For to år siden ramlede verden pludselig for Jan Tranbjerg.

Den 72-årige nordjyde kunne pludselig ikke tænde sin computer - en ellers normalt overkommelig opgave for den pensionerede it-mand.

Dommen blev den frygtede demenssygdom alzheimers. Men sidenhen er han havnet i ekstremt kyndige hænder i Rebild Kommune, hvor et nyt pilotprojekt sætter fokus på aktiv træning.

En demensstrategi fra det nordjyske, der nu skal rulles ud i alle landets kommuner, mener Dansk Folkeparti-stifter og nuværende ældreordfører, Pia Kjærsgaard.

Hun betoner, at ældreloven skal gentænkes.

- Vi ved jo, at fysisk træning, som Jan nu får, er godt for demens. Det hjælper rigtig meget, og det kan udskyde demens, så man ikke bare ender med at sidde tilbage i en stol. Derfor skal det simpelthen være et tilbud i alle kommuner.

Vil væk fra hurtige løsninger

Der er nemlig ikke bindende nationale krav og dermed heller ikke ens tilbud til demensramte i Danmark på tværs af kommunegrænser.

- Jeg synes hele tiden, at man støder på problemer, som denne her ældrelov ikke tager højde for, og det forstår jeg slet ikke. Der er jo flere og flere ældre, som får demens, og så kan det ikke hjælpe noget, at der er forskel på, hvilken behandling man får, alt efter hvor man bor, siger Pia Kjærsgaard.

Det politiske koryfæs udtalelser kommer netop i kølvandet på TV2 Nords dækning af sagen om Jan Tranbjerg og pilotprojektet i Rebild Kommune.

- Kommunerne skal spare, men ved at give den rette behandling til demensramte vil man jo netop spare penge i sidste ende, så vi skal væk fra de her hurtige løsninger, lyder det videre.

Hun opfordrer samtidig ældreminister Mette Kierkgaard (M) til at genåbne forhandlingerne om ældreloven.

Se indslaget med Jan Tranbjerg her.

Fællesskab og fremskridt

Det er ikke kun selvstændigheden og livskvaliteten, der er vokset hos Jan Tranbjerg. Det samme gælder for fællesskabet blandt de mænd, han går til fysisk træning med.

- Alle de øvelser vi laver, man får det godt fysisk, og bagefter sidder vi og hygger os med noget kaffe. Så der er flere ting i det, har han tidligere fortalt TV2 Nord.

De gode resultater fra pilotprojektet i Rebild Kommune har samtidigt vakt så stor begejstring hos kommunen, at man nu arbejder på at fortsætte konceptet.

I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år ifølge Alzheimers-foreningen at vokse til 125-150.000.

For femte gang kan DM Akademikerbladet offentliggøre listen over de danske mediers mest citerede eksperter, og her er to forskere fra Aalborg Universitet i top fem på listen for 2024.

Det er Per Nikolaj Bukh og Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der er at finde på henholdsvis en fjerde- og en femteplads.

For første gang er der i 2024 også målt på mediet Ritzaus indflydelse på eksperternes placering på top 50-listen, og det har blandt andet påvirket den ene af Aalborg-forskernes placering.

Kigger man på listen, hvor citater, der stammer fra Ritzau, er renset fra, ser det nemlig lidt anderledes ud.

- Per Nikolaj Bukh springer for eksempel op som nummer to, fordi han er citeret i så mange enkelte artikler, siger Pernille Siegumfeldt, der er journalist ved Akademikerbladet og ansvarlig for den årlige ekspertundersøgelse.

Var den mest citeret i 2022

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, mens Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Sidstnævnte var den mest citerede ekspert i Danmark i 2022. Her blev han citeret hele 2183 gange. Det svarer til næsten seks gange hver eneste dag.

Det var særligt krigen i Ukraine, der gjorde, at Brian Vad Mathiesen pludselig blev kontaktet betydeligt oftere end vanligt.

- Når der sker en dagsordensændrende begivenhed som krigen i Ukraine, så smider man, hvad man har i hænderne. Som forsker er det endnu vigtigere at bringe sin viden i spil, når verden er plaget af usikkerhed og utryghed, siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer:

- Jeg har været på speed-dial hos radio-, tv- og avisjournalister i et omfang, jeg ikke har prøvet før. Jeg er vant til at optræde i medierne, også internationalt, men opgaven har til tider været ret overvældende det sidste års tid.

I sidste uge blev et sæt enorme vindmøllevinger losset på havnen i Hanstholm, og nu bliver selvsamme fragtet fra havnen.

Den første vindmøllevinge er nemlig på vej af sted mod Det Nationale Testcenter for store vindmøller i Østerild.

