Nordjyde fik lavet populært indgreb: - Jeg skyder stadig, bare med løst krudt
Foto: (Privatfoto)
38-årige Rasmus Lund arbejder til dagligt som journalist.
50 procent flere mænd mellem 30 og 34 år blev steriliseret i 2023 sammenlignet med ti år tidligere.
Da han trak bukserne ned, blev han nervøs.
38-årige Rasmus Lund havde ellers på ingen måde tvivlet.
Han og konen havde fået de tre børn, de ønskede sig. Hustruen havde i årevis været på hormonprævention. Nu måtte det være hans tur til at beskytte dem mod uønsket graviditet.
Men da han lagde sig op på briksen hos speciallægen for at blive steriliseret, dukkede de velkendte bekymringer alligevel op.
For ville han stadig føle sig som "en rigtig mand", hvis han var en steriliseret én af slagsen?
Det har nemlig altid været en kæphest for den 38-årige journalist fra Hjørring, at ingen skulle røre hans pung. For der sidder manddommen – det allerhelligste, siger han.
- I mit hoved var en rigtig mand én, der kunne lave en masse børn, og det kunne jeg jo så ikke længere, siger han.
Men Rasmus Lund bed tænderne sammen, og selvom indgrebet føltes som "en bold, der blev skudt lige i pungen", så var det 15 minutter, der har fået stor betydning.
En ren "win-win" situation, faktisk, siger Rasmus Lund, da TV 2 Echo møder ham for tale om, da han i sommeren 2022 blev steriliseret, og hvad den beslutning har betydet for ham.
Og selvom samtalen kommer ind på noget, der kan virke meget privat, insisterer han på, at den skal tages. For måske kan andre mænd blive inspireret af at høre hans historie.
- Det her er mit bidrag i samtalen om prævention og ansvarlighed, siger han.
Flere mænd bliver steriliseret
Selvom det for Rasmus Lund ikke var helt uden svie og ubehag at modtage et par snit på pungen og et klip i sædlederen, så får flere mænd i disse år foretaget en sterilisation – også kaldet vasektomi.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser en stigning i antallet af mandlig sterilisation på cirka 16 procent over de seneste 10 år – fra 3405 patienter i 2013 til 3944 i 2023.
Man skal være helt sikker på, at ens verden ikke ændrer sig (...)
Maria Krüger, praktiserende læge
For mænd i alderen 30-34 år er mandlige sterilisationer steget med over 50 procent fra 2013 til 2023 – mens det stadig er mændene mellem 35 og 44 år, der udgør den største andel. Bare i Region Syddanmark forventer man, at antallet af sterilisationer vil nå cirka 2000 i år.
I praktiserende læge Maria Krügers klinik på Frederiksberg er det ofte mænd i samme situation som Rasmus, der henvender sig for at få en henvisning til en sterilisation.
- Vi oplever flere mænd, der kommer ind her. Primært familiefædre, der ikke skal have flere børn, siger Maria Krüger, der, udover sit arbejde som praktiserende læge, også er medicinordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin.
Kendetegnende for mændene i hendes klinik er, at de har gjort deres research og har besluttet sig, inden de søger lægens vurdering.
Alligevel har hun altid en længere snak med mændene om, at der stadig er en procents risiko for, at indgrebet mislykkes og ikke medfører infertilitet, samt at indgrebet i sjældne tilfælde kan føre til infektioner og blødninger.
Hvad er sterilisation?
- Sterilisation er en præventionsmetode, som mænd og kvinder kan anvende for at undgå graviditet, men beskytter ikke mod sexsygdomme.
- Præventionsmetoden er 99 procent sikker, så du vil i langt de fleste tilfælde ikke kunne gøre nogen gravide eller selv blive gravid, hvis du får foretaget en sterilisation.
- Enhver, der er fyldt 18 år, har ret til at blive steriliseret, men er man under 25 år, skal der gå seks måneder, efter man har fremsat sit ønske til lægen, før indgrebet udføres.
- Sterilisation er gratis, da indgrebet bliver betalt af den offentlige sygesikring.
- En sterilisation for en kvinder er et stort indgreb med fuld bedøvelse og indebærer, at kvinden bliver opereret, så æggenes vej gennem æggelederen afbrydes. Dermed kan sædceller og æg ikke mødes, og kvinden kan ikke blive gravid. Æggelederen lukkes ved, at der sættes en klips eller ring på.
- Ved sterilisation af mænd fjernes et lille stykke af sædlederne, så sædcellerne ikke kan passere ud gennem penis.
- Selv om du bliver steriliseret, vil du stadig få udløsning, og du vil få de samme orgasmer. Der strømmer næsten lige så meget sædvæske ud, som før du blev steriliseret, men der er bare ingen sædceller i. Din hormonproduktion er også uændret, og du vil have samme lyst til sex som før.
