Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Enhedslisten: Luk børnehaver og vuggestuer

Foto: Malthe Birger Jensen (Arkivfoto)

Det er nødvendigt med yderligere restriktioner allerede nu. Sådan lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Selvom landets skoler, kulturliv og forsamlingsliv skal holde lukket, skal daginstitutionerne fortsat holde åbent. Det meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde for snart en uge siden.

Men nu vil Enhedslisten også have lukket vuggestuer og børnehaver.

- Vi vil foreslå, at der lukkes ned i dagtilbuddene, altså vuggestuer og børnehaver, hvor man selvfølgelig skal fortsætte med nødpasning. Og de nuværende restriktioner skal gælde ud over den 17. januar, siger Peder Hvelplund.

Men i følge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal daginstitutionerne ikke lukkes på nuværende tidspunkt.

- Der er nogle funktioner i vores samfund, der er fuldstændig afgørende for, at alt andet kan fungere. Og en af de funktioner er pædagogerne, siger hun til TV 2.

- Så længe det er sundhedsmæssigt forsvarligt, så længe holder vi daginstitutioner åbne, siger hun.

Hun understreger på samme tid, at de enkelte institutioner skal lukke ned, hvis der sker konkrete udbrud.

Heller ikke Vernstre mener, at daginstitutionerne bør lukkes ned.

- Alting kommer med en pris når man lukker ting ned, og når det handler om lige præcis daginstituoner, altså børnehaver og vuggestuer, så kommer man til at lamme ret store dele af det danske samfund, hvis man lukker ned.

Sådan lyder det fra sundhedsordfører Martin Geertsen fra Venstre til TV 2.

BUPL: Hold børnene hjemme

Også pædagogernes fagforening, BUPL, opfordrer til, at forældrene holder børnene hjemme fra institution, hvis det kan lade sig gøre.

- Hvis man har mulighed for det, så behold børnene hjemme. Måske en dag, måske nogle timer, men vær med til at løfte denne her opgave, så institutionerne ikke bryder sammen, sagde formand Elisa Rimpler til TV 2 den 30. december.

Ifølge hende har pædagogerne været ekstremt pressede i december, og mange har været på kanten af et sammenbrud, fortæller hun.

- Det kan vi simpelthen ikke tåle som samfund, men det er også at drive rovdrift på pædagoger og børns trivsel.

I stedet efterlyser BUPL, at pædagogerne får flere ressourcer udefra til rengøring, at der kan komme flere vikarer til, når der er behov, og at kommunerne udnytter muligheden for at justere i antallet af børn i institutionen, når der er for meget fravær i personalegruppen.


Landskendt kolonihave har fået ny formand – som også elsker regler

Foto: TV 2

Tina Lysholk, Nanna Larsen og Finn Lund Nyby er alle tre med i 'Balladen om kolonihaven'.

Der er gået noget tid, siden kameraerne slukkede i kolonihaven, og siden er mange ting både sket og ikke sket.

Det allersidste afsnit af ’Balladen om kolonihaven’ er løbet over skærmen.

Men det betyder ikke, at det hele er slut.

For livet går jo ufortrødent videre i Jørgen Berthelsens Minde. Og med så mange karakterer, konflikter og kampe måtte serien jo nødvendigvis ende med et par løse tråde.

Kjeld Sørensen, også kendt som 'Fjolle' - sætter Dannebrog op i sin have i Jørgen Berthelsens Minde. Foto: TV 2

Vi forlod Jørgen Berthelsens Minde, lige da beboerne var blevet enige om at bruge masser af penge på at opgradere den store fællesgræsplæne.

Formand Finn Lund Nyby trak sig endegyldigt for at gå ind i lokalpolitik. Og det efterlod jo endnu engang en tom formandsstol i haveforeningen.

Så hvad så med det hele nu?

Den nye formand

Sæsonen startede med en larmende stilhed til den ekstraordinære generalforsamling, da en ny formand skulle vælges.

