SOSU-hjælper fyret: - De banker en på plads, når man åbner munden

Esther Glitfeldt var glad for at arbejde som social- og sundhedshjælper indtil, der skulle spares i hjemmeplejen.

Esther Glitfeldt mener, at hendes fyring hænger sammen med, at hun har klaget over arbejdsmiljøet i hjemmeplejen.

Esther Glitfeldt er blevet fyret efter 16 års tjeneste som social- og sundhedshjælper i Jammerbugt Kommune.

Hun mener, at fyresedlen hænger sammen med, at hun i september har klaget til de kommunale politikere om dårlige arbejdsforhold i hjemmeplejen.

- Man har ikke lov til at ytre sig, så skal de nok banke én på plads. Det er helt sikkert, fortæller den tidligere social- og sundhedshjælper.

Kommunalbestyrelsen har i sommeren 2024 lavet besparelser i hjemmeplejen.

Ansatte, TV2 Nord har talt med, mener, at det er årsagen til, at der er kommet et dårligt arbejdsmiljø, som både har haft konsekvenser for ansatte og borgere i hjemmeplejen.

Et arbejdsmiljø, der ifølge Esther Glitfeldt og en tidligere kollega, var så dårligt, at ansatte græd på jobbet og ikke havde tid nok til at skifte borgeres fyldte bleer.

Skrev mails til politikerne og blev indkaldt til samtale

Efter flere måneder med et presset arbejdsmiljø skrev Esther Glitfeldt i september til politikerne i kommunen.

Et par dage senere blev hun indkaldt til en samtale på baggrund af 'uhensigtsmæssig adfærd', fortæller hun.

- Jeg spurgte, om han kunne uddybe, hvad det var for en uhensigtsmæssig adfærd, men det kunne han ikke. Men jeg skulle ikke komme på arbejde, besvare mails eller telefonopkald, indtil jeg skulle til en tjenestelig samtale ugen efter, fortæller Esther Glitfeldt og fortsætter:

- Jeg får så uddybet den her 'uhensigtsmæssige adfærd' til den her samtale, hvor jeg bl.a. skulle have kaldt min nærmeste leder for en 'sindssyg leder'. Men det passer ikke.

TV2 Nord har talt med Henrik Ravn, der er sundheds- og velfærdschef i kommunen, og som var ham, der indkaldte Esther Glitfeldt til samtalen.

- Jeg kan ikke gå ind i en konkret personalesag. Men generelt kan jeg sige, at hvis man retter henvendelse til politikere, så har det ikke konsekvenser for ens ansættelse. Sådan er det ikke, siger Henrik Ravn.

Fremtiden er uvis

Siden samtalen har Esther Glitfeldt gået hjemme, og hun synes, det er uvirkeligt, at hun ikke skal tilbage til sit arbejde i hjemmeplejen igen.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske med min fremtid lige nu. Jeg savner mine kollegaer, og jeg savner borgerne. Det er ikke gået op for mig endnu, at jeg ikke skal tilbage, siger Esther Glitfeldt.


Hvalp slikkede på snuspose: Ann måtte give kunstigt åndedræt foran sine børn

Foto: (Privatfoto)

På billedet ses Olga, da hun er på vej på dyrehospitalet.

Hvalpen slugte ikke snusposen, men kontakten var nok til, at hun var ved at miste livet.

Søndag eftermiddag fandt Ann Hvarregaard pludselig sin fire måneder gamle hvalp Olga liggende livløs på gulvet.

- Hun træk ikke vejret, og hendes tunge var helt hvid. Jeg gav hende kunstigt åndedræt, og så fik vi heldigvis liv hende, hvorefter vi skyndte os ud på dyrehospitalet, forklarer Ann Hvarregaard.

Det er frygteligt at tænke på, at mine børn har stået og set det hele. Min datter på seks år kom ind, mens jeg gav hende kunstigt åndedræt, så hun stadig meget chokeret

Ann Hvarregaard

Kort inden havde hun og hvalpen Olga været på gåtur i kvarteret, hvor de bor. Her kom en mand pludseligt over til Ann og sagde, at han troede, at Olga havde spist en snuspose.

- Vi skyndte os at få åbnet hendes mund og få snusposen ud, forklarer hun, mens hun fortæller, at det var ved en børnehave og to meter fra en skraldespand, at hunden havde fundet snusposen.

Efter choket gik Olga og Ann hjem igen, og det var her, at hvalpen pludselig stoppede med at trække vejret.

- Det eneste, jeg tænkte, var, at vi skulle have gang i hende, og det skulle bare være nu, husker Ann Hvarregaard.

'Nåede 'kun' at sutte på den'

Da de ankom på dyrehospitalet, gav dyrlægen Olga noget, som fik hende til at kaste op for at være sikker på, at der ikke var snusposer i hendes mave.

- Hun var ved bevidsthed igen, så hun selv kunne kaste op, og der var heldigvis ikke nogle poser i maven, så hun havde 'kun' nået at sutte på posen, forklarer Ann Hvarregaard.

Olga fik efterfølgende taget blodprøver, tilført væske og blev indlagt natten over, og her fik hun det heldigvis bedre.

- Hun er begyndt at blive mere kvik nu, men hun er stadig ikke som før, og hun har fortsat forhøjet levertal, som vi skal til tjek med i morgen (torsdag, red.).

Ann Hvarregaard og familien har haft Olga, siden hun var otte uger gammel. Foto: (Privatfoto)

'Forbandet svineri'

Før episoden søndag tænkte Ann Hvarregaard ikke meget over snusposer, men efterfølgende har hun set, hvor mange poser, der ligger i naturen og på det specifikke område, hvor hvalpen Olga fandt en pose.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man gør det. Posen lå et par meter fra en skraldespand, og inden i snusdåsen er der et tomt rum til at ligge dem i. Det er noget forbandet svineri, raser hun

Til dagligt er hun selv dagplejemor, og derfor er placeringen meget chokerende for hende.

- Børn kan jo også finde på at tage sådan en i munden og sutte på eller sluge, når man besøger legepladser eller er ude i naturen, det er helt vildt farligt, pointerer hun.

Hele oplevelsen og timerne på dyrehospitalet generelt er heller ikke en billig fornøjelse for familien, og det er ikke fair, selvom man ikke tænker på penge i sådanne situationer, mener Ann Hvarregaard.

- Hvorfor skal jeg bøde for andres svineri? Det skal bare stoppe, og det er egoisme på høj plan, lyder det.

Ann Hvarregaard delte oplevelsen på sine sociale medier. Hun håber på at nå dem, der smider snusposer, så de stopper med det.

'Mine børn har stået og set det hele'

Hele episoden har sat sine spor hos hele familien både forældre og børn.

- Det er frygteligt at tænke på, at mine børn har stået og set det hele. Min datter på seks år kom ind, mens jeg gav hende kunstigt åndedræt, så hun stadig meget chokeret, og hun snakker meget om, at hun er glad for vi ikke mistede hende, og hvor meget hun elsker hende, mens min datter på fire bare er glad for, hun er her, forklarer Ann, der også selv har været påvirket.

- Første dag ville jeg ikke have Olga ud at gå tur, for tænk, hvis det skete igen. Jeg tænkte også meget over, om hun havde taget skade, samtidig var vi bare glade over, at have hende hjemme igen, tilføjer hun.

Ann nåede at poste et billede på sine sociale medier for at advarer andre. Kort efter var Olga ved at dø. Foto: (Privatfoto)

Familien er også blevet meget opmærksomme på de små hvide poser, når de er ude.

- De (børnene, red.) er blevet meget mere opmærksomme på, at vi kunne have mistet hende, og alt det, der skete, men de er også blevet mere bevist om, at der ikke skal ligge sådan noget i naturen.

- Jeg kan ikke gå en tur uden jeg kigger over alt, og jeg flyver ned til Olga, hvis jeg ser hende tygge eller snuse til noget, så det har helt sikkert sat en skræk i livet, konstaterer hun.


Nordjyske borgmestre blæser til kamp mod fynske kollegaer: - Det er da oplagt

Foto: Anders V. Fridberg/Forsvaret

Fyn har lavet alliance for at tiltrække byggeriet af nye krigsskibe - nu ser en nordjysk en af slagsen også dagens lys.

For godt en uge siden trak en fynsk alliance for byggeriet af krigsskibe i arbejdstøjet på Fyn. Og nu melder en nordjysk en af slagsen sig klar til tjeneste.

- Det er da oplagt at trække produktionen af krigsskibe hjem til Danmark og udnytte al den erfaring, vi allerede har samlet i Nordjylland, siger Vesthimmerlands borgmester, Per Bach Lauersen (V) på vegne af de 11 nordjyske borgmestre og regionsrådsformand, Mads Duedahl (V).

For netop nu sidder partierne bag forsvarsforliget og overvejer, hvor i Danmark man skal lægge byggeriet af 55 nye krigsskibe, der repræsenterer en investering på 40 milliarder kroner.

- Her vil vi gerne tilbyde vores hjælp. Hvis der er noget, vi er gode til i Nordjylland, så er det søfart og teknologisk udvikling. Så selvfølgelig stiller vi os til rådighed, når Danmark skal have bygget nye skibe, siger borgmesteren.

Frederikshavn Havn bliver toneangivende

Byggeriet af skibene forventes at skabe en masse nye jobs.

Ikke mindst, når 2,4 af de 40 milliarder skal bruges på at bygge en national skibsfabrik med en moderne industrihal på 160 meter i længden og op mod 800 ansatte.

Også her mener Per Bach Lauersen, at Nordjylland er bedre egnet end Fyn.

- Først og fremmest har vi allerede solid, reel erfaring med skibsbyggeri i Nordjylland. Derudover har vi hele skalaen af maritime underleverandører boende dør om dør. Vi har alle de maritime uddannelser fra ungdomsuddannelser til universitetet. Og så har vi faktisk også fysisk plads til et nyt stort værft heroppe, siger Per Bach Lauersen.

Og selvom Frederikshavn Havn på det seneste måske mest er kendt for at have en rodet økonomi, kan havnen her veksles til en nordjysk fordel, fordi det er en NATO-havn, lyder det.

- Og Frederikshavn Havn er klassificeret som en kritisk europæisk transportkorridor. Ved at bygge videre på den synergi, der allerede findes i Nordjylland, kan vi populært sagt få to og to til at give fem, siger borgmesteren.


Overskuddet er faldet med over to milliarder - alligevel er direktøren tilfreds

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Virksomheden har i øjeblikket 50 lovende projekter rundt om i verden, hvor alle byggetilladelser er på plads.

- I mange henseender kan vores situation vække misundelse, da vi besidder flere muligheder, end vi i øjeblikket kan realisere. Det betyder, at vores vækst i høj grad er inden for vores kontrol. Med tilstrækkelig finansiering og rekruttering samt integration af talentfulde kolleger er vi godt positioneret til at opnå vores Power Major-status inden 2030.

Sådan lyder det fra Jens Rasmussen, der er CEO for Eurowind Energy A/S, i en pressemeddelelse, selvom virksomhedens overskud før skat er faldet med over 2 milliarder kroner sammenlignet med sidste år. Det viser et netop offentliggjort regnskab.

Overskuddet før skat nåede nemlig 'bare' 119 millioner kroner i år, hvor det sidste år lød på 2,35 milliarder kroner.

Derfor er overskuddet styrtdykket

Årsagen til at selskabet har mistet 95 procent af overskuddet skyldes ifølge Eurowind Energy 'en tydelig tilbagevenden til normalitet sammenlignet med det foregående år, som blev påvirket af udfordringerne ved energikrisen over sommeren og efteråret 2022.'

Indtjeningen blev også ifølge virksomheden påvirket af faldende elpriser på de fleste markeder, hvilket blev forværret af stigende renter gennem året.

- Vi har investeret og udviklet virksomheden i en periode, der bedst kan beskrives som tilbage til normalen. Vi forventer at fortsætte den nuværende tendens, dog med øgede indtægter.

Trods tilbagegangen har det seneste regnskabsår været præget af vækst og øgede investeringer, som virksomheden fortæller er med henblik på at fremme strategien om at blive en Power Major inden 2030, hvilket indebærer, at selskabet bliver blandt de ti største virksomheder i verden af onshore vedvarende energi.

- Samtidig ønsker vi at opretholde et aggressivt tempo i investeringer og udvikling. Vi vil fortsætte med at vokse på tværs af virksomheden inden for udvikling, byggeri og aktivforvaltning, siger Gert Vinther Jørgensen, som er formand for bestyrelsen i Eurowind Energy.

'Vi havde meget travlt'

Virksomheden har i øjeblikket 50 lovende projekter rundt om i verden, hvor alle byggetilladelser er på plads.

- Vi havde en rekordhøj tilstrømning af nye projekter, fik flere projekter end nogensinde til byggeklar-stadiet, havde rekordhøj byggeaktivitet og har nået nye milepæle i Asset Management. Med andre ord: Vi havde meget travlt i 2023/24, lyder det fra direktøren.

Samtidig formåede energikoncernen også at indvie en række parker, herunder Lervik i Sverige og Nørre Økse Sø i Danmark.

Direktøren fortæller desuden, at man er vækstet i antallet af ansatte.

- Vi afsluttede regnskabsåret med 601 kolleger, og det tal vil stige yderligere, lyder det fra Jens Rasmussen.

'Flere milepæle vil blive nået'

Eurowind Energy A/S ændrer nu regnskabsåret, så det følger kalenderåret. Det betyder, at den nuværende finansielle periode vil dække seks måneder fra 1. juli 2024 til 31. december 2024. Koncernen forventer at øge indtjeningen, samtidig med at investeringstempoet vil øges.

Eurowind Energy forventer således, at overskuddet før skat vil ligge i intervallet 746 millioner til 1,044 milliarder kroner for anden halvdel af 2024.

- I den kommende regnskabsperiode forventer vi at gøre mere af det, vi gør rigtig godt: Vi vil udvikle pipelinen, bygge flere vedvarende energiparker og drive dem. Jeg tøver ikke med at garantere, at yderligere optegnelser og milepæle vil blive nået af vores fremragende team, siger Jens Rasmussen.


Bøtten er vendt efter mareridtsår: - Det kører for os lige nu

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Frederikshavn White Hawks sikrede sig tirsdag den sjette sejr på stribe og har kurs mod slutspillet.

Store dele af 2024 har været et annus horribilis for Frederikshavn White Hawks. Den nordjyske klub missede i foråret slutspillet for første gang i 28 år, og begyndelsen på denne sæson i landets bedste ishockeyrække var heller ikke god.

Men nu viser Danmarks nordligste ishockeyklub helt nye takter. Tirsdag aften blev det til en sejr på hele 6-1 over Herlev Eagles, og Frederikshavn White Hawks har dermed vundet seks kampe i træk og er aktuelt oppe på en sjetteplads i Metal Ligaen.

- Vi har en større tro på, at de ting, vi har bygget op fra sæsonstart, er rigtige. Nu gør vi de rigtige ting, og det bærer frugt ude på isen, sagde White Hawks-backen Mads Iversen efter kampen til Metalligaen.tv.

Frederikshavnerne har hele 14 point ned til Rødovre Mighty Bulls på sidstepladsen og ligger dermed meget lunt i svinget i forhold til at sikre en billet til slutspillet.

- Vi har en god fornemmelse i omklædningsrummet. Det kører for os lige nu, og det er dejligt. Vi skal arbejde videre og må ikke tro, at det kommer af sig selv, siger Mads Iversen.

Se højdepunkter fra tirsdagens kamp her:

Video: Metalligaen.tv

I selskab med Apple og Google - nordjyder med på prestigefyldt liste

Foto: Turf Tank

Fremtiden er fyldt med produkter, der skal gøre livet lettere eller bedre for os mennesker. TurfTank er havnet på en liste over netop den slags opfindelser.

TurfTank, der har hjemme i Svenstrup, er kommet på en fornem liste over verdens bedste opfindelser i 2024, som figurerer i det anerkendte TIME Magazine.

Den nordjyske robotvirksomhed er den eneste danske virksomhed på listen, hvor Turf Tank er nævnt i kategorien 'special mentions'.

- Vi har investeret massivt i vores teknologi og design og har skabt et ekstremt brugervenligt interface for de baneforvaltere, der hver dag benytter sig af vores robot. Vi er ligeledes gået over til en primært abonnementsbaseret forretning, hvilket har reduceret kundernes kapitalbinding i robotterne. Det er en kæmpe fordel - uanset om man er en lille lokal fodboldklub eller en af de store NFL - eller Premier League-klubber, siger Mikkel Jakobsen, CEO i Turf Tank.  

- Placeringen som en af TIME Magazines special mentions på listen over årets bedste opfindelser er en stor anerkendelse af det hårde arbejde, hele vores team har lagt i at nå hertil.

I selskab med fremtidens virksomheder

Turf Tank har udviklet verdens første selvkørende GPS-styrede opstregningsrobot til sportsbaner og har allerede sat 3000 robotter i arbejde alene på det amerikanske marked.

Robotterne styres med en tablet og har dermed konverteret en ellers gammeldags, manuel arbejdsrutine til en nem og moderne opgave, der er overstået på minutter snarere end timer.

På listen over de bedste opfindelser er der særligt fokus på voksende markeder - eksempelvis sundhedsteknologi, AI og grøn energi. I 20 år har TIME Magazine udfærdiget listen, som bladets journalister fra hele verden har været med til at stykke sammen.

- Vi bliver formentlig aldrig helt færdige med at raffinere vores teknologi, men ikke desto mindre er vi meget stolte over at være placeret i selskab med så mange fremsynede virksomheder i et år, hvor udviklingen af eksempelvis kunstig intelligens for alvor er blevet toneangivende blandt virksomhederne på listen, mener Mikkel Jacobsen.

Andre opfindelser på listen er eksempelvis et toiletsæde, der kan scanne og analysere ens afføring og dermed ens sundhedstilstand, en robot, der kan arbejde som et menneske på et lager, en app til at beregne skattefradrag og et slags termometer til hjemmebrug, der kan måle både temperatur, lytte på lunger, scanne hjertet og iltniveau i blodet.