Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kørte syv timer for at tage fusen på Joakim Mæhle

Fortalt af Mogens Jørgensen.

Vi er ikke i tvivl om, hvor vi er, da en splinterny, sølvgrå VW svinger ind og parkerer foran det imponerende nye stadion Volkswagen Arena i byen Wolfsburg i Tyskland. Ud træder nordjyden og landsholdsspilleren Joakim Mæhle.

Vi har sat ham stævne i forbindelse med, at Joakim Mæhle er blevet kåret til Årets Nordjyske Ambassadør.

Joakim Mæhle hilser pænt på holdet fra TV2 Nord, journalist Robert Bedsted, fotograf Anders Hestbæk og undertegnede. Han fortæller, at den her “ lille VW “ kun er midlertidig, han har bestilt en større VW, som klubben selvfølgelig stiller til rådighed for alle spiller i klubben VFL Wolfsburg. Vi befinder os nemlig i bilkoncernen Volkswagens hovedsæde, fordi fodboldklubben er ejet af den tysk bilgigant.

I august satte Joakim Mæhle navn på en ny 4-årig kontrakt frem til 2027 med Wolfburg. Mæhle kom fra den italienske klub Atalanta og fortæller med det samme, at det passer ham perfekt at komme til en by på størrelse med Aalborg, selvom det ikke ser sådan ud, når man bevæger sig rundt i centrum, griner Joakim Mæhle.

- Men jeg bruger ikke byen så meget det vigtigste er at have en base når man kommer hjem fra træning, siger han.

Og den base har Joakim Mæhle et stykke uden for byen i en ny lejlighed, hvor der er stille og roligt, og hvor han kan gå i fred.

Joakim Mæhle kikker på uret. Det er tid at stemple ind på det imponerende træningsanlæg, som ligger klos op af Volkswagen Arena. Han skal møde senest klokken 9.30 til fælles morgenmad med de andre spillere.

Han triller sin VW gennem gitterporten, der omkranser anlægget. Herzlich willkommen im Wfl-center står der på skiltet. Men velkomsten gælder ikke for pressefolk, der ellers har kørt syv timer fra Aabybro og retur senere på dagen. Kun spillere og personale får lov at køre ind på anlægget, og vi aftaler med Joakim Mæhle at mødes efter træningen omkring klokken 14.

Vi bliver da budt indenfor på kaffe og VW-vand, og efterfølgende afhentet af en pressemedarbejder fra klubben, som viser os ind i klubbens presselokale, hvor vi har masser af tid til at gøre klar til interview med Joakim Mæhle. Eller det, han tror, skal være et klassisk interview.

For da vi høfligt spørger, om vi må tage billeder fra træningen, er svaret nein danke. Om tirsdagen må pressefolkene kun lave interview med spillerne, men ikke tage video fra træningen. Det må man til gengæld om torsdagen, hvor man til gengæld ikke må lave interview med spillerne ……” ordnung muss sein “ som det hedder på tysk.

Og mens vi ser ryggen af Joakim Mæhle forsvinde ud på det fantastiske flotte anlæg gemt bag store grønne hække, er de i gang med at hænge billedet op af klubbens seneste store indkøb i receptionen på kontoret.

Joakim Mæhle hænger på væggen ved siden af klubbens anden danske spillere landsholdsspiller Jonas Wind, der allerede er blevet en populær spiller i klubben med sine syv mål i de første seks Bundesliga-kampe. Joakim Mæhle har været beskeden og nøjes med et enkelt mål.

Efter et par timer tager den beskedne og altid venlige nordjyde, Mæhle, plads i stolen. Han beklager det trak lidt ud, men efter hver træning spiser spillerne frokost, og selvom Joakim Mæhle smiler, når han fortæller, at maden selvfølgelig ikke er som i Italien, så kommer det alligevel bag på Mæhle, at det tyske køkken er forbavsende og overraskende godt. Faktisk så godt, at spillerne hver dag kan bestille mad, som man kan tage med hjem til familien, så man ikke behøver at tænke på aftensmaden.

Interviewet går i gang, men ikke ret længe. For pludselig bliver vi afbrudt af et kæmpe brag og konfetti fyger rundt i lokalet.

