Foto:

Han er udviklingshæmmet: Kan alligevel blive tiltalt i 25 voldssager

Siden Anders Rytter Munk flyttede hjemmefra for knap fire år siden, har han slået og været voldsom overfor de pædagoger, der skal passe på ham.

Anders Rytter Munk er udviklingshæmmet, og på trods af sine 26 år er han alderssvarende med en 4-årig.  

Han bruger mestendels af sin tid på at se film eller klippe udklip ud af ugeblade, som han hænger op i hele sin lejlighed.  Han kan også godt lide at bygge Lego. 

Det er derfor svært at se, at Anders Rytter Munk skulle være en forhærdet voldsmand.  

Men alligevel er anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi ved at undersøge, om han skal tiltales for en stribe tilfælde af vold.

I følge den nordjyske formand for Socialpædagogernes fagforening har hans medlemmer intet andet valg end at anmelde, hvis de bliver udsat for vold af de borgere, de skal passe på.

- Den vold, man møder på arbejdspladsen, gør jo noget grimt ved folk, akkurat ligesom hvis man møder det på gaden stort set, siger Peter H.S. Kristensen. 

100 magtanvendelser og 25 anmeldelser

Anders Rytter Munk får sin første anmeldelse om vold, efter han som 22-årig flytter hjemmefra. Her flytter han ind på et bosted på Skivevej i Hobro, som Maragerfjord Kommune har erkendt, var en fejlplacering.

Det blev hurtigt til flere anmeldelser. Både på bostedet Sødisbakke, som han senere blev flyttet hen og på bostedet 'Hvem kan' i Als, hvor han bor nu.  

En aktindsigt viser, at han er blevet udsat for flere end 100 magtanvendelser.

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

- Det passer overhovedet ikke på det billede, jeg har af min dreng. For Anders kan jo ikke tage ansvar for det. Det blev hans måde at reagere på, men det er slet ikke Anders' natur. Det er svært at forstå, at det er ham, der er anklaget i de her sager, siger Anders' mor, Kirsten Pinstrup Rytter og bliver suppleret af Anders' far:

- For mig at se, burde det være alle de andre, der var anklaget for vold og svigt, siger Poul Munk. 

Omvendt har Anders Rytter Munk selv reageret voldsomt overfor adskillige andre pædagoger. Og flere af dem har sagt op i frustration.  

Forstå Anders' forløb

Anders Rytter Munk har fra barnsben har været tilknyttet specialskoler og specialtilbud i sin ungdom. Vi giver her en kort overblik over hans liv, som er forløbet forud for TV2 Nords serie om ham.

  • 2004 – 2015 Elev på Skibstedskolen, Læringscenter Himmerland. Her får Anders lov til at blive et ekstra år, fordi han trives godt i skolen

  • 2015 – 2018 Elev på CKU Himmerland i Arden. En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge f.eks. med udviklingshandicap.

  • 2018 2021 Elev på Gaia i Randers. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Anders gennemfører ikke forløbet på Gaia, der vurderer, at Anders har brug for et mere specialiseret tilbud.

  • 09.04.21 Anders indlægges 1. gang på psykiatrisk sygehus.

  • 23.04.21 Flytter ind på bostedet Skivevej i Hobro. Mariagerfjord Kommune opfordrer 1. gang  forældre til at VISO – den nationale videns- specialrådgivningsorganisation bliver involveret i Anders sag.

  • 27.07.21 Flyttes hjem til forældre i Hadsund. De mener, at han er så stærkt påvirket af medicin, at det påvirker hans helbred.

  • 26.08.21 Indlægges igen på psykiatrisk sygehus. Er så udadreagerende, at politiet må tilkaldes for at bistå med indlæggelsen.

  • 07.09.21 Anders udskrives fra psykiatrisk sygehus til Regionstilbuddet Sødisbakke i Mariager.

  • 01.02.22 Flytter ind på botilbuddet hvem kan i Als, hvor han fortsat bor.

  • 17.05.24 Familieretshuset godkender endeligt, at Anders kan tvangsflyttes til botilbuddet Mosetoften i Viborg. Det gennemføres sandsynligvis i september måned 201

En anden aktindsigt viser, at anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi i øjeblikket er ved at undersøge, om Anders Rytter Munk skal tiltales for op mod 25 tilfælde af vold.

- Selvfølgelig gør det noget ved folk, hvis man bliver udsat for sådan rent fysisk vold på ens egen person, siger Peter H.S. Kristensen. 

