- En farlig cocktail.

Sådan beskriver den administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt, den højere fare ved at køre på et el-løbehjul frem for en cykel.

Undersøgelser viser, at el-løbehjul er 5-10 gange farligere end cykler.

- Det har et højere balancepunkt end cykler, og så er hjulene meget små. Så hvis man stiller et barn op på sådan et, og det ligefrem kører stærkere, end det er lovligt, bliver det farligt, forklarer Jakob Bøving Arendt.

Der er en del regler i forbindelse med at køre på el-løbehjul. Blandt andet skal man være fyldt 15 år for at køre alene, og man skal uanset alder altid have cykelhjelm på.

I samarbejde med blandt andet Nordjyllands Politi har Rådet for Sikker Trafik dog kunnet konkludere, at nordjyske unge godt kan finde på at bøje reglerne, fortæller Jakob Bøving Arendt.

- Grundlæggende kan vi se et mønster i de danske politikredse, hvor børn og unge ikke overholder de regler, der er på el-løbehjul, og det er jo farligt i sig selv.

Se indslaget herunder.

Reglerne kommer ikke først

Når det kommer til reglerne, så er det ikke dem, som de nordjyske unge tænker på, når det kommer til en tur på el-løbehjulet.

- Jeg tænker ikke rigtig på dem, og det ved jeg, at mine venner heller ikke gør. Der er ret mange, der kører uden hjelm, fortæller 15-årige Sofia Marie Pedersen.

- Jeg tænker ikke så tit over dem. Jeg tænker mere over at komme hurtigt frem, siger Jeppe Lindskog Andersen, der også er 15 år.

Lidt anderledes er det for 14-årige Nelly Nygaard Poulsen.

- Jeg tænker over reglerne. Det er derfor, jeg kun kører en gang imellem, fordi jeg ikke er gammel nok og kan blive stoppet.

Ansvaret ligger dog ikke udelukkende hos børnene selv, når det kommer til overholdelse af reglerne.

- Det er derfor, vi kommer ud sammen med politikredsene og siger 'Tænk jer nu om, kære forældre. Sæt jer ind i reglerne, inden i køber jer et el-løbehjul', forklarer Jakob Bøving Arendt.

- Kaos hver eneste dag.

Sådan beskriver Helle Christensen den trafikale situation foran hendes arbejdsplads ved DUI- Leg og Virke på Østre Allé i Aalborg.

I forbindelse med kloakeringsarbejde i Øgadekvarteret har Aalborg Kommune givet entreprenøren tilladelse til at bruge godt halvdelen af parkeringspladsen ved hallen på Østre Allé til opbevaring af byggematerialer.

Se hele indslaget fra Østre Allé her:

Den løsning møder stor kritik hos de borgere, TV2 Nord møder foran hallen lørdag formiddag.

- Det synes jeg ikke godt om for nu at sige det mildt, lyder det fra Helle Christensen.

Hun oplever dagligt situationer, hun betegner som farlige. Det sker, når lastbiler skal hente byggematerialer på parkeringspladsen.

- Når de store lastbiler kommer og skal bakke ind fra Østre Allé. Der opstår mange farlige situationer der, fordi der jo er mange børn her, siger Helle Christensen.

Mangel på parkeringspladser

Lørdag formiddag er der godt gang i hallen på Østre Allé.

Hallens brugere kender også alt til udfordringerne med trafik og parkering på området.

- Det er presset. Og nu begynder stævnerne at komme i weekenderne, og så er der ikke så mange steder at holde, siger Peter Dam Mortensen, der er håndboldtræner.

Rådmanden fra By og Land anerkender, at der er et problem, men også at det er et generelt problem, man støder på, når der skal udføres større arbejde midt i byen.

- Der er jo ikke for meget plads, og der skal jo være plads til materialer, mandskabsvogne og andre ting, siger Jan Nymark Thaysen (V), der er Rådmand for By- og Land i Aalborg Kommune.

Situationen blev ikke bedre, da den lokale svømmehal brændte for nyligt.

- Der var masser af pladser, men de er der jo heller ikke mere, siger Peter Dam Mortensen.

Rådmanden understreger også, at situationen er anderledes nu i forhold til, hvordan det så ud, da tilladelsen blev givet til entreprenøren.

- Man kunne jo ikke forudse, at svømmehallen ville brænde. Så det er så uheldigt, som det kan være, når det sker i et område, der er presset på parkeringspladser i forvejen, siger rådmanden.

