Ville du kunne holde din kollega ud tre døgn i streg?

I tre dage har vi sat os for at leve udelukkende på Beredskabsstyrelsens anbefalinger og samtidig bo i et hus langt ude på landet, hvor vi hverken har el, vand eller varme.

Vi er nu gået ind i projektets sidste døgn. Og det er med blandede følelser.

Der er ingen tvivl om, at vi ikke mangler noget for at klare os. Så Beredskabsstyrelsens liste er umiddelbart helt godkendt herfra.

Men vi er så småt begyndt at gå hinanden lidt på nerverne.

Særligt Philip er ved at gå til af rastløshed og savnet til andre mennesker. 

Personligt har jeg det ganske udmærket. 

Jeg har blandt andet tillokket mig to søde katte fra området, som jeg hygger mig gevaldigt med. Men de har umiddelbart ikke den store interesse hos Philip.

Måske fordi de hver især af flere omgange har været ombord på havebænken for at stjæle vores mad.

Mens Philip konsekvent forsøger at skræmme dem væk, sørger jeg konsekvent for at lokke dem tilbage med makrel i tomat.

Kan man bage uden en ovn?

Vi er fortsat udfordret på madlavningen, men det siger formentlig langt mere om vores hjemkundskabsevner, end det gør om Beredskabets anbefalinger.

Fredagens morgenmad stod endnu en gang på knækbrød, denne gang med dåseleverpostej og nøddecreme (den falske nutella). 

Derudover kommer man langt på chokoladekiks, uagtet om der er tale om en krise eller ej.

Til frokost forsøgte vi os med mel og gær på panden. 

Men efter flere forsøg, måtte vi erkende, at vi ikke ved, hvordan man bager uden en ovn – hvis det altså overhovedet er noget, man kan.

Jeg har virkelig undervurderet, hvor ofte jeg laver en hurtig googlesøgning på min telefon for at få styr på, hvad jeg laver.

Det blev dog til en form for fladbrød, som egentlig smagte ganske udmærket. 

Philip spiste i hvert fald op, mens jeg holdt mig til et par enkelte bidder, fordi sådan en halv rå dej ikke plejer at ligge så godt i maven.

En erfaring som Philip tilsyneladende ikke har gjort sig endnu.

Fredag aften opnåede vi til gengæld stor succes med vores madlavningsfærdigheder. 

Og vi tør nu næsten sige, at vi har helt styr på gaskomfuret.

I hvert fald lykkedes det os at få vandet op at koge på omkring 15 minutter - en tidsbesparelse på hele 30 minutter sammenlignet med torsdag! 

Det, der umiddelbart knækkede koden, var at gøre brug af en mindre gryde.

Det kan jeg godt se nu, at vi burde have tænkt over noget før. Men jeg synes nu stadig ikke, det giver mening, at det har taget så lang tid de første par dage.

For det er altså begrænset, hvor stor variation vi har på gryde hylden.

Det ildelugtende toilet

Toiletbesøg er ikke længere grænseoverskridende, men der begynder så småt at brede sig en sær lugt på badeværelset.

Det skyldes formentlig, at det vand vi henter fra marken og skyller ud med både bringer jord og diverse underlige vandkryb med sig.

Men på trods af lugten, så går der stadig helt fint med at skylle ud manuelt. 

Vi forstår stadig ikke helt, hvordan det lader sig gøre i praksis, men det virker bare!

Alt godt herfra

Ser man bort fra, at Philip bestemt ikke lægger skjul på, at han glæder sig rigtig meget til at komme hjem, så går det hele altså meget godt.

Vi er i hvert fald langt fra truet på vores overlevelse og mangler hverken vand eller mad.

Tværtimod har vi nok til samtidig at forsørge de to nye kæledyr i haven.

Alt i alt har vi så småt fået etableret en hverdag, der er ganske udmærket, om end den er noget anderledes end det, vi er vant til.

Umiddelbart holder Beredskabsstyrelsens anbefalinger altså meget godt.