Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kørte syv timer for at tage fusen på Joakim Mæhle

Fortalt af Mogens Jørgensen.

Vi er ikke i tvivl om, hvor vi er, da en splinterny, sølvgrå VW svinger ind og parkerer foran det imponerende nye stadion Volkswagen Arena i byen Wolfsburg i Tyskland. Ud træder nordjyden og landsholdsspilleren Joakim Mæhle.

Vi har sat ham stævne i forbindelse med, at Joakim Mæhle er blevet kåret til Årets Nordjyske Ambassadør.

Joakim Mæhle hilser pænt på holdet fra TV2 Nord, journalist Robert Bedsted, fotograf Anders Hestbæk og undertegnede. Han fortæller, at den her “ lille VW “ kun er midlertidig, han har bestilt en større VW, som klubben selvfølgelig stiller til rådighed for alle spiller i klubben VFL Wolfsburg. Vi befinder os nemlig i bilkoncernen Volkswagens hovedsæde, fordi fodboldklubben er ejet af den tysk bilgigant.

I august satte Joakim Mæhle navn på en ny 4-årig kontrakt frem til 2027 med Wolfburg. Mæhle kom fra den italienske klub Atalanta og fortæller med det samme, at det passer ham perfekt at komme til en by på størrelse med Aalborg, selvom det ikke ser sådan ud, når man bevæger sig rundt i centrum, griner Joakim Mæhle.

- Men jeg bruger ikke byen så meget det vigtigste er at have en base når man kommer hjem fra træning, siger han.

Og den base har Joakim Mæhle et stykke uden for byen i en ny lejlighed, hvor der er stille og roligt, og hvor han kan gå i fred.

Joakim Mæhle kikker på uret. Det er tid at stemple ind på det imponerende træningsanlæg, som ligger klos op af Volkswagen Arena. Han skal møde senest klokken 9.30 til fælles morgenmad med de andre spillere.

Han triller sin VW gennem gitterporten, der omkranser anlægget. Herzlich willkommen im Wfl-center står der på skiltet. Men velkomsten gælder ikke for pressefolk, der ellers har kørt syv timer fra Aabybro og retur senere på dagen. Kun spillere og personale får lov at køre ind på anlægget, og vi aftaler med Joakim Mæhle at mødes efter træningen omkring klokken 14.

Vi bliver da budt indenfor på kaffe og VW-vand, og efterfølgende afhentet af en pressemedarbejder fra klubben, som viser os ind i klubbens presselokale, hvor vi har masser af tid til at gøre klar til interview med Joakim Mæhle. Eller det, han tror, skal være et klassisk interview.

For da vi høfligt spørger, om vi må tage billeder fra træningen, er svaret nein danke. Om tirsdagen må pressefolkene kun lave interview med spillerne, men ikke tage video fra træningen. Det må man til gengæld om torsdagen, hvor man til gengæld ikke må lave interview med spillerne ……” ordnung muss sein “ som det hedder på tysk.

Og mens vi ser ryggen af Joakim Mæhle forsvinde ud på det fantastiske flotte anlæg gemt bag store grønne hække, er de i gang med at hænge billedet op af klubbens seneste store indkøb i receptionen på kontoret.

Joakim Mæhle hænger på væggen ved siden af klubbens anden danske spillere landsholdsspiller Jonas Wind, der allerede er blevet en populær spiller i klubben med sine syv mål i de første seks Bundesliga-kampe. Joakim Mæhle har været beskeden og nøjes med et enkelt mål.

Efter et par timer tager den beskedne og altid venlige nordjyde, Mæhle, plads i stolen. Han beklager det trak lidt ud, men efter hver træning spiser spillerne frokost, og selvom Joakim Mæhle smiler, når han fortæller, at maden selvfølgelig ikke er som i Italien, så kommer det alligevel bag på Mæhle, at det tyske køkken er forbavsende og overraskende godt. Faktisk så godt, at spillerne hver dag kan bestille mad, som man kan tage med hjem til familien, så man ikke behøver at tænke på aftensmaden.

