Nordjyde fik lavet populært indgreb: - Jeg skyder stadig, bare med løst krudt

Foto: (Privatfoto)

38-årige Rasmus Lund arbejder til dagligt som journalist.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

50 procent flere mænd mellem 30 og 34 år blev steriliseret i 2023 sammenlignet med ti år tidligere.

Da han trak bukserne ned, blev han nervøs.

38-årige Rasmus Lund havde ellers på ingen måde tvivlet.

Han og konen havde fået de tre børn, de ønskede sig. Hustruen havde i årevis været på hormonprævention. Nu måtte det være hans tur til at beskytte dem mod uønsket graviditet.

Men da han lagde sig op på briksen hos speciallægen for at blive steriliseret, dukkede de velkendte bekymringer alligevel op.

Da Rasmus Lund og konen havde fået tre børn, var de sikre på, at de ikke skulle have flere, og så begyndte de at tale om præventionsmuligheder. Foto: TV2 Echo

For ville han stadig føle sig som "en rigtig mand", hvis han var en steriliseret én af slagsen?

Det har nemlig altid været en kæphest for den 38-årige journalist fra Hjørring, at ingen skulle røre hans pung. For der sidder manddommen – det allerhelligste, siger han.

- I mit hoved var en rigtig mand én, der kunne lave en masse børn, og det kunne jeg jo så ikke længere, siger han.

Men Rasmus Lund bed tænderne sammen, og selvom indgrebet føltes som "en bold, der blev skudt lige i pungen", så var det 15 minutter, der har fået stor betydning.

Rasmus Lund er far til børn på ni, syv og tre år. Foto: TV2 Echo

En ren "win-win" situation, faktisk, siger Rasmus Lund, da TV 2 Echo møder ham for tale om, da han i sommeren 2022 blev steriliseret, og hvad den beslutning har betydet for ham.

Og selvom samtalen kommer ind på noget, der kan virke meget privat, insisterer han på, at den skal tages. For måske kan andre mænd blive inspireret af at høre hans historie.

- Det her er mit bidrag i samtalen om prævention og ansvarlighed, siger han.

Flere mænd bliver steriliseret

Selvom det for Rasmus Lund ikke var helt uden svie og ubehag at modtage et par snit på pungen og et klip i sædlederen, så får flere mænd i disse år foretaget en sterilisation – også kaldet vasektomi.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser en stigning i antallet af mandlig sterilisation på cirka 16 procent over de seneste 10 år – fra 3405 patienter i 2013 til 3944 i 2023.

Man skal være helt sikker på, at ens verden ikke ændrer sig (...)

Maria Krüger, praktiserende læge

For mænd i alderen 30-34 år er mandlige sterilisationer steget med over 50 procent fra 2013 til 2023 – mens det stadig er mændene mellem 35 og 44 år, der udgør den største andel. Bare i Region Syddanmark forventer man, at antallet af sterilisationer vil nå cirka 2000 i år.

I praktiserende læge Maria Krügers klinik på Frederiksberg er det ofte mænd i samme situation som Rasmus, der henvender sig for at få en henvisning til en sterilisation.

Maria Krüger er uddannet læge fra Københavns Universitet og Medicinordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin. Foto: DSAM

- Vi oplever flere mænd, der kommer ind her. Primært familiefædre, der ikke skal have flere børn, siger Maria Krüger, der, udover sit arbejde som praktiserende læge, også er medicinordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Kendetegnende for mændene i hendes klinik er, at de har gjort deres research og har besluttet sig, inden de søger lægens vurdering.

Alligevel har hun altid en længere snak med mændene om, at der stadig er en procents risiko for, at indgrebet mislykkes og ikke medfører infertilitet, samt at indgrebet i sjældne tilfælde kan føre til infektioner og blødninger.

Hvad er sterilisation?

- Sterilisation er en præventionsmetode, som mænd og kvinder kan anvende for at undgå graviditet, men beskytter ikke mod sexsygdomme.

- Præventionsmetoden er 99 procent sikker, så du vil i langt de fleste tilfælde ikke kunne gøre nogen gravide eller selv blive gravid, hvis du får foretaget en sterilisation.