Det, Joakim Mæhle ikke viste, var, at vi havde fået overtalt Jonas Wind til at overrække den flotte statuette som bevis for at Årets Nordjyske Ambassadør-pris går til Joakim Mæhle, der mildest talt blev både overrasket, glad og kunne næsten ikke stoppe med at grine, da han så sin danske holdkammerat med konfettirør, statuette og iført rød trøje med billede af Joakim Mæhle på brystet i den røde klubtrøje fra Mæhles hjemby og barndomsklub Østervraa.

Vi fortsætter interviewet, mens gulvet flyder med guldglimmer. Egentlig passer det meget godt med den fantastiske karriere, som knægten fra Østervraa har haft indtil videre.

Som 19-årig skrev Joakim Mæhle under på sin første seniorkontrakt med AaB, i 2017 blev Joakim Mæhle solgt til den Belgiske klub Genk, i 2020 blev han solgt videre til den Italienske storklub Atalanta for 85 millioner kroner, og nu hedder det så WFL Wolsburg de næste syv år.

Og der er en speciel grund til, at Joakim Mæhle netop har valgt en “mindre “ tysk klub, da han skiftede fra Atalanta til Wolfburg i sommer.

Mæhle fortæller ærligt, at han har savnet, at der er styr på tingene. At der er en klar dagsorden med faste træningstider, og at man ved, hvad man skal, når man ankommer til træning.

Sådan var det nemlig ikke altid i Italien, hvor Mæhle var kørt træt i den enorme spildtid, ventetid, og ikke mindst meget tid hjemmefra uden at lave noget. Det har han savnet, og derfor kom det meget belejligt, at Wolsburg meldte sig på banen, selvom Mæhle bekræfter, at andre, måske større klubber også havde følere ude efter den danske landsholdsback.

Vi kommer også omkring både landsholdet, AaB, og ikke mindst barndomsklubben Østervraa, hvor farmand Ole har klubrekorden for flest spillede kampe.

Han var træner for Joakim Mæhler, mens mor Annemette på et tidspunkt var formand for Østervraa Idrætsforening. Farfar Keld Pedersen var målmand på førsteholdet i en alder af 65 år. Og i dag er begge Joakim Mæhles brødre stadig med omkring klubben, storbror Daniel spiler på førsteholdet og anden lillebror Marco liveopdaterer på mobilen til Joakim i Tyskland, så han kan følge med i hvordan det går i kampene.

Joakim Mæhles bedste kammerat Michael Thomsen er træner, og Joakim Mæhle fortæller med stor glæde, at netop de to brødre kommer på besøg og skal for første gang se deres lillebror i kamp for sin nye klub på hjemmebane (en kamp som Wolsburg forøvrigt vandt med 2-0).

Interviewet slutter i en høj latter, da undertegnede påstår, at Østervraa tabte sidste kamp 4-2 til Aalborg Chang, mens Joakim Mæhle mener, at hans hold vandt 4-2, mens han desperat hiver mobilen frem for at tjekke resultaterne for Østervraa. Hvem der fik ret blev aldrig opklaret, men sjovt var det.

Inden TV2 Nord-holdet skal begynde hjemturen, tilbyder klubben og Joakim Mæhle, at vi kan komme ind på det store stadion Wolkswagen Arena og tage nogen billeder og video. Så vi slutter dagen i folkevognsbyen på Joakim Mæhles kommende hjemmebane de næste fire år. Imponerende stadion med plads til 28.000 tilskuere og alle de sidste nye faciliteter som legeplads til børnene tæt på banen, mens mor følger manden eller kæresten på banen. Stadion byder desuden på masser af små lounges, hvor spillernes familier og venner bliver trakteret med “ stadionplatte”, som her i Wolfsburg består af 10 forskellige retter til hjemmekampene.

Det bliver også til en tur op ad spillertunnellen i dunkel-grøn farve, mens musikken brager ud af højtaleren, og Joakim Mæhle udbryder:

- Så er stemningen vist lige sat, velkommen på Wolkswagen Arena.


Kæmpehandel på vej: Overvejer at købe nordjysk bank

Banken har modtaget et købstilbud, som menes at være meget attraktivt.

Snart kan Spar Nord komme på andre hænder.

Banken har nemlig modtaget et tilbud fra Nykredit på 210 kroner pr. aktie - det værdisætter Spar Nord til hele 25 milliarder kroner. Det skriver Nykredit i en pressemeddelelse.

Både bestyrelsen i Spar Nord, direktionen og Spar Nord Fonden, der for nuværende er den største aktionær i Spar Nord med 20 procent, er enige om at bakke op om et salg til Nykredit.

