Vær på vagt! Politi kommer med advarsel
Nordjyllands Politi har mandag modtaget flere anmeldelser om bedrageri mod ældre borgere i Mariager.
Det skriver de på X.
Der skal derfor ringe en klokke hos folk, hvis der tropper en medarbejder fra banken op på ens hjemmeadresse. Personen bag bedrageriet udgiver sig nemlig for at være fra banken.
Politiet oplyser, at de har sendt en patrulje af sted.
'Ring 114, hvis du ser noget mistænkeligt', skriver de videre på X, hvor de kommer med et signalement af gerningsmanden.
Han beskrives som en mand på cirka 25 år. Han er 180 centimeter høj, slank af bygning, har mørkt halvlangt hår, kort skæg og er usoigneret. Han er desuden iført en slidt blålig/lys trøje og bærer blå cowboybukser.