Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I lille by pryder logoerne fra en af verdens største fodboldklubber banerne

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Den engelske fodboldklub Chelsea FC er i Saltum for at holde fodboldskole.

Ude fra set ligner det en hvilken som helst anden fodboldskole, men hvis man kigger lidt nærmere på logoerne på banerne og spillernes t-shirts, så fortæller de en helt anden historie.

Den verdenskendte fodboldklub Chelsea FC har nemlig taget trænere og t-shirts med helt til Saltum, hvor de i tre dage holder fodboldskole for børn og unge fra hele landet.

- Jeg synes, at det er skidefedt, for jeg har været Chelsea-fan, siden jeg blev født, siger 14-årige Kasper Elbæk Hagelskjær fra Skals.

- Det er megafedt. Jeg lærer noget nyt, og det er bare megafedt, bakker niårige Malthe Johan Nielsen fra Gug op.

Fik nej til to fodboldskoler i Saltum

Klubben med seks engelske mesterskaber, otte engelske pokaltitler og to Champions League pokaler holder i efteråret tre fodboldskoler i Danmark: En i København, en i Vestbjerg og altså en i Saltum.

- Det er en kæmpe fornøjelse og et stort privilegium for sådan en lille klub som Saltum IF, siger Martin Andreasen, der er frivillig i Saltum IF.

Spillere på fodboldskolen har selv meldt sig til, og de 96 pladser i Saltum blev revet væk på under to dage.

Faktisk ville Chelsea gerne have holdt en ekstra fodboldskole i Saltum, fordi efterspørgslen har været så stor, men i Saltum mente de ikke, at banerne kunne holde til det, så de var så søde at nævne deres venner i Vestbjerg som et muligt bud – ellers havde Chelsea booket banerne i Saltum til hele to fodboldskoler dette efterår.

- For os handler det om at give dem en autentisk fodboldoplevelse – en autentisk Chelsea-oplevelse – så noget af det vi gør med børnene, er det vi gør hjemme i London med vores akademispillere, fortæller Michael Cornall, der er international operations- og eventmanager i Chelsea FC.

Tilfældigt

Chelsea-oplevelsen har de allerede taget til sig på banen, og den begynder også at bide sig fast og give pote i spillet.

- Vi har lært at lave vendinger og spille godt sammen, siger Malthe Johan Nielsen.

- Normalt er der ikke så meget gang i den, som der er her. Her går man virkelig til den, og trænerne har styr på, hvad de vil, stemmer Kasper Elbæk Hagelskjær i.

Det var lidt en tilfældighed, at Chelsea overhovedet endte i Saltum. Den kvindelig halvdel af et vennepar til en af Chelseas arrangører af fodboldskolen kom tilfældigvis fra Saltum og nævnte barndomsklubben som et bud på den første danske fodboldskole for Chelsea.

'Fast begivenhed'

Det råd valgte den kæmpestore Premiere League-klub at følge, og nu pønser de allerede på at vende tilbage igen.

- Det har været en fantastisk oplevelse, og hvorfor ikke – det vil være godt at komme tilbage her til og gøre det til en fast begivenhed, siger Michael Cornall.

Den første fodboldskole med den engelske Premiere League-klub har i hvert fald været en succes på banen.

- Det er megafedt at få en god oplevelse med dem, siger Malthe Johan Nielsen.


Klamt kræ hærger: Truer patientsikkerheden på hospital

Det er problematisk, når de er steder, der skal være sterile, fordi de kan udgøre en infektionshygiejnisk risiko.

Skadedyrene er blandt andet set på en operationsstue.

På Aalborg Universitetshospital Syd har de svært ved at komme et skadedyrsproblem til livs, og de har nu været plaget af skægkræ i flere måneder.

- Problemet er rimelig stort, fortæller Mette Vinther, der arbejder på hospitalets afdeling for service og rengøring, og som har til opgave at sætte fælder ud og kontrollere, hvor mange skægkræ der går i fælderne.

I et notat fra Statens Serum Institut står der, at de små skadedyr kan være smittebærere af sygdomme og udgøre en direkte infektionshygiejnisk risiko.

Derfor er det ekstra problematisk, hvis de er i områder, der skal være sterile.

Men netop det er de også.

Skadedyr på operationsstue

Skægkræene er nemlig blevet observeret på én af hospitalets operationsstuer. Og her er de bestemt ikke velkomne, fortæller Pernille Ripadal, der er hygiejnesygeplejerske med ansvar for skadedyrsbekæmpelse hos Region Nordjylland.

- Det er jo klart, at det er nogle af de lokaler, hvor vi absolut ikke ønsker, at de skal være, siger Pernille Ripadal.

Se indslag her:

Udover det er skadedyrene set i omklædningsrum, på depoter og på operationsgange.

Har I overhovedet styr på situationen?

- Det vil jeg mene, at vi har i det omfang, der er muligt. Det er klart, at vi tager det alvorligt, når der kommer skægkræ ind, fordi det har betydning for patienternes sikkerhed, siger Pernille Ripadal.

Sådan undgår du skægkræ:

1: Undgå fugt.

2: Luft ud.

3: Få varmet dit hjem op.

4: Støvsug og gør rent.

5: Skil dig af med de madvarer, som de skæggede sølvkræ er gået i.

6: Sørg for at pakke dine tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter.

Kilde: Skadedyrskontrol Danmark.

Der er derfor lavet en indsats, som har til formål at bekæmpe skægkræene.

Fælder smidt ud af personale

Det er dog ikke al personalet, der har været orienteret om indsatsen, hvorfor der har været eksempler på, at ansatte har smidt fælder ud, fordi de ikke har vidst, hvad det var. Til det siger Pernille Ripadal:

- Det er klart, når man har med flere 1000 ansatte at gøre, så kan det godt være logistisk udfordrende at få informeret alle, siger hun og fortsætter:

- Det, vi så har gjort, er, at vi har forsøgt at give informationsmateriale mere bredt denne her gang og sikre os, at der går nogle ud og holder opsyn med fælderne og spreder budskabet.

Region Nordjylland har sendt dette dokument ud til medarbejderne, som indholder information om, hvordan man får bugt med de små skadedyr.

For at sprede informationen om de små skadedyr, har Region Nordjylland sendt materiale ud til medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig, når de ser skægkræ på hospitalet.

Håber at komme problem til livs

Selvom Region Nordjylland har lagt kræfter i en målrettet indsats, tør de ikke love, hvornår de er af med skadedyrsproblemet.

Men en ting er sikkert for Mette Vinther.

- Jeg håber på, at vi får det minimeret kraftigt. Helt at fjerne skægkræ, det tror jeg ikke, at vi lykkedes med. Men så længe vi kan holde det væk fra de patientrelaterede områder, så vil det være fantastisk, siger Mette Vinther.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.

TV2 Nord har fulgt Mette Kringel og hendes team siden august i programmet Jul i Stormagasinet. Se det på TV2 Play eller på tv2nord.dk


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår".