AaB cruisede i onsdags videre i pokalturneringen med en 7-0-sejr over Morud, men det er de tre nederlag i træk, der fylder for oprykkerne.

Tirsdag fik Andreas Bruus, der blev lejet blot to en halv time før, transfervinduet lukkede, debut. Han er den niende nye spiller i AaB.

Den anden vej på den transfermæssige banegård er der smuttet 14.

Derudover har man også sagt goddag, hello, Guten Tag og góðan dag til en lille håndfuld nye stabsmedlemmer.

Det er AaB-træner Menno van Dams første transfervindue som senior-chef. Også eks-Brøndby-træneren er stadig ny, og han er på sin vis lettet over, vinduet nu er lukket:

- Nu kender vi holdet og dem vi kan arbejde med til vinterpausen, siger han og pointerer, at AaB har fået tilført spillere med mere fart og flere dybdeløb i sig.

- Vi har også bedre mulighed for at skifte undervejs i kampene også, mener han.

Travleste transfervindue i nyere tid

Han valgte ganske opsigtsvækkende at tage styringen allerede i sidste sæsons sidste kamp - efter oprykningen var sikret.

Siden har sportsdirektør James Gow været på shop-amok, men det har været på rest-hylderne. Sådan er AaB's virkelighed, og det har givet det travleste transfervindue i nyere tid i Aalborg.

Det er dit allerførste vindue som chef for et seniorhold. Hvordan har det været?

- Ha!, kommer det prompte fra cheftræneren:

- For det meste ser folk kun det på banen. Men der har været en masse videoklip og onlinemøder med spillere. Også spillere som ikke er kommet. Det er en travl periode, men masser af komplimenter til vores stab med Julius og James i spidsen (rekrutteringschef Julius Nagel og sportsdirektør James Gow, red.), lyder det fra Menno van Dam.

Gentagelsens kraft

Og det er muligvis ikke slut endnu.

I hvert fald mere end antydede James Gow overfor TV 2 Sport, at man fortsat jagter en transferfri spiller til midtbanen, hvor Malthe Højholt har sagt farvel.

Menno van Dam erkender, at det betyder noget for hans arbejdsbetingelser at der er skiftet over to hele 11-mandshold.

- It’s the power of the repeat! kalder han det.

- Første kamp mod Vendsyssel præsenterede jeg min stil, og hvad jeg forventede. Så kommer preseason, hvor hver eneste uge er travl. Og så kommer der nye spillere, som gør, man må starte igen-igen. En hurtig repeat, men samtidig have fokus på det næste step, forklarer han om kunsten både at introducere og videreudvikle på samme tid.

Stressfyldt

Det er en slags fodboldmæssig blæsen og have mel i munden.

- Det koster en masse tid. Nogle gange også lidt stress. Men det er også en fed periode for mig og vores stab.

AaB-træneren understreger at han trods tre nederlag i træk i Superligaen er fortrøstningsfuld.

- Ved enhver spiller, der kom, kan man se potentialet og værdien i det, de bringer. De spillere, der kommer, passer ind i identiteten.

Har det været som en banegård?

- Jeg har talt om det er som at bygge et hus. Måske passede døren ikke her og der skulle en ny til der, forklarer hollænderen om de konstante justeringer udskiftningerne har betydet:

- Vi har haft kort tid i opstarten. Nu får vi en tid, hvor vi kan teste, hvor langt vi er, men det er også nu, vi skal levere, siger han og har allerede fokus på kampen mod Lyngby om en uge.

AaB spiller mod Lyngby fredag 13. september klokken 19. Følg kampen på sport.tv2.dk og få reaktioner hér efterfølgende.

De fleste nordjyske uddannelsesinstitutioner får flere penge med regeringens nye taxameter- og omfordelingssystem.

Et af dem er Støvring Gymnasium, hvor den nye omfordeling sikrer gymnasiet knapt 3,8 millioner kroner ekstra.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at det på Støvring Gymnasium ser det ud til, at vi også på længere sigt kan oprette små valghold og have kvalitet i undervisningen, fortæller Anna Amby Frejbæk, rektor på Støvring Gymnasium.

Regeringen har kaldt manøvren for en 'Robin Hood'-model, hvor der bliver taget fra de rige uddannelsesinstitutioner og givet til dem, der ikke er lige så godt stillet.

- Jeg synes, det er helt fair, at gymnasierne får en hjælpende hånd, men jeg er ikke enig i, at det er os, der skal levere den hjælpende hånd. Det har vi simpelthen ikke råd til, siger Ole Droob, rektor på Hasseris Gymnasium.

