Tusindvis af julelys, mannequindukker med vinger og materialer fra naturen. Det er blot nogle af de ting, den gamle svømmehal i Aars var pyntet med til juleudstillingen "ENGLEN".

Hele 50.000 gæster har været forbi udstillingen i Aars.

- Det er helt fantastisk, hvor stor bevågenhed denne juleudstilling i Aars har fået. Folk er valfartet til Himmerland for at opleve det smukke univers, som den gamle svømmehal er blevet forvandlet til, siger Johanne Bugge, der er Destinationsdirektør hos Destination Himmerland.

Og netop hos Destination Himmerland omtaler de udstillingen som Danmarks smukkeste, og pointerer at de tusindvis af besøgende gæster har brugt ord som "fantastisk", "mageløst" og "utroligt smukt" om juleudstillingen.

Rekordsalg i december

At juleudstillingen tiltrak så mange gæster, gavnede også handelslivet og restauranterne i byen.

- Juleudstillingen har været med til, at flere af vores butikker har meldt om rekordsalg i december. Der har været masser af liv i Himmerlandsgade, og det har givet handel i butikkerne. Restauranterne er blevet løbet over ende af glade gæster, fortæller Jesper Nielsen, der er Handelschef i Aars Handel.

Også Johanne Bugge har bemærket, at de lokale erhvervsdrivende har haft glæde af den øgede opmærksomhed.

- I Destination Himmerland har vi fulgt arbejdet tæt fra start til slut, og vi har selv kunnet mærke interessen fra folk, både via de sociale medier, vores hjemmeside, henvendelser fra gæster og især fra erhvervet, som har nydt godt af den opmærksomhed, som Aars har fået. Det er en gevinst for os alle, siger hun.

Endnu en udstilling

Blomstermanden Johnny Haugaard, der har udtænkt juleudstillingen, har kastet sin kærlighed på Himmerland og den gamle svømmehal.

Derfor står han bag endnu en udstilling i den magiske svømmehal, der finder sted til foråret.

Hos Destination Himmerland håber de på lige så stor opbakning til forårsudstillingen, der hedder "Naturens Stemme".

- Om der kommer lige så mange gæster til den nye udstilling, må tiden vise, men det er ganske vist, at den uden tvivl bliver lige så magisk og eventyrlig som juleudstillingen, siger Johanne Bugge.

Hjørring Kommune skal omgående afsøge mulighederne for at indgå forlig i sagen, hvor Michelle Røge har sagsøgt Hjørring Kommune for 300.000 kroner.

Sådan lyder det fra Vendelbo-listen og Dansk Folkeparti i Hjørring Kommune, efter TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune', hvor Michelle Røge står frem og fortæller om massive omsorgssvigt i en barndom fyldt med forældrenes alkohol- og narkomisbrug.

'Et forlig kan med udgangspunkt i kommunalfuldmagten indgås med henvisning til kommunens store risiko for at tabe i landsretten.' lyder det i forslaget fra de to partier.

Michelle Røge har sagsøgt Hjørring Kommune, fordi kommunen ikke har reageret på utallige underretninger om forholdene i hendes barndomshjem. En sag som hun har tabt i byretten, men som hun har fået fri proces til at føre i landsretten.

- Kommunen skal tage ansvar for, at de har fejlet. Mine sagsakter skriger på, at det har været en stor fejl, siger Michelle Røge.

Har kostet knap en million

Borgmester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V), har tidligere sagt til TV2 Nord, at det ikke er muligt for kommunen at indgå forlig i sager som den, Michelle har indbragt for domstolene.

-  Vi har ikke lovhjemmel til at lukke sagen. Hvis vi havde haft det, havde jeg været med på, at vi kunne gøre det.

Men de mener de to partier altså godt, at kommunen kan, og de vil tilmeld have kommunen selv til at føre en eventuel forhandling om et forlig.

'Kommunens eksterne advokater kan være inhabile, fordi de har økonomisk incitament til at føre tvisten videre i uendelighed trods de store menneskelige omkostninger. Top-forvaltningen bør derfor selv føre forligsforhandlingerne.'

Indtil videre har Hjørring Kommune brugt knap en million kroner på sagen, og nu sagen er indbragt for landsretten, må man forvente, at den regning kan blive langt hører.

Derfor vil Dansk Folkeparti og Vendelbo-listen i Hjørring Kommune forpligte forvaltningen til at få udgifter til retssager godkendt i byrådet inden en eventuel retssag føres.

'I denne og tidligere sager har forvaltningen tabt flere skatteyder-kroner, end der var på spil i udgangspunktet. Dertil kommer menneskelige omkostninger. Michelle Røge beder om 300.000 kr. i tortur-erstatning, men det beløb kan der nok forhandles om,' skriver de to partier i deres forslag.

Der er byrådsmøde i Hjørring Kommune 29. januar.

Du kan se dokumentaren 'Ingen kære kommune' på TV 2 Play her.

De seneste år er priserne på forbrugernes varmeregningerne kun gået en vej, og det er op, op, op. Det har TV2 Nord fortalt flere historier om gennem tiden, men også på det seneste.

Men nu er der håb for billigere fjernvarme i de nordjyske hjem.

Regeringen har nemlig sammen med SF, LA, K, EL, RV og ALT præsenteret en aftale om at fjerne prisloftet på overskudsvarme, og det gør blandt andet en stor forskel for Aalborg Forsyning ifølge teknisk direktør Jesper Høstgaard-Jensen.

- Vi er rigtig glade for, at det forsvinder. Både branchen og Dansk Industri har kæmpet for at få det afskaffet i lang tid, så det er dejligt at se, at det har båret frugt, konstaterer direktøren.

Kan udnytte mere overskudsvarme

Helt konkret betyder den nye aftale, at det vil blive muligt at udnytte Danmarks uudnyttede overskudsvarme, der hidtil har været begrænset af det, der bliver udskældt som forældede regler.

- Vi håber jo på, at der kommer et Power-to-X-anlæg nord for Aalborg, hvilket gerne skulle åbne for muligheden for at udnytte mest muligt overskudsvarme uden et sådan prisloft, forklarer Jesper Høstgaard-Jensen.

- Vi har også arbejdet tæt med Aalborg Portland i over 30 år, men prisloftet har været en hindring for, at vi kunne være tro mod hinanden og overholde vores aftaler. Nu slipper vi af med en masse bureaukrati, og så kan vi lave nogle lange kontrakter, hvor vi ikke skal døje med alt muligt, tilføjer han.

Billigere fjernvarme

Samtidig kan forsyningsselskabets mulighed for at udnytte mere overskudsvarme ende med at komme forbrugerne til gode i sidste ende.

- I Aalborg har vi - i modsætning til andre byer - en ambition om at komme op til 40 procent eller mere overskudsvarme ind i fjernvarme, og det her er en vigtig sten i skoen at få ud, for at kan lykkedes, forklarer direktøren.

Så det kan potentielt ende med billigere fjernvarme til forbrugerne?

– Ja lige præcis.

Gavner miljøet

Og aftalen er alle gode gange tre, for også miljøet vil få gavn af den. Det er nemlig muligt at genbruge den overskudsvarme, der i øjeblikket forsvinder.

- Nationalt er der kortlagt uudnyttet varmetab fra danske industrier, og med aftalen er der endnu større mulighed for at få genbrugt varme, der går spildt, hvilket der er et øget potentiale for i Aalborg, og det er klart, at det skal vi have efterset nu, slutter Jesper Høstgaard-Jensen.

Den nye aftale træder i kraft 1. juli.

- Jeg synes overordnet set, at det er godt, der bliver sat fokus. Men den er primært rettet mod det statslige beredskab. Jeg har ikke kunnet læse en direkte berøring for Nordjyllands Beredskab.

Sådan lyder anken fra direktør i Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen, der savner, at den nyligt præsenterede beredskabsaftale har en direkte berøring med de kommunale beredskaber.

For når Nordjyllands Beredskab skal pumpe vand ved Elling eller slukke en voldsom brand på en tidligere folkeskole eller i en svømmehal, så kræver det særligt materiel og ikke mindst forstrækninger.

Mere komplekse opgaver

Derfor er det positivt, at Beredskabsstyrelsen med aftalen får mulighed for at købe materiel, der blandt andet skal hjælpe de kommunale beredskaber ved klimahændelser.

- Det kan vi trække på, og jeg vil gerne være med til at påvirke, hvad der skal købes ind, siger Diana Sørensen.

