Kendt influencer åbner op om sin angst: - Jeg troede, jeg var i stykker

Bogen "Sådan har jeg det" er skrevet af syv unge, der vil gøre det normal at tale om de svære ting. Foto: Brian Borch Daugaard

I en ny bog fortæller Sonja Lovdal hudløst ærligt om sin konstante følelse af at være forkert og om diagnosen, der ændrede alt.

Hør mere om Sonja Lovdals kamp for at finde indre ro og acceptere dén, hun er, i ”Indblik” nederst i artiklen eller på TV2 Nord Salto onsdag klokken 19.50.

- Jeg har jo lyst til at sige, at jeg altid har haft det svært.

Som hun sidder dér i stolen, smilende, smuk og med overskud, ligner 28-årige Sonja Lovdal ikke en kvinde med dén fortid, hun giver sig til at beskrive.

- Jeg sidder i bilen sammen med min far – på vej i skole. Jeg er syv-otte år gammel og har ondt i maven, har det dårligt. Jeg var rigtig bange og ked af det – og rigtig panisk. I dag ved jeg, at det var angst.

Den kendte influencer fra Aalborg har kæmpet med sine indre dæmoner lige så længe, hun kan huske.

- Det var hårdt, både for mine forældre og for mig. I en rigtig lang periode følte jeg mig ikke forstået af de voksne, men jeg kunne heller ikke sætte ord på, hvordan jeg havde det, fordi jeg var så lille. Jeg vidste bare, jeg havde ondt i maven, fortæller Sonja Lovdal.

Knuden i maven voksede sig større og større og krævede sine ofre.

Sonja Lovdal befandt sig næsten slet ikke i klasseværelset i 7.-9. klasse, hun droppede ud af sin efterskole, måtte forkorte sit højskoleophold og droppe uddannelsen som journalist.

- Det gjorde enormt ondt, for jeg vil gerne gøre tingene rigtigt og efter bogen, passe ind og være som alle andre. Men det har gjort, at jeg har presset mig selv ud i situationer, jeg slet ikke passede ind i, fordi jeg tænkte, at ”hvis de kan, burde jeg også kunne”, lyder det ærligt fra den 28-årige Sonja Lovdal, der på bare fire år har fået 150.000 følgere på TikTok.

På Instagram følger 17.000 med, når hun ærligt fortæller om sine svære tanker, som stadig dukker op engang imellem. Om følelsen af ikke at være god nok og dens følgesvend - angsten.

Anderledes hjerne

Influenceren stammer fra Aalborg, men bor i dag i København på grund af sit arbejde som content creator – eller influencer, som hun ofte bare Kalder sit levebrød.

I dag er knuden i maven løsnet op. Hun ved, at den især skyldtes ubehandlet ADHD og autisme – diagnoser, hun fik stillet for blot et år siden.

- Det var en kæmpe lettelse, men den kom jo alt for sent. I 27 år havde jeg gået og troet, at det var mig, den var gal med. Og så finder jeg ud af, at det var min hjerne. At den fungerer på en anden måde end andres.

Men Sonja Lovdal ved også, at ungdomslivet er hårdt for alle, diagnoser eller ej. Og derfor har hun skrevet bogen ”Sådan har jeg det” i samarbejde med Psykiatrifonden og seks andre unge.

Her fortæller hun i kapitlet ”Mine bukkede hjørner” om en barndom, hvor hun blev presset ned i en form, hun ikke følte sig hjemme i.

- Da jeg var ung, troede jeg, at jeg var helt forkert – at jeg var i stykker. At jeg var den eneste, der havde det som mig, og jeg manglede ord at sætte på det. Jeg gik virkelig meget med følelsen af at være forkert, og den gik jeg faktisk med virkelig, virkelig, virkelig længe, fortæller Sonja Lovdal.

Dén følelse vil hun gerne lette for andre unge.

- Jeg vil gerne vise andre unge, at det er normalt at have udfordringer, så de har nogen at spejle sig i. Jeg har også oplevet at blive ked af det eller ikke at kunne overskue en ting. Og hvis bare én person ser det og ikke føler sig alene, er det det hele værd, lyder det.

Bogen er en naturlig forlængelse af det indhold, hun laver online, mener Sonja Lovdal.

- Det har været udfordrende og spændende, men også svært, fordi jeg skulle åbne endnu mere op, end jeg er vant til. Men mest af alt har det været helende.

Lytter til sig selv

Influenceren håber på, at bogen kan give andre unge dét, hun selv manglede som ung.

- Jeg ville ønske, at nogen havde set og hørt mig – og grebet mig. Jeg råbte faktisk rigtigt meget op omkring, at noget ikke spillede, men hverken mine forældre, skolelærere, pædagoger eller børnepsykologer vidste, hvad de skulle gøre. Jeg ville bare gerne vide, at det var okay at gøre det på min måde – at jeg hverken var forkert eller alene, siger Sonja Lovdal.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe gratis og anonymt til Psykiatrifondens rådgivning på tlf. 39 25 25 25. Eller chatte med dem på www.psykiatrifonden.dk.

Hun har nu tilgivet sig selv, at hun tænkte anderledes og gjorde tingene anderledes end alle andre.

- Giv dig selv lov til at være på dén måde, du er på, for der er ikke nogen måde, der er forkert. Og det ville jeg bare ønske, jeg havde vidst, fortæller hun.

En erkendelse hun stadig arbejder med.

- Jeg er stadig ved at lære at lytte til mig selv og gøre dét, der er rigtigt for mig og ikke for alle andre.

Bogen "Sådan har jeg det" er udkommet på Forlaget Alvilda.

Hør mere om Sonja Lovdals kamp for at finde indre ro og acceptere dén, hun er, i ”Indblik” nederst i artiklen eller på TV2 Nord Salto onsdag klokken 19.50.


Kaos på motorvej - Steen fik en klump i halsen

Det var en længere strækning, der blev kørt af spøgelsesbilisten på motorvejen.

Onsdag aften bliver en, som Steen Aarup Thomsen ikke lige glemmer.

For her mødte han på motorvej E45 ved Aalborg en spøgelsesbilist.

- Jeg tror lige til at begynde med, at der opstår kø, da bilerne foran mig bremser op og tænder katastrofeblink. Men så kan jeg pludselig skimte, at der er to forlygter i vores vejbane, der peger direkte i min retning, fortæller han og fortsætter:

- Men det skal være løgn, tænker jeg, så jeg stopper op og blinker kraftigt af bilen, og så stopper bilisten helt op og holder stiller. Personen kører derefter skråt ind foran mig og kører ind på rastepladsen ved siden af.

Steen Aarup Thomsen har et kamera i bilen, og derfor har han også en video af sekvensen, som han har delt med Nordjyllands Politi.

I første omgang fik politiet nemlig ikke fundet frem til spøgelsesbilisten trods opkald fra diverse personer, inklusiv Steen Aarup Thomsen. Her kom anmeldelserne fra en strækning mellem Limfjordstunnelen og Svenstrup.

- Man bliver chokeret

Efter bilisten kørte ind på rastepladsen, kørte Steen Aarup Thomsen videre, og det samme gjorde spøgelsesbilisten.

- Bilisten kom ud derfra bag mig og kørte fra ved Aalborg S. På bagkant tænker jeg, hvorfor jeg ikke fulgte med bilen ind på rastepladsen, så jeg kunne have stoppet bilisten. Men man bliver chokeret og forvirret over situationen, fortæller Steen Aarup Thomsen.

På trods af oplevelsen er det ikke noget, der har sat sig i ham.

- Men det er ikke noget, jeg håber at opleve igen. Det giver lige en klump i halsen at opleve, konstaterer han.

Til sidst tilføjer han, at han torsdag morgen har været i kontakt med Nordjyllands Politi, da han kunne se, at politiet ikke havde fået fat på spøgelsesbilisten.

