Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra alderspræsident til kontormus - det kommer Kristoffer Pallesen til at savne mest

Kristoffer Pallesen vil i forbindelse med den kommende hjemmekamp 22. oktober mod B93 blive hyldet på Aalborg Portland Park, og det ser han særligt frem til.

- Jeg har slet ikke trænet med eller været i styrkelokalet, erkender Kristoffer Pallesen, da TV2 Nord mødes med ham onsdag på AaB's anlæg på Hornevej. 

Er det bevidst?

- Ja det er det. Cyklerne står vendt ud mod træningsbanen, og jeg tror simpelthen, det ville være for hårdt at kigge på andre spille fodbold, forklarer han, mens han dog fortæller at han har trænet eksternt i perioden. 

Da jeg bliver skadet, troede jeg ikke på, vi rykker ned, men det kan næsten ikke beskrives på andre måder end forfærdelig. At sidde og se ens holdkammerater rykke ned, mens man selv er på krykker. Det vil jeg meget nødig gennemleve igen.

Kristoffer Pallesen

Karrieren er et endt kapitel 

Livet og træningerne går videre på AaB's anlæg i Aalborg. Men for 33-årige Kristoffer Pallesen ser den fremtid nu noget anderledes ud.

- Det er ikke lysten og følelserne, der skal drive det, det er desværre fornuften, erkender han.

I maj i år rev den rutinerede fodboldspiller sin akillessene over og har ikke spillet siden, men selvom han formentlig godt kunne komme tilbage, har han truffet den svære beslutning at stoppe helt.

Skadesperioden kunne heller ikke være kommet på et værre tidspunkt, for mens Kristoffer Pallesen sad på tribunen, endte holdet med at rykke ned i 1. division. 

- Forfærdelig måned. 

- Da jeg bliver skadet, troede jeg ikke på, vi rykker ned, men det kan næsten ikke beskrives på andre måder end forfærdelig. At sidde og se ens holdkammerater rykke ned, mens man selv er på krykker. Det vil jeg meget nødig gennemleve igen, konstaterer han.   

Positiv responds

Siden det tirsdag blev offentliggjort, at Kristoffer Pallesens fodboldkarriere ikke længere er en realitet, har hans telefon ikke været stille siden.

- Jeg bliver jo vildt rørt over de positive tilkendegivelser og beskeder, jeg fik i går (tirsdag, red.), så jeg har da en idé om at folk faktisk godt kunne lide mig, og det er vildt rørende.

Der er heller ingen tvivl hos holdkammerat Jakob Ahlmann, som ser på karriere stoppet med en vis sorg. 

- Han har været med til at holde tingene oppe, også når det var svært, som det har været de sidste par år. Så på den måde har han været en fantastisk god mand at have i truppen, og han efterlader et stort hul. Han er en, vi kommer til at savne herude, konstaterer han.

Stadig en del af klubben

Holdet skal dog ikke kigge særlig langt efter Kristoffer Pallesen, der har takket ja til et job som juridisk rådgiver hos netop AaB. Ved siden af fodbolden har han gennem de sidste mange år nemlig uddannet sig til jurist.

- Det er stadig en dynamisk verden, hvor man ikke ved, hvad der sker, men det er ikke det samme. Der er forholdsvis meget jura i fodbold i forhold til, hvad man går og tror. Alt fra kontrakter til DBU regi, så jeg skal nok få rigeligt at lave, og det glæder jeg mig til, fortæller Kristoffer Pallesen, der dog ser frem til en hverdag, hvor de tidligere holdkammerater vil komme forbi og drille.

Rasmus Thelander kaldte dig en kontormus, da han gik forbi, hvad tænker du om det?

- De drillerier skal jeg nok vænne mig til, for de kommer sikkert forbi og driller mange gange om dagen. Jeg skal nok finde ud af noget med et kontor med en lås på, griner han. 

Den nu tidligere fodboldspiller kommer dog til at savne særligt én ting ved arbejdet som fodboldspiller. 

- Jeg har fundet ud af i min skadesperiode, at jeg kommer til at mangle kampdagene aller mest og det unikke sammenhold, som der er i en fodboldklub, forklarer han.

Se hele indslaget med Kristoffer Pallesen herunder: 

Giver titel videre til holdkammerat

Holdkammeratens karrierestop har da også sat tankerne i gang hos den nye ældste mand på holdet. 

- Kristoffer Pallesen fortalte mig lige i går tirsdag, at jeg er ny alderspræsident, og det fylder da lidt. Nok meget mere for mig, end det gør hos Ross og Otoa, og sådan er det. Det er en del af den cyklus, man er i, lige nu nyder jeg at spille fodbold og min krop har det godt. Så er jeg selvfølgelig bevidst om, at det stopper på et tidspunkt, så man gør sig nogle tanker, det gør man hele tiden, forklarer Jakob Ahlmann.