- Enhver, der er fyldt 18 år, har ret til at blive steriliseret, men er man under 25 år, skal der gå seks måneder, efter man har fremsat sit ønske til lægen, før indgrebet udføres.

- Sterilisation er gratis, da indgrebet bliver betalt af den offentlige sygesikring.

- En sterilisation for en kvinder er et stort indgreb med fuld bedøvelse og indebærer, at kvinden bliver opereret, så æggenes vej gennem æggelederen afbrydes. Dermed kan sædceller og æg ikke mødes, og kvinden kan ikke blive gravid. Æggelederen lukkes ved, at der sættes en klips eller ring på.

- Ved sterilisation af mænd fjernes et lille stykke af sædlederne, så sædcellerne ikke kan passere ud gennem penis.

- Selv om du bliver steriliseret, vil du stadig få udløsning, og du vil få de samme orgasmer. Der strømmer næsten lige så meget sædvæske ud, som før du blev steriliseret, men der er bare ingen sædceller i. Din hormonproduktion er også uændret, og du vil have samme lyst til sex som før.

- Sterilisation af en kvinde virker med det samme efter indgrebet. For mænd virker det først tre måneder efter indgrebet.

Kilde: Sex & Samfund 

Vigtigst af alt skal det gøres klart, at sterilisationen som udgangspunkt ikke kan trækkes tilbage.

- Så man skal være helt sikker på, at ens verden ikke ændrer sig, og man om ti år får en ny partner og alligevel ønsker sig børn, siger Maria Krüger.

Mikkel Fode er overlæge på Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og laver rutinemæssigt operationer på mænd, der har fortrudt steriliseringen.

I nogle tilfælde kan det godt lade sig gøre at sy sædlederen sammen igen, men det er en indgribende operation, der tager flere timer med fuld bedøvelse.

Vi skal ikke tænke på hverken hormoner og kondomer. Det spiller bare

Rasmus Lund, journalist

Når han hører, at flere mænd mellem 30-34 år i dag bliver steriliseret, forventer han også, at han i løbet af de næste par år skal operere flere.

- Det vil være en helt naturlig konsekvens. For jo yngre man er, når man bliver steriliseret, jo større er risikoen for, at livet ændrer sig, og man fortryder det igen, siger Mikkel Fode.

Læge: Skal være en egoistisk beslutning

Nordjyske Rasmus Lund ikke et sekund i tvivl om, at han har truffet den rigtige beslutning ved at blive steriliseret.

I dag har hans syn ændret sig i forhold til, hvad det vil sige at være en rigtig mand.

- For mig er en rigtig mand én, der passer på sin familie. Og det føler jeg, at jeg har gjort med denne beslutning, siger han.

Det har især vejet tungt for beslutningen, at hans kone, efter næsten 15 år på p-piller, nu kan smide hormonpræparatet og de potentielle bivirkninger i skraldespanden.

- Men det skal heller ikke lyde, som om at jeg sætter mig op på min høje hest og siger "tag mig, skån min kvinde", siger han.

Rasmus Lund har valgt at blive steriliseret for at tage sig af sin familie. Foto: (Privatfoto)

For helt grundlæggende giver sterilisationen bare bedst mening og er mest praktisk for parret, når de er sikre på, at de ikke skal have flere børn.

- Vi skal ikke tænke på hverken hormoner og kondomer. Det spiller bare, siger han.

Netop hormonerne og de potentielle bivirkninger fylder for danske kvinder, når de skal vælge prævention og beskytte sig mod graviditeter.

Fakta om kræftundersøgelse

  • Et dansk studie fra Center fra Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse viser, at hormonspiraler under navnet Mirena med høj dosis – ligesom p-piller – giver en let forøget risiko for at udvikle brystkræft hos kvinder mellem 15 og 49 år. Det er set i forhold til de kvinder, der ikke har brugt nogle af de to grupper af hormonel prævention.

  • Konkret viser det, at ud af 10.000 kvinder, der havde en hormonspiral i fem år, vil 14 flere have fået brystkræft.

