Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bjarne Laustsen efter 25 år på Christiansborg: - Jeg er overrasket over, hvor tiden er blevet af

Den nordjyske socialdemokrat Bjarne Laustsen har onsdag 25-års jubilæum på Christiansborg. Selv kalder han sig hele Nordjyllands tillidsmand, for han er altid klar til at kæmpe for en nordjysk sag.

I 150 år har Socialdemokratiet eksisteret. I 50 år har Bjarne Laustsen været medlem, og i 25 år har han siddet i Folketinget som socialdemokratisk politiker. Den 28. april kan Bjarne Laustsen fejre 25-års jubilæum som folketingspolitiker.

- Jeg er overrasket over, hvor tiden er blevet af, for der er sket så meget i løbet af årene, siger Bjarne Laustsen med et grin og tilføjer, at formlen til at blive valgt ind i Folketinget gang på gang er et godt bagland. Både i privaten og i valgkredsen.

Begge dele har han haft gennem årene, og han gør, hvad han kan for at pleje forholdet til de nordjyske vælgere. Der er ingen tvivl om, at Bjarne Laustsen er nordjyde først og fremmest, og derefter politiker. Noget, der til tider har gjort livet surt for partitoppen.

- Jeg er nordjydernes tillidsmand, og man kan ringe til mig med stort og småt, og så skal jeg nok tage det op, hvis jeg finder det vigtigt. Man bliver jo ikke valgt udelukkende på valgdagen. Vælgerne husker perioden mellem valgene, så det gælder om at være synlig og repræsentere kredsen på bedste vis, siger han.

Se interview på Christiansborg med Bjarne Laustsen i dagens anledning:

Politiker med faglig ballast

Det stod ikke skrevet over vuggen, at Bjarne Laustsen fra Skivum skulle blive folketingspolitiker. Han voksede op som én ud af en søskendeflok på otte, og han kom allerede ud at tjene efter 7. klasse. Siden kom han i lære som maskinarbejder ved Maskinfabrikken Norden, hvor han også fik sit første tillidshverv som lærlingerepræsentant i Metal Ungdom.

Tillidshvervet fortsatte han med, da han skiftede arbejdsplads til Hydrema i Støvring og blev valgt som tillidsmand. Herefter begyndte Bjarne Laustsens politiske karriere også som byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Støvring Kommune.

I 1992, da Bjarne Laustsen var 38 år, måtte han i al hast skifte jobbet på Hydrema ud med tjansen som folketingspolitiker. Det skete på et tragisk grundlag. Arne Jensen, der var valgt i Hjørringkredsen, blev dræbt i en trafikulykke Mortens Aften, og Bjarne Laustsen var førstestedfortræder i den nordjyske kreds.

TV2 Nord var med, da Bjarne Laustsen havde første dag som folketingspolitiker. Du kan se indslaget her:

I første omgang sad Bjarne Laustsen i Folketinget fra 18. november 1992 til 1994. Herefter tog han en pause fra politikertjansen, indtil han stillede op igen og kom ind i 1998. Siden har han haft fast plads i Socialdemokratiets folketingsgruppe.

En af få uden en universitetsuddannelse

Som fagudlært og med en længere karriere på arbejdsmarkedet bag sig ligner Bjarne Laustsen ikke folketingspolitikere, som de er flest. I dag har halvdelen af alle folketingsmedlemmer en lang videregående uddannelse, mens det kun gælder for 10 procent i den almene befolkning.

- Folketinget er tænkt som et spejlbillede af befolkningen, men det er ikke tilfældet i dag. Jeg plejer at sige, at hovedparten af mine kollegaer har læst den samme bog, hvorimod jeg har gået i livets skole med en lav skoleuddannelse og en faglig ballast, siger Bjarne Laustsen.

Han ser det som en fordel, at mange af hans vælgere kan spejle sig i ham, og han bliver også tit stoppet på gaden af folk, der fortæller ham, at de stemmer på ham, fordi han ikke er som de andre politikere på Christiansborg.

- Jeg tror, jeg har lettere ved at sætte mig ind i sager, som vedrører lønmodtagere end dem, der har gået på universitetet. Jeg har den profil, jeg har, og jeg synes, den er fantastisk, fordi så få har den på Christiansborg, siger han.

