Nadja fik hjertestop: Nu har hun samlet over 100.000 ind til andre

Foto: Privatfoto

Nadja Pedersen har haft dødsangst, siden hun faldt om med hjertestop som 18-årig. Nu bruger hun sociale medier til at sætte fokus på mental sundhed.

Nadja Pedersen var blot seks år gammel, da hun blev diagnosticeret med en utæt hjerteklap.

- Fra jeg var seks til 15 år, gennemgik jeg mange forskellige undersøgelser og scanninger, både indvendigt og udvendigt, og jeg fik ordineret flere typer medicin, forklarer hun.

Jeg sover ikke rigtig om natten og har ikke sovet ordentligt siden den nat. Udelukkende fordi jeg er bange for ikke at vågne op igen.

Nadja Pedersen

Da hun blev 18 år, kunne hjerteklappen ikke klare mere, og hun skulle egentlig have haft en ny, mekanisk hjerteklap.

- Men for at undgå komplikationer i en tidlig alder valgte lægerne i stedet at reparere den gamle ved at indsætte en mitralring og lave mitralplastik. Dette skulle være en midlertidig løsning, uddyber Nadja Pedersen.

Dagene på hospitalerne var meget hårde, da hun havde en sammenklappet lunge, og hun havde fået luft under huden, som bremsede helingsprocessen.

- Dagene efter, jeg blev udskrevet, var også ekstremt hårde. Jeg kunne ikke klare noget selv og havde brug for hjælp til alt, siger hun. 

Arret fra Nadjas operation, da det var helt friskt efter operationen. Foto: Privatfoto

Var heldig at overleve

Efter halvanden uge vågnede Nadja en morgen og følte, at noget var helt galt.

- Jeg havde voldsomme smerter og blev senere på dagen dårligere. Ved midnat fik jeg hjertestop og faldt sammen på vej til toilettet. Min mor og far kom løbende og fik heldigvis liv i mig igen. Det viste sig, at jeg havde over en liter betændelse i hjertesækken.

Lægerne havde aldrig set det før, og sagde derfor, at Nadja var meget heldig at have overlevet det.

- Efter dette fik jeg det nogenlunde, men et år senere begyndte jeg at mærke uregelmæssigheder i min hjerterytme. Efter en længere undersøgelse fandt lægerne ud af, at jeg havde rytmeforstyrrelser, både for høje og lave frekvenser samt uregelmæssige slag.

- Jeg blev ablateret to gange inden for to måneder, hvor de fik fjernet det meste af problemet.

Lige nu er der ikke nogen plan, og det gør det endnu svære at være i

Nadja Pedersen, hjertepatient

Der var dog stadig noget tilbage, som lægerne ville havde behandlet 8. oktober i år, men det endte med, at der blev fundet noget, som lægerne ikke havde forventet.

- Lige nu er der ikke nogen plan, og det gør det endnu svære at være i, konstaterer Nadja Pedersen. 

Har udviklet dødsangst  

Den lange kamp med operationer og en nærdødsoplevelser har sat sine spor hos Nadja Pedersen i dag.

- Det er og kan være meget svært at leve med en kronisk sygdom. Jeg har udviklet enormt meget dødsangst på grund af den tragiske hændelse, der skete, da jeg fik hjertestop, siger hun og tilføjer:

- Jeg sover ikke rigtig om natten og har ikke sovet ordentligt siden den nat. Udelukkende fordi jeg er bange for ikke at vågne op igen, og jeg prøver at leve livet på en måde, hvor jeg ikke bruger for meget tid på de små problemer, som livet er for kort til. 

Oplevelserne har også givet hende et helt nyt syn på livet.

- Og det er både skræmmende, men også meget rart, for jeg er virkelig taknemmelig for de små ting, folk gør for mig. Jeg bruger ikke tid på de mennesker, der ikke vil mig noget godt, for det er livet alt for kort til. Jeg har lært, man virkelig skal stå op og nyde hvert minut og gå i seng og føle, man er glad og har overlevet endnu en dag, fortæller hun.

Hjælper andre på sociale medier

Derfor har hun også valgt at dele ud af sine oplevelser og psykiske udfordringer på det sociale medie Twitch. Nadja deler også meget om sine egne udfordringer og sygdomme.

- På min Twitch-kanal har jeg altid ønsket at skabe et trygt og inkluderende sted, hvor folk, der har det svært, kan føle sig velkomne, set og hørt. Jeg taler ofte åbent om psykiske problemer og sætter fokus på, hvordan psykiske lidelser kan være forbundet med kroniske sygdomme. Jeg har også delt min egen sygdomshistorie, hvilket har opmuntret mange til at åbne op og dele deres egne erfaringer med at leve med kroniske eller livstruende sygdomme, forklarer hun.

Det har resulteret i, at hun har modtaget flere personlige beskeder fra folk, der siger, at de føler sig trygge hos hende.

- Nogle har endda betroet sig til mig som en slags psykolog, men det er vigtigt for mig, at alle føler sig ligeværdige og ikke ser mig som hævet over dem, bare fordi jeg er en offentlig person, siger hun.

Samler ind til behandling af hjerteproblemer

Derudover har Nadja også startet en indsamling for at støtte forskning og behandling af hjerteproblemer, og hendes følgere har allerede samlet over 121.000 kroner ind.

- I forhold til min indsamling følte jeg, det var en god mulighed for at se, hvor meget vi kunne samle ind over to streamdage, jeg havde planlagt. Jeg fortalte mit community om det og tænkte, det kunne være en meningsfuld aktivitet lige inden min egen operation, forklarer hun og tilføjer.

- Jeg satte et mål på 10.000 kroner for den 14.-15. september, men da vi nåede den sidste dag, var vi helt oppe på 103.000 kroner, hvilket oversteg mine vildeste forventninger, understreger hun.

Foto: Privatfoto

Det var den indsamling og succesoplevelse, der inspirerede hende til at fortsætte indsamlingen og fokusere på at fortælle, hvordan pengene hjælper folk som hende selv.

- Især nu hvor jeg også lever med en hjerte-kar-sygdom. Jeg ønsker at vise, at det ikke kun er ældre mennesker, der kan have alvorlige hjertesygdomme – unge kan også blive ramt. Derfor fortsætter jeg med indsamlingen for at sætte endnu mere fokus på unges helbredsproblemer og de psykiske traumer, der kan komme, hvilket er vigtigt at snakke åbent om for ikke at ende med at gå psykisk ned.


Tyve stjæler fra kirker og gravsteder: - Vi kan komme i knæ, hvis det sker igen

Foto: Privatfoto: John Pedersen

Nordjyske kirker bidrager til en kedelig statistik. For heller ikke i Nordjylland kan tyvene lade kirkerne være.

Kobber er blevet en eftertragtet varer for tvye.

Antallet af tyverier på kirker og kirkegårde er nemlig steget markant de seneste år, og i Nordjylland ser man nu to-tre gange så mange tyverier som bare for få år siden.

En af dem, der mærker den stigning, er Skagen Sogn. De har været udsat for to tyverier i år, og det ærgrer dem:

- Vi kan komme i knæ, hvis det sker igen og igen, siger Betina Tidemann Jensen, administrativ leder i Skagen Kirke.

Fund under træerne

I nattens mulm og mørke blev Hulsig Kirke i Skagen plyndret for kobbertagrender og -nedløbsrør.

Da kirkegårdsassistent John Pedersen næste dag kom på arbejde, blev han mødt af det kedelige syn. Og ikke lang tid efter modtog kirken et opkald fra en retskaffen hundelufter, der havde fundet dele af tyvekosterne.

Under nogle grantræer i en skov nogle kilometer fra mandens hjem fandt han tagrender og nedløbsrør. Han tog dem med hjem, hvorefter han ringede til kirkegårdskontoret.

Stjålne kobber tagrender fra Hulsig Kirke fundet i Lodskovad Foto: Privatfoto: John Pedersen

- Jeg tog ud til hundelufteren, der havde taget kobberet med hjem, for at se, om det var kirkens kobber, der var tale om, siger John Pedersen.

Og det var det. John Pedersen sendte derefter medarbejdere ud for at hente det og tilkaldte politiet. Politiet kiggede på sagen, men på grund af de mange fingeraftryk, der sidenhen var plantet på de stjålne genstande, var meldingen klar:

- Alle spor er væk.

Chancerne for at finde gerningspersonen eller personerne blev derfor minimale.

Mindested blev til gerningssted

Og Skagen Sogn skulle da ikke slippe med et enkelt tyveri. Det skete nemlig igen. Nu på Skagen Assistens Kirkegård. Tagrender fra kapellet blev flået af og et kobberbelagt monument til ære for nogle fiskere, der aldrig kom i land igen, vanæret. Heller ikke her kunne politiet stille meget op.

