Alzheimerforeningen: Demensbehandling skal ikke afhænge af kommunen, du bor i

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der skal der være bindende nationale krav til behandlingstilbud, når du har demens. For selvom medicinsk behandling er begrænset, kan træning mindske symptomerne.

Sådan lyder det fra Alzheimersforeningen efter TV2 Nord har fortalt om 72-årige Jan Tranberg der for to år siden blev diagnosticeret med demens, efter han pludseligt ikke længere kunne finde ud af at tænde en computer.

En handling, han som pensioneret IT-mand burde være endog meget fortrolig med.

- Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af. Det med computeren er stadigvæk ikke godt, men ellers er jeg bevægelig og kan dyrke alt det motion, jeg vil. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, fortæller han.

Demens skyldes meget alvorlige, dødelige hjernesygdomme. Det er ikke bare en naturlig følge af alderdommen.

Anja Bihl-Nielsen, politisk chef, Alzheimerforeningen

Træningen, han får, er en del af Rebild Kommunes demensstrategi.

Men der er ikke nok af den type tilbud til borgere, der har demens, lyder det fra Alzheimerforeningen.

For selvom den medicinske behandling er begrænset, kan ting som hård træning, kognitiv træning og musikterapi have en gavnlig effekt og være med til at mindske symptomerne.

- Vi ser heldigvis, at flere og flere kommuner går til opgaven med et etablere den form for tilbud. Men i vores optik er der simpelthen brug for, at der er nogle bindende nationale krav til, hvad det er for en type behandlingstilbud, man skal kunne modtage, når man har en demenssygdom, siger politisk chef i foreningen, Anja Bihl-Nielsen og fortsætter:

- For mange er det den eneste reelle behandling, de kan få, og det synes vi jo, man har krav på, uanset om man bor i Rebild eller en af de 97 andre kommuner.

Se hele interviewet med Anja Bihl-Nielsen her.

Demens er ikke 'bare' alderdom

Hvad betyder det, at der ikke er den her ensartning på tværs af kommunegrænser?

- Det betyder, at der er mennesker med demens derude, som simpelthen ikke får den behandling, som faktisk kunne bidrage til, at de kunne have det bedre i længere tid. Det bliver jo også dyrere for samfundet, fordi de hurtigere bliver plejekrævende, siger den politiske chef.

Hun mener også, at det skal starte med en simpel forståelse af, at demens ikke bare er en naturlig følge af alderdommen.

- Demens skylde meget alvorlige, dødelige hjernesygdomme. Og derfor skal vi selvfølgelig behandle de hjernesygdomme, siger Anja Bihl-Nielsen.

Se indslaget med Jan Tranberg her.

Men hvad vil det, som I ser det, kræve, at vi når derhen?

- Jeg tror, det vil kræve, at man også politisk har en vilje til at lave nogle bindende mål for kommunerne og for regionerne omkring, hvad er det for nogle tilbud, der skal være på hylderne for mennesker med demens. Så man har en klar forventning til kommunerne om, at de kan levere det, og som patient og pårørende ved, hvad man kan forvente, når man får en alvorlig demenssygdom, siger Anja Bihl-Nielsen og fortsætter:

- Og det kræver, at der er nogle klare krav, så kommunerne også ved, hvad de forventes at leve op til.


Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

215 kampe.

Det er så mange, det bliver til for Aalborg Håndbold-spiller Kristian Bjørnsen på det norske landshold.

Den 36-årige gav nemlig sine holdkammerater beskeden om, at han indstiller sin landsholdskarriere fredag ​​aften efter sejren mod Chile. Dermed bliver nordmandens sidste landsholdkamp søndagens kamp mod Sverige, da Norge ikke kan nå at gå videre til kvartfinalerne.

- Jeg har tænkt over det længe. Efterhånden som børnene bliver ældre, føler jeg, at jeg går glip af mere og mere. Det har gjort min beslutning nemmere, siger Kristian Bjørnsen i en pressemeddelelse.

Kristian Bjørnsen og Aalborg Håndbold forlængede tilbage i oktober fløjspillerens kontrakt frem til sommeren 2026, men om det bliver til flere sæsoner i klubben, eller i en anden klub er uvist.

- Jeg gør den færdig (kontrakten, red.), så må vi se, hvad der sker, når den udløber. Håndboldverdenen slipper ikke helt af med mig endnu, siger Kristian Bjørnsen.


Nordjyske kommuner halter efter - nu vil de have din hjælp

Foto: Pressefoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg sniger sig akkurat i top 30 som den eneste af de nordjyske kommuner.