Se det seneste indslag om Anders her.

Det er en voksen mand

Ifølge Anders' forældre er han alt andet end voldelig. De mener, han handler i nødværge, fordi han er utryg, eller fordi han ikke bliver forstået.  

Og hvis man sammenligner Anders med en fireårig, virker det måske voldsomt, at han måske skal tiltales for 25 tilfælde af vold.

- Men han er jo ikke fire år. Det er en voksen mand. Og man kan sige, at der er vi jo underlagt akkurat samme lovgivning, som det øvrige samfund er. Og der er det jo den almindelige straffelov, som gælder. Vi kan ikke bare sige, at nu gælder den ikke for dig, siger Peter H.S. Kristensen. 

Du kan følge historien om Anders Rytter Munk på TV2 Nord den næste tid og læse vores webdok om ham her:


Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Journalist lod kameraet køre i ophedet debat om kirkestole: Se, hvad der skete

Menighedsrådsformand og menighedsrådskandidat er rygende uenige om kirkens indvendige interiør.

I efteråret er der valg til de nordjyske menighedsråd, og imens det mange steder er en kamp at få folk til at stille op, så er det andre kampe, de kæmper i Asaa.

- Jeg ser ingen grund til at bygge en hel kirke om, ændre stemningen og alt i kirken for at have sådan nogle behov. Yoga har man også foreslået, og folk tager sig til hovedet. Det hører ikke hjemme i en kirke, lyder det fra menighedsrådskandidat Tom Bisgaard Clausenborg.

Menighedsrådet Asaa-Melholt Sogn med formand Karen Marie Kristensen i spidsen vil udskifte alle bænkene i Asaa Kirke under den kommende renovering, og det er altså det, Tom Bisgaard helst ikke ser ske.

- Vi har en 137 år gammel kirke. En kirke, vi kender. Der er så meget omskifteligt i hverdagen nu om dage i hele verden. Kirken skal være et trygt punkt at søge hjem til og søge tilbage til, forklarer han, før Karen Marie Kristensen bryder ind.

Se indslaget herunder:

Hun mener nemlig, at det er en fremtidssikring for kirken. Og hun mener ikke, at kirke bliver splittet ved at sætte stole ind. Hun mener i stedet, at kirken bliver mere brugervenlig.

- Tom, jeg vil lige råde dig til at køre rundt til nogle af de kirker, der har udskiftet bænke til stole. Så vil du få en helt anden indgangsvinkel til det. Det er blevet helt andre rum. Rum, du bedre kan være i og lave nogle ting, der hører tiden til. Og det er det, vi er sat i verden for, siger hun.

- Men jeg har ikke lyst til at få et andet rum. Jeg synes, at vi har et smukt kirkerum. Det er nok det problem, jeg har, svarer Tom Bisgaard.

- Det er der så delte meninger om, responderer Karen Marie Kristensen.

Og man må sige, at der er delte meninger om det. Efter Tom lagde et opslag op i den lokale Facebook-gruppe om den mulige udskiftning af interiøret, bød mange til i kommentarfeltet.

De fleste af kommentarerne støttede Tom.

- Men vi hører jo kun kommentarerne fra din side. Vi har jo ikke fået nogen kommentarer fra vores side, lyder det fra menighedsrådsformand Karen Marie Kristensen.

- Nej, der har været tre positive kommentarer, og de har alle været fra menighedsrådet. Hvis der er så mange i byen, der brænder sådan for at få bænkene ud. Hvorfor har de så ikke skrevet på Facebook, spørger Tom Bisgaard Clausenborg.

- Fordi de er enige i, hvad menighedsrådet gør, svarer Karen.

Her lader TV2 Nords journalist debatten løbe i fuldt flor:

Vil det bedste for kirken

De to hovedpersoner er heller ikke enige om, hvordan debatten har været til møderne om renoveringen af kirken.

- Der har ikke været en åben debat på de møder, Karen, lyder det direkte fra Tom.

- Jo, det har der, svarer hun prompte.

- Nej, det har der ikke. Når man har bedt om at få lov til at sige noget, har debatten skulle lukkes ned i en vis fart, siger Tom.

- Nej, det er ikke rigtigt, siger Karen Marie Kristensen.

- Det er min opfattelse, lyder det tilbage fra Tom Bisgaard Clausenborg.