- Sterilisation af en kvinde virker med det samme efter indgrebet. For mænd virker det først tre måneder efter indgrebet.
Vigtigst af alt skal det gøres klart, at sterilisationen som udgangspunkt ikke kan trækkes tilbage.
- Så man skal være helt sikker på, at ens verden ikke ændrer sig, og man om ti år får en ny partner og alligevel ønsker sig børn, siger Maria Krüger.
Mikkel Fode er overlæge på Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og laver rutinemæssigt operationer på mænd, der har fortrudt steriliseringen.
I nogle tilfælde kan det godt lade sig gøre at sy sædlederen sammen igen, men det er en indgribende operation, der tager flere timer med fuld bedøvelse.
Vi skal ikke tænke på hverken hormoner og kondomer. Det spiller bare
Rasmus Lund, journalist
Når han hører, at flere mænd mellem 30-34 år i dag bliver steriliseret, forventer han også, at han i løbet af de næste par år skal operere flere.
- Det vil være en helt naturlig konsekvens. For jo yngre man er, når man bliver steriliseret, jo større er risikoen for, at livet ændrer sig, og man fortryder det igen, siger Mikkel Fode.
Læge: Skal være en egoistisk beslutning
Nordjyske Rasmus Lund ikke et sekund i tvivl om, at han har truffet den rigtige beslutning ved at blive steriliseret.
I dag har hans syn ændret sig i forhold til, hvad det vil sige at være en rigtig mand.
- For mig er en rigtig mand én, der passer på sin familie. Og det føler jeg, at jeg har gjort med denne beslutning, siger han.
Det har især vejet tungt for beslutningen, at hans kone, efter næsten 15 år på p-piller, nu kan smide hormonpræparatet og de potentielle bivirkninger i skraldespanden.
- Men det skal heller ikke lyde, som om at jeg sætter mig op på min høje hest og siger "tag mig, skån min kvinde", siger han.
For helt grundlæggende giver sterilisationen bare bedst mening og er mest praktisk for parret, når de er sikre på, at de ikke skal have flere børn.
- Vi skal ikke tænke på hverken hormoner og kondomer. Det spiller bare, siger han.
Netop hormonerne og de potentielle bivirkninger fylder for danske kvinder, når de skal vælge prævention og beskytte sig mod graviditeter.
Fakta om kræftundersøgelse
Et dansk studie fra Center fra Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse viser, at hormonspiraler under navnet Mirena med høj dosis – ligesom p-piller – giver en let forøget risiko for at udvikle brystkræft hos kvinder mellem 15 og 49 år. Det er set i forhold til de kvinder, der ikke har brugt nogle af de to grupper af hormonel prævention.
Konkret viser det, at ud af 10.000 kvinder, der havde en hormonspiral i fem år, vil 14 flere have fået brystkræft.
Så hver gang 714 kvinder i 5 år har gået med en hormonspiral, vil 1 kvinde have udviklet brystkræft på grund af hormonspiralen. Og risikoen forøges jo ældre kvinderne er, når de bruger spiralen.
Ifølge forskerne er risikoen for brystkræft hos unge kvinder "meget, meget, meget lille", og dermed ikke noget kvinder under 30 år skal bekymre sig om. Det er først i 30’erne og 40’erne, at risiko for brystkræft findes.
Du kan læse mere om resultaterne her.
Om studiet:
I alt blev 157.190 kvinder fulgt i undersøgelsen – det gælder 78.595 kvinder, som primært brugte højdosis-hormonspiralen, og et tilsvarende antal personer, som ikke brugte hormonspiral.
Kvinderne var i alderen 15 til 49 år – hovedparten omkring 38 år – og blev fulgt i op til 15 år.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse.
Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Echo, der kortlægger kvinders generelle holdninger til og bekymringer om hormonprævention.
Her svarede 46 procent af de adspurgte kvinder mellem 18 og 40 år, at de generelt har en "negativ" eller "meget negativ" opfattelse af hormonprævention.
Af alle adspurgte kvinder, der ikke bruger minipiller, p-piller eller hormonspiral, svarede 23 procent, at et af deres foretrukne præventionsmidler ville være sterilisation, hvis de skulle vælge i dag. Det fremgår ikke af spørgsmål, om det var sterilisation af en selv eller af ens partner.
Fakta om undersøgelse
I en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Echo, undersøges kvinders brug af og holdning til hormonprævention.
Undersøgelsen er gennemført mellem 13. og 17. januar 2025 som en web-måling. Målgruppen er kvinder i alderen 18-40 år. 509 respondenter har medvirket i den repræsentative undersøgelse.
I undersøgelsen svarer 46 procent af kvinderne, at de generelt har en "negativ" eller "meget negativ" opfattelse af hormonprævention. Blandt de adspurgte 18-29 årige er det 49 procent, der har en generel “negativ” eller “meget negativ” opfattelse af hormonprævention.
Når adspurgt i “hvor høj grad” eventuelle bivirkninger ved hormonprævention bekymrer dem, der bruger de mest anvendte hormonpræventionsformer; minipiller, p-piller eller hormonspiral. Så svarer 60 procent, at det gør det “i meget høj grad”, “i høj grad” eller i “nogen grad”.
Af alle adspurgte 18-40 årige, der angiver, at de ikke bruger hormonprævention, svarer 27 procent, at de “på et tidspunkt” har brugt hormonprævention, men er stoppet på grund af bivirkninger.
Af de adspurgte 18-29 årige, der angiver, at de i dag er på enten mini-piller, p-piller eller hormonspiral, svarer 43 procent ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at de overvejer at stoppe med at bruge hormonprævention pga. bekymringer for mulige bivirkninger.
39 procent af de adspurgte 18-40 årige, der bruger hormonprævention, er “helt enige” eller “overvejende enige” i, at de overvejer at stoppe med at bruge hormonprævention på grund af bekymringer for mulige bivirkninger. 49 procent overvejer det ikke.
41 procent af alle adspurgte svarer, at de “i meget høj grad” eller i “høj grad” en gang imellem taler med deres venner eller fortrolige om bivirkninger ved hormonprævention. 57 procent af alle adspurgte har talt med deres læge om det.
Nye tal fra Apotekerforeningen:
De første ti måneder af 2024 faldt salget af hormonspiraler på landets apoteker med 16 procent sammenlignet med de samme måneder året før. Det viser nye tal, som TV 2 Echo har søgt hos Apotekterforeningen.
Derudover ses der et ekstra dyk i forbruget i november og december 2024 på 26 procent lavere, end samme måneder i 2023. Samme tendens kan ses i, at apotekterne i 2024 indkøbte 17 procent færre hormonspiraler sammenlignet med 2020.
Kilder: Apotekterforeningen og Megafon
Overlæge Mikkel Fode ser stigningen i antallet af sterilisationer som et udtryk for, at flere par de seneste år er begyndt at se prævention som et større fælles ansvar. Særligt hvis man har fået de børn, man ønsker.
- Og det er jo enormt positivt for både kvinder og mænd, mener Mikkel Fode.
Praktiserende læge Maria Krüger oplever ikke, at mændene i hendes klinik har gjort sig tanker om, at de, ved at blive steriliseret, samtidigt kan skåne kvinderne for hormonerne i deres prævention.
Det er i høj grad et ønske om at have mere kontrol over sit eget liv og ikke risikere at sætte flere børn i verden, der er mændenes motivation, siger hun.
- Det er så afgørende en beslutning at blive steriliseret, så det er ikke noget man bare lige gør i en periode for at aflaste kvinden. Derfor skal det også være en egoistisk beslutning, siger hun.
Fakta om hormonspiral
Hormonspiral indeholder hormonet gestagen.
Hormonspiral er en meget sikker prævention. Kan sidde i op til otte år.
Der findes tre spiraler med forskellig mængde hormoner: Jaydess (13,5 mg), Kyleena (19,5 mg) og Mirena (52 mg).
Hormonspiral kan også bruges til at mindske blødningsmængde og smerter ved menstruation. Andre fordeler tæller, at spiralen ikke øger risikoen for blodpropper som ved p-piller.
Af ulemper og bivirkninger kan nævnes: uregelmæssige blødninger, smerte i ryg og underliv, brystspænding, hovedpine, uren hud, depression og påvirket humør, men disse bivirkninger er sjældnere end ved f.eks. p-piller, idet hormonmængden er meget mindre
Du kan få mere viden om alle former for prævention her.
Kilde: Patienthåndbogen/Sundhed.dk
Fodboldspiller var inspirationen
Det var fra uventet kant, at Rasmus Lund første gang fik øjnene op for sterilisation.
Nogle år før sterilisationen havde han talt med en kollega og tidligere fodboldspiller, der lagde en pude på stolen, inden han satte sig.
Han havde lige "fået snittet" og skulle have noget blødt at sidde på, forklarede han.
- Og så sad vi bare der to mænd, én pude og talte om sterilisation, siger Rasmus Lund.
Det var første gang, Rasmus Lund havde hørt mænd tale om sterilisation.
Og det gjorde stort indtryk.
Det var en del af årsagen til, at han selv blev steriliseret, og så har det givet ham modet til at tale åbent om det med andre mænd.
- Det kan jo være, at der sidder nogle mænd derude og ikke engang ved, at det her er en mulighed, og så kan jeg jo fortælle, at det er det, og at det fungerer rigtigt godt for os.
Alle hans egne bekymringer er i hvert fald fuldstændig forsvundet i dag.
Han har ingen smerter, samlivet fungerer, som det plejer, og mandigheden er intakt.
- Den eneste forskel er, at jeg nu bare skyder med løst krudt, men jeg skyder stadig, siger han.