- Alle medlemmer af bestyrelsen er overbeviste om, at tilbuddet fra Nykredit er attraktivt for aktionærerne i Spar Nord og skaber et stærkt fundament for den fortsatte udvikling af banken i et stærkt foreningsejerskab, der sikrer kunderne fordele og andel i værdiskabelsen, fortæller Kjeld Johannesen, bestyrelsesformand i Spar Nord, i pressemeddelelsen.

Gennemføres næste år

Med salget på 210 kroner pr. aktie vil salget være 49 procent dyrere end det, som mandagen børshandel af aktien blev lukket til.

Men den nordjyske bank vil stadig være tilstede lokalt, skriver Nykredit videre i pressemeddelelsen. Det vil blive til én bank, men de forskellige filialer vil stadig have forskellige navne og logoer. Det forventes, at opkøbet kan gennemføres i løbet af første halvår i 2025.

Heller ikke de ansatte med direkte kundeansvar forventes at skulle berøres af sammenlægningen, mens kunderne skal beholde den rådgiver, som de har i dag.

- Afsættet er solidt i fælles produkter, systemer og samarbejdspartnere samt et delt kundesyn med fokus på personlig betjening og lokal forankring, siger Lasse Nyby, som er administrerende direktør i Spar Nord.

Spar Nord i sig selv har dog også været en ganske god forretning, hvor man i første halvår af 2024 leverede et overskud på hele 1,215 milliarder kroner. Det svarer til, at banken tjente 6,675 millioner kroner om dagen.

Værdier passer sammen

Også fra Nykredit glæder de sig naturligvis over, at banken er ved at opkøbe Spar Nord - Nykredit ejer allerede nu 19,6 procent af den nordjyske bank.

- Spar Nord Bank og Nykredit er et godt match. Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der tilsammen vil øge vores gennemslagskraft i markedet. Spar Nord Bank kommer med en lang tradition som en lokalforankret relationsbank med decentral beslutningskraft og særlige styrker på privatkunder og på de små- og mellemstore erhvervskunder, lyder det fra Nykredits bestyrelsesformand, Merete Eldrup.

Næste skridt bliver nu, at tilbudsdokumentet skal offentliggøres, når det er godkendt af Finanstilsynet, hvorefter aktionærerne i Spar Nord skal forholde sig til tilbuddet.

På nuværende tidspunkt vil Spar Nord og Nykredit derfor stadig være konkurrerende virksomheder, hvor de ikke må dele oplysninger om kunder og andet, som man ikke dele med konkurrenter.


Kommune frikender sig selv i støjkonflikt om omstridt motorvej

Sofiensdal Enge

Aalborg Kommune har ifølge kommunen selv ikke gjort noget forkert, da den tillod nye boliger lige op af den kommende motorvej over Egholm.

Beboere i den nye Aalborg-bydel Sofiendal Enge vil blive udsat for "sundhedsskadelig støj", når den kommende motorvej over Egholm efter planen står færdig i 2035.

Det fastslår interne dokumenter, som TV2 Nord tidligere har omtalt.

Her blev det også afsløret, at Aalborg Kommune allerede i 2017 blev advaret af Vejdirektoratet om, at beboere i Sofiendal Enge ville blive udsat for "sundhedsskadelig støj".

Altså før kommunen vedtog lokalplanen for området

Men i en ny redegørelse fra Aalborg Kommune frikender kommunen nu sig selv i sagen.

Her skriver kommunen, at man betragter "den stigende trafikmængde på 3. Limfjordsforbindelse som en efterfølgende støjkonflikt," og at "der ingen støjkonflikt var, da kommunen vedtog lokalplanerne ud fra den viden og det materiale der var tilgængeligt på tidspunktet".

- Kommunen ikke har været forpligtiget til at tage yderligere højde for eventuelt forøget støj fra en motorvej, som der på planlægningstidspunktet ikke var fremlagt en anlægslov for, skriver Aalborg Kommune.

Redegørelsen er udarbejdet på opfordring af Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), efter TV2 Nord konfronterede ham med sagen.

- Jeg kan forstå der er lidt uoverensstemmelser om, hvem der har ansvaret for støjafskærmningen. Derfor har jeg bedt By og Land om at lave en redegørelse om, hvem der har ansvaret for at sikre, at de beboere, der flytter ind derude, ikke bliver generet af støj, sagde han.

