Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I lille by pryder logoerne fra en af verdens største fodboldklubber banerne

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Den engelske fodboldklub Chelsea FC er i Saltum for at holde fodboldskole.

Ude fra set ligner det en hvilken som helst anden fodboldskole, men hvis man kigger lidt nærmere på logoerne på banerne og spillernes t-shirts, så fortæller de en helt anden historie.

Den verdenskendte fodboldklub Chelsea FC har nemlig taget trænere og t-shirts med helt til Saltum, hvor de i tre dage holder fodboldskole for børn og unge fra hele landet.

- Jeg synes, at det er skidefedt, for jeg har været Chelsea-fan, siden jeg blev født, siger 14-årige Kasper Elbæk Hagelskjær fra Skals.

- Det er megafedt. Jeg lærer noget nyt, og det er bare megafedt, bakker niårige Malthe Johan Nielsen fra Gug op.

Fik nej til to fodboldskoler i Saltum

Klubben med seks engelske mesterskaber, otte engelske pokaltitler og to Champions League pokaler holder i efteråret tre fodboldskoler i Danmark: En i København, en i Vestbjerg og altså en i Saltum.

- Det er en kæmpe fornøjelse og et stort privilegium for sådan en lille klub som Saltum IF, siger Martin Andreasen, der er frivillig i Saltum IF.

Spillere på fodboldskolen har selv meldt sig til, og de 96 pladser i Saltum blev revet væk på under to dage.

Faktisk ville Chelsea gerne have holdt en ekstra fodboldskole i Saltum, fordi efterspørgslen har været så stor, men i Saltum mente de ikke, at banerne kunne holde til det, så de var så søde at nævne deres venner i Vestbjerg som et muligt bud – ellers havde Chelsea booket banerne i Saltum til hele to fodboldskoler dette efterår.

- For os handler det om at give dem en autentisk fodboldoplevelse – en autentisk Chelsea-oplevelse – så noget af det vi gør med børnene, er det vi gør hjemme i London med vores akademispillere, fortæller Michael Cornall, der er international operations- og eventmanager i Chelsea FC.

Tilfældigt

Chelsea-oplevelsen har de allerede taget til sig på banen, og den begynder også at bide sig fast og give pote i spillet.

- Vi har lært at lave vendinger og spille godt sammen, siger Malthe Johan Nielsen.

- Normalt er der ikke så meget gang i den, som der er her. Her går man virkelig til den, og trænerne har styr på, hvad de vil, stemmer Kasper Elbæk Hagelskjær i.

Det var lidt en tilfældighed, at Chelsea overhovedet endte i Saltum. Den kvindelig halvdel af et vennepar til en af Chelseas arrangører af fodboldskolen kom tilfældigvis fra Saltum og nævnte barndomsklubben som et bud på den første danske fodboldskole for Chelsea.

'Fast begivenhed'

Det råd valgte den kæmpestore Premiere League-klub at følge, og nu pønser de allerede på at vende tilbage igen.

- Det har været en fantastisk oplevelse, og hvorfor ikke – det vil være godt at komme tilbage her til og gøre det til en fast begivenhed, siger Michael Cornall.

Den første fodboldskole med den engelske Premiere League-klub har i hvert fald været en succes på banen.

- Det er megafedt at få en god oplevelse med dem, siger Malthe Johan Nielsen.


Havne-sag trækker ud: Omstridt advokatundersøgelse bliver flere måneder forsinket

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Advokatundersøgelsen, som skal klarlægge, hvad der førte til det økonomiske kaos på Frederikshavn Havn, trækker ud. Den er nemlig mere omfattende end forventet.

Det bliver først i det nye år.

Faktisk skal vi helt hen i uge ni, før advokatfirmaet Bech-Bruun ventes at være færdig med advokatundersøgelsen.

Den skal give svar på, hvordan økonomien i Frederikshavn Havn kunne udvikle sig så skidt, at Frederikshavn Kommune i maj var nødsaget til at overtage driften af havnen med en samlet gæld på 1,7 milliarder.

Det har advokatfirmaet Bech-Bruun orienteret Frederikshavn Kommune om.

- Arbejdet har vist sig mere omfattende end forventet, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Advokatundersøgelsen var oprindelig lovet færdig inden udgangen af december, og alle relevante personer i undersøgelsen skulle efter den oprindelige plan have været interviewet til undersøgelsen midt i november.

Sådan er det ikke gået.

Flere skal spørges

Advokatfirmaet har nemlig for nyligt udvidet kredsen af relevante personer i sagen.