Måske en løsning på vej

Da TV2 Nord fanger rådmanden lørdag formiddag, er han ikke klar over, hvor store problemerne opleves for borgerne, der færdes på Østre Allé, men han er opsat på at finde en løsning.

- Jeg har faktisk allerede fået fat i Rasmus Haukrogh, der er direktør i Lykkebo, der ejer Alléskolen. Og der var i hvert fald en fremstrakt hånd i forhold til at finde en løsning, hvor der måske kunne etableres noget midlertidig parkering på Alléskolen, siger Jan Nymark Thaysen.

Ellers er forhåbningerne også, at der atter snart kan parkeres ved den nedbrændte svømmehal.

- Nu går arbejdet med svømmehallen for alvor i gang i næste uge, og så er forventningen, at man igen kan bruge parkeringspladsen der, når vi når hen til november, siger rådmanden.

I mellemtiden må borgerne i området væbne sig med tålmodighed

- Det værste, der kunne ske, det var jo, hvis der opstod en ulykke, fordi der var nogen, der ikke opdagede, at der går nogle børn her, siger Helle Christensen, der er Formand ved DUI- Leg og Virke

Erik og Else blev er elsket i Brønderslev, og lørdag fik de derfor en fortjent hyldest. Parkeringspladsen foran Brønderslevhallen blev nemlig navngivet efter dem.

Og for at forstå hvorfor, skal vi skrue tiden 57 år tilbage.

- I 1967 får vi indviet vores nye hal, og Erik og Else bliver ansat som det første inspektørpar, starter den tidligere håndboldspiller i Brønderslev og ophavsmand for lørdagens begivenhed Jørgen Bach ud med at sige.

- Alt foreningsliv om vinteren er småtterier rundt omkring på skoler og i gymnastiksale, så da hallen bliver bygget, samles hele foreningslivet i hallen. Det var jo noget helt nyt for alle i Brønderslev.

Herefter blomstrede foreningslivet i Brønderslev med hallen som centrum, og der var alt fra gymnastik til håndbold og basketball.

- Det er vores vurdering, at det var Erik og Else, der sørgede for, at idræts- og foreningslivet kom i gang i Brønderslevhallen. De hjalp os alle i gang, og det er endnu en grund til, at vi synes, at de skal hædres, for det var de bare sindssygt gode til, forklarer Jørgen Bach om Erik og Else, der fortsatte som inspektørpar i 28 år frem til 1995.

Jørgen fortæller samtidig en personlig anekdote om tiden før Erik og Else.

- Jeg gik til gymnastik i en gammel nedslidt gymnastikhal på en skole, og jeg så kun dem på mit hold. Jeg så sgu ikke de andre, og man kunne ikke købe en sodavand eller hygge sig.

- Det var nyt at komme i hallen med alle mulige andre, der dyrkede den samme sport.

Herunder bliver sløret løftet:

Rørte hovedpersoner

Fredag blev Erik 90 år gammel, og lørdag holder han derfor en 'mandekomsammen', imens Else og resten af konerne er sammen.

- Vi synes, at der var en anledning, når Erik blev 90 år fredag til at hylde og hædre nogle af de måske mere anonyme helte i vores optik, lyder det fra Søren Konnerup, der er Jørgen Bachs medsammensvorne i lørdagens hyldest og centerleder i Brønderslevhallen.

- Idræts- og sportsudøvere får jo fra tid til anden hæder, men dem der står i kulisserne og sørger for, at de her sportsfolk kan præstere, bliver jo ikke altid hyldet og hædret, siger Søren om grunden til, at Erik og Else fortjener deres egen plads foran Brønderslevhallen.

- Hver gang, vi nævner det for nogen, synes de, at det er fuldstændig genialt og fortjent, så det er jo på vegne af hele byen, tilføjer Jørgen Bach.

Parkeringspladsens nye navn har været undervejs i et halvt år, og Erik og Else var blevet briefet om, at der var en plads på vej til at blive opkaldt efter dem.

- Vi ville ikke gøre noget, som de ikke ville have, men de blev meget rørte, lyder det nærmest i kor fra Jørgen Bach og Søren Konnerup, da de bliver spurgt ind til, hvordan Erik og Else tog nyheden om navngivelsen på p-pladsen.