Interviewet går i gang, men ikke ret længe. For pludselig bliver vi afbrudt af et kæmpe brag og konfetti fyger rundt i lokalet.

Det, Joakim Mæhle ikke viste, var, at vi havde fået overtalt Jonas Wind til at overrække den flotte statuette som bevis for at Årets Nordjyske Ambassadør-pris går til Joakim Mæhle, der mildest talt blev både overrasket, glad og kunne næsten ikke stoppe med at grine, da han så sin danske holdkammerat med konfettirør, statuette og iført rød trøje med billede af Joakim Mæhle på brystet i den røde klubtrøje fra Mæhles hjemby og barndomsklub Østervraa.

Vi fortsætter interviewet, mens gulvet flyder med guldglimmer. Egentlig passer det meget godt med den fantastiske karriere, som knægten fra Østervraa har haft indtil videre.

Som 19-årig skrev Joakim Mæhle under på sin første seniorkontrakt med AaB, i 2017 blev Joakim Mæhle solgt til den Belgiske klub Genk, i 2020 blev han solgt videre til den Italienske storklub Atalanta for 85 millioner kroner, og nu hedder det så WFL Wolsburg de næste syv år.

Og der er en speciel grund til, at Joakim Mæhle netop har valgt en “mindre “ tysk klub, da han skiftede fra Atalanta til Wolfburg i sommer.

Mæhle fortæller ærligt, at han har savnet, at der er styr på tingene. At der er en klar dagsorden med faste træningstider, og at man ved, hvad man skal, når man ankommer til træning.

Sådan var det nemlig ikke altid i Italien, hvor Mæhle var kørt træt i den enorme spildtid, ventetid, og ikke mindst meget tid hjemmefra uden at lave noget. Det har han savnet, og derfor kom det meget belejligt, at Wolsburg meldte sig på banen, selvom Mæhle bekræfter, at andre, måske større klubber også havde følere ude efter den danske landsholdsback.

Vi kommer også omkring både landsholdet, AaB, og ikke mindst barndomsklubben Østervraa, hvor farmand Ole har klubrekorden for flest spillede kampe.

Han var træner for Joakim Mæhler, mens mor Annemette på et tidspunkt var formand for Østervraa Idrætsforening. Farfar Keld Pedersen var målmand på førsteholdet i en alder af 65 år. Og i dag er begge Joakim Mæhles brødre stadig med omkring klubben, storbror Daniel spiler på førsteholdet og anden lillebror Marco liveopdaterer på mobilen til Joakim i Tyskland, så han kan følge med i hvordan det går i kampene.

Joakim Mæhles bedste kammerat Michael Thomsen er træner, og Joakim Mæhle fortæller med stor glæde, at netop de to brødre kommer på besøg og skal for første gang se deres lillebror i kamp for sin nye klub på hjemmebane (en kamp som Wolsburg forøvrigt vandt med 2-0).

Interviewet slutter i en høj latter, da undertegnede påstår, at Østervraa tabte sidste kamp 4-2 til Aalborg Chang, mens Joakim Mæhle mener, at hans hold vandt 4-2, mens han desperat hiver mobilen frem for at tjekke resultaterne for Østervraa. Hvem der fik ret blev aldrig opklaret, men sjovt var det.

Inden TV2 Nord-holdet skal begynde hjemturen, tilbyder klubben og Joakim Mæhle, at vi kan komme ind på det store stadion Wolkswagen Arena og tage nogen billeder og video. Så vi slutter dagen i folkevognsbyen på Joakim Mæhles kommende hjemmebane de næste fire år. Imponerende stadion med plads til 28.000 tilskuere og alle de sidste nye faciliteter som legeplads til børnene tæt på banen, mens mor følger manden eller kæresten på banen. Stadion byder desuden på masser af små lounges, hvor spillernes familier og venner bliver trakteret med “ stadionplatte”, som her i Wolfsburg består af 10 forskellige retter til hjemmekampene.

