jeg anmeldte det ikke, fordi jeg havde nok mest af alt en følelse af, at det alligevel ikke nyttede noget, siger hun.

Og Michelle Frederiksen er ikke alene om ikke at anmelde drugging til politiet. For selvom knap hver femte adspurgte i en Megafon-undersøgelse har mistænkt, at de er blevet drugget, er det kun tre procent, der angiver at have anmeldt det til politiet.

Mange spørgsmål presser sig på

Michelle Frederiksen kan ikke med sikkerhed sige, at hun fik noget i sin drink på den sidste natklub, hun besøgte.

I princippet kunne det også være sket tidligere på aftenen. Men hun husker aftenen frem til den sidste natklub.

Fordi man aldrig har fundet frem til, hvad der skete, får hun heller aldrig vished om, hvorfor det lige netop skulle gå ud over hende. Og ikke mindst, hvad personen eller personerne ville have ud af det.

De følelser har siddet dybt i hende siden. Og mange spørgsmål presser sig på.

Var det virkelig mig, det skulle gå ud over eller var det helt tilfældigt, at det blev mig? Er det en, jeg kender? Er det en, der kender mig?

Michelle Frederiksen tænker stadig på den aften, når hun er ude i dag. Foto: TV 2

Episoden har også haft konsekvenser for hendes lyst til at gå i byen. Ikke kun for hende selv, men også for hendes forældre og kæreste.

- Især min mor har haft svært ved at slappe af, når jeg var inde i byen, siger Michelle Frederiksen, der godt kan mærke, at dem omkring hende kan blive ekstra bekymrede og sende mange beskeder om, at hun skal passe på sig selv, og at de gerne vil hente hende.

- Det er klart, at det er noget, der har sat sig - ikke kun dybt i mig, men også i min familie.

Michelle Frederiksen håber, at hendes medvirken i dokumentarserien ‘Drugged i nattelivet’ kan være med til at sætte fokus på, hvor stort et problem drugging er – og hvilke konsekvenser det kan have for den person, der bliver udsat for det.

- Det er ikke alle, der når til sygehuset, som jeg gjorde, men ligegyldigt hvad synes jeg, det er forfærdeligt, at især piger og kvinder ikke kan gå i byen og føle sig trygge og have en god aften med deres veninder.

Hun har sidenhen været utryg, når hun har været i byen. Fordi hun ikke ved, hvem der gjorde det eller hvorfor personen gjorde det, har hun følt, hun skulle kigge sig over skulderen.

- Hvis jeg følte, at der var nogen, der kiggede på mig, så tænkte jeg: Er det dig?, siger Michelle Frederiksen og tilføjer:

- Følelsen af, at nogen har villet mig det ondt, har også fyldt meget. Og om personen vil gøre det igen. 

Se 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Echo eller allerede nu på TV 2 PLAY.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.