På Hasseris Gymnasium bliver man over de næste fire år budgetteret med knap 1,5 millioner mindre, fordi de penge nu blandt andet går til gymnasier som det i Støvring.

Tilfreds med modellen

På Christianborg er folketingsmedlem Simon Kollerup (S) ikke i tvivl om, at den nye fordeling giver mening på længere sigt, hvor man blandt andet ser ind i en mindre ungdomsårgang.

- Det her er en redningskrans til de små uddannelsesteder, som vi jo har rundt om i Nordjylland, fortæller Simon Kollerup.

Se indslag her:

Redningskransen for de små gymnasier kan dog gå hen at blive en rosenkrans for Hasseris Gymnasium. Her får de 1,5 millioner mindre om året stor indflydelse på, hvordan undervisningen ser ud i fremtiden.

- Den generelle ting, vi har flest udgifter på, er lærerlønninger. Det er den tid, læreren har til at tale med eleverne, når de har det svært. Det er den kvalitetstid, som vi bliver nødt til at skære i. Det er stik imod det, vi gerne vil som gymnasium, siger Ole Droob.

Rektoren på Støvring Gymnasium medgiver, at 'Robin Hood'-modellen ikke er den ideelle løsning på de økonomiske udfordringer.

- Det er jo fint, at det skal løftes, men vi synes ikke, at pengene skal forringe vilkårene for de store skoler, mener Anna Amby Frejbæk.

En tæt duel mellem Venstres byrådsmedlem Lone Haugaard og den hidtil uprøvede politiske Venstremand, Jon Andersen, faldt torsdag aften ud til den politiske debutants fordel.

Jon Andersen fik 56 af stemmerne, mens Lone Haugaard fik 51, da Venstre i Frederikshavn valgte borgmesterkandidat til næste års kommunalvalg.

- For mig er det ikke en sejr som i sportens verden, men en frisk start i Venstre, hvor vi nu har slået en streg og rykker sammen i bussen, lyder det fra Jon Andersen.

En samlet Venstre-byrådsgruppe havde forud for valget peget som Lone Haugaard som borgmesterkandidat, men sådan skulle det ikke gå.

To nye i kamp om kæden

I stedet kommer kampen om borgmesterkæden i Frederikshavn nu til at stå mellem to kandidater fra de traditionelt store partier, Socialdemokratiet og Venstre, der i dag slet ikke sidder i byrådet.

For Socialdemokratiet har valgt Anders Brandt Sørensen til det kommende kommunalvalg som afløser for Birgit S. Hansen, der har meddelt, at hun stopper i lokalpolitik. Anders Brandt Sørensen har tidligere siddet i byrådet i Frederikshavn, men valgte op til valget 2021 at trække sig som kandidat.

I foråret fortalte han, at nu var han klar til come back i lokalpolitik.

Et ukendt blad

Modsat den socialdemokratiske kandidat er Venstres kandidat, Jon Andersen, helt ny på den lokalpolitiske bane.

Og Jon Andersen går til opgaven som borgmesterkandidat med respekt og er sikker på, at det såvel er en spændende som langt fra kedelig opgave, han nu har påtaget sig.

- Jeg er et ukendt blad og ikke kendt i offentligheden som Venstre-politiker, men på de indre linjer i partiet har jeg været aktiv i mange år, siger han.

Allerede fra mandag venter en ny hverdag for Jon Andersen, der til dagligt arbejder som digitaliseringschef hos Norlys, og hustruen og de to børn i hjemmet i Sæby skal til at vænne sig til, at han nu for alvor skal "i gang med noget politik", som han udtrykker det.

- Jeg stempler ind i politik, fordi jeg vil være med til at få forløst det kæmpe potentiale, som Frederikshavn Kommune har, siger Jon Andersen og fortsætter:

- Vi har samtidig store udfordringer som befolkningsnedgang, en netop offentliggjort dårlig måling fra Dansk Industri i forhold til erhvervsvenlighed, og så har vi store problemer med havnen, så vi er nødt til at gøre et eller andet. Og jeg oplever de steder, jeg kommer, at der er potentiale til forbedringer og til, vi kan blive flere i kommunen og gøre det bedre. Det skal vi.

Samarbejde på tværs i byrådet

Det hele står og falder - ifølge den nyvalgte borgmesterkandidat - på, om det byråd, der bliver sammensat efter kommunalvalget 16. november næste år, kan arbejde sammen på tværs af politiske ståsteder.

- Jeg har aldrig været ude for, at man finder løsninger, hvis man står i hvert sit hjørne og råber ad hinanden. Så vi skal arbejde sammen, fastslår Jon Andersen.