Det er dog mest af alt den kapacitet, holdet nu har mistet, som fylder hos den nye alderspræsident.

- Man nød at gå i kamp med ham, for du vidste altid, hvor du havde ham. Du kunne stole på ham, og du vidste, han altid yder sit bedste.

Hyldet på stadion

Kristoffer Pallesen vil i forbindelse med den kommende hjemmekamp 22. oktober mod B93 blive hyldet på Aalborg Portland Park, og det ser han særligt frem til. 

- Det sidste billede, jeg har af mig selv på en fodboldbane, er, at jeg kravler ud. Det får jeg lidt slettet ved at komme ind på banen og sige farvel. Jeg tænkte egentlig først, om det var nødvendigt, da der har været større personligheder i klubben end mig, men jeg er taknemlig for at kunne sige farvel til fansene, erkender Kristoffer Pallesen.

I fremtiden ved Kristoffer Pallesen også godt, hvem der nu skal have det meste af opmærksomheden.

- Jeg håber da, at min kone og mine børn glæder sig til at se lidt mere til mig. Det ville da være dejligt, for det er en ting, jeg virkelig ser frem til. 


ANALYSE: Svære tider for lokallister - kan det vende i Hjørring?

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Flere steder drøftes nye ikke-partipolitiske lister forud for næste års kommunalvalg, men denne type lister får svært ved at opnå samme status som før strukturreformen, vurderer TV2 Nords politiske analytiker.

Indtil 2007, hvor de nuværende 11 store kommuner i Nordjylland så dagens lys, spillede lokallister - altså ikke-partipolitiske lister - en stor rolle i mange nordjyske kommuner. 

I nogle endda så stor, at de kunne besætte borgmesterposten.

Listerne var de fleste steder opstået ud fra et ønske om at sikre et bestemt lokalområde en repræsentant i det kommunale styre. Hvis borgerne i et område i tilstrækkeligt omfang samlede sig om en sådan liste, var det tit muligt at opnå så mange stemmer, at målet blev nået.

I de nye og langt større kommuner, som så dagens lys i 2007, var det langt sværere for disse lister at opnå repræsentation. Der skulle ofte flere stemmer til, end et enkelt lokalsamfund kunne mønstre. Nogle af disse lister slog pjalterne sammen og skabte en lokalliste, der dækkede hele kommunen. Mange andre opgav ævred. 

I dag har ikke-partipolitiske lister opnået valg i godt halvdelen af de nordjyske kommuner, men bortset fra på Læsø - hvor kommunen ser ud som før 2007, og hvor traditionen for stærke lokallister er videreført - har denne type lister uden et partimæssigt tilhørsforhold i dag typisk et enkelt eller nogle få mandater i de af de nordjyske kommuner, hvor de klarede skærene ved sidste valg.

Svært kun at være imod

Nogle har som hovedmål at tale de mindre lokalområders sag, mens andre er skabt på et mere holdningsmæssigt grundlag. Det sidste er tilfældet i Rebild, hvor Den Sociale Fællesliste og ikke mindst dens nu tidligere frontfigur Allan Busk har trukket rigtig mange stemmer. 

I de snart 20 år, der er gået siden strukturreformen, er der dukket lister op, som primært var båret af modstand imod noget. Nogle gange har de opnået valg, andre gange ikke. Og de, der blev valgt på dette grundlag, har ofte måttet sande, at det kan være vanskeligt at manøvrere i et mangesidet politisk arbejde med et afsæt, der alene handler om, at man er imod noget.

Nogle af kandidaterne på denne type lister er borgere, der ikke før har engageret sig politisk. Listerne har ikke sjældent haft den for demokratiet positive sidegevinst, at de har engageret borgere, der ikke var medlemmer af et politisk parti, i samfundsdebatten. 

I andre tilfælde - og måske i flere tilfælde end tidligere - figurerer der kandidater med en fortid som kandidater og/eller folkevalgte for et af de politiske partier. Det sidste er eksempelvis i dag tilfældet i Vesthimmerland og på Mors.

Hver fjerde i Hjørring stemte på Lokallisten

Da den nuværende Hjørring Kommune blev skabt ud af fire kommuner, havde to af disse - Hirtshals og Løkken-Vrå - en særdeles stærk tradition for lokallister, der begge steder i årtier leverede borgmesteren. Nogle af disse listers frontfigurer prøvede at videreføre traditionen i den nye Hjørring kommune, men har for hvert valg måttet notere tilbagegang i tilslutningen. 

