- Vi er dybest set bange for, at den service, vi giver til punkt og prikke, bliver hevet ind til kommunen.

Det fortæller Allan Kastor, der er formand i Skagen Erhvervsforening og 2. næstformand i Erhvervshus Nord.

Som formand for Skagen Erhvervsforening står han som afsender på det brev, som foreningen har sendt til byrådet i Frederikshavn Kommune. Her mener erhvervsforeningen, at borgmester Birgit S. Hansen (S) skyder skylden for en dårlig placering i den årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse fra Dansk Industri over på Erhvervshus Nord.

I undersøgelsen endte Frederikshavn Kommune som nummer 73 ud af 91 undersøgte kommuner - og den dårligste i Nordjylland.

- Borgmesteren kontakter mig og siger, at hun synes, vi overdriver. Hun synes, at de til enhver tid kan tage kontrakten til drøftelse, hvis udvalget vil det, fortæller Allan Kastor.

Kontrakten mellem Erhvervshus Nord og kommunen lyder på 5,9 millioner kroner om året og ender i 2026.

Peger på kommunens service

Her betaler kommunen foreningen for, at eksempelvis erhvervsudvikling og erhvervsservice bliver varetaget af Erhvervshus Nord. Erhvervshuset er i øvrigt dannet af erhvervsforeningerne fra Skagen, Sæby og Frederikshavn.

- De områder, som vi varetager, synes vi ikke, går tilbage i undersøgelsen, siger Allan Kastor og fortsætter:

- Og det er det, vi prøver at påpege. At den dårlige placering, kommunen fik, er for andre forhold end dem, vi har kontrakt på. Og skal kommunen varetage dem, er vi bange for, at de områder går tilbage.

Han peger i stedet på, at eksempelvis byggesagsbehandlingen er et sted, som kommunen står for, og som han tror, er en del af grunden til, at kommunen ender som nummer 73 - efter kommunen i 2022 endte som nummer 17.

- Det er der også en del af vores medlemmer i Skagen Erhvervsforening, der mener. Og når skylden forsøges at blive lagt over på Erhvervshus Nord, skrev vi brevet til kommunen, siger Allan Kastor.

Noget af det, som Allan Kastor og foreningen reagerer på, er, at økonomiudvalget nu har erhvervsservicen i fremtiden på dagsordenen - herunder også Erhvervshus Nord.

Står på mål for det

Hos borgmester Birgit S. Hansen mener hun, at det er helt inden for skiven, at kommunen også inddrager foreningen i snakken, når den dårlige placering skal forbedres.

- Vi står fuldt ud på mål for, at vi nævner Erhvervshus Nord i den her sammenhæng. Jeg synes, at vi har en rigtig god kontrakt med dem, men vi er også nødt til at kigge på, hvad der skal ske fremadrettet. Jeg mener også, at der står nul steder, at jeg giver skylden til Erhvervshus Nord. Men vi er nødt til at være spidse på, hvordan vi bruger pengene, og hvordan vi leverer en bedre service til virksomhederne, siger borgmesteren og fortsætter:

- Men jeg kan konstatere, at erhvervshusets bestyrelse føler sig stødt på manchetterne. Men vi er nødt til at diskutere, at det, vi betaler for, er det rigtige.

Vil ikke løbe fra kontrakten

En del af det, som Økonomiudvalget onsdag skal diskutere, er, hvordan man i fremtiden organiserer sig for at understøtte virksomhederne på bedst mulig måde.

- Vi kigger på kontrakten, og hvad det er, vi betaler dem for. Men vi kommer ikke til at løbe fra kontrakten. Det kunne aldrig falde os ind. Vi blander os heller ikke i Erhvervshusets arbejde - kun for det, som vi betaler for, siger borgmesteren og fortsætter:

- Jeg håber på, at vi får det ud af udvalgsmødet, at vi tager en dialog med os selv og vores teknik- og miljøafdeling. Vi vil meget gerne i dialog med kritikerne, som måske savner dialog, smidighed, en ja-hat og andet. Her kan Erhvervshus Nord være en del af løsningen, da de er rigtig gode til at komme ud at møde virksomhederne.

Til spørgsmålet på, om det ikke mest er de områder - herunder byggesagsbehandling - som kommunen klarer sig dårligst på, mener hun ikke, at man kan sætte det sådan op.

- Det vil vi gerne fordybe os i som kommune, så det ikke er, hvad man tror og synes. Jeg kan garantere, at vi kommer til at have et massivt fokus på, at virksomhederne får bedre muligheder i kommunen.

TV2 Nord besøgte Morsø Kommune i forbindelse med, at kommunen endte i toppen på erhvervsvenlighed. Du kan se indslaget herunder:

- Vi troede, vi levede efter rådene, men det gjorde vi ikke.

Sådan er ordene fra Mark Larsen, der sammen med sin familie er aktuel i TV2 Nords program "Vores anbefalede liv".

