Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra alderspræsident til kontormus - det kommer Kristoffer Pallesen til at savne mest

Kristoffer Pallesen vil i forbindelse med den kommende hjemmekamp 22. oktober mod B93 blive hyldet på Aalborg Portland Park, og det ser han særligt frem til.

- Jeg har slet ikke trænet med eller været i styrkelokalet, erkender Kristoffer Pallesen, da TV2 Nord mødes med ham onsdag på AaB's anlæg på Hornevej. 

Er det bevidst?

- Ja det er det. Cyklerne står vendt ud mod træningsbanen, og jeg tror simpelthen, det ville være for hårdt at kigge på andre spille fodbold, forklarer han, mens han dog fortæller at han har trænet eksternt i perioden. 

Da jeg bliver skadet, troede jeg ikke på, vi rykker ned, men det kan næsten ikke beskrives på andre måder end forfærdelig. At sidde og se ens holdkammerater rykke ned, mens man selv er på krykker. Det vil jeg meget nødig gennemleve igen.

Kristoffer Pallesen

Karrieren er et endt kapitel 

Livet og træningerne går videre på AaB's anlæg i Aalborg. Men for 33-årige Kristoffer Pallesen ser den fremtid nu noget anderledes ud.

- Det er ikke lysten og følelserne, der skal drive det, det er desværre fornuften, erkender han.

I maj i år rev den rutinerede fodboldspiller sin akillessene over og har ikke spillet siden, men selvom han formentlig godt kunne komme tilbage, har han truffet den svære beslutning at stoppe helt.

Skadesperioden kunne heller ikke være kommet på et værre tidspunkt, for mens Kristoffer Pallesen sad på tribunen, endte holdet med at rykke ned i 1. division. 

- Forfærdelig måned. 

- Da jeg bliver skadet, troede jeg ikke på, vi rykker ned, men det kan næsten ikke beskrives på andre måder end forfærdelig. At sidde og se ens holdkammerater rykke ned, mens man selv er på krykker. Det vil jeg meget nødig gennemleve igen, konstaterer han.   

Positiv responds

Siden det tirsdag blev offentliggjort, at Kristoffer Pallesens fodboldkarriere ikke længere er en realitet, har hans telefon ikke været stille siden.

- Jeg bliver jo vildt rørt over de positive tilkendegivelser og beskeder, jeg fik i går (tirsdag, red.), så jeg har da en idé om at folk faktisk godt kunne lide mig, og det er vildt rørende.

Der er heller ingen tvivl hos holdkammerat Jakob Ahlmann, som ser på karriere stoppet med en vis sorg. 

- Han har været med til at holde tingene oppe, også når det var svært, som det har været de sidste par år. Så på den måde har han været en fantastisk god mand at have i truppen, og han efterlader et stort hul. Han er en, vi kommer til at savne herude, konstaterer han.

Stadig en del af klubben

Holdet skal dog ikke kigge særlig langt efter Kristoffer Pallesen, der har takket ja til et job som juridisk rådgiver hos netop AaB. Ved siden af fodbolden har han gennem de sidste mange år nemlig uddannet sig til jurist.

- Det er stadig en dynamisk verden, hvor man ikke ved, hvad der sker, men det er ikke det samme. Der er forholdsvis meget jura i fodbold i forhold til, hvad man går og tror. Alt fra kontrakter til DBU regi, så jeg skal nok få rigeligt at lave, og det glæder jeg mig til, fortæller Kristoffer Pallesen, der dog ser frem til en hverdag, hvor de tidligere holdkammerater vil komme forbi og drille.

Rasmus Thelander kaldte dig en kontormus, da han gik forbi, hvad tænker du om det?

- De drillerier skal jeg nok vænne mig til, for de kommer sikkert forbi og driller mange gange om dagen. Jeg skal nok finde ud af noget med et kontor med en lås på, griner han. 

Den nu tidligere fodboldspiller kommer dog til at savne særligt én ting ved arbejdet som fodboldspiller. 

- Jeg har fundet ud af i min skadesperiode, at jeg kommer til at mangle kampdagene aller mest og det unikke sammenhold, som der er i en fodboldklub, forklarer han.

Se hele indslaget med Kristoffer Pallesen herunder: 

Giver titel videre til holdkammerat

Holdkammeratens karrierestop har da også sat tankerne i gang hos den nye ældste mand på holdet. 

- Kristoffer Pallesen fortalte mig lige i går tirsdag, at jeg er ny alderspræsident, og det fylder da lidt. Nok meget mere for mig, end det gør hos Ross og Otoa, og sådan er det. Det er en del af den cyklus, man er i, lige nu nyder jeg at spille fodbold og min krop har det godt. Så er jeg selvfølgelig bevidst om, at det stopper på et tidspunkt, så man gør sig nogle tanker, det gør man hele tiden, forklarer Jakob Ahlmann.

Det er dog mest af alt den kapacitet, holdet nu har mistet, som fylder hos den nye alderspræsident.

- Man nød at gå i kamp med ham, for du vidste altid, hvor du havde ham. Du kunne stole på ham, og du vidste, han altid yder sit bedste.

Hyldet på stadion

Kristoffer Pallesen vil i forbindelse med den kommende hjemmekamp 22. oktober mod B93 blive hyldet på Aalborg Portland Park, og det ser han særligt frem til. 

- Det sidste billede, jeg har af mig selv på en fodboldbane, er, at jeg kravler ud. Det får jeg lidt slettet ved at komme ind på banen og sige farvel. Jeg tænkte egentlig først, om det var nødvendigt, da der har været større personligheder i klubben end mig, men jeg er taknemlig for at kunne sige farvel til fansene, erkender Kristoffer Pallesen.

I fremtiden ved Kristoffer Pallesen også godt, hvem der nu skal have det meste af opmærksomheden.

- Jeg håber da, at min kone og mine børn glæder sig til at se lidt mere til mig. Det ville da være dejligt, for det er en ting, jeg virkelig ser frem til. 


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.