I forbindelse med flytningen har man været nødt til at spærre hovedvej 29 ved rundkørslen ved Thisted Lufthavn.

Ifølge TV2 Nords oplysninger begyndte flytningen af mega-vingerne i dag og slutter igen 30. januar. Det fremgår desuden også af skilte ved hovedvejen, at den vil være spærret frem til og med 30. januar.

Planen er efter sigende at flytte en vinge om dagen.

Se billeder af flytningen her:

Vil lave verdens største vindmølle

Tilbage i december bliver tre komponenter til en enorm vindmølle transporteret fra Siemens Garmesa's fabrik i Brande til Hvide Sande, hvorfra de blev sejlet til Hanstholm. Det kunne TV Midtvest berette.

Siemens Garmesa har ikke ønsket at oplyse, hvilken vindmølle delene skal bruges til, men i juni kom det frem, at Siemens Gamesa havde fortalt deres kunder, at de barslede med planer om at lave verdens største vindmølle, der skulle kunne producere 21 megawatt.

I dag har Siemens Gamesas største vindmølle en effekt på 14 MegaWatt. Den nye skulle stå færdig og klar til brug i slutningen af dette årti.

Det er fem dage siden, at en ukendt kvinde blev fundet død på en mark mellem Ove Sø og Kystvejen i Thy. Det var Erik Mikkelsen, der fandt liget klokken 15.39, da han var ude på sin mark.

I videoen øverst viser han, hvor han fandt liget.

Efter fundet bad Midt- og Vestjyllands Politi offentligheden om hjælp til at identificere kvinden torsdag.

Det har dog endnu ikke været muligt at identificere kvinden, selvom politiet har modtaget flere henvendelser. Derfor arbejder lokalpolitiet i Thisted nu med en ny formodning.

- Vi har ikke fået henvendelser fra nogle i lokalområdet, som efterlyser en kvinde. Derfor formoder vi, at der er tale om en turist, forklarer politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Præcis hvor kvinden skulle være fra, ved politiet dog intet om.

- Det kan være Tyskland, Lolland eller noget helt tredje, men vi arbejder ud fra den formodning og forsøger derfor at komme bredere ud ved at snakke med de omkringliggende myndigheder, tilføjer han.

Han pointerer desuden, at man fortsat ikke tænker, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.

- Det er stadig en identificering, og derfor hører vi fortsat gerne fra borgere, der kan have henvendelser i sagen, afslutter politikommissæren.

Idéen har været drøftet i mere end 50 år.

Men først i foråret 2024 blev den heftigt kritiserede og debatterede 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vedtaget.

Nu begynder arbejdet på 'Danmarks dyreste motorvej' - de godt 20 kilometer, der skal gå i en bue vest om Aalborg og forbinde med E45-motorvejen på Nørresundbysiden.

Det milliarddyre projekt ventes først at stå færdigt i 2035, men allerede nu kan man se tydelig spor af anlægsarbejdet. Gule og blå flag præger nemlig landskabet vest for Aalborg-bydelen Hasseris.

Strækning skal besigtiges

Gule flag viser ifølge Vejdirektoratet motorvejens midterlinje, mens de blå flag viser midterlinjen for de flyttede kommuneveje Mølholmsvej og Voerbjergvej.

Netop disse og andre områder bliver den næste tid besigtiget af Ekspropriationskommissionen, lyder det i en pressemeddelelse.

Første besigtigelse sker onsdag 29. januar på den anden side af Fjorden, hvor man ved Vikingemuseet på Lindholm Høje vil give en orientering om strækningen ved Høvejen og frem til forbindelsespunktet ved Hirtshalsmotorvejen.

'Ved besigtigelsen vil der alene blive foretaget en gennemgang og vurdering af projektets linjeføring og forholdet til de krydsende veje', lyder det i den forbindelse.

Sidste besigtigelse i denne omgang finder sted onsdag 5. februar med et orienteringsmøde på Hotel Scheelsminde. Berørte lodsejere er inviteret, og andre interesserede er desuden velkomne til at deltage. Det er også muligt at stille spørgsmål efter mødet.

Se den fulde besigtigelsesplan her.

Dyr løsning

Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm. Her kører den under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Limfjordens nordlige løb – Nørredyb - på en såkaldt lavbro.

Prisen ventes at lande på godt 9 milliarder kroner, hvilket er det dyreste enkeltstående anlægsarbejde på en dansk motorvej - foruden de store broprojekter som Storebæltsbroen.

Sjældent har et nordjysk projekt delt vandene i dén grad, som det er sket her. Kort før den endelige vedtagelse i maj 2024 rykkede diskussionen for og imod for alvor ind på Christiansborg - også her med en skarp retorik begge veje.