  • Så hver gang 714 kvinder i 5 år har gået med en hormonspiral, vil 1 kvinde have udviklet brystkræft på grund af hormonspiralen. Og risikoen forøges jo ældre kvinderne er, når de bruger spiralen.

  • Ifølge forskerne er risikoen for brystkræft hos unge kvinder "meget, meget, meget lille", og dermed ikke noget kvinder under 30 år skal bekymre sig om. Det er først i 30’erne og 40’erne, at risiko for brystkræft findes.

Du kan læse mere om resultaterne her.

Om studiet: 

  • I alt blev 157.190 kvinder fulgt i undersøgelsen – det gælder 78.595 kvinder, som primært brugte højdosis-hormonspiralen, og et tilsvarende antal personer, som ikke brugte hormonspiral.

  • Kvinderne var i alderen 15 til 49 år – hovedparten omkring 38 år – og blev fulgt i op til 15 år.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Echo, der kortlægger kvinders generelle holdninger til og bekymringer om hormonprævention.

Her svarede 46 procent af de adspurgte kvinder mellem 18 og 40 år, at de generelt har en "negativ" eller "meget negativ" opfattelse af hormonprævention.

Af alle adspurgte kvinder, der ikke bruger minipiller, p-piller eller hormonspiral, svarede 23 procent, at et af deres foretrukne præventionsmidler ville være sterilisation, hvis de skulle vælge i dag. Det fremgår ikke af spørgsmål, om det var sterilisation af en selv eller af ens partner.

Fakta om undersøgelse

I en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Echo, undersøges kvinders brug af og holdning til hormonprævention.

Undersøgelsen er gennemført mellem 13. og 17. januar 2025 som en web-måling. Målgruppen er kvinder i alderen 18-40 år. 509 respondenter har medvirket i den repræsentative undersøgelse.

  • I undersøgelsen svarer 46 procent af kvinderne, at de generelt har en "negativ" eller "meget negativ" opfattelse af hormonprævention. Blandt de adspurgte 18-29 årige er det 49 procent, der har en generel “negativ” eller “meget negativ” opfattelse af hormonprævention.

  • Når adspurgt i “hvor høj grad” eventuelle bivirkninger ved hormonprævention bekymrer dem, der bruger de mest anvendte hormonpræventionsformer; minipiller, p-piller eller hormonspiral. Så svarer 60 procent, at det gør det “i meget høj grad”, “i høj grad” eller i “nogen grad”.

  • Af alle adspurgte 18-40 årige, der angiver, at de ikke bruger hormonprævention, svarer 27 procent, at de “på et tidspunkt” har brugt hormonprævention, men er stoppet på grund af bivirkninger.

  • Af de adspurgte 18-29 årige, der angiver, at de i dag er på enten mini-piller, p-piller eller hormonspiral, svarer 43 procent ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at de overvejer at stoppe med at bruge hormonprævention pga. bekymringer for mulige bivirkninger.

  • 39 procent af de adspurgte 18-40 årige, der bruger hormonprævention, er “helt enige” eller “overvejende enige” i, at de overvejer at stoppe med at bruge hormonprævention på grund af bekymringer for mulige bivirkninger. 49 procent overvejer det ikke.

  • 41 procent af alle adspurgte svarer, at de “i meget høj grad” eller i “høj grad” en gang imellem taler med deres venner eller fortrolige om bivirkninger ved hormonprævention. 57 procent af alle adspurgte har talt med deres læge om det.

Nye tal fra Apotekerforeningen:

  • De første ti måneder af 2024 faldt salget af hormonspiraler på landets apoteker med 16 procent sammenlignet med de samme måneder året før. Det viser nye tal, som TV 2 Echo har søgt hos Apotekterforeningen.

  • Derudover ses der et ekstra dyk i forbruget i november og december 2024 på 26 procent lavere, end samme måneder i 2023. Samme tendens kan ses i, at apotekterne i 2024 indkøbte 17 procent færre hormonspiraler sammenlignet med 2020.

Kilder: Apotekterforeningen og Megafon

Overlæge Mikkel Fode ser stigningen i antallet af sterilisationer som et udtryk for, at flere par de seneste år er begyndt at se prævention som et større fælles ansvar. Særligt hvis man har fået de børn, man ønsker.

