Kobber er blevet en eftertragtet varer for tvye.

Antallet af tyverier på kirker og kirkegårde er nemlig steget markant de seneste år, og i Nordjylland ser man nu to-tre gange så mange tyverier som bare for få år siden.

En af dem, der mærker den stigning, er Skagen Sogn. De har været udsat for to tyverier i år, og det ærgrer dem:

- Vi kan komme i knæ, hvis det sker igen og igen, siger Betina Tidemann Jensen, administrativ leder i Skagen Kirke.

Fund under træerne

I nattens mulm og mørke blev Hulsig Kirke i Skagen plyndret for kobbertagrender og -nedløbsrør.

Da kirkegårdsassistent John Pedersen næste dag kom på arbejde, blev han mødt af det kedelige syn. Og ikke lang tid efter modtog kirken et opkald fra en retskaffen hundelufter, der havde fundet dele af tyvekosterne.

Under nogle grantræer i en skov nogle kilometer fra mandens hjem fandt han tagrender og nedløbsrør. Han tog dem med hjem, hvorefter han ringede til kirkegårdskontoret.

- Jeg tog ud til hundelufteren, der havde taget kobberet med hjem, for at se, om det var kirkens kobber, der var tale om, siger John Pedersen.

Og det var det. John Pedersen sendte derefter medarbejdere ud for at hente det og tilkaldte politiet. Politiet kiggede på sagen, men på grund af de mange fingeraftryk, der sidenhen var plantet på de stjålne genstande, var meldingen klar:

- Alle spor er væk.

Chancerne for at finde gerningspersonen eller personerne blev derfor minimale.

Mindested blev til gerningssted

Og Skagen Sogn skulle da ikke slippe med et enkelt tyveri. Det skete nemlig igen. Nu på Skagen Assistens Kirkegård. Tagrender fra kapellet blev flået af og et kobberbelagt monument til ære for nogle fiskere, der aldrig kom i land igen, vanæret. Heller ikke her kunne politiet stille meget op.

Det blev derfor en sag for forsikringen. Med en selvrisiko på 15.000 kroner i begge tilfælde er det en økonomisk mavepuster for et sogn med en i forvejen stram økonomi.

- Det betyder, at vi i år må spare andre steder, fordi der er jo kun de penge, der er, siger Betina Tidemann Jensen, administrativ leder i Skagen Kirke.

Kobber look-alike

Begge steder er det stjålne kobber erstattet af nyt, men de frygter, at det gentager sig.

Hvad gør I så for at forhindre, at lignende tilfælde sker igen?

- Det er svært at gøre ret meget. Vi må ikke overvåge kirkegården, fordi hvert gravsted i princippet er små private haver, siger Betina Tidemann Jensen.

I Skagen Sogn har de dog overvejet, om man bør sætte et andet materiale op, hvis det sker igen.

- Hvis det sker igen, så bliver der sat noget look-alike kobber op, der ikke har nogen værdi, afslutter kirkegårdsassistent John Pedersen.

Om sommeren er der pluk-selv-jordbær og til jul kan du selv fælde et juletræ. Og nu kan du i efterårsferien selv plukke et græskar.

Jens Saksager og Pernille Rydberg såede tilbage i foråret 18.000 græskarfrøer ved Saksager Landbrug. Græskarrene er nu vokset sig store nok til at de kan plukkes - lige i tide til halloween.

- Man kan finde det perfekte græskar, om det så skal være lille eller stort, og om det skal være gult, grønt orange eller hvidt, forklarer Pernille Rydberg.

Marken har i løbet af efterårsferien haft flere besøgende.

- Det er jo den her helhedsoplevelse, at du kan tage familien med ud, og der er jo ikke nogen entrépris på det. Du plukker efter hvad du vil have med hjem, og betaler for havd du tager, fortæller Pernille Rydberg.

Derudover er der også sat pynt op, så de besøgende har mulighed for at tage et familie- eller fællesbillede.

- De hygger sig med det, og børnene synes jo, det er fantastisk. Man bliver glad af at kigge på det, siger Jens Saksager.

Se indslaget herunder:

Ny tradition

Nicolai Nielsen og Alberte Rørbæk Kokholm Sørensen er sammen med deres søn Malte taget en tur fra Hjørring til landbruget ved Vrå for at plukke græskar.

- Jeg synes det er en hyggelig familieaktivitet. Vores dreng kan i hvert fald godt lide det, og så får vi et par fine billeder, så vi får nogle minder, fortæller Nicolai Nielsen og tilføjer.

- Det er en helt ny tradition, og vi vil i hvert fald gerne blive ved med det så længe børnene synes det er sjovt.

Familien fra Hjørring er ikke de eneste, som har taget turen mod Vrå, for at plukke græskar til halloween.

- Vi har fået en masse billeder af folk, som er taget herud. Og det er simpelthen så dejligt at se smil hos børn, voksne og ældre. Det er bare en god måde at fejre en mørkere tid på, siger Pernille Rydberg.