Se interview med Folketingets formand Henrik Dam Kristensen om Bjarne Laustsen:

Særligt en sag har brændt sig fast

Gennem årene har Bjarne Laustsen flere gange modsagt sig sit partis linje, når han er blevet berørt eller vred over nordjyders kamp mod systemet. En af dem, der står tydeligst i erindringen er historien om den 7-årige pige Im, der skulle hjemsendes til Thailand sammen med sin mor, Suthida, da morens danske mand og Ims stedfar, Johnny, døde af kræft.

Her gik Bjarne Laustsen direkte mod daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og krævede, at reglerne blev ændret, så Im og Suthida kunne blive boende i Aabybro.

- Jeg synes, det var en dybt uretfærdig sag, og derfor var jeg vedholdende. Helle Thorning fik på et tidspunkt sagt til mig, at Bjarne, nu stopper du. Men det var bare brændstof på min sag. Hvis der er nogen, der forsøger at tale mig fra det, så bliver jeg mere stædig.

Bjarne Laustsen med Im og Suthida i Aalborg Lufthavn. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Stædigheden hjalp til sidst. Den socialdemokratiske regering ombestemte sig, og sammen med resten af Folketingets partier, på nær Dansk Folkeparti, blev den såkaldte Im-lov vedtaget, og mor og datter kunne vende hjem fra Thailand.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Im og Suthida vendte hjem til Danmark igen i 2014:

Ingen planer om pension

Til december fylder Bjarne Laustsen 68 år, men han har ikke planer om at stoppe og gå på pension. Ikke så længe, han sætter pris på sit arbejde og føler, at han kan gøre en forskel:

- Alting har en udløbsdato, men så længe jeg synes, jeg kan følge med de unge, og jeg har opbakning i valgkredsen, så fortsætter jeg. Jeg stiller også op til næste valg, og jeg har flere trofaste vælgere, som har bakket mig op igennem alle årene, og det håber jeg også, de vil gøre næste gang, siger han.

Han mener heller ikke, at dagsordenen er udtømt endnu. Når en sag er færdig, så kommer den næste, og sådan er livet nu engang som politiker.

- Det har været en fantastisk rejse. At være én ud af 179, der er valgt til Folketinget, slutter han.


Erstatninger ikke nok: Landmand håber på at kunne skyde ulven

Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Et flertal af EU-landene har sagt ja til at ændre ulvens status fra 'Strengt beskyttet' til 'Beskyttet'.

- Jeg håber, at det bliver sådan, at hvis en ulv gentagende gange går på dyrene, så kan den skydes.

Ordene kommer fra landmanden Kim Andersen fra Hørby lidt uden for Sæby.

TV2 Nord har flere gange talt med ham efter ulveangreb, og i dagens anledning har vi kunnet tale med ham om ny lovgivning fra EU. Der er nemlig nu en chance for, at Kim Andersens håb kan blive til virkelighed.

EUs ministerråd har nemlig netop vedtaget at man ændrer ulvens status i Europa fra 'strengt beskyttet' til blot at være beskyttet. Som det er nu, kan man kun få lov til at skyde en ulv, hvis den bliver betegnet som en problemulv. Og den dispensation har ingen endnu fået i Danmark. Men med den nye lov, kan der være mere lempelige regler på vej.

Det har blandt andet Dansk Jægerforbund kæmpet for, siden ulven i 2012 blev set i Danmark for første gang i næsten 200 år.

Passer bedre på sine kalve

Ulveangrebene på Kim Andersens ejendom har fået ham til at ændre måden, han driver stedet på.

- Om vinteren, når vi kan se, der kommer kælvning, så laver vi et indelukke, så kalvene kun lige kan komme ud at få luft. Det er ulven, der har påtvunget os det, forklarer han.

Man får jo erstatning, hvis en af ens dyr bliver angrebet. Er det så ikke godt nok?

- Nej. Det er da fint at få en erstatning, men det er den der uro du har, hvis du føler, der er noget galt inden for hegnet. Der er simpelthen ikke noget værre, mener landmanden.

Herunder kan du se et indslag tilbage fra 2018, da en ulv havde angrebet, spist og dræbt en helt nyfødt kalv på Kim Andersens gård.

Episoden fra 2018 tænker han stadig på.

- Det var frygteligt. Jeg tænker da også på, hvordan kalven fik sådan en tur. Det er jo ingen spøg, siger han.

Han er ikke i tvivl om, at med ulvens indtog i Danmark, så vil der ryge flere husdyr.

- Er det ikke 5 kilo kød om dagen, ulven skal have? Der er selvfølgelig meget råvildt og kronvildt, men der vil også komme til at ryge nogle flere af vores, siger han.


Pinlig rekord lurer - AaB-sejr kan gøre det onde ved Vejle

Taber Vejle til AaB, vil holdet udligne amatørhold fra 2001/02

Head to head

  • De to hold har mødt hinanden 36 gange i Superligaens historie. Vejle har blot vundet 4 gange, mens AaB har vundet 21 opgør. De resterende 11 kampe er endt uafgjort. Målscoren er 37-71 i AaB's favør, hvilket giver et gennemsnit på præcis 3 mål per kamp.

  • Hvis tiden før Superligaens indførsel i 1991 medregnes, har de to hold i alt mødt hinanden 74 gange i landets bedste række. Det er således en jubilæumskamp i Nørreskoven.

  • Vejle har ikke vundet på hjemmebane i Superligaen over AaB siden 28. oktober 2001, hvor Vejle vandt 4-2. Kampen havde 6 forskellige målscorere.

  • Samtlige 17 opgør i Vejle er endt med mindst én scoring.

  • I maj 2000 vandt AaB hele 7-1 hjemme over Vejle. Det rangerer stadig som AaB’s næststørste sejr i Superligaens historie. Søren Frederiksen, der stadig er den næstmest scorende spiller i Superligaens historie med 139 mål, scorede to gange i kampen.

  • Allan Sousa har tidligere spillet for både Vejle og AaB. Brasilianeren nåede i alt 112 Superliga-kampe, hvilket er 6.-flest blandt brasilianere i dansk fodbold. I debutsæsonen 2018/19 blev Sousa udvist to gange og er samtidig den Vejle-spiller med næstflest gule kort (25) i Superligaens historie.

  • Vejles Anders K. Jacobsen har tidligere spillet 55 Superliga-kampe for AaB, hvor det blev til 17 mål. ’AK47’, som han kaldes, har endnu ikke scoret for Vejle i Superligaen.

  • Hverken Vejle eller AaB har spillet uafgjort i denne sæsons første 10 spillerunder. AaB har dog vundet 4 kampe indtil nu, mens Vejle stadig er uden point.

  • Vejle har scoret 7 mål i denne sæson, mens AaB har scoret 10. Ingen mål er scoret af en forsvarsspiller. Det er de eneste to klubber uden mål fra de bagerste rækker.

  • Dommer Morten Krogh dømmer sin Superliga-kamp nummer 131 i karrieren. Krogh dømte AaB - Vejle i oktober 2020, hvor Vejle vandt 3-1. Han har dømt Vejle én gang tidligere i denne sæson, hvor holdet tabte 2-0 til FC Midtjylland.

Lidt fra klubberne

  • Vejle tabte senest 2-1 til FC København og har nu tabt 11 kampe i træk (inklusiv sidste sæson). Rekorden for flest nederlag i træk indehaves af Lyngby (12). Den rekord blev dog sat, da Lyngby i 2001/02 måtte spille med amatører, efter klubben gik konkurs i løbet af sæsonen.

  • Vejle er det første hold i historien til at tabe de første 10 Superliga-kampe i en sæson. Klubben brød sin egen rekord fra 2006/07-sæsonen, hvor holdet tabte de første 9 kampe.

  • Hvis Vejle får blot ét point i kampen mod AaB, vil klubben runde 300 point på hjemmebane i Superligaens historie.

  • Vejle har indkasseret 26 mål i sæsonens første 10 spillerunder. Holdet er blot 10 mål fra at indkassere den samlede måltotal for hele sidste sæson (36).

  • Lundrim Hetemi begik senest et straffespark mod FC København. Albaneren er spilleren i den nuværende Vejle-trup med flest Superliga-kampe for klubben (54), men han har aldrig scoret for Vejle i Superligaen.

  • Vejle er det eneste hold i Superligaen, der endnu ikke har scoret inden for kampens første 30 minutter.

  • Vejle har indkasseret 26 scoringer i denne sæson, hvoraf 19 er blevet scoret i 2. halvleg. 8 af målene er sat ind mellem spilminut 46 og 60.

  • Musa Juwara er den spiller med flest indlæg (43) indtil nu i Superligaen.

  • Vejle har fået flest gule kort i denne sæson (25). Hamza Barry, Musa Juwara og Stefan Velkov er alle i karantænefare ved næste gule kort.