Ved det første valg i den nye kommune, i 2005, blev Lokallisten med 26,6 procent af stemmerne den stærkeste liste i Hjørrings første byråd (og spidskandidaten, Hirtshals’ mangeårige førstemand Knud Størup, følte sig på valgnatten snydt, da en række politiske partier trods Lokallistens flotte valg gik sammen om at gøre socialdemokraten Finn Olesen til borgmester). 

Da vælgerne i 2021 sidst stemte i Hjørring, fik listen 2,9 procent af stemmerne.

Tilbagegangen kan skyldes mange ting: At listens politik ikke har appelleret til tilstrækkeligt mange, eller at der blandt kandidaterne har manglet stærke, kendte navne. Eller noget helt tredje.

Det afhænger af politikken og kandidaterne 

Nu har en ny ikke-partipolitisk liste, Vendelbolisten, set dagens lys i Hjørring. Kandidatlisten tæller foreløbig flere borgere, der flittigt har deltaget i den lokale debat, herunder et enkelt nuværende byrådsmedlem med en fortid i Dansk Folkeparti. Listen synes blandt andet at ville opsamle den modstand, der flere steder i kommunen er mod vindmøller og solfangere, men har også andre programpunkter.

Flere andre steder i landsdelen pusles der også med tanker om denne type lister. 

Virkeligheden er imidlertid, at der i nutidens kommuner skal betydeligt mere til for at opnå valg end i de langt mindre kommuner, vi havde før 2007. Det forekommer derfor tvivlsomt, at denne type lister kan genvinde fordums storhed.

Netop i Hjørring - med Lokallistens glorværdige fortid in mente - kunne der formentlig være et vist potentiale for en ikke-partipolitisk liste ved næste års kommunalvalg. 

Forudsat naturligvis, at den, set gennem tilstrækkeligt mange vælgeres øjne, har det rigtige program og de rigtige kandidater. 


En smule skræmmende, siger kunde.

Nykredit vil købe Spar Nord i en kæmpestor milliardhandel.

Det offentliggjorde banken tirsdag. Spar Nord er mere end lydhøre overfor salget, og hvis de to banker bliver til én, bliver det landets tredje største.

- Det er et skulderklap, at Nykredit kommer og banker på og siger; I gør det så godt. Skulle vi ikke slå os sammen og gøre det endnu bedre, siger bestyrelsesformand i Spar Nord, Kjeld Johannesen.

Både bestyrelsen i Spar Nord, direktionen og Spar Nord Fonden bakker op om salget.

Se indslaget herunder:

Foto: Jesper Lange

Vægter det lokale højt

Det var dog langt fra alle på Nytorv i Aalborg, der var begejstret for nyheden, da TV2 Nord talte med dem tirsdag eftermiddag.

- Jeg bryder mig ikke så meget om de store banke såsom Nordea og Danske Bank. Lidt mere lokale banker er det, jeg er til, fortæller Jan Mariegaard Svendsen, der har været kunde i Spar Nord i 42 år og tilføjer:

- Jeg var lidt chokeret, da jeg hørte nyheden. Jeg har været glad for at være kunde i banken, men jeg er bange for, at der bliver for meget københavneri, og det ender med, at for mange beslutninger skal træffes derovre.

Jan Mariegaard Svendsen overvejer nu kraftigt at skifte bank. Det samme gør Julius Wendelboe, der også er mangeårig kunde.

- Jeg håber selvfølgelig, at det giver nogle fordele for mig. Men ellers kunne jeg godt være fristet til at skifte bank. Jeg synes, at det er en ny bank, jeg kommer ind i.

Spar Nord-kunden Johnny Steffensen står heller ikke med armene over hovedet.

- Jeg synes, at det er en smule skræmmende. Jeg kan godt lide, at det er lidt lokalt, siger han.

Anderledes ser Daniel Nørkjær Mose på det.

- Jeg bruger ikke så meget det der lokale i banken. Jeg vil bare gerne have et sted at have mine penge. Og hvis det er billigere, at de slår sig sammen, så synes jeg bare, at de skal gøre det, udtaler han.

Bestyrelsesformand maner til besindighed

Ifølge Kjeld Johannesen, der er bestyrelsesformand i Spar Nord, vil bankens mere end 400.000 kunder ikke komme til at mærke stor forskel, hvis opkøbet bliver en realitet. Kunderne beholder deres kunderådgiver, Spar Nord bliver på samtlige lokationer, hvor de er i dag, og logo og navn består ude på filialerne.

Der er nogle kunder, der frygter, at man mister lidt af den lokale forankring. Hvad tænker du om det?

- Så langt jeg kan se frem, så skal man ikke frygte det. Man skal glæde sig til at tale med vores kunderådgivere og høre, hvad det er, vi har at tilbyde. Vi vil gøre alt for, at den enkelte kunde ikke oplever noget, siger han.

Bliver opkøbet en realitet, får banken hovedsæde i København. Nykredits bud lyder på 24,7 milliarder kroner. Banken ejer i forvejen godt og vel en femtedel af Spar Nord.

Før at et eventuelt køb kan gennemføres, skal tilbudsdokumentet først godkendes af Finanstilsynet. Derefter får aktionærerne i Spar Nord Bank lejlighed til at forholde sig til tilbuddet. Det forventes, at opkøbet kan gennemføres i løbet af første halvår i 2025.


Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af mandagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Landsby skulle skaffe en halv million: Nu er der godt nyt

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det er lykkedes at skaffe over den halve million.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe har nemlig siden november forsøgt at vække købmandsbutikken til live igen.

Det ville man blandt andet med salg af anparter til 2500 kroner per styk. Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde fortalte tilbage i november til TV2 Nord, at man skulle samle på den anden side af en halv million kroner for, at det var en succes, og det er man nu lykkedes med.

Faktisk er der blevet tegnet anparter for hele 830.000, hvilket altså betyder, at Ravnkilde får en købmand igen.

'Vi er meget stolte over den opbakning, der har været fra nær og fjern. Næste milepæl er at få endelig klarhed over midler fra den lokale legatfond, hvilket vi forventer afklares på et møde i starten af januar,' skriver Jan Værum Nørgaard i et opslag i den lokale Facebookgruppe 'RavnkildeBy'.

Det skal der ske nu

Derefter indkalder man nu til en stiftende generalforsamling i Ravnkilde Butikshus ApS i formentlig slutningen af januar.

'Der bliver stille fra os den næste måneds tid, mens vi forbereder vedtægter og forhold omkring bygning og butik', uddyber man i opslaget på Facebook.

Derudover skriver man i opslaget, at det fortsat er muligt at tegne en anpart frem til den stiftende generalforsamling, hvis ikke man nåede det.

Lisa vil være Købmand

Sidste gang TV2 Nord besøgte Ravnkilde i forbindelse med kampen om at få genoplivet købmanden, fortalte Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede, at hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, sagde hun dengang til TV2 Nord.

Dengang sagde den måske kommende købmand også, at hun regnede med at kunne åbne til marts eller april næste år.


Regionsrådsformand kommer med opløftende melding om supersygehus

Foto: Pressefoto / Region Nordjylland

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnelen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

Det har været nogle udfordrende år med rustne rør, fugt i væggene og store vandskader for regionrådsformand Mads Duedahl (V), men snart kan han se frem til at få nøglerne til det nye universitetshospital i Aalborg.

- Man kan nærmest sige, at vi får overdraget nøglerne til bygningen, da vi forventeligt kan få ibrugtagningstilladelse til at gå videre der, og det betyder, at vi kan begynde at flytte ind for alvor. Så det er en rigtig stor dag, forklarer han.

Den store dag, som han refererer til, er en dag i februar 2025. Her vil man nemlig ifølge en ny rapport fra regionens rådgivere holde tidsplanen og få de sidste tilladelser på plads, sådan at man kan påbegynde flytningen til det nye sygehus.

- Hvis vi når vores milepæl for februar, så har vi en forventning om, at nordjyder kan blive kaldt ud og få foretaget scanninger, mens der er et køkken, der kan tages i brug, og der også er et lager, man kan begynde at flytte ind i, forklarer Mads Duedahl og tilføjer.

- Det er en kæmpe sejr for os, jeg tror alle, der har fulgt med i sagen, ved, at der har været mange udfordringer med byggeriet, og man kan aldrig garantere, at der ikke kommer flere i fremtiden, men heldigvis ser det ud til, at tidsplanen holder, og økonomien er stadig robust, så der er mange positive ting at sige for tiden.  

I starten af december var den igen gal. En frostsprængning i ventilationen fik nemlig vand til at trænge ind i supersygehuset. Det kan du læse mere om herunder:

Stiller ikke garantier

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnelen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

- Hvis der er en ting, jeg har lært de sidste tre år som regionrådsformand, så er det, at man aldrig skal stille garantier, når det kommer til et sygehusbyggeri, siger han og tilføjer.

- Men i forhold til de ting vi kender, så kører byggeriet på skinner, tidsplanen ser ud til at holde, og vi har styr på økonomien, afslutter han.