Det blev derfor en sag for forsikringen. Med en selvrisiko på 15.000 kroner i begge tilfælde er det en økonomisk mavepuster for et sogn med en i forvejen stram økonomi.

- Det betyder, at vi i år må spare andre steder, fordi der er jo kun de penge, der er, siger Betina Tidemann Jensen, administrativ leder i Skagen Kirke.

Kobber look-alike

Begge steder er det stjålne kobber erstattet af nyt, men de frygter, at det gentager sig.

Hvad gør I så for at forhindre, at lignende tilfælde sker igen?

- Det er svært at gøre ret meget. Vi må ikke overvåge kirkegården, fordi hvert gravsted i princippet er små private haver, siger Betina Tidemann Jensen.

I Skagen Sogn har de dog overvejet, om man bør sætte et andet materiale op, hvis det sker igen.

- Hvis det sker igen, så bliver der sat noget look-alike kobber op, der ikke har nogen værdi, afslutter kirkegårdsassistent John Pedersen.


Par har sået 18.000 frø: Her kan du plukke dine egne græskar

Foto: Bo Storm Madsen

Et par nær Vrå såede i foråret 18.000 græskarfrø ved deres eget landbrug.

Om sommeren er der pluk-selv-jordbær og til jul kan du selv fælde et juletræ. Og nu kan du i efterårsferien selv plukke et græskar.

Jens Saksager og Pernille Rydberg såede tilbage i foråret 18.000 græskarfrøer ved Saksager Landbrug. Græskarrene er nu vokset sig store nok til at de kan plukkes - lige i tide til halloween.

- Man kan finde det perfekte græskar, om det så skal være lille eller stort, og om det skal være gult, grønt orange eller hvidt, forklarer Pernille Rydberg.

Marken har i løbet af efterårsferien haft flere besøgende.

- Det er jo den her helhedsoplevelse, at du kan tage familien med ud, og der er jo ikke nogen entrépris på det. Du plukker efter hvad du vil have med hjem, og betaler for havd du tager, fortæller Pernille Rydberg.

Derudover er der også sat pynt op, så de besøgende har mulighed for at tage et familie- eller fællesbillede.

- De hygger sig med det, og børnene synes jo, det er fantastisk. Man bliver glad af at kigge på det, siger Jens Saksager.

Se indslaget herunder:

Ny tradition

Nicolai Nielsen og Alberte Rørbæk Kokholm Sørensen er sammen med deres søn Malte taget en tur fra Hjørring til landbruget ved Vrå for at plukke græskar.

- Jeg synes det er en hyggelig familieaktivitet. Vores dreng kan i hvert fald godt lide det, og så får vi et par fine billeder, så vi får nogle minder, fortæller Nicolai Nielsen og tilføjer.

- Det er en helt ny tradition, og vi vil i hvert fald gerne blive ved med det så længe børnene synes det er sjovt.

Familien fra Hjørring er ikke de eneste, som har taget turen mod Vrå, for at plukke græskar til halloween.

- Vi har fået en masse billeder af folk, som er taget herud. Og det er simpelthen så dejligt at se smil hos børn, voksne og ældre. Det er bare en god måde at fejre en mørkere tid på, siger Pernille Rydberg.


Birgitte fangede 'århundredets komet' med sit kamera

Foto: Birgitte Mathiasen / Privatfoto

Birgitte Mathiasen fra Voerså fik tirsdag et glimt af kometen Tsuchinshan-Atlas.

I disse dage er det muligt at se kometen, der har fået navnet C/2023 A3 eller blot Tsuchinshan–Atlas, på aftenhimlen med det blotte øje.

Det lykkedes for blandt andre Birgitte Mathiasen fra Voerså, som fandt kameraet frem og fangede et billede af den.

Foto: Birgitte Mathiasen / Privatfoto

Kometen kommer fra den alleryderste del af solsystemet og har været 80.000 år undervejs. Det har været muligt at se kometen på den sydlige halvkugle siden slutningen af september, men nu gæster den altså den nordlige halvkugle.

- Hvis man kommer for sent ud, så er kometen kommet ned under horisonten, så den er bedst at se tidligt på aftenen. Omkring klokken 20 er et godt tidspunkt. Kig i retning mod vest og lavt mod horisonten. Man kan med fordel observere den fra et mørkt sted, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejr.

Michael Svoldgaard lavede en timelapse, da han tirsdag så kometen fra Rødhus Strand.

Video: Michael Svoldgaard / Privatfoto

Kometen, som er en sværm af små islegemerkommer, fra Oortskyen i den alleryderste del af vores solsystem.

