Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Analyse: Fiskeri i britisk farvand begrænses - men det kunne være gået meget værre

Næsten alle nordjyske erhvervsfiskere berøres af Brexit-aftalen mellem EU og Storbritannien. EU-fiskere må de næste fem år reducere indtjeningen med fiskeri i britisk farvand med 25 procent. Også de, der ikke fisker i området, berøres, fordi der nu bliver flere om fiskene i de øvrige områder.

Det kommer til at gøre ondt i de nordjyske fiskeribyer, at fiskerflåden i EU de næste fem år må fiske færre fisk i britisk farvand. Begrænsningen er en central del af den Brexit-aftale, som juleaftensdag blev indgået efter langvarige forhandlinger.

Omkring 40 procent af de fisk, der landes af danske skibe og kuttere, og 30 procent af skibenes indtjening er hidtil kommet fra britisk farvand. Sidstnævnte - altså indtjeningen - skal ifølge aftalen beskæres med en fjerdedel de kommende fem år.

Det betyder, at nordjyske fiskere - og kolleger i Holland, Frankrig, Belgien og Irland - tvinges til at lande færre sild og makrel og mindre mængder af industrifisk som tobis og sperling fra britisk farvand. I en fiskerihavn som Hirtshals, hvor fiskeriforeningen har knap 100 medlemmer, er det primært de helt store fartøjer, der har fisket i britisk farvande og direkte berøres. Når fiskeriet dér reduceres, betyder det imidlertid, at der bliver flere om fiskene i de øvrige farvande, og på den måde vil Brexit-aftalen berøre stort set alle nordjyske erhvervsfiskere.

Men: Det kunne være gået meget værre

At der ville ske ændringer, har stået klart, siden et lille flertal af briterne i 2016 stemte for at forlade EU. Netop ønsket om at kunne råde over eget fiskevand var blandt de mål, Brexit-tilhængerne opstillede forud for afstemningen. Briterne lagde da også ud med at kræve, at indtjeningen ved fiskeri i deres farvande for de tilbageværende EU-lande skulle reduceres med hele 80 procent, så de altså kun måtte fiske 20 procent af, hvad de hidtil har måttet. I stedet endte det med en aftale, hvor tallene er vendt næsten på hovedet, så EU-fiskerne får indtjeningen fra britisk fiskeri beskåret med 25 procent - men altså, foreløbig i fem år, kan beholde de resterende 75 procent.

Herefter skal der årligt forhandles om kvoter mellem EU og Storbritannien.

EU's udgangspunkt for forhandlingerne var at reducere fiskeriindtægterne med 15-20 procent i en overgangsperiode på 10 år.

Når det i det hele taget har været muligt at få briterne til at acceptere fortsat EU-fiskeri i et vist omfang i britisk farvand, skyldes det en række regulære studehandler. EU havde nemlig noget, briterne gerne ville have, selv om de forlader EU - ikke mindst en fortsat adgang til at sælge deres varer nogen lunde problemfrit på det attraktive europæiske marked.

Helt frem til målstregen har en række modeller for det fremtidige samspil mellem EU og Storbritannien været i spil, også på fiskeri-området. Det er mindre end en uge siden, at det tegnede til en aftale, hvor det såkaldt pelagiske fiskeri - altså fiskeri efter sild og makrel - blev taget ud af aftalen til separat forhandling. Det sidste så briterne gerne. Samtidig skulle EU afgive 30 procent af de hidtidige fiskeri-indtægter.

Men en række af de berørte fiskerilande sagde nej. Og forhandlerne måtte på den igen.

Herhjemme og i de øvrige EU-lande med fiskere, der har vænnet sig til at hente en del af indtjeningen i britisk farvand, vil enhver reduktion i disse muligheder selvsagt - og i overensstemmelse med de faktiske forhold - blive set som et tilbageskridt.

Både Europa-Parlamentet og de enkelte medlemslande skal godkende aftalen, før den kan træde i kraft.

I Storbritannien har regeringen sikret sig flertal for aftalen allerede. Og i den britiske udgave præsenteres aftalen for fiskeriet som udtryk for, at Storbritannien nu har "en ny identitet som en suveræn uafhængig kyststat med ret til at bestemme over ressourcerne i havet", og at der sættes punktum for EU's "urimelige" fiskeripolitik. Briterne har beregnet, at aftalen betyder, at britiske fartøjer kan forøge deres fangst i egne farvande til cirka to tredjedele - med en gevinst over fem år på cirka 1,2 milliarder kr. Penge, som fiskere i de øvrige lande altså må vinke farvel til.


Uvidenhed eller dovenskab? Aalborgenserne er blevet dårligere til at sortere affald

Der er for meget affald, der ryger i den forkerte container, når aalborgenserne er på genbrugspladsen.