  • Vejle er holdet, der har begået flest frispark i sæsonen (137).

  • Vejles målmand Igor Vekic har haft 41 redninger i denne sæson, hvilket er flest af alle keepere. Alligevel har sloveneren endnu ikke vundet et eneste point til Vejle.

  • Vejle har indkasseret 72 hjørnespark i denne sæson, mens Brøndby til sammenligning blot har indkasseret 34.

  • AaB kan spille sin kamp nummer 400 uden scoring i landets bedste række. Kun AGF (441) har flere målløse kampe end AaB.

  • AaB holdt senest Sønderjyske fra at score og holdt dermed buret rent for første gang i 13 Superliga-kampe (inklusiv sidst holdet var i Superligaen).

  • AaB har vundet samtlige 4 Superliga-kampe hvor holdet har scoret. AaB har ikke formået at score i de 6 Superliga-kampe de har tabt.

  • Nicklas Helenius spillede senest sin Superliga-kamp nummer 163 i AaB-trøjen. AaB har nu scoret præcis 200 mål i de 163 Superliga-kampe, som Helenius har været involveret i. Angriberen leverede også sæsonens første assist, hvilket var hans assist nummer 35 i Superliga-karrieren.

  • Vincent Müller var tilbage i AaB-målet efter én kamp på bænken. Tyskeren blev noteret for 4 redninger i kampen og har nu i alt 34 redninger for sæsonen.

  • Mathias Jørgensen scorede senest et hattrick mod Sønderjyske. Det var Superliga-hattrick nummer 28 af en AaB-spiller, hvilket er flest i Superligaens historie. Brøndby ligger nummer 2 med 27 hattricks. Angriberen har nu været involveret i 7 af AaB’s 10 Superliga-mål i denne sæson.

  • AaB har blokeret 45 afslutninger i denne sæson, hvilket er flest af alle hold.

  • AaB er det eneste hold i Superligaen, der endnu ikke har scoret via en standardsituation.

  • AaB har haft 122 afslutninger indtil nu i sæsonen, men kun 30 har ramt inden for målrammen. Det giver en afslutningspræcision på blot 25 %, hvilket er lavest af alle hold i ligaen.

  • Oumar Diakhité er tilbage for AaB efter endt karantæne.


Store navne byder sig til – fodbolddirektør er forundret

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Henvendelserne har været mange, siden cheftrænerposten søndag blev ledig i Vendsyssel FF.

Vendsyssel FF står stadig uden træner, efter klubben søndag meldte ud, at de havde afbrudt samarbejdet med cheftræner Bo Zinck og assistenttræner David Olsen efter en skuffende start på sæsonen, hvor holdet ligger på en 10. plads i NordicBet Ligaen.

Men ifølge direktør Lars Glinvad afholder de i disse dage samtaler med flere emner til den ledige cheftrænerpost.

- Jeg og vi andre i Vendsyssel FF er positivt overrasket over, hvor mange henvendelser vi har fået angående jobbet, fortæller Lars Glinvad til TV2 Nord.

Tirsdag skrev mediet Campo, at Randers FC's assistenttræner Fatah Abdirahman er et emne i klubben. Noget som Lars Glinvad senere har afvist at kommentere på til TIPSBLADET.

De mange henvendelser Vendsyssel FF har modtaget vækker glæde hos direktøren.

- Vi har fået nogle henvendelser, hvor vi har tænkt 'vil den her trænerkapacitet virkelig flytte til Hjørring for at træne vores klub', og det tyder på, at det er et eftertragtet trænerjob, siger Lars Glinvad. 

Han fortæller, at klubben stadigvæk har samtaler med potentielle emner de næste dage, men de vil ikke forhaste sig, så der bliver ikke sat navn på en ny træner lige nu og her.

- Vi venter gerne en uge eller to for at være sikre på, vi har den rigtige træner, lyder det fra Lars Glinvad.

Vendsyssel FF spiller fredag aften kamp på udebane mod Hillerød, mens det andet nordjyske NordicBet Liga-hold, Hobro IK, hjemme møder bundholdet FC Roskilde. 


Det prisvindende mejeri tog i denne uge en af de helt store priser med hjem til Aabybro.

- Man er stolt af sit produkt, sin virksomhed og sit personale.