Det bliver også til en tur op ad spillertunnellen i dunkel-grøn farve, mens musikken brager ud af højtaleren, og Joakim Mæhle udbryder:

- Så er stemningen vist lige sat, velkommen på Wolkswagen Arena.


Vandskader, fugt og rustne rør: Snart får regionen overdraget nøglerne til skandaleramt sygehus

Foto: Pressefoto / Region Nordjylland

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnellen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

Det har været nogle udfordrende år med rustne rør, fugt i væggene og store vandskader for regionrådsformand Mads Duedahl (V), men snart kan han se frem til at få nøglerne til det nye universitetshospital i Aalborg.

- Man kan nærmest sige, at vi får overdraget nøglerne til bygningen, da vi forventeligt kan få ibrugtagningstilladelse til at gå videre der, og det betyder, at vi kan begynde at flytte ind for alvor. Så det er en rigtig stor dag, forklarer han.

Den store dag, som han referer til, er en dag i februar 2025. Her vil man nemlig ifølge en ny rapport fra regionens rådgivere holde tidsplanen og få de sidste tilladelser på plads, sådan at man kan påbegynde flytningen til det nye sygehus.

- Hvis vi når vores milepæl for februar, så har vi en forventning om, at nordjyder kan blive kaldt ud og få foretaget scanninger, mens der er et køkken, der kan tages i brug, og der også er et lager, man kan begynde at flytte ind i, forklarer Mads Duedahl og tilføjer.

- Det er en kæmpe sejr for os, jeg tror alle, der har fulgt med i sagen, ved, at der har været mange udfordringer med byggeriet, og man kan aldrig garantere, at der ikke kommer flere i fremtiden, men heldigvis ser det ud til, at tidsplanen holder, og økonomien er stadig robust, så der er mange positive ting at sige for tiden.  

I starten af december var den igen gal. En frostsprængning i ventilationen fik nemlig vand til at trænge ind i supersygehuset. Det kan du læse mere om herunder:

Stiller ikke garantier

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnellen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

- Hvis der er en ting, jeg har lært de sidste tre år som regionrådsformand, så er det, at man aldrig skal stille garantier, når det kommer til et sygehusbyggeri, griner han og tilføjer.

- Men i forhold til de ting vi kender, så kører byggeriet på skinner, tidsplanen ser ud til at holde, og vi har styr på økonomien, afslutter han.


Næste stop Hanstholm: Nu er den store pram fremme

Opgaven med at huse de tre store vindmølle-elementer er den største i Hvide Sande Havns historie.

Gennem de seneste dage har nogle kæmpestore vindmølleelementer fra Siemens Gamesa været på en lang og langsommelig rejse, og nu krydser de rejsen til det nordjyske.

Den norske pram Tronds Barge 30, der skal sejle de tre dele til Hanstholm og ende ved testcenteret i Østerild. Tirsdag formiddag nåede de frem til Hvide Sande, og nu er der så lagt en plan for den videre færd.

- Vi har fået at vide, at den sejler mod Hanstholm i morgen. Jeg tænker, at den tager afsted i løbet af aftenen, siger direktør i Hvide Sande Havn, Mogens Pedersen, til TV MIDTVEST.

De store elementer ankom til Hvide Sande natten til mandag efter en transport i sneglefart i tre etaper.

Det var egentlig meningen, at prammen skulle være anløbet havnen på klitten i sidste uge, men den blev forsinket på grund af kraftigt blæsevejr.

Aldrig haft så mange tons

Opgaven med at huse de tre store vindmølledele er den største i Hvide Sande Havns historie.

- Det er en rigtigt spændende opgave. Normalt har vi med fiskeri og andre opgaver med havvind at gøre. Her er der tale om det største stykke projektgods, vi nogensinde har haft. Vi har aldrig haft så mange tons på kajen, siger Mogens Pedersen.

Direktøren understreger, at havnens bidrag er beskeden i det store billede. Opgaven har bestået i at reservere plads og sikre, at kajen rent fysisk kan bære de tonstunge elementer. 

Hvor meget delene vejer, har Siemens Gamesa ikke oplyst - men ifølge TV MIDTVESTs oplysninger vejer alene nacellen, som man populært kan kalde en vindmølles hus, 700 tons. 

- Vi har nok haft den mindste opgave af alle. Det har været imponerende at følge transporten,  blandt andet med alle de skilte, der skulle flyttes, siger han.

Præcist hvornår prammen med vindmølle-elementerne når Hanstholm, vides ikke. Mogens Pedersen oplyser, at prammen, der trækkes af en slæbebåd, sejlede med 10 kilometer i timen på turen fra Norge til Hvide Sande.

- Nu bruger man dagen på at forberede sejladsen. Det værste, der kan ske, er at delene vælter over bord, så der er en masse sikkerhed og forberedelse, der skal gøres inden afgang, siger Mogens Pedersen.


Hackerangreb kostede uddannelsessted millioner: Dét skal vi lære af det

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

For et år siden blev HEG i Aars ramt af et omfattende hackerangreb, og det har været en bekostelig affære for dem.

1200 elever blev ramt af et hackerangreb i slutningen af november 2023, hvor også Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG) ikke havde adgang til op mod 30 forskellige af deres systemer.

Dengang lukkede de ned for alt internetadgang for, at hackerne netop ikke kunne få adgang til systemerne.

- Vi opdagede det tirsdag morgen, da de første medarbejdere mødte ind og opdagede, at de ikke kunne få adgang til deres filer. Der finder vores it-folk ud af, at vi er blevet hacket. Det er serveren med alt vores undervisningsmateriale, der er ramt. Hackerne har efterladt et brev med et link til en hjemmeside og en kode. Det vil de have, at vi skal logge ind på, for at starte en dialog, men det har vi ikke reageret på, fortalte rektor, Ulf Givskov Bender dengang.

Har kostet millioner

Et år senere fortæller rektoren til TV2 Nord, at hackerangrebet har kostet rigtig mange penge for uddannelsesstedet. De har skullet betale for hjælp udefra, men også nyt udstyr, som skolen skulle ud at købe.

- Så er det op i nærheden af et par millioner, det har kostet os. Dertil skal der så lægges en masse ting, som måske skulle fornyes alligevel. Der taler vi også om millioner, når man begynder at opgøre, hvad det har kostet for alle vores medarbejdere. Tab effektivitet, overarbejde og alt muligt andet. Men det har i hvert fald kostet et par millioner, som vi har været stået op i lommen, fortæller Ulf Givskov Bender.

Det var specielt undervisningsmateriale, som ikke var tilgængelig for skolen i et stykke tid, men faktisk har det taget det meste af et år at få alle systemer op at køre, fortæller rektoren.

- Alt lige fra varmestyring til vores låsesystemer, kontakt med elever, kunder og alle mulige andre, som skal reetableres. Der er enormt mange koblinger, man som skole - og almindelig virksomhed - er afhængig af. Det bliver man først rigtig opmærksom på, når man så bliver ramt.

Rektoren fortæller også, at man i fremtiden skal indgå i større IT-fællesskaber for at sikre et bedre beredskab. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Vigtig læring

Tirsdag markerer dog også dagen, hvor folketingets partier skal diskutere en ny beredskabsplan, som også indbefatter, hvordan der skal reageres, hvis kritisk infrastruktur rammes af hackerangreb.

Der håber rektoren også på, at der kan komme statslig hjælp, hvis en selvejende institution som HEG bliver ramt igen.

- Der er ikke et statsligt setup, hvor man siger, "hov, der er lige et rejsehold, som rejser ud og hjælper jer og sørger for, at I har gjort det rigtige eller hjælper med, at I kommer godt fra land i forhold til at reetablere og så videre". Der er rigtig, rigtig mange fejl, man kan begå, hvor man kan gøre skaden endnu værre, siger Ulf Givskov Bender.

Også hos Kommunernes Landsforening (KL) efterspørger de, at der i beredskabsforhandlingerne kommer øget fokus på cybersikkerhed hos kommunerne.

- Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund. Men det gør os også til et af de mest digitalt sårbare samfund. Så sent som i går blev flere offentlige myndigheder, herunder en lang række kommuner, ramt af ondsindede hackerangreb. Derfor er vi nødt til at opruste på det spor, der handler om cybersikkerhed, siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, i en pressemeddelelse.

For HEG har de dog også taget rigtig meget læring med sig.

- Det er, at det ikke er et spørgsmål om, vi bliver ramt igen - det er et spørgsmål om hvornår. Og så er vores vigtigste læring at prøve at etablere nogle mindre miljøer. Så når vi bliver ramt, er det kun én af vores små miljøer, som bliver ramt, og så er vi hurtigere på fode igen, siger Ulf Givskov Bender.


Serie-brandstifter bag tremmer: Er i forvejen kendt i politiet

Foto: Niels Meredin

Manden nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig ved tirsdagens grundlovsforhør.

En 32-årige mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg med begrundet mistanke om brandstiftelse på tre forskellige adresser i Aalborg indenfor kort tid.

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Mia Haaning.

Manden blev anholdt mandag eftermiddag klokken 14.28 ved banegården i Aalborg, efter der tidligere på dagen var opstået tre mistænkelige brande i samme område.

Omkring klokken 13.30 rykkede Nordjyllands Beredskab nemlig ud, da brandalarmen gik på HF og VUC i Aalborg.

Årsagen var ikke kun en, men to mistænkelige brande, der var opstået i et depotrum og i en stumtjener på de fællesområder, som HF&VUC NORD og SOSU NORD deler.

Derudover var der opstået en mistænkelig brand i en bagopgang i Prinsensgade, som manden også er mistænkt for at have startet.

Den 32-årige er ifølge anklageren tidligere kendt af politiet for lignende kriminalitet, og det lykkedes politiet at anholde ham, da han passede på det signalement, der var af gerningsmanden.

Manden nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig ved tirsdagens grundlovsforhør.


Mor, far og børn får tilsammen 48 års fængsel

Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Familien har smuglet narko i kilovis til Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner dømt, men nu er også forældrene blevet dømt ved Retten i Aalborg.

En yderst spektakulær sag har tirsdag fået sin afslutning ved Retten i Aalborg, hvor 62-årige Flemming Björk Rask og 56-årige Olivia Björk Rask er blevet idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for deres rolle i indsmuglingen af narkotika fra Holland til Aars i Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner idømt henholdsvis ni, ni og 12 år bag lås og slå. Den tilværelse kan forældrene nu tilslutte sig de næste mange år.

Her kan du høre specialanklager Kim Kristian Kristensen og forsvaradvokat Karina Skous umiddelbare reaktioner på dommen.

I forbindelse med dommen lagde dommeren blandt andet vægt på, at forældrenes forklaringer virkede utroværdige. Retten lagde også vægt på de meget store mængder af narkotika, der er blevet håndteret af familien. Der er dog et forhold, som retten ikke finder bevist for farens vedkommende, og det er grunden til, at han får to år mindre end moren.

I politiets søgelys

Familien Björk Rask havde været i politiets søgelys gennem en længere periode og ved hjælp af telefonaflytninger, vidste politiet, at familien havde planlagt en smuglertur til Holland i oktober sidste år.

Det var 25-årige Johannes Jakob Björk Rask, der var hovedmanden bag familiens ulovlige nebengeschæft, og det var også ham, der planlagde turene til Holland. På turene havde han altid enten sin far eller mor med som chauffør, da han ikke selv havde et kørekort.

På den specifikke tur i oktober sidste år, var det meningen, at Flemming Björk Rask skulle have været chauffør. Men aftenen forinden ringede faren til sin søn for at fortælle ham, at han døjede lidt med maven, så hvis det var ok, så ville moren tage med som chauffør i stedet for. Dermed blev det Olivia Björk Rask, der var med på den tur, der ændrede alt for familien.

Storstilet politiaktion

Foruden Johannes og Olivia Björk Rask var også familiens yngste søn på bare 14 år. Da de tre kørte afsted 4. oktober 2023 anede de ikke, at Nordjyllands Politi også var på vej til grænsen. Her slog politiet lejr og ventede på, at familien skulle komme retur fra Holland, så de kunne gribe dem på fersk gerning.

Ved hjælp af telefonaflytningerne vidste politiet, hvornår familien havde planer om at vende retur til Danmark, og det var netop, da de gjorde det, at politiet slog til 6. oktober 2024.

Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt politiet 11 kilo kokain, som var skjult i et dertil indrettet hemmeligt rum.

På samme tid med at politiet slog til mod familien ved grænsen, var patruljer også kørt afsted til flere adresser i Aars. Hos familiens 34-årige søn, Rasmus Rask, fandt politiet kilovis af amfetamin, som han opbevarede som en tjeneste for sin lillebror, Johannes.

Rasmus Rask blev senere dømt for at have opbevaret i alt cirka 68 kilo amfetamin og cirka 797 gram kokain, og dermed kostede tjenesten til lillebroren ham ni års fængsel.

Også 20-årige Oliver Jakob Björk Rask blev ved Retten i Aalborg idømt ni års fængsel.

Han blev dømt for at have opbevaret en del af stofferne på sit værelse og for, ved enkelte lejligheder, at have hjulpet sin storebror, Johannes Jakob Björk Rask med at overlevere stoffer til købere.

Det foregik på en kirkegård i Aars.

Kompromitterende telefonsamtale

Gennem hele retssagen har forældrene fastholdt, at de ikke vidste, at det var narkotika, de kørte med. De troede, at det var mobiltelefoner og energidrikke, har de forklaret.

Som en del af bevisførelsen har anklagemyndigheden i retten afspillet en telefonsamtale, som moren havde med faren, da hun var i Holland i oktober sidste år, mens han var hjemme i Aars.

Første del af samtalen forløb med almindelig small talk, men lige pludselig ændrede samtalen karakter.

- Hvor meget er det, vi får for sådan en tur, spurgte Olivia Björk Rask sin mand i telefonen.

- 12 brikker giver 90.000 svarede Flemming Björk Rask, men børnene skal jo også have lidt, sagde han på optagelsen.

- Jeg tror, han sagde 25, siger moren spørgende, men det er nok lige lidt for lidt, er det ikke, spurgte hun sin mand.

- Jo det synes jeg også, svarer Flemming. 35. Så får han selv 55.000, sagde han og fortsatte: jeg mener, det er 35, vi plejer at få, når det er 12 brikker, lød det.

Da anklagemyndigheden præsenterede telefonsamtalen i retten, forklarede forældrene, at 'brikker' er slang for mobiltelefoner. At brikker også er et slang for et kilo narkotika, var de ikke klar over, fortalte de.

Én væsentlig forskel

Forældrene og sønnernes sager udskiller sig fra hinanden på ét væsentligt parameter. Forældrene har nemlig helt fra sagens begyndelse nægtet sig skyldige, mens deres sønner tilstod alt, og det har betydning for strafudmålingen.

Fordi sønnernes sager kunne afvikles som tilståelsessager, har de fået en strafrabat.

Den rabat har forældrene ikke fået.

Tilståelsesrabat

15. juni blev straffeloven ændret i forbindelse med en lov, der skal lette presset på domstolene. Nu er det en formildende omstændighed, at den tiltalte har aflagt tilståelse - også selv om den tiltalte ikke angiver andre.

Hensigten med lovændringen er, at rabatten i straffen skal lokke flere til at aflægge tilståelse. Dermed kan sager afvikles hurtigt, og det vil spare ressourcer i retssystemet.

Umiddelbart kan rabatten gives i alle typer af sager. Også drab. Men Folketinget har ikke givet en præcis opskrift på rabattens størrelse.

Kilde: www.advokatwatch.dk

Efter en kort samtale med deres respektive forsvarsadvokater, meddelte Flemming og Olivia Björk Rask, at de ønsker at anke dommen til frifindelse.