Der er brug for flere hjerteløbere.

Det gælder ikke mindst i Nordjylland, hvor antallet af hjerteløbere ikke er helt på samme niveau, som andre landsdele.

Faktisk kan kun Aalborg lige klemme sig i top 30 på listen over landets 98 kommuner med flest hjerteløbere per indbyggere.

Med 2216 hjerteløbere i Aalborg Kommune, hvor der i alt bor godt 225.000 borgere, betyder det nemlig 987 hjerteløbere per 100.000 indbyggere.

Selvom der generelt er god dækning i Danmark, vil TrygFonden, som står bag de livsreddende aktioner, gerne have endnu flere til at melde sig.

- Hjerteløberordningen er et projekt, hvor civilsamfundet støtter op om regionernes præhospitale indsats i forbindelse med hjertestop uden for hospitalet. Og når hjerteløberne ankommer før ambulancen, kan det have en vigtig indflydelse på, om der bliver afgivet stød med en hjertestarter før ambulancens ankomst, hvilket er en god indikator på chancerne for at overleve, siger Fredrik Folke, læge og professor i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Så mange hjerteløbere i din kommune

Kommune

Antal hjerteløbere

Befolkningstal

Antal hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere

Brønderslev

244

36.702

664

Frederikshavn

396

57.930

684

Hjørring

503

63.380

793

Jammerbugt

312

38.004

822

Læsø

14

1.721

825

Mariagerfjord

292

41.642

702

Morsø

155

19.551

793

Rebild

289

30.946

933

Thisted

358

42.706

839

Vesthimmerlands

235

35.841

657

Aalborg

2.216

224.619

987

I alt

5.015

593.042

846

Her er de dårligere stillet

Ti gange om dagen lyder alarmen, og 75 hjerteløbere er dagligt i aktion, men det er ikke alle steder, at de når frem i tide.

- I runde tal er vi hver dag 55.000 aktive hjerteløbere i Danmark, og vi kan se på vores tal, at hjerteløberne er godt fordelt rundt omkring i landet. Men der er steder, hvor vi gerne vil have flere hjerteløbere. Det gælder for eksempel i og tæt på almene boligområder, for vi ved, at overlevelsen i disse områder er dårligere end landsgennemsnittet, så her kan vi som hjerteløbere være med til at skabe mere lighed i sundhed, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Ved seks ud af ti hjertestop ankommer mindst én hjerteløber for at påbegynde den livreddende førstehjælp eller overtage den fra pårørende, inden det professionelle beredskab når frem.


Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Arkivfoto.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mandagen bliver både våd og blæssende det meste af dagen.

Dog vil vinden være særlig hård fra morgenstunden og til middagstid, samtidig med at der vil komme en del regn.

I løbet af eftermiddagen vil det dog igen klare op, og vinden vil aftage.

Se hele vejrudsigten herunder:

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i din kommune, så kan du også spørge Solvej Vindblæs her:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Drømmer du om at blive den nye Thomas Vinterberg, Lars Von Trier, Charlotte Bruus Christensen eller Susanne Bier?

Så er FilmMaskinen et godt sted at starte.

- Jeg vidste allerede fra en ret ung alder, at jeg elskede film. Altså jeg elskede at se film og nørde film. Jeg tror, at det var der, jeg vidste, at jeg skilte mig ud, siger Summer Anderson, førsteårselev på FilmMaskinen.

Hvert år optages 16 unge mellem 17 og 25 år der tilfælles har interessen for at lave film og drømmer om en fremtid i branchen.

- Jeg har virkelig fundet nogen her, som jeg har noget til fælles med, siger Selma Sól Leifs, 3. års elev på FilmMaskinen.

Igennem 14 workshops bliver de studerende skarpe på alt det, der skal til for at udvikle kortfilmsproduktion.

- Jeg håber på at kunne få noget afklaring i forhold til, hvad jeg ønsker at arbejde med i den her branche, siger Frei Kjær, førsteårselev på FilmMaskinen.

Min helt store drøm er at blive instruktør. Hvad er det, man plejer at sige 'man sigter efter stjernerne og ser, hvor man lander'

Summer Anderson, elev på FilmMaskinen

Et fællesskab om en fælles drøm

- Det vigtigste er, at de har lyst til at indgå i et fællesskab, fordi ingen filmproduktion kan blive til af en person, siger Mads Palm Jensen, underviser og mentor på FilmMaskinen.