I disse dage er det muligt at se kometen, der har fået navnet C/2023 A3 eller blot Tsuchinshan–Atlas, på aftenhimlen med det blotte øje.

Det lykkedes for blandt andre Birgitte Mathiasen fra Voerså, som fandt kameraet frem og fangede et billede af den.

Kometen kommer fra den alleryderste del af solsystemet og har været 80.000 år undervejs. Det har været muligt at se kometen på den sydlige halvkugle siden slutningen af september, men nu gæster den altså den nordlige halvkugle.

- Hvis man kommer for sent ud, så er kometen kommet ned under horisonten, så den er bedst at se tidligt på aftenen. Omkring klokken 20 er et godt tidspunkt. Kig i retning mod vest og lavt mod horisonten. Man kan med fordel observere den fra et mørkt sted, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejr.

Michael Svoldgaard lavede en timelapse, da han tirsdag så kometen fra Rødhus Strand.

Kometen, som er en sværm af små islegemerkommer, fra Oortskyen i den alleryderste del af vores solsystem.

Den bliver kaldt 'århundredets komet', fordi den foreløbig er den mest lysstærke i det her århundrede.

Det er ikke en helt nem operation, der tages hul på mandag 21. oktober på Sallingsundbroen, der forbinder Mors med Salling. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Her begynder Vejdirektoratets entreprenør at udskifte lejer under brodækket, og for at kunne komme til at gøre det, skal broen hæves nogle få millimeter.

'På den måde er det muligt at fjerne de gamle lejer og placere de nye. Broløftet er planlagt til 21. oktober og tre uger frem til 11. november,' skriver Vejdirektoratet.

De seneste fire år er oversiden af Sallingsundbroen blevet renoveret med ny belægning, ny fugtisolering, nye støjdæmpende fuger og nyt autoværn. Nu er turen så kommet til de lejer, som brodækket hviler på.

Beklager gener

Udskiftningen af lejer vil foregå i to etaper med en etape hen over efteråret og næste etape i foråret 2025. I år udskifter Vejdirektoratets entreprenør et leje på landpillen på Salling-siden og de tre landpiller på Mors-siden følger i foråret 2025.

'I forbindelse med broløftet er det vigtigt, at trafikken kører som normalt i de to spor i midten af broen, og at køretøjer ikke kommer ud på cykelstien. Derfor vil der blive opsat kegler mellem kørebane og cykelsti ud for den søjle, der skal have skiftet leje, så biler ikke kommer til at trække ud på cykelstien over den bropille, der arbejdes på,' skriver Vejdirektoratet.

Der skal bygges et stillads op omkring bropillen med en platform på toppen, hvorfra entreprenørens folk kan stå og arbejde. Når broen bliver hævet med hydrauliske donkrafte, kan udskiftningen af lejer ske.

Vejdirektoratet forventer ikke, at arbejdet som sådan vil genere trafikanterne, men beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

Karina Laustsen husker tydeligt den dag i juli, hvor hun så, hvordan flere lastbiler blev fyldt med jord fra et skib i havnen i Nykøbing.

- Det undrede mig meget, forklarer hun. 

Karina Laustsen tog billeder af losningen, som hun lagde op på en lokal Facebook-side for at høre, om nogen vidste, hvad der foregik.

- Og så startede debatten ellers, fortæller Karina Laustsen, som selv bor tæt på Erslev på Mors.

I Facebook-tråden blev det hurtigt klart, at det drejede sig om forurenet jord, som skulle renses hos firmaet Kingo Recyclings afdeling på Mors. Men det blev også klart, at jorden var meget mere forurenet, end Kingo Recycling oprindeligt havde fået oplyst.

Ifølge aktindsigter, som det lokale netmedie KunMors.dk har fået indsigt i, stammer jorden fra en olieforurenet byggeplads i København, som har sendt det til rensning hos virksomheden Scanfield i Køge. 

Men Scanfield har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors, som også renser jord.

Efterlyser svar

Problemet er bare, at jorden har vist sig at være væsentligt mere forurenet, end Kingo Recycling er godkendt til at bearbejde.

Så nu er 24.000 ton olieforurenet jord strandet på Limfjordsøen.

- Det er da ret store mængder. Jeg kan jo godt være bekymret for, hvad der skal ske med jorden nu. Om forureningen ender i miljøet her på Mors, siger Karina Laustsen, som efterlyser nogle svar fra både Kingo Recycling og fra Morsø Kommune, der også har været inde over sagen.

Danny Agerbak Guld Kristensen, der er centerchef for natur, miljø og infrastruktur ved Morsø Kommune vil ikke stille op til et interview, men skriver til TV MIDTVEST:

'Vi afventer resultatet af en ekstern vurdering af forholdene ved virksomheden. Vurderingen foretages af en ekstern rådgiver, og når den rapport foreligger stiller vi naturligvis gerne op', lyder det i en mail. 

Kingo Recycling har ikke ønsket at kommentere på sagen.