Lone Haugaard ønsker ikke at kommentere Venstres valg af spidskandidat torsdag aften, oplyser hun til TV2 Nord.

Det var været en langstrakt proces - ja, faktisk en stridighed, der har taget flere årtier.

Men 14. maj blev Egholmforbindelsen, også kaldet den tredje Limfjordsforbindelse, endeligt vedtaget i Folketinget.

Derfor nærmer arbejdet med den også, og derfor inviterede Vejdirektoratet borgere til dialogmøde i Gigantium om den kommende forbindelse.

Det er temaer som støj, ekspropriering, miljø, natur og mere til, som var på dagsordenen. Men også tidsplanen.

- Man har sådan et billede af, at nu kommer gravemaskinerne ud at køre. Men der går altså lige lidt tid. Det bliver tidligst i 2027. Fordi vi har en indledende proces omkring ekspropriationer, nogle forundersøgelser, arkæologiske undersøgelser og andet, som vi skal bruge tid på nu, fortæller Per Seidelin, projektchef hos Vejdirektoratet.

Selve det at lave vejforbindelsen kommer til at vare fra 2028 til 2034, og han ved ikke endnu, hvad der kan komme af udfordringer på vejen, selvom han er en erfaren herre med denne slags byggeri.

- Det er også det, der gør det spændende, fordi lige pludselig opstår det, og så må vi jo prøve at handle på det.

Støj

En af de "cafeer", hvor der er mange samlet til dialogmødet, er omkring støj. En af de fremmødte er Gitte Melph, som bor i Aalborg.

- Jeg er egentlig meget interesseret i støj, men jeg er også interesseret i alle de andre effekter på vores natur og miljø. Og hvilke konsekvenser det får for hele området, fortæller hun og fortsætter:

- I de seneste uger har der været en masse omkring, hvor meget natur og ro betyder for vores velvære, vores sundhed og så videre. Og jeg er meget bekymret for, at vi mister så mange grønne områder og bliver plasteret til i Aalborg med så meget trafik og så meget støj.

For at give et svar på bekymringerne som dem Gitte Melph har, er flere eksperter hos Vejdirektoratet med på dialogmødet. Lene Nøhr Michelsen er fagansvarlig for støj hos myndigheden.

- Vi viser, hvad betyder det, at vi får en ny motorvej. Og støj er et stort emne, når vi laver nye projekter, begynder hun.

- Vi har fremskrevet en situation. Og det er jo ikke et anlæg, der er der endnu, så derfor har vi beregninger. Og det vil sige, at vi har et kort, der viser, hvordan ser det ud, inden vi anlægger motorvejen -  altså i dag. Og hvordan ser det ud, når vi nu har anlagt motorvejen. Og der kører den trafik, som vi forventer, der vil komme på motorvejen.

Men selvom den fagansvarlige forklarer på livet løs til de mange fremmødte, har Gitte Melph ikke fået dulmet bekymringerne.

- Nej, faktisk ikke. Det synes jeg ikke, at jeg er blevet (mere tryg, red.). Støj bevæger sig i bølger, så det går bare videre og længere ud. For det kan egentlig hoppe, og det smutter lidt som en sten på vand, lyder det fra Gitte Melph om eksempelvis støjskærme.

God tid

Der er dog også tilfredshed hos en af de fremmødte torsdag aften.

- Jeg synes, det er udmærket. Nu er det også i god tid, for der er 10 år til, at den står færdig. Så der er jo god tid til at fundere, om vi kan altid henvende os, hvis vi har noget konkret, som vi går og spekulerer over, fortæller Erik Andersen.

Han bor i Aalborg, men har en ejendom ved Høvejen, hvor forbindelsen også kommer til at påvirke. Han vidste godt, at forbindelsen formentlig ville komme, da han købte ejendommen.

Erik Andersen fik sig en snak om støj på ejendommen med vejmyndigheden. Blandt andet om, hvordan man kan begrænse støjen.

- Nu kendte de (Vejdirektoratet, red.) ikke lige den enkelte ejendom, men det var noget med noget vinduer, og måske noget med tag. Det kommer lidt an på konstruktionen. Så det kommer de nærmere ind på, og når vi kommer tættere på, så kommer de ud direkte besigtiger i ejendommen, siger Erik Andersen.

- Han varetog sine hverv med flid og dygtighed og var til det sidste sin kreds en værdifuld mand.

Ordene var Venstremanden Ivar Hansens, dengang næstformand i Folketinget, og de faldt fra formandsstolen på Christiansborg i januar 1997, da Frederikshavn-kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem gennem 33 år, Jens Risgård Knudsen, var død, 71 år.