- Og det er jo enormt positivt for både kvinder og mænd, mener Mikkel Fode.

Praktiserende læge Maria Krüger oplever ikke, at mændene i hendes klinik har gjort sig tanker om, at de, ved at blive steriliseret, samtidigt kan skåne kvinderne for hormonerne i deres prævention.

Det er i høj grad et ønske om at have mere kontrol over sit eget liv og ikke risikere at sætte flere børn i verden, der er mændenes motivation, siger hun.

- Det er så afgørende en beslutning at blive steriliseret, så det er ikke noget man bare lige gør i en periode for at aflaste kvinden. Derfor skal det også være en egoistisk beslutning, siger hun.

Fakta om hormonspiral

  • Hormonspiral indeholder hormonet gestagen.

  • Hormonspiral er en meget sikker prævention. Kan sidde i op til otte år.

  • Der findes tre spiraler med forskellig mængde hormoner: Jaydess (13,5 mg), Kyleena (19,5 mg) og Mirena (52 mg).

  • Hormonspiral kan også bruges til at mindske blødningsmængde og smerter ved menstruation. Andre fordeler tæller, at spiralen ikke øger risikoen for blodpropper som ved p-piller.

  • Af ulemper og bivirkninger kan nævnes: uregelmæssige blødninger, smerte i ryg og underliv, brystspænding, hovedpine, uren hud, depression og påvirket humør, men disse bivirkninger er sjældnere end ved f.eks. p-piller, idet hormonmængden er meget mindre

Du kan få mere viden om alle former for prævention her.

Kilde: Patienthåndbogen/Sundhed.dk

Fodboldspiller var inspirationen

Det var fra uventet kant, at Rasmus Lund første gang fik øjnene op for sterilisation.

Nogle år før sterilisationen havde han talt med en kollega og tidligere fodboldspiller, der lagde en pude på stolen, inden han satte sig.

Han havde lige "fået snittet" og skulle have noget blødt at sidde på, forklarede han.

- Og så sad vi bare der to mænd, én pude og talte om sterilisation, siger Rasmus Lund.

Rasmus Lund og familien bor i Nordjylland. Foto: (Privatfoto)

Det var første gang, Rasmus Lund havde hørt mænd tale om sterilisation.

Og det gjorde stort indtryk.

Det var en del af årsagen til, at han selv blev steriliseret, og så har det givet ham modet til at tale åbent om det med andre mænd.

- Det kan jo være, at der sidder nogle mænd derude og ikke engang ved, at det her er en mulighed, og så kan jeg jo fortælle, at det er det, og at det fungerer rigtigt godt for os.

Alle hans egne bekymringer er i hvert fald fuldstændig forsvundet i dag.

Han har ingen smerter, samlivet fungerer, som det plejer, og mandigheden er intakt.

- Den eneste forskel er, at jeg nu bare skyder med løst krudt, men jeg skyder stadig, siger han.


Hjalte blev prøvekanin for kunstig intelligens på hospitalet: - Jeg stoler på det

Foto: Caroline Monin / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Region Nordjylland får ni nye AI-værktøjer på hospitalerne. Hjalte Lillevik Frost fik lov til at prøve én af dem.

Det bimler og bamler.

Lyden stammer fra en tablet, der er koblet til Hjalte Lillevik Frost brystkasse.

Fem små klistermærker er sat på ham, og sygepersonalet kan nu overvåge, hvordan han har det.

- Det er helt vildt spændende, siger han, mens han ligger på sygesengen.

Hjalte Lillevik Frost er egentlig slet ikke syg. Han er bare prøvekanin for ét af de ni nye AI-værktøjer, Region Nordjylland snart tager i brug på hospitalerne.

Det konkrete værktøj, der er koblet til Hjalte, består af et system, der fremover vil sikre bedre patientpleje. Det gør nemlig, at sygepersonalet ikke behøver at overvåge en patient alle døgnets timer.

Gennem denne kunstige intelligens vil de få besked på en tablet, så snart der sker ændringer i Hjaltes vitale data.

Og det kommer i fremtiden til at gøre en stor forskel for både patienter og personale.

- Der kommer flere ældre, flere kronikere og flere syge mennesker generelt. Vi kommer til at mangle arbejdskraft. Så vi bliver nødt til at gøre noget andet, end vi plejer. Og her er AI bare en vigtig del af løsningen, lyder det fra Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl.

Bedre diagnostik af prostata

Alt det kan kun lade sig gøre, fordi Region Nordjylland har indgået et samarbejde med Melsen Fonden.

Fonden har doneret 26 millioner kroner til netop kunstig intelligens-satsningen, og det betyder, at regionen de næste fire år kommer til at implementere ni nye løsninger på hospitalerne.

- Vi er nødt til at tænke smartere og arbejde mere effektivt i sundhedsvæsenet for at løse de udfordringer, vi står overfor. Kunstig intelligens bliver en god hjælper til at gøre arbejdet nemmere for vores dygtige personale i hverdagen.

De ni nye værktøjer kan bruges indenfor diagnostik, kræftområdet og patientpleje.

Helt konkret kan nogle af AI-løsningerne bruges til blandt andet at sikre en bedre diagnostik af prostata, hurtigere vurdering af øjensygdomme og bedre og hurtigere screening af brystkræft.

Men det er ikke første gang, det nordjyske sundhedspersonale stifter bekendtskab med brugen af kunstig intelligens.

Region Nordjylland bruger allerede kunstig intelligens til at undersøge scanningsbilleder fra skaderøngten. Og med fondens donation kan det arbejde nu fortsætte.

- Vi er taknemmelige for, at Melsen Fonden hjælper os med at sætte skub i udvikling og brugen af kunstig intelligens på vores hospitaler. Det er vi nødt til for at være foran, lyder det fra Mads Duedahl.

Det er til gengæld første gang, forsøgskaninen Hjalte Lillevik Frost har haft kunstig intelligens koblet til sin krop. Og selvom han er overrasket over, hvad der kan lade sig gøre, er han ikke skræmt.

- Jeg stoler 100 procent på det her. Det er fremtiden, siger han.


Kræftramte Pernille mister sygedagpenge: - Simpelthen katastrofalt

Foto: Grafik: Mie Leonora Heiberg, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Alle oplysninger er ikke taget med i afgørelsen om at sende kræftramte Pernille Olsen i jobafklaring, mener viceborgmester i Brønderslev Kommune.

'Juristeri' og 'ikke rimeligt'.

Pernille Olsens kamp mod systemet er faldet 2. viceborgmester i Brønderslev Kommune, Bettina Bøcker Kjeldsen (S), for brystet.

Det sker, efter TV2 Nord onsdag kunne fortælle, hvordan Pernille Olsen, som er i behandling for akut leukæmi, mister sine sygedagpenge og skal i jobafklaring. Det sker på trods af, at hun har et job som sygeplejerske og en arbejdsgiver, der venter på hende efter endt kræftforløb.

- Det, synes jeg, simpelthen ikke er rimeligt. Det er simpelthen så katastrofalt, at man går ind og kigger på økonomien frem for at kigge på menneske, siger Bettina Bøcker Kjeldsen og fortsætter:

- Den afgørelse skal omstødes, så Pernille kan fastholdes i, at hun har det her job, og hun kan bruge sine ressourcer og kræfter på netop at blive rask, så hun ikke skal tænke på alt muligt andet.

Ikke alt er med

Pernilles læge på Aarhus Universitetshospital har 7. januar skrevet et journalnotat, hvor han skriver, at han forventer, at Pernille Olsen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet 1. juni, hvis ikke der kommer svære komplikationer.

- Der hvor Pernille hun er lige nu, det er, at man træffer en afgørelse om, at man vil stoppe hendes sygedagpenge, fordi der ikke er mulighed for forlængelse, siger Bettina Bøcker Kjeldsen og fortsætter:

- Det, der danner grundlag for afgørelsen, er lægelige oplysninger tilbage fra oktober. Og der er sket en markant ændring i hendes situation, hvor lægen jo skriver, at de forventer, at hun kan starte på arbejde omkring 1. juni.

Derfor kalder hun det ren og skær 'juristeri' og har arrangeret et møde mellem parterne i sagen senere torsdag, hvor kommunen ventes at ændre sin beslutning.