Asaa Kirke. Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Selvom debatten går lystigt frem og tilbage mellem de to, er de dog enige om, at der er plads til uenighed, og samtidig er de også enige om, at de har et fælles mål for kirken.

- Uanset hvad, har vi to det samme ønsk. Det samme ønske er, at vi skal have en stærk og god kirke her i Asaa. Vi har bare hver vores indgangsvinkel, lyder det fra Tom.

- Og det er fint, at man har det. Det skal man have lov til, siger Karen.

De begge to brænder for kirken, og de ser også frem til et spændende menighedsrådsvalg i Asaa, hvor begge sider meget vel kan ende med at blive valgt.

Og så skal de nok finde en løsning på deres uenigheder.

- Selvfølgelig kan vi finde en løsning. Vi er voksne mennesker, der snakker sammen og arbejder sammen, så selvfølgelig kan man da finde en løsning på det, lyder det fra Tom Bisgaard Clausenborg, før Karen byder ind med, at de bare kan sætte stole i den ene side og bænke i den anden side af kirken.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dødsulykke førte til ny regel, men overholder nordjyske klubber den?

Aalborg Pirates Julian Jakobsen blandede sig blandt andet i debatten sidste år.

Sidste år mistede ishockeyspilleren Adam Johnson livet efter en voldsom kollision på isen i kampen mellem Sheffield Steelers og Nottingham Panthers i den engelske liga. Her blev han ramt på halsen af en metalklinge fra modstanderens ene skøjte.

Den tragiske ulykke skabte en del debat og resulterede i, at Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) gjorde det obligatorisk for spillerne at bære en såkaldt halsbeskytter, hvor det tidligere blot var en anbefaling.

DR Sporten kunne dog onsdag fortælle, at det er langt fra alle spillerne i den danske ishockeyliga, som efterlever den nye regel.

I de nordjyske klubber Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks døjer man dog ikke med at overholde den nye regel. Faktisk har den aalborgensiske klubs spillere brugt halsbeskyttere siden nytår.

- Vi havde en snak med lægerne efter ulykken, og de ville ikke stå med ansvaret, hvis sådan en ulykke skete, derfor valgte vi at indføre det allerede fra årsskiftet, forklarer sportschef i Aalborg Pirates, Ronny Larsen.

Også i Frederikshavn White Hawks benytter alle spillerne den obligatoriske halsbeskytter, ifølge sportschef Kasper V. Kristensen.

- Alle spillere har fået udleveret en halsbeskytter som andet udstyr, og de bruger den. Det er en regel, så det er sådan det er, konstaterer han.

Den omtalte halsbeskytter kan se sådan ud. Foto: TV 2 SPORT

Aalborg-profil gik forrest

Kort tid efter ulykken var den daværende kaptajn fra Aalborg Pirates ude at fortælle, at dødsulykken fik ham til at øge sin beskyttelse allerede dengang.

- Det er skrækkeligt. Hver gang man ser sådan noget ske, tænker man: Hvorfor spiller alle i verden ikke med halskrave? Det var den første tanke, der gik igennem mit hoved. Derefter gik tankerne til familien, ham selv og de, der har været så uheldige at opleve hændelsen på nærmeste hold. Det ville jeg ikke ønske for nogen, sagde Julian Jakobsen dengang til TV 2 Sport.

Han fortalte desuden, at han havde spillet i Sverige, hvor halsbeskytteren var et krav, men at det var kutyme for mange spillere at tage den af, når man skiftede til en anden liga uden kravet.

- Spillet går hurtigere i dag, og det gør, at man måske skal tænke lidt mere over som spiller, hvilken slags beskyttelse man har på. Jeg håber da, at man ser, at der er flere, der vil, konstaterede han dengang.

'Irriterende' udstyr

Ifølge Ronny Larsen kan den såkaldte halsbeskytter være irriterende for spillerne, da man ikke får luft til halsen. Dog har det ikke været et problem at få spillerne til at bruge den i to nordjyske klubber.

- Spillerne respekterer det og har ikke klaget over det, påpeger Ronny Larsen.

- Det kan godt være, nogle spillere synes, den er træls eller irriterende, men om et halvt år, så tror jeg ikke, der er snak om det, så er det bare hverdag, pointerer Kasper V. Kristensen.


Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Vil bryde sæd-tabu: - Det skal være normalt at tale om over middagsbordet

- Det er helt normalt at donere blod. Så hvorfor skal det ikke være normalt at tale om sæd?

Den danske evne til at reproducere er på det laveste i 55 år.

