To af de afgørende beviser i Mia-sagen på kant med loven
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nordjyllands Politi blev hyldet for sin hastighed i opklaringen af Mia-sagen. Noget af opklaringsmaterialet kan dog være på kant med loven.
Det mener en af Danmarks mest profilerede politifolk, den tidligere drabschef og leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, Jens Møller Jensen.
Han var i spidsen for efterforskningen i en anden af nyere tids mest spektakulære sager, drabet på Kim Wall og er i øjeblikket i Aalborg, hvor han dækker Mia-retssagen som ekspert for TV2.
I opklaringsarbejdet om drabet på den 22-årige Mia Skadhauge Stevn var det især overvågning og den mistænkte bils GPS-oplysninger, der sendte politiet på sporet.
Blandt overvågningsmaterialet var der videoer fra Vesterbro i Aalborg på drabsnatten fra både tatovøren Artistic Tatooing og vekselbutikken Money Exchange.
Tidligere har TV2 Nord talt med tatooshoppen, som håbede deres video kunne hjælpe.
Men det kan have været på kant med loven - det afhænger af om kameraet pegede for meget ud på Vesterbro.
- Jeg vil stille stærkt spørgsmåltegn ved, om det er ulovligt, understreger Jens Møller Jensen hurtigt overfor TV2 Nord.
- Der er den 'normale lov' om videokamera med et specielt antal grader ud for en bygning, som kameraet må filme. Man må godt se lidt af gaden, men de må ikke filme ud på gaden, fortsætter han, og påpeger han ikke har belæg for at sige, om det brugte materiale fra Vesterbro er i strid med reglerne.
Reglerne for overvågning er en del af tryghedspakken fra 2020. Her, siger Jens Møller Jensen, blev en række steder som restaurationer, værtshuse, hoteller tilladt at filme ud på gaden.
Tilgivelse frem for tilladelse
Når politiet efterforsker sager som Mia-sagen, men også Krudttønde-angrebet eller Kim Wall-sagen handler det i høj grad om hastighed.
Derfor arbejder politiet med det materiale, de har tilgængeligt, understreger den tidligere drabschef.
Så må det være op til andre, om det materiale er i strid med loven.
Den slags drabssager handler om at arbejde hurtigt og ud fra en devise om "tilgivelse frem for tilladelse."
- Vi, som efterforskere, har i vores arbejde ikke målt på kameravinkler, og derfor er det heller ikke noget, som vi har påtalt. Der er heller ikke præcedens i danske retssager for den slags.
- Hvis der er beviser, der er på kant af loven, vurderer retten det fra gang til gang, siger Jens Møller Jensen.
Sammenligner med terrorsag
I og omkring Jomfru Ane Gade er der opsat overvågningskameraer, som skal sikre et trygt natteliv.
Det kom på bagkant af sager om blandt andet knivstikkeri i 'Gaden'. I sagen om Mia Skadhauge Stevn var de kameraer sværere at bruge i opklaringsarbejdet, fordi den 22-årige sygeplejestuderende den skæbnesvangre nat steg ind i den mistænkte bil på Vesterbro.
Altså et godt stykke fra den 150 meter lange festgade. Derfor blev private aktørers overvågning afgørende - selvom det kan være ulovligt for politiet at have brugt det.
- Når det er så er sagt, er det jo set før, at der er brugt videomaterale i danske retssager, som nok ikke har overholdt reglerne. Det bedste eksempel er angrebet på Krudttønden og Synagogen, hvor næppe alt materialet var opsat efter gældende regler, siger Jens Møller Jensen.
Han husker således ikke, at retten på noget tidspunkt i dansk retshistorie har vurderet, overvågning ikke måtte bruges.
- Det materiale, der er der, bruges. Hvis forsvaret mener, det er i strid med reglerne, må de sige det. Det har jeg bare ikke nogle eksempler på, siger han.
Retssagens dag fem er netop afsluttet ved Retten i Aalborg.
Du kan følge dagens retsmøder, hvor blandt andre den tidligere sigtede og kammerat til den tiltalte vidnede, HÉR.