Det scenarie gentog sig, efter kameraerne endegyldigt slukkede efter sæsonen, og efterfølgeren til Finn for anden gang skulle findes.

- Jeg ville egentlig ikke være formand, siger Nanna Larsen, som allerede sad i bestyrelsen.

Der var ikke mange hænder i vejret, da man kunne melde sit kandidatur til formandsposten - hverken før eller efter 'Finn-æraen'. Foto: TV 2

Men da en af de ældre i kolonihaveforeningen efter noget tids stilhed blev opfordret til at stille op, tog hun en beslutning.

For tiden er blevet digital i Jørgen Berthelsens Minde.

- Jeg vidste, at vedkommende, der stillede op, ikke havde så meget styr på det digitale. Og jeg ville ikke tilbage til de gamle systemer, så jeg stillede op, siger hun.

Nanna Larsen tog roret i Jørgen Berthelsens Minde, da ingen andre rigtigt ville. Foto: TV 2

Nanna Larsen blev valgt som formand i juli 2024, og selvom der lige skulle gå 14 dage, hvor især den ældre generation skulle knurre af, så er hun glad for, at hun gjorde det.

- Det har stået meget stille herude i 30 år. Ikke at Inger (foreningens tidligere formand, red.) var en dårlig formand, men når det har været den samme formand i 30 år, så har man måske ikke fulgt helt med tiden. Så vi har lidt at indhente, siger hun.

Og med en ny bestyrelse, bestående af en blanding af nye og gamle, ser Nanna Larsen positivt fremtiden.

Ny formand, næsten ny stil

Nanna Larsen er overordnet set blevet taget godt imod som ny formand.

Også selvom hun deler et af Finn Lund Nybys store principper.

- Når det kommer til det lavpraktiske med regler og retningslinjer, så er jeg enig med Finn, siger hun.

- Der er de regler, der er. Og det er det, vi har at gå ud fra. Jeg kan ikke lade folk have mere ukrudt i hækken, bare fordi jeg kan lide dem. Så der er jeg på linje med Finn.

Nanna Larsen sad også i bestyrelsen, da Finn Lund Nyby var formand. Foto: TV 2

Forskellen på de to ligger mere i personligheden.

Ifølge Nanna Larsen er Finn Lund Nyby en født ledertype, der går forrest og tidligt tager styringen.

- Og det er jeg nok i bund og grund ikke. Jeg vil hellere høre, hvad folk har at sige først, før jeg siger noget, fortæller hun.

Hun har ikke mødt den mur af brok, som Finn Lund Nyby oplevede. Og når folk så alligevel brokker sig over, at de får en bøde for en for høj hæk, så tager hun det ikke personligt.

Hun betragter det mere som en irritation over, at bestyrelsen håndhæver en regel, som haveejeren har overtrådt.

Nanna Larsens stil som formand er at søge dialogen med beboerne i kolonihaveforeningen, inden hun og bestyrelsen træffer en beslutning. Foto: TV 2

Til hverdag arbejder Nanna Larsen som pædagogisk assistent. Et job, som kommer hende til gavn i rollen som formand.

- Hvis et fireårigt barn er sur på mig og synes, jeg skal gå væk, så tænker jeg: ”Ja, det er du lige nu, men det skal nok gå over.” Det bruger jeg også her, fortæller hun.

Og på den måde er der ikke meget forskel på at være 4 eller 74.

Lokalpolitikeren Finn

Han fik to sæsoner som Danmarks måske mest kendte kolonihaveformand.

Med sin kontante lederstil delte han vandene både på og uden for skærmen.

Det var ikke alle i Jørgen Berthelsens Minde, der var lige glade for at se Finn Lund Nyby tilbage som formand i starten af sæsonen. Foto: TV 2

Men det var nu ikke det, der fik ham til at stoppe som formand i Jørgen Berthelsens Minde.

- Jeg har, som alle andre, kun 24 timer i døgnet. Og jeg gjorde op med mig selv, hvordan jeg vil bruge den tid, fortæller Finn Lund Nyby.

Det var ikke brokkeriet, der fik ham til at stoppe. Men pludselig kunne han godt bruge sin tid et andet sted.

Nogen – og han vil ikke sige hvem – så et potentiale i ham og opfordrede ham til at stille op i lokalpolitik.

Det gjorde han, og han blev valgt som officiel kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg centrum.

Som politiker skal man som bekendt forvente at skulle håndtere brokkehoveder. Lidt på samme måde, som når man er kolonihaveformand.

Formand Finn Lund Nyby har været centrum i flere konflikter i serien 'Balladen om kolonihaven'. Foto: TV 2

Men erfaringen i det kommer dog ikke herfra – men derimod fra hans job som socialpædagog.

- Her skal man kunne tilgå mennesker på forskellig vis, så det vil jeg også bruge som politiker, siger Finn Lund Nyby.

Som den sidste store ting som formand fik han sat gang i den store omlægning af fællesarealet uden for fælleshuset.

Fællesarealet

 Der er især én haveejer, der glæder sig til det færdige resultat.

Selvom plænen lige nu stadig er en plæne med nogle pæle i, så kan Tina Lysholk sagtens se fremtiden for sig.

- Det er enestående, det som landskabsarkitekten har lavet. Det bliver simpelthen så flot, siger hun begejstret.

Tina Lysholk har været en af de helt store støtter for det store fællesprojekt lige fra starten. Foto: TV 2

Projektet har en prisseddel på over en million kroner, og det var oprindeligt noget, som mange beboere i den nordjyske haveforening syntes var lidt pebret.

- Jeg fornemmer, at stemningen er vendt, siger Tina Lysholk.

- Jeg kan mærke, at dem, der ikke gad det her i starten, nu synes, at det måske er spændende nok.

Slutdatoen på projektet står dog hen i det uvisse. Det fortæller den nuværende formand, Nanna Larsen.

- Fællesområdet var Finns ansvar, og det mangler vi lige at få fordelt i bestyrelsen. Vi mangler stadig at søge fonde for at få det finansieret, siger hun.

Men når det hele er overstået, skulle det nye område med både kirsebærlund, 'vild med vilje'-område, insekthave og krydderurtehave gerne samle folk endnu mere.

De kommende zoner er markeret med græsslåning i fællesarealet. Men det egentlige arbejde med anlægningen er ikke gået i gang endnu Foto: TV 2

Selvom tv-programmet allerede har hjulpet med netop det.

- Det er skidegodt, at der kommer et tv-hold og prikker til os, for så kommer der nogle debatter i gang. Nu taler vi sammen på kryds og tværs. Det gjorde vi ikke før, siger Tina Lysholk.

Og ellers går livet nu bare videre i sin vante gang i Jørgen Berthelsens Minde.

Se 'Balladen om kolonihaven' på TV 2 Play.


Jagten er sat ind på den forsvundne kirke - nu leder Christian med radar

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Christian Vrængmose Jensen tror, at Aalborg Klosters oprindelige kirke var meget større end først antaget

Der er noget ved Aalborg Klosters oprindelige kirke, der ikke stemmer. Nu har Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen tilkaldt hjælp fra det vestjyske.

De ved, den er dernede et sted. Aalborg Klosters oprindelige kirke. Under parkeringspladsen ved Latinergyden og inde i klosterets gård og have.

De ved bare ikke, hvor stor den er.

Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen kan ikke få det til at stemme. Der er noget ved fortællingen om fortidens kirke, der ikke stemmer.

- De øvrige klostre fra Helligåndordenen har alle ret store klosterkirker. Såkaldte treskibs-kirker. Alligevel er fortællingen, at den oprindelige klosterkirke i Aalborg blot var en etskibs-kirke. Altså en markant mindre kirke. Det giver ingen mening, lyder det fra museumsinspektøren.

Janne Porsgaard Dam i gang med at scanne undergrunden under Adelgade i Aalborg

Skattejagten er sat ind

Derfor har Aalborg Museer tilkaldt assistance. Luftfotoarkæologisk center fra Holstebro Museum er kommet til byen, og med sig har de en såkaldt "geo-radar".

Se hele indslaget her.

Maskineriet, der minder om en krydsning mellem en plæneklipper og en selvkørende ukrudtsbrænder, sender radarbølger ned i jorden og ved at måle ekko'erne fra genstande i undergrunden, kan arkæologerne få et billede af jorden helt ned til fem meters dybde.

- Det er klart, at vi jo også kan se alle de moderne installationer som rør og ledninger, men dem må vi sortere fra, så vi kan få et billede af det, som er rigtigt interessant, forklarer Janne Porsgaard Dam, der betjener georadaren under dagens undersøgelser.

Håbet er, at man i 1500-tallet, da man rev kirken ned, efterlod fundamentet, så man her mere end 500 år senere kan genskabe omfanget af kirken og se, hvor murene stod i tiden før Reformationen.

Janne Porsgaard Dam er til dagligt museumsinspektør i Holstebro.

Imidlertid er det ikke planen at grave kirkens eventuelle efterladenskaber ud. Geo-radaren er alene et kortlægningsværktøj og kan kun bruges til at fortælle om der eventuelt er efterladt noget fra fortiden.

- Radaren kan ikke erstatte klassisk arkæologi, hvor vi udgraver, daterer og registrerer genstande fra fortiden, så den er kun et supplement til vores almindelige arbejde, slutter Christian Vrængmose Jensen, der forventer at få resultatet af radarundersøgelserne i løbet af et par uger.


Listefabrik reddet, efter flammer stod gennem taget: - Alt tyder på, produktionen kan starte op i morgen

Foto: René Schütze

Bredskabet tilskriver udfaldet en smule held og en masse god gedigen brandsikring på stedet.

Det er en heldig virksomhedsindehaver, der har Listefarbikken i Bindslev.

For efter Nordjyllands Beredskab måtte tilkalde hjælp fra flere stationer for at få styr på en brand, hvor flammerne stod gennem taget, er det lykkedes at redde både produktionen og lageret.

Det fortæller indsatsleder Jørgen Pedersen.

- Der var ildløs i rummet og igennem taget, så det så noget hektisk ud, da vi ankom. Fordi det er et stort areal og en trævirksomhed, gav det anledning til at tilkalde hjælp for at være på den sikre side, siger han.

Produktionen kan starte i morgen

Branden var opstået i en sidebygning til produktionen og lageret, og det var primært omkring fyrrerummet, at det brændte.

Beredskabet fik relativt hurtigt styr på branden, og er netop gået i gang med at efterslukke på stedet.

- Det handler både om en smule held og reaktionstiden, men det handler også om god gedigen brandsikring på stedet. Der er branddøre og mure imellem afdelingerne, og det har reddet en del. De øvrige bygninger er næsten uberørte, fortæller Jørgen Pedersen.

Det er 75 kvadratmeter, der er udbrændt, og indsatslederen vurderer, at der er et par timers arbejde tilbage, inden de kan pakke sammen.

- Lige nu er det vigtigste at sikre værdierne og bevarelsen af lageret. Det ser positivt ud, og alt tyder på, at produktionen kan starte op i morgen tidlig, under forudsætning af, at el bliver reetableret.

Skadesservice er ankommet til listefabrikken, der ligger på Industrivej i Bindslev.


Mystik om forsvundet million: - Hvis I vil have krig, er I kommet til den rette

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Efter kommunalbestyrelsesmøde er det stadig ikke forklaret, hvor borgernes penge er blevet af.

Bølgerne gik højt på kommunalbestyrelsesmødet på Læsø mandag aften.

Kort efter TV2 Nords dækning af sagen om millionmysteriet var den nemlig på kommunalbestyrelsens dagsorden. Punktet endte med at tage en hel time med flere grove bemærkninger og beskyldninger undervejs.

Sagen drejer sig om en million, som seks ud af ni kommunalbestyrelsesmedlemmer i 2022 stemte for at give til Læsø Fonden, som ejer Læsø Kur og Læsø Salt, til energioptimering og til at modstå de høje energipriser. Nu er der tvivl om, hvorvidt pengene er gået til det formål eller ej, og om de er brugt på lovlig vis eller til ulovlig erhvervsstøtte som konkurrence til øens andre erhvervsdrivende.

På mandagens møde var der endnu engang bedt om en redegørelse af, hvad pengene var brugt til, og en erklæring fra revisorerne - på tidligere møder er det nemlig ikke lykkedes at komme med en forklaring. Endnu engang blev de, der ønskede en forklaring, skuffede.

- Jeg har skrevet flere gange, at jeg anmoder om en redegørelse fra Læsø Fondens bestyrelse, idet det er den, der har haft dispositionsret over den kapital. Når man har tilkendegivet, at man vil bruge pengene på en specifik måde, så synes jeg, revisoren skal kunne tilkendegive, om den er blevet det, sagde Niels Odgaard (K) på kommunalbestyrelsesmødet.

Det var efter, han igen havde fået fremlagt de dokumenter, forvaltningen kunne skaffe, men intet fra Læsø Fondens bestyrelse, hvor tre af kommunalbestyrelsens medlemmer inklusive borgmesteren også sidder.

Niels Odgaard læste på mødet op, at der i de oprindelige dokumenter stod: 'Der kan opnås væsentlig reduktioner i miljøpåvirkningen ved en intensiveret plan for investering i energireducerende tiltag.'

- Jeg vurderer ikke, at en sikkerhedsstillelse for en kassekredit er en investering. Det, mener jeg, er at låse de midler, så man ikke kan gøre noget, lød det fra Niels Odgaard.

Borgmester og viceborgmester i diskussion

Heller ikke viceborgmester Karsten Skov Petersen (DF) var tilfreds med aftenens redegørelse. Han havde medbragt en tidligere udtalelse fra Ankestyrelsen fra 2023.

'Det er Læsø Kommunes vurdering, at kapitalindskuddet som beskrevet er øremærket til specifikke aktiviteter. Hvilket konkluderende betyder, at der ikke er tale om erhvervsstøtte. Det er naturligvis under forudsætning af, at kapitalindskuddet udelukkende anvendes til de i sagsfremstillingen og dermed i beslutningsgrundlaget beskrevne energioptimerende tiltag. Læsø Kommune agter derfor i nærmeste fremtid at rette henvendelse til Læsø Fonden og til fondens revision med anmodning om dokumentation for anvendelsen af tilskuddet.'

Selvom denne vurdering blev lavet i marts 2023 er der altså stadig ingen dokumentation fra fondens bestyrelse.

- Den (millionen, red.) er så brugt til at stille en kredit i en bank, og det, mener jeg, er direkte ulovligt. Der står jo her, at det for lovlighed skal anvendes til energioptimering. Jeg mener egentlig, at der er foregået flere ulovlige ting, og efter min mening skulle man have en uvildig advokatundersøgelse på. Hvis du mener, at alt er forgået korrekt, Tobias (borgmesteren, red.), vil det også være en fordel for dig at få bevist, at du ikke har begået noget ulovligt, sagde Karsten Skov Petersen.

Det fik borgmesteren op af stolen.

- Bliver jeg beskyldt for nogen ulovligheder? Siden jeg skal renses. Jeg har lagt det hele frem. Det kan godt være, du har behov for at rense mig, men jeg har ikke behov for at rense mig, sagde Tobias Birch Johansen (V) på mødet.

Læs mere af viceborgmesteren og borgmesterens dialog på mødet

Karsten Skov Petersen (DF), viceborgmester = KSP

Tobias Birch Johansen (V), borgmester = TBJ

KSP: Du siger, der ikke er forgået noget ulovligt.

TBJ: Nej, jeg siger, jeg ikke er bekendt med, at der er foregået noget ulovligt

TBJ: Pengene er stillet til sikkerhed for kassekredit, altså en forøgelse af kreditten, i Læsø Kur. Det er helt tydeligt, det har været beskrevet 10 gange tror jeg. Og det er der ikke noget hemmeligt i.

KSP: Men det var jo beregnet til energioptimering, ikke?

TBJ: Ekstraordinære energiomkostninger og energirenovering

KSP: Kan man så give det til en kassekredit?

TBJ: Åbenbart.

KSP: Jamen du har da selv skrevet under på det.

TBJ: Pengene er stillet til sikkerhed, jeg kan godt blive ved med at sige det.

KSP: Det er jo så ikke det, det er blevet erklæret, at det skulle bruges til.

Kilde: Kommunalbestyrelsesmøde i Læsø Kommune 25. november 2024

Senere på mødet beklagede borgmesteren dog den lange tid, det er gået uden nogen dokumentation.

- Det er under al kritik, at der er gået så lang tid. Jeg lægger mig fladt ned, det er helt galt. Det skyldes både forglemmelser, ferie og alt mulig andet, sagde Tobias Birch Johansen.

- Vil I have krig?

Mandagens dækning af sagen fra TV2 Nord faldt også en af politikerne for brystet under aftenens møde. Jess Jessen Klixbüll (H) der både sidder i kommunalbestyrelsen og bestyrelsen for Læsø Fonden var vred over andre kommunalbestyrelsesmedlemmers udtalelser.

- Niels og Karstsen, jeg synes ikke, vi har haft et godt samarbejde i den her kommunalbestyrelse. Jeg bryder mig ikke om at se i TV2 Nord, at jeg er kriminel. Jeg synes, det er helt utilstedelige udtalelser, vi har set i fjernsynet i aften. Det udstiller os alle som fuldstændig ukompetente (inkompetente, red.), sagde Jess Jessen Klixbüll.

Han mente på mødet, at der allerede var gået valgkamp i den, når medlemmer udtalte sig, som de gjorde.

- Hvis det er krig, I vil have. Så er I kommet til den rette. Jeg har en uddannelse i det. Det har I ikke. Jeg synes, det er for fladt, at I stiller jer op i TV2 Nord og erklærer os alle sammen som tåber. Det kan I ikke være bekendt, sagde Jess Jessen Klixbüll.

En anden politisk situation

På mødet mindede kommunalbestyrelsesmedlem Jens Morten Hansen (V) om, at det var en anden politisk situation, man stod i, da beslutningen blev taget.

- Risikoen for at de to virksomheder ikke kunne fortsætte, kunne tilføje Læsø et lammende slag. Glem ikke, hvordan situationen var der. Da man skulle til at betale coronalån tilbage. Der var to virksomheder, som var centrale for Læsø, og dem var vi interesserede i at redde, sagde han.

Det er dog ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke en kommunes opgave at redde virksomheder til konkurrence for andre. Af svaret fra Ankestyrelsen fra 2023 fremgår det, at man kan hjælpe målrettet med energirettede investeringer, uden at det er ulovlig erhvervsstøtte.

Niels Odgaard slog dog fast, at han blot ønskede et svar på, hvad pengene er brugt til.

- Jeg har på ingen måde antydet, at nogen har gjort noget ulovligt. Det vil jeg gerne slå fast. Det vil jeg ikke høre for. Hvis fonden nu bare kom med en god, redelig forklaring om, hvad der skete, så havde vi ikke stået her på snart sjette måned.

Han vil nu sende en skriftlig anmodning om dokumentation til bestyrelsen for Læsø Fonden, så sagen kan tages op på ny til et kommende bestyrelsesmøde.

Du kan selv se og høre kommunalbestyrelsesmødet HER.


Laustsen gør uforudsigeligt valg i Rebild endnu mere uforudsigeligt

Det afgående folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) stiller op til byrådet i hjemkommunen. Hans parti håber, at han kan sikre Socialdemokratiet nogle af de mange stemmer, den frafaldne socialdemokrat Allan Busk fik i 2021, skriver TV2 Nords politiske analytiker.

Efterdønningerne til kommunalvalg i Rebild har flere gange været endog særdeles dramatiske med konstituerings-aftaler og borgmester-kåringer, der ikke holdt. Forud for 2025-valget står det allerede nu klart, at kommunalvalget i Rebild denne gang bliver ekstraordinært spændende.

At folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) nu melder sig som kandidat, øger kun spændingen - og uforudsigeligheden.

Når valget allerede før hans beslutning om at stille op i hjemkommunen tegnede til at blive spændende, skyldes det, at en række af de kandidater, der sidst var blandt de største stemmeslugere, formentlig ikke står på stemmesedlen om et år.

Det gælder ikke mindst Allan Busk, der som spidskandidat for Den sociale fællesliste trak 1810 personlige stemmer og dermed blev kommunens topscorer. I 2023 forlod han byrådet af helbreds- og arbejdsmæssige grunde og arbejder i dag i 3F i København. 

Heller ikke veteranen Lene Aalestrup (K), der med 1115 stemmer fik næstflest i kommunen, stiller op igen. Også den radikale eks-borgmester Leon Sebbelin, som 997 stemte på, er ude af ligningen.

Flere andre navne vil formentlig også mangle. Men alene de tre her nævnte fik tilsammen næsten 4000 af de tilsammen 17.573 stemmer, der blev afgivet i Rebild Kommune i 2021. Dermed skal næsten hver fjerde vælger finde et nyt sted at sætte deres kryds. 

Hvis altså Allan Busk og co. holder fast i deres hidtidige beslutninger og meldinger. 

Allan Busk har een gang tidligere meldt sig ud af kommunalpolitik i Rebild for så alligevel at vende tilbage. Kunne det ske igen? 

Satser på dispensation 

I Socialdemokratiet har man under alle omstændigheder i Bjarne Laustsen en kandidat, der på flere måder kunne ligne en lidt ældre udgave af Allan Busk og måske kan trække nogle af hans mange stemmer. Det er i hvert fald, hvad man håber i partiet. Baggrunden i det faglige og fanden-i-voldskheden har de to til fælles. Allan Busk var selv folkevalgt socialdemokrat, indtil partiets politik under Helle Thorning-Schmidt fik ham til at melde sig ud.

Hos socialdemokraterne har man forlængst valgt gruppeformand Peter Hansen som spids- og dermed borgmesterkandidat. 

Bjarne Laustsen har faktisk for en halv snes år siden offentligt signaleret vilje til at blive borgmesterkandidat i Rebild, men det skind kom der ingen bukser ud af. Hvilken placering MF’eren, der for nylig meddelte, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg, får på listen ved 2025-valget i Rebild, afgøres først efter nytår, når Socialdemokratiet sammensætter sin kandidatliste.

På partiets kongres i september fik partiledelsen ikke det nødvendige flertal til at ophæve forbuddet mod dobbeltmandater. Det er dog tidligere set, at folketingsmedlemmer, der ikke genopstiller, har fået dispensation til kortvarigt at bestride to hverv. En sådan dispensation satser Bjarne Laustsen på - hvis da folketingsvalget ikke er kommet inden kommunalvalget!

Borgmester-effekten 

Hos Venstre - som i 2021 sikrede sig borgmesterposten til Jesper Greth - er Jesper Greth klar til en ny tørn som spidskandidat i Rebild. Han var i 2021 relativt ukendt og kom som spidskandidat med på afbud. 

Denne gang vil han sandsynligvis som alle siddende borgmestre nyde godt af den såkaldte borgmester-effekt, når de personlige stemmer gøres op. 

Sidst rakte hans 676 stemmer kun til en sjetteplads blandt valgets topscorere i Rebild.

Uanset hvordan borgmester-effekten måtte påvirke Venstre og Jesper Greth, tegner alt imidlertid til, at Rebild igen bliver et af de steder, hvor meget kan ske på valgnatten.