Julie Gregersen søgte hjælp på Krisecenter for kvinder, da hun selv var i et psykisk voldeligt forhold.
Julie var udsat for psykisk vold i en sådan grad, at hun tog på krisecenter for at komme ud af forholdet.
Allerede kort tid efter de var blevet kærester, kunne Julie Gregersen mærke, at noget var galt.
Hun følte, at han begrænsede hende. Så hun ringede til Krisecenter for kvinder i Aalborg og bad om råd.
- De sagde til mig, at det ikke var normalt. Men man tror jo på, at det bliver bedre, siger hun.
På trods af opkaldet bare to måneder inde i forholdet gik der alligevel et halvt år fra det første opkald til krisecentret, inden Julie Gregersen tog modet til at pakke sine ting og flytte fra kæresten. Hun flyttede ind på krisecentret, og på det tidspunkt følte hun, at han havde isoleret hende helt fra omverdenen. Hun var blevet vant til at leve under indirekte trusler, psykisk vold og manipulation.
Hun boede på krisecentret i Aalborg i nogle måneder i foråret i 2024.
Men Julie Gregersen er langt fra den eneste, der søger hjælp. Hvert år har cirka 2000 kvinder og deres børn på landsplan brug for at søge hjælp på krisecenter for at flygte fra vold i hjemmet.
Herunder kan du læse historien om, at Krisecenter for Kvinder i Aalborg ikke har nok plads til de mange henvendelser, de får:
Skulle med kæresten på arbejde
I dag er 31-årige Julie Gregersen flyttet ud af krisecentret og har landet sit drømmejob som butikschef. Hun har en almindelig hverdag igen, efter hun slap ud af forholdet til sin tidligere kæreste, der i otte måneder udsatte hende for psykisk vold i en sådan grad, at hun i en periode mistede kontakten til sine forældre.
- Han var voldsom over for mig og kom så mange med trusler. Til sidst var jeg kontrolleret 24 timer i døgnet og isoleret fra alt. Det var forfærdeligt, og når jeg ser billeder af mig selv fra dengang, kan jeg se, at jeg nærmest ikke havde noget liv i mine øjne, fortæller hun.
Få uger inde i forholdet, som var en stormende forelskelse fyldt med store kærlighedserklæringer, flyttede hun ind hos sin kæreste, fordi han mente, det var bedst - for så kunne de være sammen hele tiden.
- Vi gjorde nærmest alt sammen. Hver morgen skulle jeg med ham på arbejde og gøre rent i nogle timer, inden han kørte mig på arbejde, og han hentede mig igen, når jeg havde fri, så han var sikker på, jeg ikke racede andre steder hen. Selv i de syv timer jeg var på arbejde, skrev han til mig, fortæller hun og fortsætter:
- Du bliver manipuleret til at tro, at det, der er galt i det her forhold, det er jo mig. Det er jo det, jeg gør. Det er det, jeg siger, det er måden, jeg er på. Det er jo mig, der ødelægger det. Hele tiden skal du prøve at finde løsning på at rette op på det, fordi det er jo min skyld, det her.
Sådan var hele forholdet, fortæller hun.
Far frygtede det værste
Det var allerede i starten af forholdet, at Julie Gregersen blev bedt om at slette venner fra sin Facebook, men hendes ekskæreste stoppede ikke der. Han ønskede ikke, at hun havde kontakt til sine forældre.
- Min far krævede dog, at jeg ringede op to gange om ugen, for ellers ville han melde mig savnet. Han var nemlig bange for, at jeg pludselig lå halv kvæstet eller i værste fald død, fordi min far var så bange for ham, og for at han (ekskæresten, red.) var så utilregnelig. Så det har været en hård omgang, fortæller Julie.
I dag er familien lykkelige for, at Julie kom ud af forholdet, og det er takket være krisecentret.
Efterhånden som forholdet fortsatte, begyndte Julie Gregersen at ringe til krisecentret oftere og oftere, og efter først efter snakke med lederen Niels Jacob, turde hun tage skridtet og komme hen på krisecentret.
- Altså den første uge, jeg var herinde, var det forfærdeligt, fordi der føler du, at du har mistet dit drug. Du er dybt afhængig af den her person og har faktisk svært ved at overskue hele situationen om, hvad der foregår omkring dig. Men det at komme herind, gav mig ro, fortæller Julie.
Så havde du lyst til at tage tilbage til ham?
- Ja. Jeg havde pakket mine ting og var på vej mod døren, og hvis Niels Jacob ikke havde stået der, havde jeg bare været tilbage ved ham (ekskæresten, red.), siger hun.
Den situation kan Niels Jacob Ulstrup, leder af Krisecenter for kvinder, godt huske.
- Som jeg husker det, tog jeg ikke nøglerne (til krisecentret, red.) fra hende, men bad hende om at beholde dem, fortæller han.
Og det fik hende til at blive, selvom det var svært. Hun er langt fra den eneste, der har det sådan efter et brud i en voldelig relation.
- Julies historie er selvfølgelig unik, men det er noget, vi ser. Det er ikke usædvanligt, at den tvivl murer i en, i hvert fald de første døgn, når man kommer ind et sted som vores. Der er masser af tvivl forbundet med at søge væk fra relationen; der kan være angst for repressalier, der kan stadig være en kærlighed til voldsudøveren, et håb om, at det bliver bedre og så videre. Der er rigtig, rigtig mange barrierer, fortæller Niels Jacob Ulstrup.
Har noget med i baggagen
Selvom Julie Gregersen i dag har fået opbygget et godt liv, siden hun forlod krisecentret tidligere på året, er det et andet sted i Nordjylland, end hvor hun boede før. Hun lejer et hus ude på landet, hvor hun bor med sine to hunde og trives i sit arbejde som butikschef.
- Jeg har det fantastisk, men selvfølgelig er der nogle ting, der stadigvæk er med i bagagen, der kan tricke én, fortæller hun.
Hun er glad for, at hun allerede tidligt i forholdet fik ringet til krisecentret, og derfor har hun også et godt råd til andre kvinder, der er i et forhold med visse problemer.
- Mit råd til kvinder er, at hvis du har en fornemmelse om, at der er noget helt galt, så er der noget om snakken. Så ring ind, og så kan kvinde krisecentret rådgive dig via telefon.