Den danske fertilitet og sædkvalitet er nemlig faldende, viser tal fra Syddansk Universitet.

I 2023 fødte danske kvinder i gennemsnit 1,5 barn, og det er langt under de 2,1 børn, man skal have, hvis man vil fastholde det danske befolkningstal.

Blandt andet derfor var sædbanken Born til stede til studiestartsmessen på Aalborg Universitet, hvor de nye studerende ellers skulle undersøge deres muligheder for et studiejob.

- Mange unge mænd og mennesker har svært ved at tale om sæd. Det er helt normalt at tale om at donere blod eller andre ting. Så hvorfor skulle det ikke være normalt at tale om sæd, siger Nanna Humle, som er erhvervscenteransvarlig hos Born.

Der er nogle, der ser sæddonor som et studiejob, da man bliver betalt, når man donerer sin sæd.

Men det er ikke derfor Born var til stede på Rendsburggade i Aalborg.

- For os handler det mere om den gode gerning, ligesom at være bloddonor, fortæller Nanna Humle.

Selvom test af sædkvalitet er noget, der foregår hos mænd, var der stadig kvinder, som kom forbi standen.

- Vi har observeret, at mange af de mænd, som kommer, er blevet sendt af deres kærester. Derfor er det vigtigt for os at tale med kvinder om, at sæd er helt normalt, og at man skal kunne tale om det over middagsbordet, siger Nanna Humle.

Se indslaget om studiemessen herunder.

Der er fremgang

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde i sin seneste nytårstale også fokus på fertilitet.

- Vi vil indføre gratis hjælp til barn nummer to, så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller lillesøster, sagde Mette Frederiksen i sin tale.

Hos Born har man også kunne mærke en fremgang efter Statsministerens tale.

- Vi har kunne mærke det både efter talen, men også efter nogle af de programmer der har været om fertilitetsbehandling. Sædbanker hænger sammen med fertilitetsklinikker og ønsket om at få børn. Så det er kun godt for os, at der kommer mere fokus på det, forklarer Nanna Humle.

Selvom nogle ikke mener, at det på nuværende tidspunkt er relevant at teste sin sædkvalitet, synes Nanna Humle alligevel, at det er en god ide.

- Det gør en forskel at få sået et frø tidligt ved tanken om at blive donor. For det er ikke en let proces, det er ikke noget man beslutter fra den ene dag til den anden, siger hun.


Foto: Kristian Steve Kristensen

Ajax vil ikke bare sidde og vente på at få en løncheck i hånden.

32-årige Ayaz Omar arbejder hos Ambercon i Støvring. Her har han arbejdet de seneste otte år.

Han er en af de indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der bidrager til, at ikke-vestlige mænd i Rebild Kommune nu har overhalet etnisk danske mænd, når det kommer til beskæftigelse. For i Rebild Kommune er 73,3 procent af de ikke-vestlige indvandremænd i job, mens tallet lyder på 71,4 procent for etnisk danske mænd.

Ayaz Omar er født og opvokset i Syrien, men flygtede til Danmark for cirka ni år siden. Siden da har han haft et ønske om at bidrage til det danske samfund og satte sig derfor også hurtigt for at lære det danske sprog og komme i arbejde.

- Jeg kan ikke bare sidde hjemme og lave ingenting og vente på, at andre giver mig en løn, jeg ikke har fortjent, siger Ayaz Omar.

Mange som Ayaz

En ny undersøgelse fra SMV Danmark, en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, viser, at procentdelen af ikke-vestlige indvandremænd i job nu er højere end etnisk danske mænd i otte kommuner. For bare fem år siden var det ikke tilfældet i én eneste kommune. Tre af de otte kommuner ligger i Nordjylland, og hos virksomheden Ambercon, hvor Ayaz Omar arbejder, har de blandt andet ansatte fra Iran, Tibet, Syrien og Congo.

Jan Jensen, produktionsleder hos Ambercon i Støvring fortæller, at de i virksomheden har lagt stor vægt på at få integreret de mænd og kvinder, der kommer til Danmark og ønsker at komme i Danmark.

- Vi har mærket et pres fra jobcentrene om at ansætte indvandrere hos os, men flere af dem har vist sig at være en rigtig god ressource og dygtig arbejdskraft, så det har vi bestemt ikke fortrudt.

Selvom sprogskolen hjalp Ayaz Omar på vej, er det en udfordring at starte på en ny arbejdsplads i et andet land. Der er en naturlig sprogbarriere, der skal nedbrydes, før de rigtigt kan indgå på arbejdspladsen.

- Da jeg startede her, var jeg ikke god til dansk, selvom jeg gik på sprogskole. Men de har hjulpet mig ved at tale stille og roligt til mig.

Hos Ambercon er der et krav om at lære dansk. De medarbejdere, som ikke har været dansktalende, når de starter i virksomheden har alle været igennem et sprogkursus.

- Vi har også medarbejdere hos os, som ikke er engelsktalende, så det er simpelthen et krav at kunne tale dansk for, at de får succes her, siger Jan Jensen.

En succeshistorie

Det er ikke kun Jan Jensen, der er glad for at have fået en medarbejder som Ayaz. Han oplever, at de ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere, der arbejder i virksomheden, har et rigtig godt samarbejde.

- Ayaz er dejlig at arbejde sammen med. Han er altid glad og tilfreds. Så han er en god mand, siger Christian Hansen, Ayaz' kollega.

- Det er jo en ren succeshistorie, fortæller Jan Jensen


Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Folketingspolitiker ophidset efter Puk-sag: Vil stille minister massevis af spørgsmål

BPA-ordninger er alt for svære at få og beholde ifølge folketingspolitiker.

Folketingspolitikeren Theresa Berg Andersen er rasende, efter TV2 Nord tidligere torsdag bragte en historie om en kvinde, der ikke kan få en BPA-ordning, selvom hun i stor grad har brug for den.

- Jeg synes, at det er ganske uanstændigt, og jeg undrer mig, som alle andre gør, lyder det indledningsvis fra Theresa Berg Andersen, der er folketingsmedlem og medlem af Socialudvalget og kommunalordfører for SF.

- Det er en ung kvinde, der skal leve sit liv i sin bedste alder - det er ikke godt nok. Det er totalt uanstændigt, og det er uacceptabelt, gentager hun.

Politikeren raser over, hvorvidt lovgivningen på området i dag sikrer et værdigt ungdomsliv og med udgangspunkt i 35-årige Puk Søby, der kun kan komme ud 32 minutter og må vente på hjælp, når hun skal på toilettet.

Se interviewet med Theresa Berg Andersen herunder:

Puk ønsker sig brændende en BPA-ordning, hvor hun kan få hjælp 24 timer i døgnet, så hun blandt andet kan gå på toilettet, når hun vil, være med til madlavning, komme i seng og stå op, når hun har lyst samt få hyppigere bad og tøjvask.

Hun har dog fået afslag på BPA-ordningen, og der er færre og færre, der får BPA-ordningen ifølge patientforeningen CP Danmark.

Hvorfor er der ikke gjort noget ved det?

- Det undrer også mig. Jeg synes, at der kommer rigtig mange sager på mit skrivebord i øjeblikket om mennesker, der har fået frataget deres BPA. Det er til de mennesker, der er allermest udsatte. Derfor undrer det også mig, at man fratager de mennesker, som har haft en BPA, eller som søger om en BPA, at få et anstændigt liv, raser Theresa Berg Andersen.

- De skal have den hjælp, de har brug for

BPA-ordninger er meget dyre for kommunerne, og spørgsmålet er så, om kommunerne prioriterer rigtigt, eller om der skal afsættes flere penge på området.

- Jeg ved ikke, om der skal målrettes flere penge. Jeg mener, at kommunerne skal løfte den opgave, når mennesker har brug for hjælp og brug for en BPA-ordning. Den hjælp skal ikke være så umulig at få. Så jeg må kigge på, om vi skal strukturere anderledes, eller det simpelthen er fordi, at lovgivningen ikke er god nok, siger Theresa Berg Andersen.

- Jeg kan godt have en tendens til at tro, at det er kommunerne, der er under maksimalt pres og styrer på økonomien i stedet for den sunde fornuft.

Folketingspolitikeren mener, at der er flere konkrete ting, der kan gøres nu.

- SF har faktisk haft ministeren i samråd lige nøjagtig i den her sag, fordi det undrer os, at folk får frataget deres BPA. Og fordi den ikke er nem nok at få.

- Dét, jeg kan gøre, er at stille en masse spørgsmål til ministeren, og den her er jo næsten også lige til et samråd, fordi jeg synes, at kvinder som Puk og andre mennesker, der er i den her situation, fortjener at få alt den hjælp, de overhovedet har brug for, slutter Theresa Berg Andersen fra SF.