Men svaret til borgmesteren er altså, at kommunen ikke har ansvaret for at forhindre støjgener fra den motorvej, som et flertal i byrådet har kæmpet for i årevis.

TV2 Nord har tidligere talt med flere eksperter, som ikke mener, at kommunen kunne se bort fra den tredje limfjordsforbindelse, da den tillod boliger i Sofiendal Enge.

- Jeg ser det som en forsømmelse af kommunen, sagde Carsten Munk-Hansen, der er professor ved det juridiske fakultet på Aalborg Universitet.


Julegaven fra arbejdsgiveren: - Firmaet kan gøre det for lidt, for meget og forkert

Julegave-sæsonen er skudt i gang, og det samme gælder for alverdens virksomheder, der skal finde den rette firmajulegave til medarbejderne.

Du har måske prøvet det før. Du har fået en gave, som du med spænding har åbnet. Og når gavens indhold endelig kommer til syne, tænker du: "Wow, det er ALT for meget", eller du tænker: "Øv, var det virkelig, hvad det blev til?"

Gaver kan både falde i god og dårlig jord, og sådan er det også, når alverdens arbejdsgivere i de kommende uger giver julegaver til deres ansatte.

90 procent af alle danske virksomheder giver deres medarbejdere julegaver, og i gennemsnit giver en dansk arbejdsgiver for 517 kroner per næse, når der købes julegaver.

Og netop julegaven fra ens arbejdsgiver er vigtig ifølge livsstilsekspert Henrik Byager.

- Mange mennesker ser det jo som en udmåling af, hvad arbejdspladsen synes om mig, siger han.

VIDEO: Herunder kan du høre, hvad Henrik Byager siger om firmajulegaverne:

Udenfor eget univers

Og som arbejdsgiver skal man tænke sig om, før man køber firmajulegaverne.

- Man kan jo gå galt i byen, hvis man laver en gave, som rammer forkert.

- Som arbejdsgiver skal man virkelig træde med lempe, fordi man kan både komme til at gøre for lidt og for meget og noget forkert ud af det. Så det er en delikat branche.

Julegaver, der er præget af arbejdsgiverens eget logo og slogan, skal man ifølge Henrik Byager være varsom med.

- Og det gælder det samme, hvis man bare giver virksomhedens egne produkter eller en rabat til de produkter.

Ifølge Henrik Byager skal man altså forsøge at komme ud over virksomhedens egen verden, når gaverne købes.

- Firmajulegaven skal gerne være noget, som er uden for virksomhedens eget univers, og som rummer noget personlighed.

- For ellers får man et træk på skulderen eller decideret skuffelse ved kantinebordet. Og det er jo ved kantinebordet, at julegavens kvalitet virkelig bliver bedømt, drøftet og snakket om.

VIDEO: Herunder kan du se, hvad Trægården i Kås har valgt at gøre med firmajulegaverne:


Ny spiller i nordjysk politik: Nej til nye solcelleparker og vindmøller

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Der er nu under et år til det næste kommunalvalg, og i en af landets nordligste kommuner er en ny spiller kommet på banen for at være med i kampen.

Forholdene for handicappede, ældre og skolerne skal forbedres. Skattestigninger skal trækkes tilbage. Og så er det 'nej tak' til flere solcelle- og vindmølleparker i Hjørring Kommune, som ødelægger lokalsamfund, der ikke kompenseres nok.

Det er bare nogle af de sager, den relativt nye lokalliste Vendelbo-listen i Hjørring Kommune vil kæmpe for. For der er brug for forandring og brug for nogen med frihed fra politikerne i Hovedstaden, mener de.

Kandidaterne i den nye lokalliste spænder erhvervsmæssigt bredt, men alle er de enige om, at der skal forandring til i Hjørring Kommune. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

- Det må man ikke for København

Vendelbo-listen opstod tilbage i sommer i år og har allerede 10 kandidater klar til byrådet. Blandt stifterne er nuværende byrådsmedlem og tidligere regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen.

Erik Høgh-Sørensen er det eneste nuværende byrådsmedlem fra Vendelbo-listen. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Gennem hans tid i byrådet og regionsrådet har han bemærket, at når man skal tackle de problemer, som et lokalsamfund som Hjørring Kommune er i, så rammer man tit ind i, at "det må man ikke for København".

- Jeg støder tit ind i, at de etablerede partier på en måde lægger under for, hvad man mener på Christiansborg og i ministerierne. På den måde er en lokalliste faktisk nødvendig, lyder det fra byrådsmedlemmet.