Det går den gale vej i Aalborg Kommune, når det gælder affaldssortering. Der er for meget affald, der havner det forkerte sted. I hvert fald ifølge Nordværks nylige undersøgelse fra november.

Hele 80 procent af det affald, der bliver smidt i 'rest-efter-sortering-containerne', som førhen hed 'småt brændbart' burde være smidt i andre containere. Til gengæld var det samme tal i juni i år på 60 procent. Altså er aalborgenserne blevet endnu dårligere til at sortere deres affald.

Det er ting som jagtpatroner, pap, tekstil, plastic og metal, der bliver fundet i 'rest-efter-sortering'-containerne, og det ærgrer folkene fra Nordværk.

- Konklusionen er, at der er for meget her, der kunne have gået til genbrug og genanvendelse. Det kan vi gøre bedre, siger Sofie Roug Norup, der er fagansvarlig hos Nordværk.

VIDEO: TV2 Nord var på besøg, da affaldet blev dissekeret.

I juni lavede Nordværk ellers en oplysningskampagne, der skulle sørge for, at aalborgensernes affaldssortering fremover blev mere korrekt. Blandt andet blev sorte sække bandlyst på Aalborgs genbrugspladser.

- Det er ærgerligt, at vi nu har kørt forsøg og haft forskellige tiltag i det seneste år, og det er åbenbart ikke blevet bedre, siger John Kyneb, der er fagansvarlig hos Nordværk.

Hos de andre store sorterings-fraktioner er status fra juni intakt. 80 procent af affaldet, der ryger i 'pap og papir' er også forkert, mens det er blevet en smule bedre i 'tekstil'-containerne. Her er 75 procent af affaldet smidt forkert i, mens tallet var på 80 procent i november.


Assistmager Steffensen: - Han fik en gave og tog imod den

Vendsyssels ene scoring mod OB kom efter en genialitet fra anfører Lasse Steffensen.

Det er ikke ofte, at man har nummer ni på ryggen og løber rundt nede i midterforsvaret på et fodboldhold, men det var det, som skete mandag aften på Energi Nord Arena.

Anfører Lasse Steffensen har tidligere befundet sig i midterforsvaret, men i de seneste sæsoner har han været i angrebet. Men mandag aften var han igen i de bagerste geledder.

VIDEO: Træner Mads Kristensen er godt tilfreds med dagens point.

Og det var en klog beslutning. I første halvleg assisterede han til Kasper Kusks udlignende scoring.

- Der var ti sekunder tilbage af halvlegen, og Kusk kan ikke score særlig mange mål. Så han får en gave, og den tog han imod, siger Lasse Steffensen efter kampen til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist, TV2 Nord

Lasse Steffensen blev fortjent kåret til Vendsyssels bedste spiller, da Vendsyssel FF i aften spillede 1-1 mod det suveræne tophold fra OB

Den lange Steffensen er normalt angriber, men på grund af blandt andet karantæne til forsvarsspilleren Mads Greve, blev Lasse Steffensen brugt som bagerste mand med kæmpe succes.

Og så stod samme Steffensen for en genialitet, da en OB-spiller lå skadet på banen i de allersidste sekunder af 1 halvleg. Lasse Steffensen hjalp den uheldige OB-spiller ud af banen og råbte til sine medspillere og træner, "spark bolden frem, de er en mand mindre på banen"

Og det gjorde Vendsyssel så, og med et perfekt hovedstød dirigerede Lasse Steffensen bolden videre til Kasper Kusk, som udlignede til 1-1 i dommerens overtid.

Godt set og hurtigt opfattet af Lasse Steffensen og det resulterede jo i, at Vendsyssel FF fortjent fik det ene point.

Samme Lasse Steffensen var selv lige ved at score både i første- og anden halvleg. Han er jo normalt angriber, og han ved, hvor målet står. Og med lidt held havde han fået scoret, som havde været så fortjent efter en fremragende indsats.

Men flot kamp af hjemmeholdet og især i anden halvleg. Der er ikke mange hold, der får point mod OB, og stor ros til den nye træner Mads Christensen, som også fik anerkendende ord fra flere af spillerne efter kampen. Der er kommet styr på spillet, og man kan se på spilleren, de ved, hvad de skal på trænerens anvisning.

VIDEO: Se herunder hvordan kampens spiller Lasse Steffensen så kampen:

Foto: Mogens Jørgensen

VIDEO: Kasper Kusk var dagens målscorer, og han takker for assisten fra holdkammeraten.

Foto: Mogens Jørgensen

Bangers med rabatter: 'Black Friday' hitter i nicheforretninger

Kris Vejnø glæder sig over de mange nye kunder, der besøger dem til 'Black Week'.

Det er en holdindsats, der skal til, når butikker som Spilforsyningen og Spejdersport i Aalborg skal have en succesfuld uge.