Det betyder, at en række tidligere medlemmer af økonomiudvalgene i Frederikshavn Kommune nu også har fået mulighed for at komme med deres bemærkninger.

Desuden er advokatfirmaet også - i følge TV2 Nords oplysninger - stadig i dialog med de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn for at få dem til at bidrage til undersøgelsen.

De fire bestyrelsesmedlemmer, som valgte at træde ud af bestyrelsen i Frederikshavn Havn i september 2023, har i første omgang afslået at deltage i undersøgelsen, da de ikke har kunnet få adgang til de dokumenter, der ligger i bestyrelsesportalen og få indsigt i hvilke dokumenter, der er inddraget i undersøgelsen.

Flere undersøgelser i gang

Advokatundersøgelsen er en del af en stribe undersøgelser om, hvad der er foregået på Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune forud for det økonomiske kollaps på havnen.

Venstre har politianmeldt kommunen, efter TV2 Nord har afsløret, at en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigter er blevet sorteret fra og dermed mørklagt for offentligheden.

Det bliver forklaret på en hemmelig lydoptagelse, hvor den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Ankestyrelsen er ligeledes gået ind i sagen om den hemmelige lydoptagelse, mens også Folketingets Ombudsmand har bedt om at blive orienteret i sagen fra Frederikshavn.

Oplysninger tilbageholdt

TV2 Nord har i forbindelse med afdækningen af "Skandalen om Frederikshavn Havn" desuden afsløret, at en række dokumenter og rapporter blev tilbageholdt helt eller delvist af kommunaldirektøren og borgmesteren, og dermed ikke blev forelagt for byrådsmedlemmerne.

Blandt andet har et fortroligt notat som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi aldrig været forelagt for hele byrådet

En rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi, nåede først byrådet 15 måneder efter den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har bevilliget 2,5 millioner til advokatundersøgelsen, og selv om den nu bliver forsinket med flere måneder, forventer borgmesteren ikke, at den bliver dyrere.


Hvad spiser nordjyderne mest af til jul? Svaret er klart

Én ting SKAL - og én ting skal bare IKKE på nordjydernes julebord.

And, flæskesteg, medister - eller måske vegetarisk til jul?

Sidstnævnte er i hvert fald ikke noget, nordjyderne ønsker. Det slår en ny analyse fra Landbrug og Fødevarer fast.

Nordjylland er nemlig den region, hvor færrest vil have en vegetarisk julemenu på den hellige aften. Kun én procent skal bede om bønnepostej, linsesteg og mock duck. I Region Hovedstaden er det seks procent.

Men sagen er en helt anden, når vi taler flæskesteg.

For ifølge analysen skal der være gris på gaflen juleaften i Nordjylland. Hele 75 procent af nordjyderne vil have flæskesteg.

Det bekræfter de nordjyske købmænd, der har købt ekstra ind til højtiden, som TV2 Nord har talt med.

- Vi sælger klart mest flæskesteg i butikken. Det er helt sikkert det, folk mest vil have, lyder det fra Michael Jensen, der er souschef i SuperBrugsen i Pandrup.

Det samme gør sig gældende i Frederikshavn.

- Det er også mest flæskesteg, der ryger på båndet hos os. Måske fordi det er det billigste, lyder det fra Line Dannow, der er købmand i Rema1000, Frederikshavn Station.

Men hvad så med anden?

Selvom flæskestegen vinder konkurrencen, er and også en hyppig gæst på middagsbordet.

73 procent af nordjyderne har tilkendegivet, at de vil have den næbbede fugl juleaften.

Selvom and ligger på en fornem andenplads lige i hælene på flæskesteg, er salget af ænder alligevel steget i Meny i Hobro. Ifølge købmanden er der en god grund.

- Vi sælger langt flere ænder i år i forhold til sidste år. Men det hænger formentlig sammen med, at ænderne er lidt billigere i år i forhold til sidste år, lyder det fra Dennis Lisberg, købmand i Meny Hobro.

For mange er medister også et væsentligt element på det klassiske julebord.

Men ikke nødvendigvis i Nordjylland.

For kun 17 procent af nordjyderne ønsker den krydrede pølse som en del af udvalget juleaften. Det er langt færre end i Region Syddanmark, hvor hele 30 procent gerne spiser medister til jul.

Uanset hvilken kød - eller ikke kødform, der kommer på tallerkenen juleaften i Nordjylland, så er der til gengæld bred enighed om, at der skal være sovs til.