Erik Høgh-Sørensen stiller sig kritisk overfor den måde, som de etablerede partier handler på i kommunen.

- Det er lidt ligesom at sidde i et etpartisystem nogle gange, fordi Venstre er enige med Konservative, som er enige med Socialdemokraterne. Jeg synes ikke, der er løsninger nok, hurtigt nok. For eksempel havneudvidelsen i Hirtshals. Så der er behov for en lokal stemme, lyder det fra medstifteren af Vendelbo-listen.

Det politiske landskab er forandret - men der er stadig plads

Ifølge TV2 Nords politiske analytiker, Søren Wormslev, er der på nuværende tidspunkt i godt halvdelen af de nordjyske byråd en ikke-partipolitisk liste, men opbakningen er dog ikke voldsom. De fleste steder har lokallisterne kun et enkelt mandat.

Søren Wormslev peger på, at der skete et skifte for lokallisterne efter kommunesammenlægningerne i 2007. Det betyder dog ikke, at lokallister ingen chancer har - for det har de, og de kan have visse fordele, fortæller han i nedenstående video.

Foto: Thomas Hansen

Kommunalvalget finder sted 18. november næste år, og her vil den nye lokalliste stå sin prøve.

Søren Wormslev tror, at det bliver svært for de ikke-partipolitiske lister at opnå en renæssance til det niveau og indflydelse, som nogle lokallister havde før kommunerne blev lagt sammen.

Hjørring Kommune er dog speciel, da denne kommune i 2007 blev til ud af fire kommuner, hvoraf halvdelen har haft borgmestre fra lokallister.

Det er altså ikke noget nyt for mange af borgerne i kommunen, at en person uden et stort etableret parti og organisation bag sig kan få stor indflydelse kommunalpolitisk.

Vendelbo-listens fokuspunkter peger både i den røde og blå retning, og om de peger på en blå eller rød borgmester næste gang vil ifølge medstifter Erik Høgh-Sørensen først vise sig senere, når valget nærmer sig, og de andre partier fremlægger deres planer.

Se indslaget nedenfor:


Skræmmende tal: Nikotinposer og cigaretskodder flyder i den nordjyske natur

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er kommet en ny synder på listen.

Selvom det fortsat er cigaretskodderne, der fylder mest i den nordjyske natur, så er der kommet endnu en giftig synder i spil - nemlig nikotinposerne.

Det viser resultaterne af dette års Masseeksperiment, hvor elever landet over laver undersøgelser og leverer data til store forskningsprojekter.

I år deltog 2.112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de blev de fandt altså tilsammen 1.196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man i alt fandt 8.239 stykker plast i regionen. 

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest og igen har indtaget førstepladsen, så var det noget helt andet, som chokerede 4.klasses-eleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskod falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen.

Ny giftig synder på listen

Torben Madsen har deltaget i masseeksperimentet i 2019 og igen i år, og han fortæller, at han oplever, at produkterne har ændret sig.

- Jeg var sammen med eleverne rundt i Rododendronparken og på kort tid fandt eleverne rigtig mange nikotinprodukter som cigaretskod og nikotinposer, forklarer han.

Ved Masseeksperimentet i 2019 indsamlede skoleelever også plastaffald i naturen. Dengang fandt eleverne på landsplan 31,6 cigaretskod per indsamling. Denne gang er tallet steget til 37 skod.

Derudover er de giftige nikotinposer kommet ind på en sjetteplads blandt de plasttyper, som er fundet mest. På landsplan fandt man nemlig 5819 nikotinposer, og de sætter altså et stort aftryk i naturen, specielt i parker og grøftekanter ved vej ifølge Masseeksperimentet.

Foto: Masseeksperimentet 2024

Dræber dyr landet over

Særligt den giftige nikotinpose har været omdiskuteret i år, da flere hundeejere og dyrlæger desperat har råbt om, hvor farligt det er, hvis dyr spiser eller bare slikker på en nikotinpose, som de finder i naturen.

TV2 Nord kunne blandt andet tidligere fortalt omkring Ann Hvarregaard, der måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt, efter den slikkede på en nikotinpose.

Dagen efter oplevelsen gik Ann Hvarregaard ind for at underskrive det borgerforslag, der vil forbyde nikotinposer. Dermed blev hun en af de 50.000 underskrivere, der gør, at forslaget nu skal debatteres i Folketingssalen.