Brætspil, pokémon-kort og bamser går i denne uge som varmt brød på Kris Vejnøs arbejdsplads, hvor kunder- og spilinteresserede allerede kommer tidligt på formiddagen.

- Det er meget franchises, som folk kender, der bliver solgt meget af, lyder det fra marketing-manageren hos Spilforsyningen, Kris Vejnø.

Det er bangers, som brætspillet Tivoli, der hyppigst bliver efterspurgt af særligt familier.

- Vi har også lige kåret det som årets familiespil her hos Spilforsyningen, fortæller Kris Vejnø.

Se hele indslaget om Spilforsyningen og Spejdersport her:

Længere nede ad gågaden

Hos Spejdersport har de været i gang hele måneden, men ser især frem til weekenden, hvor de for alvor forventer at have travlt.

- Normalt er vi kun 2 på arbejde, men op til Black Friday er har vi yderligere to på. Det er altid sådan en dag, hvor lyset går, siger Lucas Rørbæk Nielsen, der er souschef hos Spejdersport i Bispensgade i Aalborg.

Lucas Rørbæk Nielsen er ny souchef i Spejdersport.

Hos Spejdersport er det blandt andet det såkaldte 'Doomsday Prepping' udstyr, der bliver købt, når rabatterne er der.

- Det er rigtig dejligt, at vi får lov til at vejlede kunderne til de rigtige løsninger, lyder det fra souschefen.

En måned, en uge, en weekend, en dag

Uanset hvordan du fejrer Black Friday, så mærker butikkerne positivt til salgsfesten. I Aalborg centrum stiger omsætningen ifølge Aalborg City med omtrent 30-40 procent.

I år forventer de en særlig høj stigning, fordi mærkedagen for Black Friday også falder på lønningsdagen.

- Vi kan jo godt se, at når der er rabatter på produkterne, bliver der selvfølgelig også købt lidt mere, fortæller Kris Vejnø.

Black Friday slutter søndag den 1.december.


Har du undret dig? Derfor er bygninger og monumenter farvet orange

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Rundt om i Aalborg er der i disse uger mere orange end normalt.

Hvis du er på en gåtur i Aalborgs midtby, støder du muligvis på noget, som du ellers normalt ikke ser. Dele af byen er nemlig pyntet op med orange i forbindelse med Orange Dage.

Orange Dage er en FN-kampagne, som sætter fokus på vold mod kvinder og kvinders rettigheder. Det betyder blandt andet, at Aalborg Kongres- og Kulturcenter er dækket til med orange farver mandag og tirsdag, mens også Gåsepigen og lygtepæle på Vesterbro er dækket i orange de kommende uger.

Foto: Signe Svane Kryger

Orange Dage løber henover de næste 16 dage, og her vil i hele perioden være en masse events i Aalborg med fokus på kvinders tryghed og selvforsvar, mens der også vil være samtaler og foredrag om emnet.

Foto: Signe Svane Kryger

Herunder kan du læse om Julie, der har været udsat for psykisk vold:


'LUB' har fløjet Challenger-fly i 14 år: - OL-tur med Dronningen var ikke helt dårlig

Challenger-flyet har 25 års jubilæum, og i 14 af årene har 'LUB' været pilot på flyet.

Challenger-flyet, der har hjemme på Flyvestation Aalborg, har været på vingerne i 25 år. Derfor tog den mandag en jubilæumstur i det nordjyske, hvor den fløj lavt over landsdelen.

En af flyets piloter er manden med den militære forkortelse 'LUB'. Han har fløjet flyet i 14 år.

- Du kunne spørge hvem som helst, og de ville sige, at det er et fantastisk fly at flyve, siger han og uddyber, om flyet, som bliver omtalt som en hun.

- Hun er ved at være en aldrende kvinde, men bliver vedligeholdt utrolig godt, og vi passer rigtig godt på hende. Og hvis man passer på sine ting, så holder de i lang tid, siger 'LUB'.

Herunder kan høre LUB fortælle om flyets forskellige opgaver:

OL-tur med Dronningen

Med sin store erfaring i flyets cockpit har 'LUB' også prøvet mange forskellige ting med flyet.

- Det bedste er nok de forskelligartede opgaver. Det bliver aldrig kedeligt, fordi den ene dag handler det om regeringschefer eller kongelige, der skal ud at flyve, og det næste øjeblik handler det om, at du flyver rundt ved Færøerne i rigtig dårligt vejr og leder efter en savnet person, siger han.

Han var også en del af aktionen i 2021, hvor flyet blev indsat i Afghanistan.

- Den mest givende oplevelse har været evakueringsturen i Kabul, hvor vi fik at vide med kort varsel, at samtlige danskere skulle hives ud af Kabul, inden Taliban overrendte stedet.

- Men en tur i 2012 med Dronningen til OL var heller ikke helt dårlig, siger han med et smil.

VIDEO: Se indslaget om 25-års jubilæet herunder: