Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra alderspræsident til kontormus - det kommer Kristoffer Pallesen til at savne mest

Kristoffer Pallesen vil i forbindelse med den kommende hjemmekamp 22. oktober mod B93 blive hyldet på Aalborg Portland Park, og det ser han særligt frem til.

- Jeg har slet ikke trænet med eller været i styrkelokalet, erkender Kristoffer Pallesen, da TV2 Nord mødes med ham onsdag på AaB's anlæg på Hornevej. 

Er det bevidst?

- Ja det er det. Cyklerne står vendt ud mod træningsbanen, og jeg tror simpelthen, det ville være for hårdt at kigge på andre spille fodbold, forklarer han, mens han dog fortæller at han har trænet eksternt i perioden. 

Da jeg bliver skadet, troede jeg ikke på, vi rykker ned, men det kan næsten ikke beskrives på andre måder end forfærdelig. At sidde og se ens holdkammerater rykke ned, mens man selv er på krykker. Det vil jeg meget nødig gennemleve igen.

Kristoffer Pallesen

Karrieren er et endt kapitel 

Livet og træningerne går videre på AaB's anlæg i Aalborg. Men for 33-årige Kristoffer Pallesen ser den fremtid nu noget anderledes ud.

- Det er ikke lysten og følelserne, der skal drive det, det er desværre fornuften, erkender han.

I maj i år rev den rutinerede fodboldspiller sin akillessene over og har ikke spillet siden, men selvom han formentlig godt kunne komme tilbage, har han truffet den svære beslutning at stoppe helt.

Skadesperioden kunne heller ikke være kommet på et værre tidspunkt, for mens Kristoffer Pallesen sad på tribunen, endte holdet med at rykke ned i 1. division. 

- Forfærdelig måned. 

- Da jeg bliver skadet, troede jeg ikke på, vi rykker ned, men det kan næsten ikke beskrives på andre måder end forfærdelig. At sidde og se ens holdkammerater rykke ned, mens man selv er på krykker. Det vil jeg meget nødig gennemleve igen, konstaterer han.   

Positiv responds

Siden det tirsdag blev offentliggjort, at Kristoffer Pallesens fodboldkarriere ikke længere er en realitet, har hans telefon ikke været stille siden.

- Jeg bliver jo vildt rørt over de positive tilkendegivelser og beskeder, jeg fik i går (tirsdag, red.), så jeg har da en idé om at folk faktisk godt kunne lide mig, og det er vildt rørende.

Der er heller ingen tvivl hos holdkammerat Jakob Ahlmann, som ser på karriere stoppet med en vis sorg. 

- Han har været med til at holde tingene oppe, også når det var svært, som det har været de sidste par år. Så på den måde har han været en fantastisk god mand at have i truppen, og han efterlader et stort hul. Han er en, vi kommer til at savne herude, konstaterer han.

Stadig en del af klubben

Holdet skal dog ikke kigge særlig langt efter Kristoffer Pallesen, der har takket ja til et job som juridisk rådgiver hos netop AaB. Ved siden af fodbolden har han gennem de sidste mange år nemlig uddannet sig til jurist.

- Det er stadig en dynamisk verden, hvor man ikke ved, hvad der sker, men det er ikke det samme. Der er forholdsvis meget jura i fodbold i forhold til, hvad man går og tror. Alt fra kontrakter til DBU regi, så jeg skal nok få rigeligt at lave, og det glæder jeg mig til, fortæller Kristoffer Pallesen, der dog ser frem til en hverdag, hvor de tidligere holdkammerater vil komme forbi og drille.

Rasmus Thelander kaldte dig en kontormus, da han gik forbi, hvad tænker du om det?

- De drillerier skal jeg nok vænne mig til, for de kommer sikkert forbi og driller mange gange om dagen. Jeg skal nok finde ud af noget med et kontor med en lås på, griner han. 

Den nu tidligere fodboldspiller kommer dog til at savne særligt én ting ved arbejdet som fodboldspiller. 

- Jeg har fundet ud af i min skadesperiode, at jeg kommer til at mangle kampdagene aller mest og det unikke sammenhold, som der er i en fodboldklub, forklarer han.

Se hele indslaget med Kristoffer Pallesen herunder: 

Giver titel videre til holdkammerat

Holdkammeratens karrierestop har da også sat tankerne i gang hos den nye ældste mand på holdet. 

- Kristoffer Pallesen fortalte mig lige i går tirsdag, at jeg er ny alderspræsident, og det fylder da lidt. Nok meget mere for mig, end det gør hos Ross og Otoa, og sådan er det. Det er en del af den cyklus, man er i, lige nu nyder jeg at spille fodbold og min krop har det godt. Så er jeg selvfølgelig bevidst om, at det stopper på et tidspunkt, så man gør sig nogle tanker, det gør man hele tiden, forklarer Jakob Ahlmann.

Det er dog mest af alt den kapacitet, holdet nu har mistet, som fylder hos den nye alderspræsident.

- Man nød at gå i kamp med ham, for du vidste altid, hvor du havde ham. Du kunne stole på ham, og du vidste, han altid yder sit bedste.

Hyldet på stadion

Kristoffer Pallesen vil i forbindelse med den kommende hjemmekamp 22. oktober mod B93 blive hyldet på Aalborg Portland Park, og det ser han særligt frem til. 

- Det sidste billede, jeg har af mig selv på en fodboldbane, er, at jeg kravler ud. Det får jeg lidt slettet ved at komme ind på banen og sige farvel. Jeg tænkte egentlig først, om det var nødvendigt, da der har været større personligheder i klubben end mig, men jeg er taknemlig for at kunne sige farvel til fansene, erkender Kristoffer Pallesen.

I fremtiden ved Kristoffer Pallesen også godt, hvem der nu skal have det meste af opmærksomheden.

- Jeg håber da, at min kone og mine børn glæder sig til at se lidt mere til mig. Det ville da være dejligt, for det er en ting, jeg virkelig ser frem til. 


Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af mandagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Landsby skulle skaffe en halv million for at genoplive købmandsbutik: Nu er der godt nyt

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det er lykkedes at skaffe over den halve million.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe har nemlig siden november forsøgt at vække købmandsbutikken til live igen.

Det ville man blandt andet med salg af anparter til 2500 kroner per styk. Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde fortalte tilbage i november til TV2 Nord, at man skulle samle på den anden side af en halv million kroner for, at det var en succes, og det er man nu lykkedes med.

Faktisk er der blevet tegnet anparter for hele 830.000, hvilket altså betyder, at Ravnkilde får en købmand igen.

'Vi er meget stolte over den opbakning, der har været fra nær og fjern. Næste milepæl er at få endelig klarhed over midler fra den lokale legatfond, hvilket vi forventer afklares på et møde i starten af januar,' skriver Jan Værum Nørgaard i et opslag i den lokale Facebookgruppe 'RavnkildeBy'.

Det skal der ske nu

Derefter indkalder man nu til en stiftende generalforsamling i Ravnkilde Butikshus ApS i formentlig slutningen af januar.

'Der bliver stille fra os den næste måneds tid, mens vi forbereder vedtægter og forhold omkring bygning og butik', uddyber man i opslaget på Facebook.

Derudover skriver man i opslaget, at det fortsat er muligt at tegne en anpart frem til den stiftende generalforsamling, hvis ikke man nåede det.

Lisa vil være Købmand

Sidste gang TV2 Nord besøgte Ravnkilde i forbindelse med kampen om at få genoplivet købmanden, fortalte Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede, at hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, sagde hun dengang til TV2 Nord.

Dengang sagde den måske kommende købmand også, at hun regnede med at kunne åbne til marts eller april næste år.


Vandskader, fugt og rustne rør: Snart får regionen overdraget nøglerne til skandaleramt sygehus

Foto: Pressefoto / Region Nordjylland

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnellen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

Det har været nogle udfordrende år med rustne rør, fugt i væggene og store vandskader for regionrådsformand Mads Duedahl (V), men snart kan han se frem til at få nøglerne til det nye universitetshospital i Aalborg.

- Man kan nærmest sige, at vi får overdraget nøglerne til bygningen, da vi forventeligt kan få ibrugtagningstilladelse til at gå videre der, og det betyder, at vi kan begynde at flytte ind for alvor. Så det er en rigtig stor dag, forklarer han.

Den store dag, som han referer til, er en dag i februar 2025. Her vil man nemlig ifølge en ny rapport fra regionens rådgivere holde tidsplanen og få de sidste tilladelser på plads, sådan at man kan påbegynde flytningen til det nye sygehus.

- Hvis vi når vores milepæl for februar, så har vi en forventning om, at nordjyder kan blive kaldt ud og få foretaget scanninger, mens der er et køkken, der kan tages i brug, og der også er et lager, man kan begynde at flytte ind i, forklarer Mads Duedahl og tilføjer.

- Det er en kæmpe sejr for os, jeg tror alle, der har fulgt med i sagen, ved, at der har været mange udfordringer med byggeriet, og man kan aldrig garantere, at der ikke kommer flere i fremtiden, men heldigvis ser det ud til, at tidsplanen holder, og økonomien er stadig robust, så der er mange positive ting at sige for tiden.  

I starten af december var den igen gal. En frostsprængning i ventilationen fik nemlig vand til at trænge ind i supersygehuset. Det kan du læse mere om herunder:

Stiller ikke garantier

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnellen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

- Hvis der er en ting, jeg har lært de sidste tre år som regionrådsformand, så er det, at man aldrig skal stille garantier, når det kommer til et sygehusbyggeri, griner han og tilføjer.

- Men i forhold til de ting vi kender, så kører byggeriet på skinner, tidsplanen ser ud til at holde, og vi har styr på økonomien, afslutter han.


Næste stop Hanstholm: Nu er den store pram fremme

Opgaven med at huse de tre store vindmølle-elementer er den største i Hvide Sande Havns historie.

Gennem de seneste dage har nogle kæmpestore vindmølleelementer fra Siemens Gamesa været på en lang og langsommelig rejse, og nu krydser de rejsen til det nordjyske.

Den norske pram Tronds Barge 30, der skal sejle de tre dele til Hanstholm og ende ved testcenteret i Østerild. Tirsdag formiddag nåede de frem til Hvide Sande, og nu er der så lagt en plan for den videre færd.

- Vi har fået at vide, at den sejler mod Hanstholm i morgen. Jeg tænker, at den tager afsted i løbet af aftenen, siger direktør i Hvide Sande Havn, Mogens Pedersen, til TV MIDTVEST.

De store elementer ankom til Hvide Sande natten til mandag efter en transport i sneglefart i tre etaper.

Det var egentlig meningen, at prammen skulle være anløbet havnen på klitten i sidste uge, men den blev forsinket på grund af kraftigt blæsevejr.

Aldrig haft så mange tons

Opgaven med at huse de tre store vindmølledele er den største i Hvide Sande Havns historie.

- Det er en rigtigt spændende opgave. Normalt har vi med fiskeri og andre opgaver med havvind at gøre. Her er der tale om det største stykke projektgods, vi nogensinde har haft. Vi har aldrig haft så mange tons på kajen, siger Mogens Pedersen.

Direktøren understreger, at havnens bidrag er beskeden i det store billede. Opgaven har bestået i at reservere plads og sikre, at kajen rent fysisk kan bære de tonstunge elementer. 

Hvor meget delene vejer, har Siemens Gamesa ikke oplyst - men ifølge TV MIDTVESTs oplysninger vejer alene nacellen, som man populært kan kalde en vindmølles hus, 700 tons. 

- Vi har nok haft den mindste opgave af alle. Det har været imponerende at følge transporten,  blandt andet med alle de skilte, der skulle flyttes, siger han.

Præcist hvornår prammen med vindmølle-elementerne når Hanstholm, vides ikke. Mogens Pedersen oplyser, at prammen, der trækkes af en slæbebåd, sejlede med 10 kilometer i timen på turen fra Norge til Hvide Sande.

- Nu bruger man dagen på at forberede sejladsen. Det værste, der kan ske, er at delene vælter over bord, så der er en masse sikkerhed og forberedelse, der skal gøres inden afgang, siger Mogens Pedersen.


Hackerangreb kostede uddannelsessted millioner: Dét skal vi lære af det

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

For et år siden blev HEG i Aars ramt af et omfattende hackerangreb, og det har været en bekostelig affære for dem.

1200 elever blev ramt af et hackerangreb i slutningen af november 2023, hvor også Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG) ikke havde adgang til op mod 30 forskellige af deres systemer.

Dengang lukkede de ned for alt internetadgang for, at hackerne netop ikke kunne få adgang til systemerne.

- Vi opdagede det tirsdag morgen, da de første medarbejdere mødte ind og opdagede, at de ikke kunne få adgang til deres filer. Der finder vores it-folk ud af, at vi er blevet hacket. Det er serveren med alt vores undervisningsmateriale, der er ramt. Hackerne har efterladt et brev med et link til en hjemmeside og en kode. Det vil de have, at vi skal logge ind på, for at starte en dialog, men det har vi ikke reageret på, fortalte rektor, Ulf Givskov Bender dengang.

Har kostet millioner

Et år senere fortæller rektoren til TV2 Nord, at hackerangrebet har kostet rigtig mange penge for uddannelsesstedet. De har skullet betale for hjælp udefra, men også nyt udstyr, som skolen skulle ud at købe.

- Så er det op i nærheden af et par millioner, det har kostet os. Dertil skal der så lægges en masse ting, som måske skulle fornyes alligevel. Der taler vi også om millioner, når man begynder at opgøre, hvad det har kostet for alle vores medarbejdere. Tab effektivitet, overarbejde og alt muligt andet. Men det har i hvert fald kostet et par millioner, som vi har været stået op i lommen, fortæller Ulf Givskov Bender.

Det var specielt undervisningsmateriale, som ikke var tilgængelig for skolen i et stykke tid, men faktisk har det taget det meste af et år at få alle systemer op at køre, fortæller rektoren.

- Alt lige fra varmestyring til vores låsesystemer, kontakt med elever, kunder og alle mulige andre, som skal reetableres. Der er enormt mange koblinger, man som skole - og almindelig virksomhed - er afhængig af. Det bliver man først rigtig opmærksom på, når man så bliver ramt.

Rektoren fortæller også, at man i fremtiden skal indgå i større IT-fællesskaber for at sikre et bedre beredskab. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Vigtig læring

Tirsdag markerer dog også dagen, hvor folketingets partier skal diskutere en ny beredskabsplan, som også indbefatter, hvordan der skal reageres, hvis kritisk infrastruktur rammes af hackerangreb.

Der håber rektoren også på, at der kan komme statslig hjælp, hvis en selvejende institution som HEG bliver ramt igen.

- Der er ikke et statsligt setup, hvor man siger, "hov, der er lige et rejsehold, som rejser ud og hjælper jer og sørger for, at I har gjort det rigtige eller hjælper med, at I kommer godt fra land i forhold til at reetablere og så videre". Der er rigtig, rigtig mange fejl, man kan begå, hvor man kan gøre skaden endnu værre, siger Ulf Givskov Bender.

Også hos Kommunernes Landsforening (KL) efterspørger de, at der i beredskabsforhandlingerne kommer øget fokus på cybersikkerhed hos kommunerne.

- Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund. Men det gør os også til et af de mest digitalt sårbare samfund. Så sent som i går blev flere offentlige myndigheder, herunder en lang række kommuner, ramt af ondsindede hackerangreb. Derfor er vi nødt til at opruste på det spor, der handler om cybersikkerhed, siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, i en pressemeddelelse.

For HEG har de dog også taget rigtig meget læring med sig.

- Det er, at det ikke er et spørgsmål om, vi bliver ramt igen - det er et spørgsmål om hvornår. Og så er vores vigtigste læring at prøve at etablere nogle mindre miljøer. Så når vi bliver ramt, er det kun én af vores små miljøer, som bliver ramt, og så er vi hurtigere på fode igen, siger Ulf Givskov Bender.