Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kørte syv timer for at tage fusen på Joakim Mæhle

Fortalt af Mogens Jørgensen.

Vi er ikke i tvivl om, hvor vi er, da en splinterny, sølvgrå VW svinger ind og parkerer foran det imponerende nye stadion Volkswagen Arena i byen Wolfsburg i Tyskland. Ud træder nordjyden og landsholdsspilleren Joakim Mæhle.

Vi har sat ham stævne i forbindelse med, at Joakim Mæhle er blevet kåret til Årets Nordjyske Ambassadør.

Joakim Mæhle hilser pænt på holdet fra TV2 Nord, journalist Robert Bedsted, fotograf Anders Hestbæk og undertegnede. Han fortæller, at den her “ lille VW “ kun er midlertidig, han har bestilt en større VW, som klubben selvfølgelig stiller til rådighed for alle spiller i klubben VFL Wolfsburg. Vi befinder os nemlig i bilkoncernen Volkswagens hovedsæde, fordi fodboldklubben er ejet af den tysk bilgigant.

I august satte Joakim Mæhle navn på en ny 4-årig kontrakt frem til 2027 med Wolfburg. Mæhle kom fra den italienske klub Atalanta og fortæller med det samme, at det passer ham perfekt at komme til en by på størrelse med Aalborg, selvom det ikke ser sådan ud, når man bevæger sig rundt i centrum, griner Joakim Mæhle.

- Men jeg bruger ikke byen så meget det vigtigste er at have en base når man kommer hjem fra træning, siger han.

Og den base har Joakim Mæhle et stykke uden for byen i en ny lejlighed, hvor der er stille og roligt, og hvor han kan gå i fred.

Joakim Mæhle kikker på uret. Det er tid at stemple ind på det imponerende træningsanlæg, som ligger klos op af Volkswagen Arena. Han skal møde senest klokken 9.30 til fælles morgenmad med de andre spillere.

Han triller sin VW gennem gitterporten, der omkranser anlægget. Herzlich willkommen im Wfl-center står der på skiltet. Men velkomsten gælder ikke for pressefolk, der ellers har kørt syv timer fra Aabybro og retur senere på dagen. Kun spillere og personale får lov at køre ind på anlægget, og vi aftaler med Joakim Mæhle at mødes efter træningen omkring klokken 14.

Vi bliver da budt indenfor på kaffe og VW-vand, og efterfølgende afhentet af en pressemedarbejder fra klubben, som viser os ind i klubbens presselokale, hvor vi har masser af tid til at gøre klar til interview med Joakim Mæhle. Eller det, han tror, skal være et klassisk interview.

For da vi høfligt spørger, om vi må tage billeder fra træningen, er svaret nein danke. Om tirsdagen må pressefolkene kun lave interview med spillerne, men ikke tage video fra træningen. Det må man til gengæld om torsdagen, hvor man til gengæld ikke må lave interview med spillerne ……” ordnung muss sein “ som det hedder på tysk.

Og mens vi ser ryggen af Joakim Mæhle forsvinde ud på det fantastiske flotte anlæg gemt bag store grønne hække, er de i gang med at hænge billedet op af klubbens seneste store indkøb i receptionen på kontoret.

Joakim Mæhle hænger på væggen ved siden af klubbens anden danske spillere landsholdsspiller Jonas Wind, der allerede er blevet en populær spiller i klubben med sine syv mål i de første seks Bundesliga-kampe. Joakim Mæhle har været beskeden og nøjes med et enkelt mål.

Efter et par timer tager den beskedne og altid venlige nordjyde, Mæhle, plads i stolen. Han beklager det trak lidt ud, men efter hver træning spiser spillerne frokost, og selvom Joakim Mæhle smiler, når han fortæller, at maden selvfølgelig ikke er som i Italien, så kommer det alligevel bag på Mæhle, at det tyske køkken er forbavsende og overraskende godt. Faktisk så godt, at spillerne hver dag kan bestille mad, som man kan tage med hjem til familien, så man ikke behøver at tænke på aftensmaden.

Interviewet går i gang, men ikke ret længe. For pludselig bliver vi afbrudt af et kæmpe brag og konfetti fyger rundt i lokalet.

Det, Joakim Mæhle ikke viste, var, at vi havde fået overtalt Jonas Wind til at overrække den flotte statuette som bevis for at Årets Nordjyske Ambassadør-pris går til Joakim Mæhle, der mildest talt blev både overrasket, glad og kunne næsten ikke stoppe med at grine, da han så sin danske holdkammerat med konfettirør, statuette og iført rød trøje med billede af Joakim Mæhle på brystet i den røde klubtrøje fra Mæhles hjemby og barndomsklub Østervraa.

Vi fortsætter interviewet, mens gulvet flyder med guldglimmer. Egentlig passer det meget godt med den fantastiske karriere, som knægten fra Østervraa har haft indtil videre.

Som 19-årig skrev Joakim Mæhle under på sin første seniorkontrakt med AaB, i 2017 blev Joakim Mæhle solgt til den Belgiske klub Genk, i 2020 blev han solgt videre til den Italienske storklub Atalanta for 85 millioner kroner, og nu hedder det så WFL Wolsburg de næste syv år.

Og der er en speciel grund til, at Joakim Mæhle netop har valgt en “mindre “ tysk klub, da han skiftede fra Atalanta til Wolfburg i sommer.

Mæhle fortæller ærligt, at han har savnet, at der er styr på tingene. At der er en klar dagsorden med faste træningstider, og at man ved, hvad man skal, når man ankommer til træning.

Sådan var det nemlig ikke altid i Italien, hvor Mæhle var kørt træt i den enorme spildtid, ventetid, og ikke mindst meget tid hjemmefra uden at lave noget. Det har han savnet, og derfor kom det meget belejligt, at Wolsburg meldte sig på banen, selvom Mæhle bekræfter, at andre, måske større klubber også havde følere ude efter den danske landsholdsback.

Vi kommer også omkring både landsholdet, AaB, og ikke mindst barndomsklubben Østervraa, hvor farmand Ole har klubrekorden for flest spillede kampe.

Han var træner for Joakim Mæhler, mens mor Annemette på et tidspunkt var formand for Østervraa Idrætsforening. Farfar Keld Pedersen var målmand på førsteholdet i en alder af 65 år. Og i dag er begge Joakim Mæhles brødre stadig med omkring klubben, storbror Daniel spiler på førsteholdet og anden lillebror Marco liveopdaterer på mobilen til Joakim i Tyskland, så han kan følge med i hvordan det går i kampene.

Joakim Mæhles bedste kammerat Michael Thomsen er træner, og Joakim Mæhle fortæller med stor glæde, at netop de to brødre kommer på besøg og skal for første gang se deres lillebror i kamp for sin nye klub på hjemmebane (en kamp som Wolsburg forøvrigt vandt med 2-0).

Interviewet slutter i en høj latter, da undertegnede påstår, at Østervraa tabte sidste kamp 4-2 til Aalborg Chang, mens Joakim Mæhle mener, at hans hold vandt 4-2, mens han desperat hiver mobilen frem for at tjekke resultaterne for Østervraa. Hvem der fik ret blev aldrig opklaret, men sjovt var det.

Inden TV2 Nord-holdet skal begynde hjemturen, tilbyder klubben og Joakim Mæhle, at vi kan komme ind på det store stadion Wolkswagen Arena og tage nogen billeder og video. Så vi slutter dagen i folkevognsbyen på Joakim Mæhles kommende hjemmebane de næste fire år. Imponerende stadion med plads til 28.000 tilskuere og alle de sidste nye faciliteter som legeplads til børnene tæt på banen, mens mor følger manden eller kæresten på banen. Stadion byder desuden på masser af små lounges, hvor spillernes familier og venner bliver trakteret med “ stadionplatte”, som her i Wolfsburg består af 10 forskellige retter til hjemmekampene.

Det bliver også til en tur op ad spillertunnellen i dunkel-grøn farve, mens musikken brager ud af højtaleren, og Joakim Mæhle udbryder:

- Så er stemningen vist lige sat, velkommen på Wolkswagen Arena.


Klamt kræ hærger: Truer patientsikkerheden på hospital

Det er problematisk, når de er steder, der skal være sterile, fordi de kan udgøre en infektionshygiejnisk risiko.

Skadedyrene er blandt andet set på en operationsstue.

På Aalborg Universitetshospital Syd har de svært ved at komme et skadedyrsproblem til livs, og de har nu været plaget af skægkræ i flere måneder.

- Problemet er rimelig stort, fortæller Mette Vinther, der arbejder på hospitalets afdeling for service og rengøring, og som har til opgave at sætte fælder ud og kontrollere, hvor mange skægkræ der går i fælderne.

I et notat fra Statens Serum Institut står der, at de små skadedyr kan være smittebærere af sygdomme og udgøre en direkte infektionshygiejnisk risiko.

Derfor er det ekstra problematisk, hvis de er i områder, der skal være sterile.

Men netop det er de også.

Skadedyr på operationsstue

Skægkræene er nemlig blevet observeret på én af hospitalets operationsstuer. Og her er de bestemt ikke velkomne, fortæller Pernille Ripadal, der er hygiejnesygeplejerske med ansvar for skadedyrsbekæmpelse hos Region Nordjylland.

- Det er jo klart, at det er nogle af de lokaler, hvor vi absolut ikke ønsker, at de skal være, siger Pernille Ripadal.

Se indslag her:

Udover det er skadedyrene set i omklædningsrum, på depoter og på operationsgange.

Har I overhovedet styr på situationen?

- Det vil jeg mene, at vi har i det omfang, der er muligt. Det er klart, at vi tager det alvorligt, når der kommer skægkræ ind, fordi det har betydning for patienternes sikkerhed, siger Pernille Ripadal.

Sådan undgår du skægkræ:

1: Undgå fugt.

2: Luft ud.

3: Få varmet dit hjem op.

4: Støvsug og gør rent.

5: Skil dig af med de madvarer, som de skæggede sølvkræ er gået i.

6: Sørg for at pakke dine tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter.

Kilde: Skadedyrskontrol Danmark.

Der er derfor lavet en indsats, som har til formål at bekæmpe skægkræene.

Fælder smidt ud af personale

Det er dog ikke al personalet, der har været orienteret om indsatsen, hvorfor der har været eksempler på, at ansatte har smidt fælder ud, fordi de ikke har vidst, hvad det var. Til det siger Pernille Ripadal:

- Det er klart, når man har med flere 1000 ansatte at gøre, så kan det godt være logistisk udfordrende at få informeret alle, siger hun og fortsætter:

- Det, vi så har gjort, er, at vi har forsøgt at give informationsmateriale mere bredt denne her gang og sikre os, at der går nogle ud og holder opsyn med fælderne og spreder budskabet.

Region Nordjylland har sendt dette dokument ud til medarbejderne, som indholder information om, hvordan man får bugt med de små skadedyr.

For at sprede informationen om de små skadedyr, har Region Nordjylland sendt materiale ud til medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig, når de ser skægkræ på hospitalet.

Håber at komme problem til livs

Selvom Region Nordjylland har lagt kræfter i en målrettet indsats, tør de ikke love, hvornår de er af med skadedyrsproblemet.

Men en ting er sikkert for Mette Vinther.

- Jeg håber på, at vi får det minimeret kraftigt. Helt at fjerne skægkræ, det tror jeg ikke, at vi lykkedes med. Men så længe vi kan holde det væk fra de patientrelaterede områder, så vil det være fantastisk, siger Mette Vinther.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår".