Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Helle og familien mødte op til skimmelsvamp og stank: - Jeg synes, det er umenneskeligt

Helle Gravesen havde glædet sig til en uges ferie i et sommerhus på Mors. Men skimmelsvamp, flyvemyrer og mangelfuld rengøring gjorde det til en anden ferie end håbet.

- Jeg synes, det var umenneskeligt. 

Sådan lyder det fra herningenseren Helle Gravesen efter hendes oplevelser tidligere på sommeren, hvor hun og familien havde booket en uges sommerferie i Nykøbing Mors i et sommerhus. 

- Med det samme vi åbnede døren, kunne vi lugte, der var fugt, og der var noget galt, siger hun. 

Da familien med to børn kiggede nærmere i ferieboligen fandt de hurtigt frem til mange mangler. Flyvemyrer på badeværelset, skimmelsvamp i både sove- og badeværelse samt dårlig rengøring var det, som mødte familien. 

Sommerhuset var lejet gennem DanCenter, men fordi det var weekend, var lokalkontoret lukket, og i stedet kom familien i en timelang telefonkø ved hovedkontoret. 

- Da jeg har siddet i kø i fire timer og 45 minutter opgiver jeg, og klokken er 21:30 om aftenen. I de mange timer har vi selv forsøgt at rengøre huset. 

Brancheforening henviser til Ankenævn

TV2 Nord har tidligere på ugen fortalt om lignende historier om kunder, der har booket sommerhusferier gennem DanCenter. Her har mangelfuld rengøring og dårlig kommunikation også givet problemer. 

Pernille Kofod Lydolph, der er direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening, kalder det "ærgerligt", hver gang et sommerhus ikke matcher forventningerne fra gæsterne.  

- Det er jo vigtigt, at vi sikrer den bedste oplevelse for gæsterne. Derfor har branchen også sammen med os etableret et etisk regelsæt. Det er vores fælles standard, og vi går naturligvis i dialog med bureauerne, hvis vi oplever, at der er tilbagevendende og enslydende udfordringer omkring at efterleve regelsættet, siger hun. 

Direktøren lægger vægt på, at det normalvis er op til sommerhusejer, sommerhusgæst og udlejningsbureau at løse uoverensstemmelser. Derudover henviser hun til Ankenævnet for Feriehusudlejning, som håndterer sager, som ikke kan løses mellem bureau og gæst. 

Kunne I finde på at hive fat i et udlejningsbureau, hvis der er sager som denne?

- Det kunne vi godt, og det er noget, der også er en naturlig procedure for os, hvor sager ikke er enkeltstående. Simpelthen for at sikre den bedste standard på tværs af branchen, siger Pernille Kofod Lydahl uden at bekræfte om brancheforeningen vil hive fat i DanCenter i denne sag. 

Utilfreds sommerhusejer 

Ejeren af sommerhuset er Leon Nielsen, der har udlejet sit sommerhus gennem DanCenter i 10-12 år. Han betaler for, at DanCenter vedligeholder sommerhuset og står for rengøringen i løbet af udlejningssæsonen. 

- Jeg er meget skuffet over DanCenter, og det vil jeg fandme ikke finde mig i. 

Han har inden denne udlejningssæson ikke haft problemer med DanCenter, men det bliver sandsynligvis sidste sæson, han vil udleje gennem DanCenter. 

- Jeg er sur over, at mit hus skal miskrediteres, fordi de ikke gør deres arbejde, og det er noget, jeg betaler for. 

- Det er irriterende, og mit samarbejde med dem, bryder jeg. Det her duer ikke, siger han. 

Tog hjem to dage før tid

Leon Nielsen var i kontakt med Helle Gravesen og familien, da familien ikke kunne få fat i DanCenter. 

Først om mandagen - på feriens tredjedag kom Helle Gravesen i kontakt med DanCenter, men fik at vide, at hun ikke kunne få hjælp, fordi det var mere end 24 timer efter indflytning - og DanCenters reglement lyder, at indsigelser mod manglende rengøring skal ske indenfor et døgn efter indflytning. 

- Og vi havde jo forsøgt gennem både lørdag og søndag, men kunne ikke komme igennem. 

Efter telefonsamtaler mandag og tirsdag hvor Helle Gravesen brokkede sig, sendte DanCenter en mand ud tirsdag.

- Ham de sendte ud gjorde lidt rent, men han kunne ikke tage skimmelsvampen oppe i loftet, siger Helle Gravesen.

- Jeg græder og er vred i telefonen, og jeg siger, at de ikke kan tvinge vores familie til at sove i et hus med skimmelsvamp, men de virkede ligeglade. 

Familien fra Herning havde sparet sammen til ferien og havde glædet sig i lang tid. Derfor forlod de ikke huset, men forsøgte at få så god en ferie som muligt. 

- Den eneste grund til, at vi blev var det gode vejr, og at vi kunne bruge tiden på stranden. På den måde skulle vi kun sove i huset, siger Helle Gravesen. 

Men alligevel blev ferien forkortet. Efter fem dage i huset var det nok. 

- Det er alt for fugtigt, og vores dyner er våde, fordi det er så fugtigt, siger Helle Gravesen. 

Familien har efterfølgende klaget til DanCenter over oplevelsen, men de venter stadig på svar. 

DanCenters svar på kritik:

TV2 Nord har på baggrund af historierne om utilfredse feriegæster hos DanCenter været i kontakt via mail med udlejningsbureauet.

De bekræfter, at de sendte en servicemedarbejder ud, de især i sommerhusets badeværelse foretog en grundig rengøring. Videre forklarer de, at sommerhuset er gammelt, og at det ligger tæt på havet. Derfor er det oftere nødvendigt at foretage en grundig rengøring.

En talsperson for Dancenter skriver blandt andet til TV2 Nord:

'Vores lokalkontor har tilbudt en kompensation på 950 kroner til gæsten for ulejligheden. Vi taler også med ejeren om, hvordan vi kan lave yderligere tiltag, der vil forhindre lignende sager i fremtiden.'

'Vi er overraskede over, at kunder oplever, de ikke kan komme i kontakt med vores kundeservice, især med tanke på de forbedringer vi har lavet i vores kundeservice.'

'Tidligere kunne man ikke komme i kontakt med dem efter klokken 16 og på søndage, som er det tidsrum, hvor flest checker ind i deres sommerhus. Nu har vi kundeservice indtil klokken 22 inklusiv på søndage og har sikret, der konsekvent er personale til rådighed.'


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.