I øjeblikket er Nordjyllands Beredskab ved at lave en analyse af det risikobillede, som de står overfor.

- Vi sammenholder risikobilledet med, hvad materiel vi har i dag, og der vil vi pege på, at der er behov for at investere. Kompleksiteten i opgaverne bliver større, så det kræver uddannelse og materiel, der kan løse komplekse hændelser, lyder det fra direktøren.

Flertal dumper aftale

En rundspørge, som TV 2 har lavet blandt landets 29 beredskabschefer, viser, at cheferne ikke mener, at aftalen betyder, at danskerne kan føle sig mere sikre.

Ud af de 20 personer, der har svaret, er 16 af dem enten uenige eller helt uenige i, at den nye beredskabsaftale giver danskerne grund til at føle sig mere sikre. 4 er hverken enige eller uenige.

Blandt dem, der er uenige i, at beredskabsaftalen giver danskerne anledning til at føle sig mere sikre, er beredskabschefen ved Brand og Redning MidtVest.

Ligesom Diana Sørensen anerkender Kim Bjerg Wemmelund det positive i, at der er et større fokus på beredskabsområdet, end der har været tidligere. Men dér stopper rosen også.

- Jeg kan være bekymret for, at vi bare køber noget for at købe. Måske der var andet end klimamateriel, der stod først for? Måske det lokale brandvæsen stod med den første og største hovedpine lige nu, siger Kim Bjerg Wemmelund til TV 2.

Men helt så sort ser Diana Sørensen ikke på tingene.

- Jeg har en lille forhåbning om, at det her er starten, og at vi så skal videre. Jeg håber, at vi som kommunalt beredskab bliver inviteret til en snak om, hvordan vi styrker det. Det vil vi gerne give en åben invitation til.

Tilbage i september sidste år blev 71-årige Ove Guldbrand kørt akut på hospitalet, da det viste sig, at han havde to blodpropper i sit hjerte.

- Det har sat nogle tanker i gang om, at jeg fik en chance mere, og nu er det med at få det meste ud af det - velvidende, at det en dag er slut, forklarer han.

Og netop det sidste lægger han stor vægt på.

- Vi slipper ikke uden om, at det er slut på et tidspunkt, og får man for eksempel et hjertestop, så er der nok en dybere mening med det, konstaterer han.

Vil ikke genoplives

Det er også en af årsagerne til, at den 71-årige pensionist er glad for den nye mulighed for at frasige sig genoplivning ved et hjertestop, som alle habile borgere over 60 siden 15. januar har kunnet fravælge.

- Hvis det havde udviklet sig til et hjertestop, så havde det været slut, for jeg bor alene, og jeg har ikke nogen til at komme og redde mig, siger Ove Guldbrand.

Han vil nemlig ikke løbe den risiko, der er for at blive afhængig af andres hjælp, hvilket sker for fire procent af dem, der overlever et hjertestop ifølge Dansk Råd for Genoplivning.

- For mig ville noget af det værste, der kunne ske, være, hvis jeg blev afhængig af andre 24/7. Jeg har set nogle, der er blevet genoplivet, som har et godt liv, men jeg har også set nogle, der er genoplivet, som ikke har et liv, og det kan man ikke afgøre på forhånd, hvordan det ender, pointerer han.

'Frygter at blive en byrde'

Ove Guldbrand har børn, der bor i både Midtjylland, Sønderjylland og i Aalborg. Han frygter, det vil blive en større byrde for børnene at være tilbage end at komme herfra.

- De slipper ikke for at skulle af med mig en dag alligevel, og de risikerer at få en far, der er en grøntsag, som de skal have dårlig samvittighed omkring, så jeg har ikke lyst til at tage den chance, forklarer han.

Ove Guldbrand har endnu ikke frasagt sig genoplivning, hvis han får et hjertestop, men det er kun af praktiske grunde.

- Det er faktisk egentlig ganske simpelt, jeg skal bare have fundet ud af, hvor jeg gør det henne.

- Skulle man gå hen og fortryde, kan man altid slette det igen. Der kan altid ske nogle ting, der gør, at man måske har lyst til at tage chancen, men som tingene står lige nu, er jeg meget overbevist om, at jeg ikke vil genoplives, afslutter han.