Men ikke hvilken som helst.

92 procent af nordjyderne vil have brun sovs til.


Kondrup og Lisa Marie planlægger bryllup i ny serie

Foto: Michael Guldbrandt / TV2 Nord (grafik)

Podcastvært, journalist og influencer Emil Kondrup og hans mangeårige kæreste og mor til deres tre børn, Lisa Marie Kongsgaard, skal giftes.

Optagelserne starter nu.

"Hun sagde ja.❤️"

Emil Kondrup meldte den glædelige nyhed ud på en novemberdag.

Frieriet til Lisa Marie Kongsgaard foregik ikke ved foden af Eiffeltårnet eller i en gondol i Venedig, men midt i den rodede stue i huset, der de seneste tre år har dannet rammen om familien.

"Midt i alt det kaos, som jeg elsker og holder af, og som jeg håbede, hun sagde ja til meget mere af," stod der i opslaget på Emil Kondrups Instagram-profil.

Ud med traditionerne

Så nu skal bryllupsplanlægningen for alvor i gang.

- Der er ikke noget planlagt, andet end at vi godt ved, at vi snart skal sætte os fast på en dato, siger Emil Kondrup.

De er dog enige om, at det skal være på et tidspunktet i sensommeren 2025, og det skal være alt andet end traditionelt.

- Det skal ikke være i en kirke, siger Lisa Marie Kongsgaard.

- Nej, og vi gider ikke de der plug-and-play-løsninger, hvor personalet vil have folk til at gå hjem klokken halv to. Hvis nogen vil danse til halv seks om morgenen, skal de have lov til det, tilføjer Emil Kondrup.

- Og så gider jeg ikke tænke på oprydningen bagefter, så jeg står og bliver anspændt, hvis min kammerat spilder sin drink over hele gulvet, forsætter han.

- Nej, det ville tage noget af glæden fra selve festen at skulle til at vaske klistrede gulve dagen efter, siger Lisa Marie Kongsgaard.

Derfor er de klar til selv at hoppe i arbejdstøjet, så de kan få lige præcis det, de ønsker.

Hele pivtøjet

Der bliver altså nok at se til for de to ustrukturerede småbørnsforældre. Der skal prøvesmages kage, vælges øl og vin, prøves tøj, vælges band eller DJ, skrives taler, udpeges ringe, laves bordpynt og bordplan, findes børnepasning, og så skal der selvfølgelig vælges et sted til festlighederne.

Men hvordan ser bryllupsdrømmen helt præcis ud?

- Mit indtryk var egentlig, at især kvinder har en eller anden plan for, hvordan det skal være. Så har de lige gået og planlagt det, siden de var 18. Der synes jeg ikke, du hjælper, siger Emil Kondrup til Lisa Marie Kongsgaard.

- Nej, men da jeg var barn og ung, forstillede jeg mig jo brylluppet på et slot med en kæmpe kjole med slør. Det er ikke mit drøm længere. Ikke sådan et prinsessebryllup. Så vi skal jo lige finde ud af, hvad det så skal være, svarer hun.

Koster opsparingen

Og hvad så med økonomien? Ifølge en undersøgelse fra Gallup tilbage i 2016, så bruger danskerne i gennemsnit 52.606 kroner på et bryllup. Det svarer ifølge oldmoney.dk til 63.342 i dag.

- Er det ikke noget med, at forældrene betaler?, siger Emil Kondrup.

- Ja, at brudens far betaler. Nej, vi har noget opsparing liggende, men det ender nok med at komme bag på os, hvor meget det kommer til at koste. Så det kan godt være, vi skal have snakket med banken, siger Lisa Marie Kongsgaard.

- Det er sådan en opsparing, der har ikke stået noget bestemt på. Måske lige at købe et nyt hus, hvor der er plads til et værelse til alle børnene. Men nu bliver den altså brugt til bryllup, siger Emil Kondrup.

Optagelserne til den nye sæson starter nu.

Se hvor vi sidst slap Kondrup og Kongsgaard i programmet herunder:

Video

Varme øl og efterfest- Kondrup Ka´Os´ (S2:E6)


Yngste købmand i hele kæden: Jacob bryder med 'lukke-streak'

Foto: TV2 Nord

Han blev i sommer ejer af sin egen købsmandsforretning i Birkelse og har siden arbejdet op mod 80 timer om ugen med stor opbakning fra lokalsamfundet.

Lukning på lukning, på lukning af dagligvarebutikker.