Her er familien på fem fra Saltum sat på prøve, da de skal forsøge at efterleve myndighedernes officielle råd til punkt og prikke på kost, søvn, motion og sikkerhed.

Og det kan være svært, når man er to voksne og tre børn.

- Det har været interessant at prøve. Vi vidste ikke, hvad vi forestillede os. Som man kan se i første program, var vi reelt længere fra at efterleve rådene, end den idé vi gik og havde, fortæller Mark Larsen.

Noget af det, som har været det største samtaleemne efter programmet, har været, at Mark Larsen i programmet siger, at han blev nødt til at køre en anden vej hjem end normalt. Det gør han, fordi han ellers ville komme forbi pølsevognen og kunne blive fristet af den franske hotdog, som han til tider køber på vej hjem fra arbejdet som gymnasielærer i Frederikshavn.

- Det har jeg fået lidt røg for. Det er klippet sådan, at det lyder som om, at det er hver dag - det gør jeg ikke, fortæller han med et grin i stemmen og fortsætter:

- Men jeg tror, at der er mange, der kan sætte sig ind i det, hvordan det er, når man skal leve op til mange råd på én gang.

En del kommentarer

Efter programmet har familien nemlig hørt fra en hel del - både venner og bekendte.

- Der er mange, der synes, at det har været sjovt og interessant at følge med i. De synes også, at vi virker reelle og naturlige i programmet, så det har helt overvejende været positive tilbagemeldinger, og det er vi glade for, de synes. Det var også et spændende program at være med i, fortæller han.

I skolen har den niårige Valdemar også hørt lidt fra de andre - specielt for kommentaren om, at han ville flytte hjem til farmor, da familien fik spørgsmålet, om de for altid kunne leve, som de gør i programmet.

- De synes, at han er sjov i programmet, så det har også bare være positive tilkendegivelser, der har været fra de andre, siger Mark Larsen.

Der er også kommet ændringer ganske tæt på Mark Larsen.

- Et par af eleverne på gymnasiet, hvor jeg arbejder, bor et sted, hvor der bliver serveret mad hver dag. Her er der som følge af programmet ændret til, at der nu skal være to kødfrie dage om ugen, siger han.

Hvad er sværest?

Selvom det er det positive, der fylder hos ham og familien, var de forberedte på, at der kunne komme negative kommentarer i forbindelse med programmet.

- Vi snakkede om det, men det er et forholdsvist roligt emne, som ikke deler vandene så meget. Det har kun været kødet nogle steder. Men vi er ikke vant til den opmærksomhed, det kan give, men det har mest været positivt.

Og selvom han synes, det har været sjovt, interessant og positivt at være med - så er det også hårdt.

- Det er svært at leve op til alle råd. Og så handler det om vaner. Hvis man ikke er opvokset med eksempelvis at veje maden, kan det være svært. Men det er jo ikke mere besværligt end så meget andet. Jeg vejer jo heller ikke, når jeg laver frikadeller, da jeg ved, hvad der skal bruges, efter jeg lavede det første gang. Sådan er det også med det andet, hvor bælgfrugter eksempelvis fylder en del, men vi har bare ikke lavet det tidligere, fortæller han.

Målet er at se, om det er muligt som hektisk børnefamilie at leve efter alle rådene fra det offentlige, og Mark Larsen kommer også med det, der har været sværest i programmet.

- Det var at logge det. Opfylder vi alle sammen det hele? Så vi havde gang i både excelark og whiteboard for at holde styr på det.

Anbefalinger til andre

I "Vores anbefalede liv" er der i alt fire afsnit, hvoraf kun det første er udkommet. Men der kommer også anbefalinger til, hvordan man skal gribe det an, hvis man giver sig ud i et lignende projekt.

- Begynd med én af anbefalingerne ad gangen. Det er svært at tage det hele ind på samme tid, når det er vaner, der skal ændres, siger Mark Larsen.

De to børn, niårige Valdemar og seksårige Sylvester, har også været sværere at overbevise om skiftet, end etårige Elinor.

- Jo tidligere man kommer i gang, jo nemmere er det. Elinor har nydt til lige fra begyndelsen af, at der bliver udskiftet en del af maden.

Næste afsnit af "Vores anbefalede liv" udkommer 15. september. Du kan se første afsnit herunder:

Aalborg Håndbolds danske stjernemålmand Niklas Landin er ude i op til to måneder, da han skal opereres for en skade i knæet.

Det har sat den sejrsvante klub i en svær situation på målmandspositionen.

Her har de nemlig nu kun svenske Fabian Norsten og U/19-målmanden Tobias Bugge spilleklar, men det er sandsynligt, at der snarligt vil støde endnu en målmand til de to sidste skanser.

- Vi ser på, om der er mulighed for, at vi kan hente en ind, lyder det fra Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

- Men det må tiden vise.

Aalborg Håndbold er en klub, hvor kampene kommer i en lind strøm i de fleste sæsoner, og det gør de også i denne sæson med ligakampe, cup-kampe og Champions League.

- Det er et hårdt program, men det har vi vidst hele tiden, og vi glæder os også til i aften, hvor der er Champions League igen, siger Jan Larsen om onsdag aftens kamp i Champions League mod franske Nantes.

- Vi er spændt på, hvor vi står henne.

Direktøren glæder sig trods alt en smule over, at der ikke venter Niklas Landin en længere pause end 'kun' to måneder, men det ændrer altså ikke på, at de kigger i markedet efter en eventuel erstatning for den skadede målmand.

Både Thomas Villefrance og Nikolai Jakobsen var forargede, da de modtog en parkeringsafgift.

Fælden klappede nemlig, selvom begge holdt på en af Aalborg Kommunes parkeringspladser ved Nørresundby Bibliotek. Pladser som det vel at mærke er gratis at holde på.

Det er her parkeringsfirmaet Avantpark kommer ind i billedet. Afgiften var udstedt af virksomheden, som står for de parkeringspladser i området, der kræver betaling.

Kommune vil rette henvendelse

Firmaet begyndte for nylig at overvåge parkeringspladsen med to kameraer, der er opsat ved parkeringspladsens eneste tilkørselsvej. Alle bilers nummerplade bliver dermed scannet, uanset om bilisterne holder på de ni gratis offentlige pladser, eller på dem hvor der skal betales.

Det betød, at Thomas Villefrance og Nikolaj Jakobsen stod til at skulle betale 850 kroner.

Aalborg Kommune var ikke bekendt med situationen, før TV2 Nord gik ind i sagen og kontaktede dem.

Men nu går kommunen ind i sagen, og de er klare i mælet.

- Kommunen vil rette henvendelse til Avantpark og forlange denne praksis standset. Derudover opfordrer vi på det kraftigste til, at uberettiget opkrævede parkeringsafgifter annulleres og tilbagebetales.

Sådan lyder det fra Maria Vestergaard, der er afdelingsleder i forvaltningsgrenen Mobilitet og Infrastruktur i By og Land i Aalborg Kommune.

Thomas Villefrance viser og fortæller i videoen herunder, hvordan problemet kan opstå:

'Forkastelig metode'

Afdelingslederen oplyser, at kommunen ikke kan hjælpe de bilister, som allerede er blevet opkrævet af Avantpark. I stedet kommer hun med en opfordring.  

- I forhold til de bilister der uretmæssigt har modtaget en parkeringsbøde, vil dette være et privatretligt spørgsmål mellem bilisten og Avantpark, som kommunen desværre ikke har mulighed for at løse. Bilister vil eventuelt kunne rette henvendelse til Parkeringsklagenævnet, men bør i første omgang kontakte Avantpark, konstaterer hun.

Hele Avantparks opkrævningsmetode fik chefkonsulent hos FDM (Danmarks største interesseorganisation for bilister, red.) Dennis Lange til at kalde det forkasteligt, at et parkeringsfirma agerer på den her måde.

- Jeg synes, at der er en række problemer i forbindelse med at føre parkeringskontrol på denne måde. Vi mener ikke, at det er lovligt at udstede p-afgifter på den måde. Afgiften skal i forruden eller i hånde. Man kan ikke bare eftersende bagefter. Det er sådan, vi meget tydeligt og klart læser reglerne, forklarede han tidligere til TV2 Nord.

Nikolai Jakobsen har fået annulleret en af sine to parkeringsafgifter, mens Thomas Villefrance stadig afventer at få svar fra Avantpark i sin sag.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra Avantpark.

Opdateret 13.15: Vandet er kommet tilbage.

Under anlægningen af fjernvarmerør ved Gandrup, skete det, som engang imellem sker. Der blev hakket en vandledning over af en gravko.

- Det var selvfølgelig fuldkommen uforudset, og vi har måttet stoppe vandet helt fra vandværket fra et tidspunkt i morges. Så der er ikke nogen borgere, der har vand lige nu, fortæller formanden for Gandrup Vandværk, Jacob Brix.

Men vandet er siden kommet tilbage igen, da der blev kørt til Aarhus for at hente en reservedel. Vandværket forsyner 810 forbrugere.

Ledningen blev kappet over onsdag morgen, og uheldet skete 200-300 meter fra vandværket.

- Så vi havde ikke andre muligheder end at lukke for det hele. Når vi om et par dage efterrationaliserer og får kigget på tegninger, kan det være, vi ville have taget en anden beslutning. Men det er 20 centimer rør, der er gravet over, og der kom rigtig meget vand ud. Så vi skulle bare have lukket for det, siger Jacob Brix, der tilføjer, at der blev knoklet for, at det fik de mindst mulige gener for borgerne.

- Skete det, hvor vi viste, at der blev lukket ned for vandet, ville vi selvfølgelig også skrive det ud til borgerne. Men det kunne vi ikke nå her.