Karakteristikken kunne - bortset fra, at han heldigvis lever i bedste velgående - med lige stor ret anvendes om Risgård Knudsens arvtager i den nordligste kreds i landet, 70-årige Bjarne Laustsen, der nu har varslet sin afgang.

Også han har været og er “sin kreds en værdifuld mand”. En politiker, der ligesom Risgård Knudsen og dennes forgænger, Christian Christiansen, ikke har haft adresse i kredsen - men er kommet der så tit, at han af S-vælgerne betragtes som lokal. Og som flittigt har bragt lokale sager med til København.

De tre, der i næsten 90 år på stribe har repræsenteret Frederikshavn-kredsens socialdemokrater på tinge, har derudover alle haft en praktisk uddannelse som henholdsvis metalarbejder og gartner. De to første i rækken blev begge ministre (begge var fiskeriminister og Risgård Knudsen desuden i en kort tid trafikminister). 

På dette punkt adskiller de sig fra tredjemanden. For minister blev - og bliver, tør vi godt spå - Bjarne Laustsen aldrig.

Mand eller kvinde?

Efter Bjarne Laustsens melding om, at han ikke genopstiller skal kredsbestyrelsen i Socialdemokratiet i Frederikshavn-kredsen nu på jagt efter en ny kandidat, der også kan blive “sin kreds en værdifuld mand”. Eller kvinde, bør det tilføjes.

For selv om hun tidligere har afvist at ville stille op til Folketinget, kan det næppe undgås, at nogen ser kandidaturet som et naturligt næste skridt for Frederikshavns afgående borgmester, 57-årige Birgit S. Hansen. Hun stopper i kommunalpolitik med udgangen af 2025, og næste folketingsvalg kommer senest et år senere.

Hvis hun ville, er hun svær at komme udenom - og kunne, uagtet trælse sager, sandsynligvis trække mange personlige stemmer i og uden for kredsen. 

Men det vil hun ikke!

Efter at Bjarne Laustsen havde varslet sit farvel, har kredsbestyrelsen direkte spurgt Birgit S. Hansen - og i går takkede hun nej, erfarer TV2 Nord.

Bag hendes beslutning ligger blandt andet, at hun som bekendt varslede sit farvel til kommunalpolitik, begrundet i tonen i byrådet. 

Tonen kan være barsk i Frederikshavn, men det kan den sandt for dyden også være på Christiansborg.

Samtidig er det en kendsgerning, at det ikke har været lykken for alle, der tidligere har taget turen, at rykke fra en toppost i nordjysk kommunal- eller regionspolitik til en plads bagerst i folketingssalen.

Sidst var der kampvalg

Under alle omstændigheder er der tale om en ganske sikker kreds, så vil en yngre socialdemokrat fremad i partiet, er den attraktiv. Og som nævnt har ingen af de tre seneste kandidater boet i kredsen. Så man behøver langt fra kun at kikke inden for kredsen.

Der kan også sagtens komme flere bud. Da Bjarne Laustsen i 1997 endte med at blive opstillet, ville hele kredsbestyrelsen have haft Mogens Ove Madsen, så Bjarne Laustsen var i kampafstemning med både ham og den lokale fagforeningsformand Cai Møller. 

Der er uden tvivl ligesom dengang stærke kræfter i det faglige system, der gerne ser kredsen besat med en af “deres”. Måske var det en tilfældighed, men da der var 1. maj-møde i Frederikshavn tidligere i år, var en af  de indbudte talere (udover borgmesteren) den unge Carl Emil Lind Christensen fra Ballerup, der er næstformand i DSU og tidligere formand for Metal Ungdom. Kunne han være et muligt bud på en ny folketingskandidat?

Andre har spekuleret i, om det (også) kunne være for at gøre sine hoser grønne i Frederikshavn-kredsen, at folketingsmedlem Rasmus Prehn har skrevet en portrætbog om Bjarne Laustsen. Rasmus Prehn har tidligere været opstillet i Aalborg Vest-kredsen, men skiftede siden til Hjørring-kredsen.

Rasmus Prehns drastiske tilbagegang i stemmetal ved det seneste valg, formentlig blandt andet på grund af en række sager om rod med bilag, gør dog, at han nok snarere er på udkik efter et job uden for den politiske verden end en ny kreds.

Internt i Socialdemokratiet har centrale kilder anset det for givet, at Birgit S. Hansen ville sige ja til at stille op. Det skal hun ved flere lejligheder have antydet, at hun var parat til. 

Med gårsdagens melding bliver det næppe udgangen. 

Med mindre Birgit S. Hansen, der først havde sagt ja til at genopstille som borgmester, men siden skiftede mening, også gør det på dette punkt.