- Det her er ikke rimeligt overfor Pernille eller for andre borgere for den sags skyld, siger Bettina Bøcker Kjeldsen.

Svar fra Jobcentret i Brønderslev

Jobcenterchef i Brønderslev Kommune Vibeke Holler vil ikke udtale sig om enkeltsager og vil altså heller ikke fortælle, hvordan de er nået frem til, at Pernille Olsen skal have frataget sine sygedagpenge. Hun siger, at jobcenteret træffer afgørelser efter lovgivningen, og at de går i dialog med borgerne både før og efter en afgørelse.


Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Staten bør overveje at investere i nordjysk infrastruktur, hvor SF kommer med vildt forslag.

Passagererne overrender mildt sagt ikke togene på ’Lufthavnsbanen’ mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn.

Optællinger viser, at der kun er halvanden passager per afgang på strækningen, og det får nu SF til at reagere.

- Vi er i SF meget opmærksomme på at have så god og billig kollektiv trafik som muligt overalt i Nordjylland. Der er brug for nye og innovative løsninger, og derfor har vi bedt om at få sagen behandlet i regionsrådet, lyder det fra Erik Holm, der SF’s medlem af Udvalget for Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

Partiet kommer selv med et vildt og overraskende forslag, der skal øge passagertallet.

I en pressemeddelelse fremgår det, at partiet ønsker en vurdering af at forlænge ’Lufthavnsbanen’ mod Han Herred og Thy.

Lufthavnsstationen skal altså ikke være endestationen ved denne løsning.

Kræver stor investering

Det vil dog kræve noget af en investering fra staten, da en ny bane på tværs af Nordjylland skal etableres. Den nuværende lufthavnsstrækning kostede 300 millioner kroner.

Partiet mener dog, at det er på sin plads, at staten prioriterer infrastrukturen i Region Nordjylland for en mere ligelig udvikling i Danmark, efter staten de seneste mange år har prioriteret store infrastrukturprojekter, der har understøttet udviklingen i Østdanmark.

SF er dog også villige til at kigge på mulighederne for at øge passagertallet på banen, som den er nu, ligesom de også gerne vil kigge ind i, hvad konsekvenserne vil være, hvis der stoppes med at blive kørt på banen.

I partiets strategi ’Betjening af Aalborg Lufthavn med kollektiv trafik efter december 2025’, fremgår det også, at SF ønsker, at det undersøges, om der kan etableres ’Park and drive’ ved lufthavnen, så bilister kan parkere billigt eller helt gratis ved lufthavnsstationen og derfra tage toget ind til Aalborg.

- Jeg vil gerne understrege, at vi i SF helst ser, at banen fortsat bruges til at befordre passagerer, men det forudsætter, at der tages initiativer, som kan øge mængden af passagerer. Det giver ingen mening af køre med et tog med kun 1,5 passager i gennemsnit, siger Erik Holm.


Mysteriet om død kvinde vokser: Mange teorier i omløb i lokalsamfundet

Foto: (Privatfoto)

Der er hverken vej eller sti, der fører ud til, hvor kvinden er fundet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politiet er stadig på bar bund omkring, hvem den døde kvinde, der blev fundet på en mark, er.

Selvom det nu er mere end en uge siden, at en død kvinde blev fundet på en mark ved Istrup i Thy, er politiet stadig på bar bund i sagen.

- Vi får stadig henvendelser, og vi undersøger selvfølgelig de spor, der kommer ind, men der er ikke noget, der har givet pote, siger politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

I mellemtiden går snakken i lokalsamfundet. Det fortæller Christina Østergaard Eriksen, som er nabo til den mark, hvor den døde kvinde blev fundet onsdag i sidste uge.

- Det er jo et kæmpe mysterium, helt vildt underligt og rigtigt skræmmende. Så selvfølgelig snakker vi meget om det, siger hun.

Det var onsdag i sidste uge, at den døde kvinde blev fundet. Hun vurderes til at være mellem 65 og 75 år, men meget mere ved politiet ikke.

- Vi tænker mere og mere, at det må være en turist, der har boet i området, siger politikommissæren.