De har nu fået overdraget videoen, hvor TV2 Nord har valgt at sløre nummerpladen.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi, men vagtchefen har på nuværende tidspunkt ingen tilføjelser til sagen.


Kender du trenden? Her kan du hoppe med på bølgen

BMO-bølgen er skyllet ind over Aalborg. Vi har testet, hvor du kan sætte tænderne i den trendy spise.

Man kan finde dem hos rigtig mange bagere og caféer i Aalborg. Sågar hos nogle supermarkeder. Boller med ost - eller BMO, som den simple spise også kaldes.

- VI sælger mange boller. Rigtig, rigtig mange boller. Men vi kalder det altså en bolle med ost, lyder det fra Lene Hyldahl, der er ejer af Behag Din Smag.

Og det genlyder næsten som et ekko, hos de fleste caféejere.

- Det er nok mere i København, at man siger BMO. Vi bruger det ikke. Men vi kan godt mærke, at det er moderne og en bølge, som mange vil være med på. Også i Aalborg, siger Pia Bie, restaurantchef på KaffeFair.

Sådan tester vi:

TV2 Nord har selv udvalgt de besøgte steder. Vi indgår ikke betalte samarbejder og har betalt for maden. Vurderingerne er lavet ud fra principperne om redaktionel frihed.

TV2 Nord er hoppet med på trenden og har smagt på en del af Aalborgs store udvalg af boller med ost.

Ét sted fik næsten omvendt en sand BMO-skeptiker.

Sprød og smagfuld

Hos Behag Din Smag har de et udvalg af forskellige surdejsboller.

Vi smagte bedstsælgeren, som er deres ølands-stykke. Til den fik vi smør og to forskellige slags oste.

Gammel Knas - som er meget populær i Aalborg - og en mildere skiveost.

Selve bollen har en sprød skorpe og den karakteristiske fornemmelse af surdej i krummen. Den er på ingen måde tør, men der er noget gods og smag i brødet, og de mange lufthuller er perfekte til at gemme lidt ekstra smør nede i.

Gammel Knas-osten går godt til det smagfulde brød, men er man mere til en mild ost, kan man også få det.

Alt i alt en virkelig lækker BMO-oplevelse.

Til den anonyme side

Føtex er også hoppet med på BMO-trenden og har lanceret en særlig BMO med en lidt anden ost, end den man ellers kan få.

Men den variant går efter alt at dømme som varmt brød. I hvert fald var den udsolgt allerede lidt over ni en tirsdag formiddag. Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis er gået helt forgæves. For BMO-bollerne var der stadig mange af, og dem kan man altid få smurt med ost og smør.

Selve brødet er til den anonyme side, og sammenlignet med andre boller i byen også en kende tør. Heldigvis var der rigelige mængder smør til at bløde oplevelsen op.

Det er den klart billigste BMO, vi har kunnet finde i byen. Men kvaliteten er også derefter. Ikke en stor smagseksplosion.

BMO - uden smør

Surdejsbageren har selvfølgelig også boller med ost på menukortet. Og her får man altså en bolle med noget gods i. En tyk skorpe og en bolle, der vil noget mere end bare at være et underlag.

De har en slags ost på hylden - Gammel Knas - så er man ikke til den salte ostesmag, så er det ikke stedet. Og så skal man være opmærksom på, at en bolle med ost hos Surdejsbageren ikke kommer med smør, hvis man ikke eksplicit tilkøber det.

Brødet er uden tvivl lækkert, og nok det, som mange gerne vil have i en bolle i dag. Men osteudvalget er begrænset, og for en smørelsker er det ærgerligt at opdage, at smør ikke var en del af pakken.

Skøn smagssammensætning

Hos KaffeFair har de et udvalg af forskellige boller - og det er det eneste sted, vi fandt en udgave med nødder i, som var en rigtig lækker afveksling og passer ekstremt godt til netop en bolle med ost.

Caféen bestræber sig på at have flere oste at vælge i mellem - herunder Gammel Knas og en mere traditional skiveost, som dog stadig har noget smag. Er man til en ost i den anonyme ende, finder man den ikke her.

Er man derimod til en smagfuld ost, så er KaffeFair et godt sted, hvor man kan få lidt smæk på smagen, og så passer deres boller rigtig dejligt til lige præcis smør og ost.

En god oplevelse.

Lækker og lun

Her bliver bollen lunet, og den lidt bløde krumme gør, at tankerne med det samme ledes hen på hjemmebag og en snert af barndommen. Bollen har en god smag og er behagelig og lækker at tygge sig igennem. På ostefronten er der flere muligheder. Blandt andet en mild skiveost - og faktisk gjorde kombinationen af den lune bolle og den milde ost, at en sand BMO-skeptiker var lige ved at overgive sig til konceptet.

Anderledes var det, da skeptikeren satte tænderne i en bid med Gammel Knas, som man selvfølgelig også kan finde hos Søgaard.

Eneste minus er måske bollens størrelse, som er mindre end flere af de andre. Derudover var det en skøn smagsoplevelse for både oste-fornægteren og oste-elskeren.


Hele familien er på scenen: - Det er pissesjovt

Familien Rødbroe på scenen. Fra venstre Frida, Mikas og Lone

I Vendsyssel Teaters 40 års jubilæumsforestilling "HANS" er Lone Rødbroe på scenen med sine to børn Frida og Mikas.

Teaterverdenen er på mange måder én stor familie.

I Vendsyssel Teaters 40 års jubilæumsforestilling "HANS" er det imidlertid mere udtalt end normalt.

Scenen indtages nemlig af den erfarne skuespiller Lone Rødbroe og hendes to børn Frida og Mikas. Sammen fortæller de historien om Vendsyssel Teater.

Vi har jo fulgt Hans igennem hele livet, også fordi vores mor har spillet sammen med ham flere gange

Frida Rødbroe, skuespiller

Lone og Frida som skuespillere og Mikas som musiker.

- Altså det er jo ikke min idé, at jeg skulle have mine børn med på scenen. Det er noget teateret er kommet op med, griner Lone Rødbroe og fortsætter:

- Men når det er sagt, så er det altså pissesjovt og en gammel drøm, som vi har haft i mange år.

Kendte Hans Holtegaard

Forestillingen "HANS" fortæller teaterets historie gennem en lang række nedslag i den folkekære skuespiller Hans Holtegaards lange karriere.

Hans Holtegaard, der døde i 2021, nåede at spille 76 forskellige forestillinger på Vendsyssel Teater, og netop derfor er hans historie på mange måder også teaterets historie, forklarer instruktør Jørgen Bing.

- Hans Holtegaard var den slags skuespiller, hvor der gik mere end 12 på dusinet og for rigtigt mange nordjyder var han "deres" skuespiller. Hans Holtegaard var indbegrebet af en vendelbo, og hvis man fulgte hans karriere, fulgte man automatisk også teaterets historie.

I processen med at skabe forestillingen har Lone og Frida Rødbroe genbesøgt en lang række forestillinger med Hans Holtegaard og kombineret det med interviews med Holtegaards venner og kolleger.

Jørgen Bing er instruktør på "HANS"

Det hele er samlet i en slags collage, hvor Holtegaards og teaterets historier væves ind i hinanden.

- Jeg tror, det er en fordel, at vi kender hinanden så godt. Der er en meget stor fælles referenceramme, forklarer Mikas Bøeg Olesen, som akkompagnerer sin mor og søster, og hans søster bakker ham op.

- Vi har jo fulgt Hans igennem hele livet, også fordi vores mor har spillet sammen med ham flere gange, så jeg tror, det er en stor hjælp, at vi taler samme sprog, kender hinandens styrker og ved, hvad hinanden synes, er sjovt.

Lone Rødbroe (tv.) og datteren, skuespiller Frida Rødbroe på scenen

Jubilæumsforestillingen "HANS" spiller på Vendsyssel Teater fra den 23. November til den 19. December


Lars var aldrig flyttet til Skørping, hvis ikke toget standsede i byen

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Lars Vinter er glad for, at kommunen anbefaler et fortsat IC-stop i Skørping.

Rebild Kommune anbefaler til regionen, at der fortsat skal været et IC-stop i Skørping frem mod 2030. Det vækker begejstring i byen.

- Hvis ikke der havde været en station, så havde vi nok ikke bosat os i Skørping.

Sådan lyder det fra pendler Lars Vinter.

Da han og familien i 2021 flyttede til Skørping, havde de ikke nogen bil. Derfor var de afhængige af især IC-togene i Skørping.

Som det er i dag stopper DSBs Intercity-tog i både Skørping og Støvring flere gange om dagen, og Lars Vinter tager toget flere gange om ugen fra Skørping til Aarhus, hvor han arbejder.

- Det er jo selvfølgelig rigtig dejligt, for så kan man måske også få arbejdet noget i toget, siger han.

Byen har udviklet sig naturligt omkring stationen, og det gør den stadigvæk. Så vi er glade

Per Alstrup, formand, Skørping-Rebild Lokalråd

Derfor er han lettet over, at politikerne i kommunen nu har peget på, at Skørping beholder deres togstop.

- Det er jeg selvfølgelig glad for, at både jeg og de andre medpendlere sydpå stadig har den mulighed, siger Lars Vinter.

Fra nul til et stop

Fra 2026 skal der dog kun være ét togstop mellem Hobro og Aalborg på DSB's landsdækkende IC-togstrækning.

Det har Transportministeriet bestemt for at opnå hurtigere rejsetid mellem de større byer i Danmark.

Det er regionsrådet, der skal tage den endelige beslutning om togstoppet. Det sker 9. december. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Meldingen lød først på, at der ingen stop skulle være overhovedet på strækningen mellem Hobro og Aalborg, men Rebild Kommune har alligevel haft held med at overbevise ministeriet om behovet for et enkelt stop i kommunen.

Derfor har Rebild Kommune økonomiudvalg i dag taget stilling til, hvilken by, der skal beholde sit stop.

- Der er væsentligt flere borgere i Skørping og omkring Skørping, som benytter sig af den her togafgang. Og dermed er der væsentligt flere påstigninger. Og af den årsag er vi et flertal i økonomiudvalget, som har peget på Skørping, lyder det fra Jesper Greth (V), der er borgmester i Rebild Kommune.

Se hele indslaget her.

Det er data for, hvor mange påstigninger ud af regionen de to byer har haft, der har været afgørende for økonomiudvalgets beslutning om at pege på Skørping.

- Jeg er godt klar over, at for mange år siden var Støvring jo også en stationsby, men det er ikke på samme måde, som man ser på det i Skørping. Og jeg tror faktisk, at der er mange af de borgere, som flytter til Skørping, som baserer deres transportmuligheder på blandt andet tog, siger borgmesteren.

Ærgerlig beslutning

Beslutningen vækker onsdag ærgrelse hos lokalrådet i Støvring.

- Jamen det handler jo om den statistik, der egentlig er. Og den siger jo, at der er langt flere i Skørping, der tager med toget, end her i Støvring, siger Mogens Dam Andersen, der er formand for rådet.

Formanden for lokalrådet i Støvring-Sørup Sogn, Mogens Dam Andersen er æergerlig over beslutningen. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Så er det den fornuftige beslutning, der er blevet truffet nu?

- Det kommer an på, om det er data fra 2019, man bruger. Altså for fem år tilbage, der er altså sket utrolig mange ting, også her i Støvring.

Anderledes er tonerne i Skørping Lokalrådet, der er fuldt tilfreds med beslutningen.

- Jamen det understreger bare igen, at vi er en stolt stationsby, som vi har været, siden stationen blev skabt. Byen har udviklet sig naturligt omkring stationen, og det gør den stadigvæk. Så vi er glade, siger Per Alstrup, der er formand for Skørping-Rebild Lokalråd og fortsætter:

- Skørping ligger lige midtvejs Hobro og Aalborg, og det er ganske naturligt, der er her der er stop, det hænger godt sammen - også på den lange bane.

Per Alstrup mener ikke, troen på politikerne havde været intakt, hvis det var faldet ud til fordel for Støvring. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Men intet er afgjort endnu.

Det er Region Nordjylland, der på et møde 9. december skal tage den endelige beslutning om, hvor IC-stoppet frem til 2030 skal være.

- Jamen jeg håber selvfølgelig, at man lytter til kommunens anbefalinger, lyder det fra pendler Lars Vinter.


Mens han kæmpede indenfor, kæmpede hans datter udenfor

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Den tidligere Falckredder havde onsdag foretræde for folketingets beskæftigelsesudvalg.

I 10 år har den tidligere Falckredder Erik Schack, kæmpet for at få den erstatning, han ved en dom har fået tilkendt. Onsdag tog han sagen i egen hånd.

- Jeg kæmper ikke min egen sag. Jeg kæmper for alle reddere og politifolk i Danmark.

Sådan lød det onsdag fra den tidligere Falckredder Erik Schack.

Flankeret af sin datter og sin fagforening, tog Erik Schack onsdag plads foran folketingets beskæftigelsesudvalg.

For det er efterhånden 10 år siden, at en arbejdsulykke invaliderede den nu tidligere Falckredder, da han i forbindelse med en redningsaktion på havnen i Strandby, indåndede svovlbrintedampe.

En ulykke, der har efterladt ham hjerneskadet, halvsidig lammet og plaget af daglige smerter. 

Siden blev han tilkendt erstatning, men har i årevis kæmpet med både myndigheder og forsikringsselskab for at få erstatningen udbetalt. Og sagen er langt fra slut endnu.

Stævnede Ankestyrelsen

Erik Schack vandt ellers allerede sin arbejdsskadesag i Vestre Landsret i 2021, men nu har Tryg stævnet Ankestyrelsen, og dermed ser det ud til, at han endnu må vente fire år på at få sin sag afgjort.

- Vi håber selvfølgelig politikerne vil lytte til de forslag, vi kommer med. Og så håber vi dermed, at vi får plantet det første frø til, at der kan ske en ændring, siger Per Kjeldsen, der er formand for 3F Midtvendsyssel, der igennem hele forløbet har støttet Erik Schack i kampen for erstatning.

Se hele indslaget her.

Og står det til et nordjysk medlem af beskæftigelsesudvalget, er det på tide at give lovgivningen på området et gennemgribende eftersyn, så andre ikke ender i samme situation som Erik Schack.

- Jeg tror jo desværre ikke, at vi når at ændre lovgivningen i forhold til Eriks sag. Men Erik er jo et stort menneske, og han siger, at det gælder jo også fremtidige reddere, der står i samme situation som ham, siger Bjarne Laustsen (S).

Hvem passer på os?

Og mens Erik Schack talte sin sag indenfor på Christiansborg, demonstrerede flere af hans tidligere kollegaer udenfor i sympati.

Caroline Schack er også blevet Falck-redder. Foto: TV2 Nord

Blandt dem Erik Schacks datter, som er gået i sin fars fodspor.

- Hvis ikke min far vinder den sag, så stiller det os alle dårligt. Alle os, der arbejder i beredskabet, og som hver dag kører ud for at hjælpe andre. Altså hvem passer på os, hvis vi selv kommer til skade? Det er jo det store spørgsmål, siger Caroline Schack og fortsætter:

- Og lige nu er svaret i al fald, at det er der ikke nogen, der gør.

Og selvom det på ingen måde betyder, at Erik Schacks udfordringer er forbi, har det ifølge den tidligere redder været hele turen værd.

- Jeg er meget positivt indstillet overfor beskæftigelsesudvalget, som af flere synliggjorde, at de ville drøfte det her for at sikre fremtiden.