Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bukkejagt i fare efter IT-problemer

Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Kun skytter, der havde våbentilladelsen i orden, fik lov til at træne riffelskydning til bukkejagtens start under skarp overvågning af riffelinstruktør Søren Balle Kibsgaard.

Op mod 20.000 jægere når ikke at få deres våbentilladelse i tide til, at bukkejagten bliver skudt i gang på mandag, fordi politiets nye it-system ikke virker.

Jægernes juleaften bliver den kaldt, den 16. maj, dagen hvor bukkejagten bliver skudt ind. For dagen er helt særlig for mange jægere.

- Det er bare skønt med sommerjagten, når man står op i morgenlyset før alle andre og kommer ud i naturen, siger jæger Kristian Bak Pedersen fra Mors.

Men i år er det ikke alle, der kan være med på den store dag, for systemet til godkendelse af våbentilladelser virker ikke. Det betyder, at politiet manuelt må gennemgå ansøgningerne, og det har skabt stor forsinkelse på tilladelserne. Derfor må ansøgerne vente tålmodigt, hvad enten de søger for første gang eller søger om fornyelse, som det skal gøres hver 10. år. 

Nyt system med fejl på

Ventetiden er opstået, fordi politiet har skiftet system - det nye system virker bare ikke. Systemskiftet var nødvendigt, fordi EU-kravene til våbentilladelser var blevet skærpet efter flere års fokus på terror. Skiftet skete 18. januar, så siden da har ansøgningerne hobet sig op.

- Vi var nødt til at tage det nye system i brug, selvom det ikke virkede og stadig havde fejl og mangler, siger Karin Jønler, der er afdelingschef for Politiets Administrative Center.

Hvorfor tog I systemet i brug, når I vidste, det ikke virkede?

- Danmark ville have fået bøder, hvis man ikke tog systemet i brug. Det er rigtigt, det her går ud over nogle mennesker som jægere og andre skytter, og det er selvfølgelig meget uhensigtsmæssigt, så det er vi meget kede af, at det er sådan, siger Karin Jønler.

Danmarks Jægerforening mener, at der er tale om cirka 20.000 ansøgninger, der afventer behandling.

Det skulle nok have været afprøvet noget mere, inden det blev sat i værk

Kristian Bak Pedersen, jæger

En træls situation

Lørdag blev der trænet riffeljagt i Solbjerg og Omegns Jagtforening på Mors, så skytterne er helt klar til den store jagtdag mandag. Og i klubben var der stor ærgerlse over, at mange nye skytter ikke kunne deltage på grund af manglende våbentilladelse.

- Det er jo noget, der er kommet over natten med det IT, som måske ikke var helt gennemtænkt. Det skulle nok have været afprøvet noget mere, inden det blev sat i værk, siger jæger Kristian Bak Pedersen.

Kristian Bak Pedersen glæder sig over, at hans jagttegn først udløber i 2025, hvor han håber, systemet virker igen.

- Det er træls. Jeg ved, hvordan jeg havde det, da jeg var ny jæger. Der skulle bare ske noget. Så bliver man stoppet af en form for papirnusseri, siger Søren Balle Kibsgaard, der er en af klubbens riffelinstruktører.

Lange udsigter

Som det ser ud nu, skal de afventende jægere finde den store tålmodighed frem, for ifølge Karin Jønler kommer de til at vente lidt endnu. Hun forventer, at systemet vil virker ved udgangen af juni, men det er ikke noget, der fører jubel med sig på Mors.

- Selv når systemet kommer til at virke, så har de en pukkel af ansøgninger, der ligger. Så hvornår den er afviklet? Pas, siger Søren Balle Kibsgaard.

Bukkejagten, som slutter 15. juli, vil sandsynligvis være ovre, inden flertallet af de ventende får deres tilladelse, for det vil ifølge Karin Jønler tage måneder at komme til bunds i bunken. 

Hos Danmarks Jægerforbund er der så stor undren over, at systemet er taget i brug uden at virke, at de nu har klaget til ombudsmanden, som har bedt om en fuld redegørelse af situationen.

Risikabelt at jage uden tilladelse

Hvis du er en af de jægere, som må se langt efter en våbentilladelse, skal du nok holde dig hjemme fra årets bukkejagt, for det kan have store konsekvenser at jage uden.

- Straffen er hård i dag. Man får taget sit jagttegn og kan risikere fængsel. Jeg tror og håber ikke, at der er nogen, der tilsidesætter det og tager på jagt alligevel, siger Søren Balle Kibsgaard.

Se indslaget om de manglende våbentilladelser her:


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.