Tidligere på ugen tog politiet kontakt til myndighederne i Tyskland, og Niels Kristensen siger, at man nu også er i gang med at kontakte flere lande for at høre, om nogen savner en kvinde, der svarer til beskrivelsen.

Signalement

  • Kvinden beskrives som 65-75 år

  • 170 cm høj

  • Almindelig af bygning

  • Hun var iført mørkeblå jeans, en lyseblå fleece overdel med lynlås og en mørkeblå stjerne på venstre bryst samt en lys dynejakke og sorte sko af mærket Skechers.

Borgere der kan hjælpe med oplysninger om sagen, bedes ringe 114.

- Vi vil rigtigt gerne have fundet frem til hendes identitet, så vi kan underrette de pårørende, understreger politikommissær Niels Kristensen.

Teorier florerer

Christina Østergaard Eriksen fortæller otte dage er der også mange teorier i omløb. Mange har et bud på, hvad der er sket med den afdøde kvinde.

- Det er alt muligt. Sådan noget med, om det er en dame, der har boet alene med sine hunde, beretter Christina Østergaard Eriksen.

Det er dog hendes opfattelse, at de fleste borgere i området hælder til, at kvinden har været lejer i en feriebolig.

Derfor er hun også godt tilfreds med politiets melding om, at man nu undersøger, om kvinden er savnet i Tyskland og andre europæiske lande.

- Det er jeg rigtigt glad for, og det giver god mening, for vi har mange tyske turister heromkring, pointerer Christina Østergaard Eriksen, der selv har et par udlejningshuse.

Hun tilføjer, at det ikke er unormalt, at en lejer af eksempelvis et sommerhus bor alene, og at huset lejes for flere uger ad gangen. Derfor kan det ifølge Christina Østergaard Eriksen stadig godt tænkes, at den afdøde kvinde er en lejer, selvom der er gået mere end en uge, siden hun blev fundet.

- Det er i hvert fald den teori, vi går med herude lige nu, siger hun.


Internat har fået flere hunde fra hvalpefabrikker: 'En sørgelig tendens'

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyllands Internat har modtaget flere hunde fra såkaldte hvalpefabrikker.

Snavsede og uhumske omgivelser, små bure og mangel på mad og vand. Det er de forhold, der er observeret på såkaldte hvalpefabrikker, som dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi har slået til mod.

Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup har fået syv nye firbenede beboere, der kommer fra netop hvalpefabrikker.

- Der er ingen tvivl om, at det er hunde, der ikke har været i menneskehænder hver dag. Det er hunde, der lugter dårligt, fordi de ikke er renlige. Der har ikke været arbejdet med dem, fortæller Karina Fisker, der er leder af internatet.

En vare på hylden

Karina Fisker forstår godt, at dyr bliver avlet med salg for øje, men påpeger også det store ansvar, man skal påtage sig i den forbindelse.

- Og det er slet ikke taget alvorligt i de her sager, siger hun.

Der tages ikke hånd om dyrene og deres behov, og ifølge Karina Fisker anses dyrene på hvalpefabrikkerne blot som 'en vare på hylden'.

- Når vi får hunde ind fra de her sager, så kan man typisk se, at det har været med salg for øje. Man føler lidt, at det er en vare, der er blevet sat ind på en hylde, og så må de stå der og vente på, at der er nogen der kommer og køber dem, fortæller hun.

'Skræmmende'

Dyrenes Beskyttelse modtager flere og flere henvendelser om hvalpefabrikker. Det anses som en sørgelig tendens, som man ellers har advaret imod.

- Jeg synes, at vi har informeret rigtig meget om, hvad man skal være opmærksom på som ejer, når man anskaffer sig en hund. Og at det så er stigende, er jo skræmmende i forhold til, at folk burde vide bedre. Der må jo stadig være en forretning i det, siden det sker, siger Karina Fisker frustreret.

Internatlederen kommer med en klar opfordring til de nordjyder, der er på udkig efter en hund.

- Jeg håber virkelig, at nordjyderne tænker sig om og tjekker op på de steder, de overvejer at anskaffe sig en hund fra. Det er altså en ven for livet.