Kort Nyt

Venstre i Frederikshavn har valgt spidskandidat

Også Venstre møder ved kommunalvalget i Frederikshavn næste efterår med en borgmesterkandidat, der ikke i dag sidder i byrådet.

På et opstillingsmøde torsdag aften vandt den 44-årige Jon Andersen i et tæt opløb over modkandidaten, byrådsmedlem Lone Haugaard. Han fik 56 stemmer, mens 51 stemte på Lone Haugaard.

Jon Andersen er uddannet maskinarbejder hos Roblon i Sæby og har siden læst til civilingeniør og taget en MBA. Han er også aktiv i foreningslivet i Sæby.

Frederikshavn skal under alle omstændigheder have ny borgmester fra 2026, idet borgmester Birgit S. Hansen (S) ikke genopstiller. Hendes parti udpegede i juni ved en urafstemning forhenværende byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til borgmesterkandidat. 

Nordjyde vinder VM-guld

Nordjyske Kristian Bak Hansen har sikret Danmark den første guldmedalje i 13 år ved VM i Håndværksfag, der i år finder sted i den franske by Lyon.

Her vandt han i faget flisemurer, hvor han fik 737 point.

- Det er helt fantastisk, at Kristian tager guldet. Han er en virkelig sej gut, der har trænet og knoklet for det her resultat i årevis, og nu kan han kalde sig verdensmester, siger formand for SkillsDanmark, Søren Heisel.

Udover Kristian Bak Hansen, var Birgitte Brunsgaard Hansen den eneste anden danske medaljemodtager, da hun fik bronze i faget landbrugsmekaniker. Hun derfor den første kvinde til at modtage en medalje til verdensmesterskaberne.

Lun dag i vente

Man kan se frem til en lun og skyet dag i det nordjyske.

Mest ude i den vestlige del vil der i starten af dagen falde lidt småregn, men det vil opløses jo længere østpå man kommer hen. Temperaturen vil ligge omkring 13-14 grader.

Det ser også lysere ud senere hen på dagen.

- Efterhånden som eftermiddagen skrider frem burde der være opklaring af solskin, og med temperaturer omkring 17-18 grader, siger TV2 Vejrets Lone Seir.

Om aftenen vil der være klart op på aftenhimlen med stille vejr og temperaturer omkring 10 grader. Dog er der risiko for tåge i løbet af aftenen og natten.

Røgudvikling fra fyr

Nordjyllands Beredskab fik 18.17 om bygningsbrand i villa/rækkehus på Rødkælkevej i Stenum ved Brønderslev, og derfor er Station Brønderslev sendt afsted.

- Melding om røgudvikling fra fyr. Vi er fremme, skriver Nordjyllands Beredskab på Twitter.

Det er anden gang på samme dag, at Nordjyllands Beredskab har måttet rykke ud til Stenum, da der tidligere på søndagen var brand i Vesterkirken i byen.

Kvinde bragt til sygehuset efter uheld

En kvindelig bilist er kørt på sygehuset efter et færdselsuheld på Hobrovej i krydset med Haverslevvej ved Arden. Det melder vagtchef Jesper Sørensen ved Nordjyllands Politi.

Skaderne, kvinder har pådraget sig, er ikke livstruende.

Uheldet skete i et uheld med en anden bilist, der kørte ud for ubetinget vigepligt i krydset og ramte kvindens, der snurrede rundt.

- Bilerne fik større skader, siger Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Fortuna Hjørring i remis mod OB

Fortuna Hjørrings fodboldkvinder har fået en forrygende start på sæsonen, hvor fire sejre i de første fire kampe var lig med 12 point og en førsteplads.

Det pointsnit håbede klubben på at bevare, da OB kom på besøg i Gjensidige Kvindeligaen søndag eftermiddag.

Det blev dog ikke så ligetil for de sejrsvante værter. Gæsterne bragte sig foran efter 17 minutter, men Fortuna Hjørring svarede dog hurtigt tilbage med udligningen seks minutter senere af norske Veronika Sæthre.

Den stilling holdt til pausen.

Nordjyderne kom stærkest ud og otte minutter inde i anden halvleg gav det pote. Amerikanske Ashley Riefner satte føringsmålet til 2-1 i kassen.

Føringen holdt hjemmeholdet godt 20 minutter, men så slog OB til og udlignende til slutresultatet 2-2.

Det ene point er ikke nok til at bevare førstepladsen for Fortuna Hjørring, da FC Nordsjælland har maksimum point efter fem spillerunder. Nordjyderne er dog på andenpladsen i Gjensidige Kvindeligaen.