Men selvom Erik og Else har kendt til planerne i godt et halvt år, var de tydeligt rørte, da de i fællesskab løftede sløret og så skiltet, der symboliserer deres betydning for foreningslivet i Brønderslev.

Det er atter efterår, og det er igen tid til at opleve de højt brølende kronhjorte i Jægersborg Dyrehave. 

Og vi på TV2 Kosmopol er langt fra de eneste, som år efter år fascineres af det prægtige dyr.

Kronhjortene i Jægersborg Dyrehave, i daglig tale Dyrehaven, er blandt Europas største, og de lokker fotografer fra hele verden til, når de er i brunst. 

Det fortæller en af parkens største fotograf-entusiaster Kurt Andersen, der har taget turen fra Nordjylland igennem 12 år. 

- Jeg har været herinde lørdage og søndage, hvor jeg har mødt mindst 50 fotografer, siger han.

Du har muligvis set Kurts blodige billeder, fra da dåhjortene i Dyrehaven smed deres bast for en måned siden.

En livslang fascination

Kurt Andersen og hans kone fra Nordjylland købte for år tilbage en fritidsbolig i Tisvilde.

Da Kurt har været fascineret af vildt dyreliv, siden han var helt lille, varede det ikke længe, før han så det nye boligkøb på Sjælland som en oplagt mulighed for at besøge Jægersborg Dyrehave.

Besøget var intet mindre end kærlighed ved første blik, forklarer han.

Faktisk besøger han nu haven så ofte, at han i dag er på fornavn med både ansatte og kronhjortene i haven. 

I følge Naturstyrelsen er Dyrehaven, som ligger Nord for København, da også det mest besøgte naturområde i Danmark. 

Og det er især de cirka 2.000 stykker hjortevildt, der lokker gæsterne til.

Topper i slutningen af september

Brunstsæsonen for kronhjortene strækker sig fra september til oktober.

Skal det være endnu mere specifikt, er Kurt Andersen personligt kommet frem til, ved at sammenligne sine mange billeder fra år til år, at det absolutte toptidspunkt er den 22. - 28 september.

Kan du ikke nå afsted i perioden, så er der også snart brunstsæson for havens dåhjorte.

Den løber typisk fra oktober til november.  

Den gamle hovedgade og handelsgade i Snedsted er ikke, hvad den har været.

- Det gør jo ondt af se det forfald. I min drengetid var der op imod 50 butikker hele gaden igennem. Der var fire købmænd, fortæller Karl Erik Jensen, der har boet i den lille by i Thy det meste af sit liv.

Han går en tur ned ad mindernes gade sammen med Poul Erik Fransen, der i mange år var brugsuddeler i byen. Nu er brugsen væk.

- Det er jo et kedeligt syn op igennem hovedgaden. Alle de tomme huse og butikker som forfalder mere og mere. Det skal vi have gjort noget ved, siger Poul Erik Fransen.

De er begge med i en gruppe borgere, der har dannet foreningen Snedsted Revitalisering.

Foreningen vil ikke kæmpe imod udviklingen og forsøge at trække nye indbyggere og butikker til. Men den vil sikre en kontrolleret afvikling af de ubrugte steder i byen. Det vil give Snedsted et løft, mener de.

-  Vi erkender, at byen er i tilbagegang. Og vi forsøger at få det bedste ud af det, siger Karl Erik Jensen, formand for Snedsted Revitalisering.

Næste år til august kommer 24 arkitektstuderende til byen for at give deres bud på en forandring.

Planen lyder "lovende", siger Hanne Tanvig, som er Landdistriktsforsker ved Københavns Universitet. 

Men det er ingen mirakelkur, de har gang i i Snedsted, mener hun. 

- Man skal passe på med at tro, at det fysiske udtryk alene ikke kan skabe det, man gerne vil. Det hele kan ikke reddes ved arkitektur og bygninger, siger hun og peger på, at hun mener, mange byer ikke har nok aktiviteter for de seniorer. 

- Hvis man skal redde mange af de her mindre bysamfund, så skal man også tænke i nogle spændende aktiviteter - for alle aldersgrupper, siger Hanne Tanvig.  

Snedsted har i dag godt 1100 indbyggere. Prognoserne siger, at tallet falder med 50 personer de kommende 10 år.

- Som det er i øjeblikket, ser det ud til at Snedsted på et tidspunkt forsvinder. Måske om 200 år, men der kan jo nå at ske meget inden da, konstaterer Karl Erik Jensen.