Op mod 10 procent af de lokale dagligvarebutikker har drejet nøglen om i de seneste syv år - og derfor kan det måske virke lidt overraskende, når man hører om Jacob Gerlev, der med hjælp fra Dagrofa bryder med den nedadgående kurve.

- Dagrofa giver folk som mig hjælp til at få indkøbt det første varelager, og det fortsætter også efter opstarten, siger Jacob Gerlev.

Efter længere tids forberedelser og hjælp fra de lokale kunne den 24-årige købmand åbne op som selvstændig i Birkelse, hvor han nu på femte måned har sin egen 'Min Købmand'.

- Vi har haft fuld skrue på, og der har været masser at lave. Den lokale opbakning betyder alt, fortæller han.

Se hele indslaget her:

Det handler om at hjælpe hinanden

Selvom Jacob Gerlev er den yngste købmand i hele Dagrofa, var der stadig masser af hjælp at hente hos den store fødevarekæde.

- Købmændenes DNA er, at vi altid har ligget ude i lokalsamfundet, så selvfølgelig skulle Jacob da i gang, lyder det fra Brian Videbæk, ejendomsudviklingsdirektør i Dagrofa.

Foto: TV2 Nord

Den nye model, som Dagrofa har skabt, går blandt andet ud på, at købmanden skal være herre i egen butik, og så skal de lokale borgere også engageres, som man blandt andet ser det hos Min Købmand i Birkelse.

- Det, vi kan se, er, at det bliver en snebold, der ruller. Borgerne i byen får lyst til at bruge købmanden endnu mere, når de er investeret i den, siger Brian Videbæk.

Frivillige klarer skærene

Selvom Jacob Gerlev sætter pris på den frihed, der kommer med at være selvstændig, kan han selvfølgelig ikke klare hele driften alene. Udover de ansatte er der også andre, som hjælper.

- Lige nu er jeg faktisk så heldig, at jeg har frivillige, der kommer og sætter varer på hylderne, fortæller den 24-årige købmand.

Til sommer kan Birkelse og Min Købmand fejre etårsdag. Indtil da er der én ting, som Jacob Gerlev håber på.

- Hvis vi bliver ved med at opleve den vækst, som vi gør lige nu, er der forhåbentlig en dagligvarebutik mange år endnu i Birkelse, lyder det fra Jacob Gerlev.


Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Håndværkere i gang med at sætte nye vinduer i en kontorbygning på Aalborg kaserner

Det er en kærkommen julegave, mener tillidsrepræsentanten.

Det var de færreste ansatte i Forsvaret, der rigtigt regnede med, at penge fra den såkaldte "akut-akut-pakke" ville nå frem i 2024.

Men nu er henved 43 millioner kroner til renovering sendt i omløb til Forsvarets tjenestesteder. To af millionerne skal nu bruges af Aalborg Kaserner.

- Det er en kærkommen julegave, vi har fået af politikerne. Nu håber vi bare på to millioner mere i nytårsgave, så vi kan fortsætte arbejdet næste år, lyder det fra seniorsergent og tillidsrepræsentant Leon Aaen Høivang.

Det er kasernens egne ansatte, der gennem deres samarbejdsudvalg har været med til at udpege de steder, som trænger mest. Det har resulteret i renovering af kasernens auditorium, forhindringsbane og flere af de hårdest ramte bygninger.

- Det forslår jo som en snebold i helvede, men det har alligevel stor betydning for den enkelte medarbejder, forklarer Leon Aaen Høivang og fortsætter:

- Der er jo kæmpestor forskel på at træde ind i et lokale der er nymalet og friskt i forhold til før, hvor der var huller i væggene, støvlesværte på panelerne og trist og nedslidt.

Leon Aaen Høivang er tillidsrepræsentant. Her ses han foran et af de nye vinduer. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

En holdindsats

Malere er i gang i en lang række kontorer, hvor medarbejderne selv har flyttet alt inventaret. På den måde har man sparet flyttefolk, så man kan få mere renovering for pengene.

- Det er en holdindsats, lyder det fra tillidsrepræsentanten, der i pressen tidligere har vist vinduer frem, som medarbejderne var nødt til at tætne med gaffatape for at holde kulden ude - de vinduer skiftes nu også.

- Jeg synes ikke, man kan være bekendt at bede medarbejdere arbejde i kontorer, hvor de må lukke vinduerne med gaffatape, så det er tiltrængt med nye vinduer. Man skal huske på, at vi jo arbejder med at uddanne professionelle soldater i de her rammer, slutter Leon Aaen Høivang.