Det fortæller medejer af Aabybro Mejeri og søn til Niels Henrik Lindhardt, Niels Jørgen Lindhardt, som netop med stor succes har deltaget i mejerikonkurrencen ved International Food Contest i Herning.

Det nordjyske mejeri løb nemlig med den største pris, 'æresprisen', i kategorien 'Desserter, softicemix og iscreme' for deres kakao softice mix.

De tilmeldte blev bedømt på emballage, lugt, smag, konsistens, bygning, farve/indre og ydre/udseende. Og det var netop på smagen, at nordjydernes softice skilte sig særligt ud.

- Nu får vi lidt vist, at vi har fat i den lange ende.

Mejeriet tog også æresprisen i 2022 for deres saltkaramel flødeis.

Aabybro Mejeri modtog æresprisen for deres kakao softicemix. Foto: Aabybro Mejeri Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Niels Henrik Lindhardt er svært tilfreds med prisen, som han og sønnen Niels Jørgen Lindhardt og resten af mejeriet har modtaget. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Niels Henrik Lindhardt er svært tilfreds med prisen, som han og sønnen Niels Jørgen Lindhardt og resten af mejeriet har modtaget. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Ikke den eneste sejr nordjyderne tog med hjem

Ved konkurrencen, som forløb fra 1. til 3. oktober, er der ifølge mejeristen tilmeldt omkring 1000 produkter i en række kategorier fra forskellige mejerier primært i Norden.

Aabybro Mejeri/Ryå Is tog dog også flere priser med hjem i samme kategori.

Det blev nemlig blandt andet også til guld for deres saltkaramel flødeis og deres karamelfromage.

I kategorien blev der uddelt to gange guld, fem gange sølv og seks gange bronze, hvoraf nordjyderne vandt 10 af priserne - samt æresprisen, som der kun gives én af per kategori.

- Man tænker 'yes'! Man tænker på sit personale, der har gjort et virkelig godt arbejde.

Men selv med de nye priser og anerkendelsen skal der ifølge medejeren ikke hviles på laurbærrene.

- Nu skal vi bare fejre det med personalet og tilbage til hverdagen igen og opretholde den høje kvalitet.

Video: Niels Jørgen Lindhardt, der er søn af Niels Henrik Lindhardt, er gået i sin fars fodspor.


Maria havnede i stormvejr efter 'testikelmassage': - Var det hele værd

Foto: (Privatfoto)

Maria Stigaards "testikelmassage" fik stor opmærksomhed, og klinikindehaveren modtog mange grimme beskeder. Men i dag betyder det, at flere mænd bliver hjulpet, påpeger hun.

- Det var da voldsomt overvældende, at alle pludselig kendte mig.

Maria Stigaard havnede i et stormvejr, da hun i forsommeren pludselig ramte mediernes forsider - primært på grund af sin ”testikelmassage”.

Hun har massageklinikken Bodysound på Mors, og her tilbyder hun blandt andet denne behandlingsform, som intet seksuelt har over sig, slår hun fast. Behandlingen er ment som en hjælp til mænds helbred.

Derfor var hun også glad for den store opmærksomhed, fortæller hun. Fordi det var med til at sætte fokus på noget, som hun synes er tabu i samfundet.

- Man negligerer mænds sundhed i det offentlige system. Mænd bliver mere og mere stressede, og det giver rigtigt mange forskellige symptomer, siger hun.

Det er her, Maria Stigaards nok mest berømte behandlingsmetode kommer til sin ret. Da TV MIDTVEST og andre medier omtalte klinikken og behandlingen tidligere i år, var det med fokus på den såkaldte ”testikelmassage”.

- Var det en dum idé, det her?

Maria Stigaard stillede sig dengang frem - og blev udskammet. Hun fik grimme kommentarer, og en del mennesker opfattede hende som én, der tilbød seksuelle ydelser.

Det fik hende til at stoppe op og overveje, om det var det rigtige at gøre - at sætte fokus på behandlingen på den måde.

- Jeg tænkte et kort øjeblik: Var det en dum idé, det her? Men jeg måtte holde fast i, at det var det ikke. Og da det værste havde lagt sig, var det hele en kæmpe succes, fortæller Maria Stigaard.

På sin klinik oplever hun nu, at mange flere mænd kommer i behandling. Og en del af dem har deres bedre halvdel med.

- Der er rigtigt mange kvinder, der ringer for deres mand. Eller som kommer ind på klinikken sammen med ham, siger Maria Stigaard.