Som elev på FilmMaskinen er der ikke krav til, at du fra dag et har evnerne til at producere noget som helst, men lysten derimod.

- Dem der vil det her og som har evnen til at tænke kreativt, det er dem, vi vil have, siger Mads Palm Jensen.

Forløbet starter hvert år i januar og munder til sidst ud i, at alle eleverne har haft hænderne i bolledejen i deres egen kortfilmsproduktion. Kortfilmene vises i november til en gallapremiere i Palads biografen i Frederikshavn.

- Mange elever finder deres kald på uddannelsen, og får det med sig, at de tror mere på egne evner, siger Mads Palm Jensen.

Se med, da TV2 Nord kiggede ind i maskinrummet hos FilmMaskinen

Fremtidens filmmagere

I løbet af foråret deles eleverne ud i tre grupper, hvorefter rollefordelingen skal på plads. Instruktør, manuskriptforfatter, producer og fotograf. Bare for at nævne nogle. Og der er da heller ikke nogen tvivl om, hvad de er kommet for.

- Jeg ser 100 procent mest frem til at være på set, siger Summer Anderson.

80 procent af eleverne får da også job i filmbranchen eller andre relaterede brancher, såsom gaming, reklame eller TV.

- Min helt store drøm er at blive instruktør. Hvad er det, man plejer at sige 'man sigter efter stjernerne og ser, hvor man lander', siger Summer Anderson, førsteårselev på FilmMaskinen.


Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Birthe Okholm, som vi har fortalt om i mere end halvandet år, døde forleden. Hun nåede ikke at opleve, at hendes tidligere værge blev stillet til regnskab.

- Jeg ville ønske, at Birthe kunne have oplevet at have fået oprejsning i den her sag.

Sådan lyder det fra Jette Okholm, der er svigerinde til Birthe Okholm.

Det har også tæret på min mand Flemming og mig i al den tid, der er gået, for vi tænker jo på det hver eneste dag

Jette Okholm, svigerinde til Birthe

For efter Birthe Okholm blev slemt hjerneskadet og hjælpeløs efter en faldulykke i sin lejlighed i København, valgte hendes bror og svigerinde for snart tre år siden at få hende flyttet til et plejehjem i Aalborg.

Men Birthes tidligere værge sendte hende til Nordjylland helt uden ejendele - hendes indbo blev smidt væk - og hendes sølvtøj og porcelæn blev solgt, uden at hendes tidligere værge har kunnet gøre rede for pengene.

Derfor valgte Birthes svigerinde, Jette, at politianmelde sagen.

Nu er Birthe altså død, inden sagen blev afsluttet.

- Jeg ville rigtig gerne kunne have fortalt hende, at hendes tidligere værge blev stillet til regnskab. Jeg ved ikke, om hun ville have opfattet det, men hun havde fortjent det, siger Jette Okholm, der blev værge for sin svigerinde, efter at TV2 Nord gik ind i sagen.

Politi vil fortsat vurdere sagen

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har fulgt Birthe Okholms sag fra starten. Han er forarget over, at politiet efter næsten halvandet års efterforskning stadig ikke har afsluttet sagen.

- Det er jo ikke en sag, der er kompliceret på nogen måde at efterforske, og den er heller ikke kompliceret at vurdere, så jeg fatter simpelthen ikke, at det kan lade sig gøre, siger Preben Bang Henriksen. 

Det er Københavns Politi, der har modtaget anmeldelsen. De har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar til TV2 Nord. 

'Vi er kede af at høre, at den forurettede kvinde er afgået ved døden, og vi forstår godt frustrationen hos de efterladte.

'Der er ikke tale om en simpel sag, og vi har gennemført en række efterforskningsskridt, blandt andet afhøring af en række vidner og indsamling af oplysninger om de bortkomne genstande. Anklagemyndigheden skal nu vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale. Vi har længere sagsbehandlingstider i øjeblikket, og dem arbejder vi målrettet på at nedbringe.'

Jette Okholm håber, at der snart kommer en afslutning på sagen.

- Jeg er ked af det på Birthes vegne. Hun blev behandlet helt uværdigt af sin tidligere værge – og jeg mener, det er bevist sort på hvidt, at han har solgt Birthes værdigenstande uden at kunne dokumentere, hvor pengene er endt, siger Jette Okhom og fortsætter:

- Det har også tæret på min mand Flemming (Birthes bror, red.) og mig, i al den tid der er gået, for vi tænker jo på det hver eneste dag, siger Jette Okholm.