Den bliver kaldt 'århundredets komet', fordi den foreløbig er den mest lysstærke i det her århundrede.


Bro skal hæves få millimeter: - Ikke en helt nem operation

Foto: Vejdirektoratet

Mandag går Vejdirektoratet i gang med at skifte lejer på Sallingsundbroen.

Det er ikke en helt nem operation, der tages hul på mandag 21. oktober på Sallingsundbroen, der forbinder Mors med Salling. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Her begynder Vejdirektoratets entreprenør at udskifte lejer under brodækket, og for at kunne komme til at gøre det, skal broen hæves nogle få millimeter.

'På den måde er det muligt at fjerne de gamle lejer og placere de nye. Broløftet er planlagt til 21. oktober og tre uger frem til 11. november,' skriver Vejdirektoratet.

De seneste fire år er oversiden af Sallingsundbroen blevet renoveret med ny belægning, ny fugtisolering, nye støjdæmpende fuger og nyt autoværn. Nu er turen så kommet til de lejer, som brodækket hviler på.

Beklager gener

Udskiftningen af lejer vil foregå i to etaper med en etape hen over efteråret og næste etape i foråret 2025. I år udskifter Vejdirektoratets entreprenør et leje på landpillen på Salling-siden og de tre landpiller på Mors-siden følger i foråret 2025.

'I forbindelse med broløftet er det vigtigt, at trafikken kører som normalt i de to spor i midten af broen, og at køretøjer ikke kommer ud på cykelstien. Derfor vil der blive opsat kegler mellem kørebane og cykelsti ud for den søjle, der skal have skiftet leje, så biler ikke kommer til at trække ud på cykelstien over den bropille, der arbejdes på,' skriver Vejdirektoratet.

Der skal bygges et stillads op omkring bropillen med en platform på toppen, hvorfra entreprenørens folk kan stå og arbejde. Når broen bliver hævet med hydrauliske donkrafte, kan udskiftningen af lejer ske.

Vejdirektoratet forventer ikke, at arbejdet som sådan vil genere trafikanterne, men beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.


Karina undrer sig: Hvorfor skal forurenet jord strande på Mors?

24.000 ton olieforurenet jord er i løbet af sommeren blevet transporteret fra Køge til Mors. Nye prøver viser, at jorden er mere forurenet, end det i første omgang blev oplyst.

Karina Laustsen husker tydeligt den dag i juli, hvor hun så, hvordan flere lastbiler blev fyldt med jord fra et skib i havnen i Nykøbing.

- Det undrede mig meget, forklarer hun. 

Karina Laustsen tog billeder af losningen, som hun lagde op på en lokal Facebook-side for at høre, om nogen vidste, hvad der foregik.

- Og så startede debatten ellers, fortæller Karina Laustsen, som selv bor tæt på Erslev på Mors.

I Facebook-tråden blev det hurtigt klart, at det drejede sig om forurenet jord, som skulle renses hos firmaet Kingo Recyclings afdeling på Mors. Men det blev også klart, at jorden var meget mere forurenet, end Kingo Recycling oprindeligt havde fået oplyst.

Ifølge aktindsigter, som det lokale netmedie KunMors.dk har fået indsigt i, stammer jorden fra en olieforurenet byggeplads i København, som har sendt det til rensning hos virksomheden Scanfield i Køge. 

Men Scanfield har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors, som også renser jord.

Efterlyser svar

Problemet er bare, at jorden har vist sig at være væsentligt mere forurenet, end Kingo Recycling er godkendt til at bearbejde.

Så nu er 24.000 ton olieforurenet jord strandet på Limfjordsøen.

- Det er da ret store mængder. Jeg kan jo godt være bekymret for, hvad der skal ske med jorden nu. Om forureningen ender i miljøet her på Mors, siger Karina Laustsen, som efterlyser nogle svar fra både Kingo Recycling og fra Morsø Kommune, der også har været inde over sagen.

Danny Agerbak Guld Kristensen, der er centerchef for natur, miljø og infrastruktur ved Morsø Kommune vil ikke stille op til et interview, men skriver til TV MIDTVEST:

'Vi afventer resultatet af en ekstern vurdering af forholdene ved virksomheden. Vurderingen foretages af en ekstern rådgiver, og når den rapport foreligger stiller vi naturligvis gerne op', lyder det i en mail. 

Kingo Recycling har ikke ønsket at kommentere på sagen.