En god spand vand direkte ned i lokummet - så er det ingen sag at gå på toilettet med stort og småt, selvom der er lukket for vandet i kummen.

Det er bare én af de ting, som vi har erfaret os, siden projektet gik i gang.

I tre dage har vi sat os for at leve udelukkende på Beredskabsstyrelsens anbefalinger, og samtidig bo i et hus langt ude på landet, hvor vi hverken har el, vand eller varme.

Torsdag var anden dag i vores Beredskabsprojekt, og mens vi langsomt føler os mere og mere hjemme, så er vi også begge to begyndt at savne kontakten til andre mennesker.

Torsdag morgen tog Philip som det første hul på en bekymring, som langsomt havde bygget sig op siden projektet gik i gang onsdag formiddag.

For selvom vi både er gode venner og kollegaer, og efterhånden har lavet lidt af hvert sammen - så er det rimelig nyt for os begge, når det kommer til at skulle "tømme ryggen" velvidende om, at vi bestemt ikke kan regne med, at vores efterladenskaber svømmer ned i kloakken. 

Siden onsdag har vi ventet spændt på at finde ud af, hvem der fik æren af at være den første prøvekanin, og som følge af Frejas stædige tarm, så landede det job hos Philip torsdag morgen.

Når man savner sin elkedel

Vi må blankt erkende, at onsdagens første forsøg med vores medbragte gaskomfur, stadig er en af vores største udfordringer. Kun toppet af opvasken, som vi indtil videre har sat fra os i køkkenvasken. 

Der er to ting at forholde sig til, når man forsøger sig med gaskomfuret. I hvert fald med udgangspunkt i den variant, vi har med os:

1. Der skal - sjovt nok - være gas.
2. Der skal skrues op eller ned for blusset.

Og det vil vi vove at påstå, at vi har styr på. Masser af gas, helt op for blusset og så ellers et låg på gryden. Så skulle der gerne ske noget.

Alligevel har det konsekvent taget omkring en time, hver gang vi har skullet få vand op at koge.

Tip modtages med kyshånd, men det bliver nok nødt til at være med brev.

Heldigvis er tid nok det, vi har allermest af i de her dage. Så selvom aftensmaden først er blevet indtaget ud på de sene aftentimer, er vi bestemt ikke nervøse for at gå ned på kalorier.

Torsdag stod den på ris vendt i kokosmælk, med diverse dåsetilbehør. Vi havde ret store forventninger til den ret, men vi må erkende, at det ikke smagte af noget som helst.

Det er altså bare ikke helt det samme, når man ikke har adgang til friske grøntsager som for eksempel løg - eller krydderier for den sags skyld. Men spises kan det bestemt!

Frekvens 98.1

Torsdagens helt store begivenhed var naturligvis landskampen. Danmark mod England. Den havde Philip virkelig set frem til.

Hans første plan var, at han ville gemme al sin strøm til at kunne streame kampen på TV2 PLAY, men lige inden projektets start blev vi enige om, at vi altså heller ikke har adgang til internettet (med undtagelse af, når vi skal sende materiale frem til stationen).

Derfor måtte han nøjes med at høre kampen på FM-radioen. Det kunne ikke helt det samme, men Philip gjorde bestemt sit for et peppe stemningen op til anledningen.

Stadig skide koldt

Vi er stadig ved godt mod herude. Vi har masser af mad og stadig rigelig vand tilbage i flaskerne. 

Vi døjer stadig med kulden, og her kan vi forstå på meldinger fra redaktionen, at der er flere, der har kommenteret på den meget fine brændeovn, som vi har stående i stuen.

Men vi har altså ingen brænde på matriklen her, lidt uden for Tranum.