Kommune er skeptisk overfor at bruge det ”ultimative” våben i kampen for rent drikkevand
Hjørring er en af de nordjyske kommuner med mest landbrugsjord. Derfor kan man få potentielt travlt med at udstede påbud, hvis regeringens nye akutplan bliver stemt igennem til oktober.
En af Nordjylland største landbrugskommuner ser lunkent på regeringens forslag om at give kommunerne magt til et sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet.
Hos Hjørring Kommune falder kravet om handling for at sikre rent drikkevand ikke udelukkende i god (landbrugs)jord.
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Søren Homann (C), ser det som lidt af et ”limbo”, kommunerne bliver sat i, hvis regeringens nye forslag bliver stemt igennem i Folketinget til oktober.
For initiativet med at sikre drikkevandet er godt, men:
- Jeg kunne godt have tænkt mig, vi havde fundet en løsning ad frivillighedens vej. For ellers bliver det som to små børn, der skændes helt vildt – og forældrene går ind og skiller dem ad med argumentet ”fordi jeg siger det”, forklarer han.
Regeringens nye akutplan giver de danske kommuner pligt til at udstikke forbud mod at sprøjte tæt på sårbare drikkevandsboringer, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale med lodsejeren.
- Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
De seneste tre år er det kun lykkedes at beskytte omkring fem procent af de sårbare områder via frivillige aftaler med landmændene.
I 2021 viste undersøgelser, at der var rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer.
Det er meget positivt, at regeringen har lyttet til parterne i form af vandværker og landbruget
Thor Gunnar Kofoed, viceformand, Landbrug & Fødevarer
Skal ikke trumfe igennem
I Hjørring Kommune har Teknik- og Miljøafdelingen de seneste år arbejdet aktivt med en plan for at sikre det rene drikkevand.
En plan, hvor de lokale vandværker, de lokale lodsejere og kommunen arbejder tæt sammen for at finde den fælles løsning, der er bedst for alle.
Her har man nemlig en af de kommuner i Nordjylland med mest landbrugsjord.
- Regeringen giver os jo det ultimative våben. Kan vi ikke blive enige, må vi bare udstikke et påbud. Men det er ikke en holdbar løsning bare at trumfe noget igennem, siger Søren Homann (C).
Organisation glæder sig
Hos interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer glæder viceformanden sig over, at kommunerne nu får et større ansvar for at sikre rent drikkevand til danskerne.
- Det er meget positivt, at regeringen har lyttet til parterne i form af vandværker og landbruget, og nu giver kommunerne pligt til at handle, siger Thor Gunnar Kofoed.
Han er glad for, at den nye plan gør et landsdækkende forbud mod at sprøjte overflødigt.
- Vi har arbejdet for at realisere de frivillige aftaler. Så kan der tages lokale hensyn og aftalerne tilpasses de konkrete forhold. Det er uden tvivl den bedste model for alle involverede parter, siger han.
Jeg kunne godt have tænkt mig, vi havde fundet en løsning ad frivillighedens vej
Søren Homann, formand, Teknik- og Miljø, Hjørring Kommune, Konservative
Prisen er afgørende
Teknik- og Miljøformanden mener, at man bør skrue mere på landmændenes økonomiske kompensation, inden den nye akutplan vedtages.
- Vi skal have flere penge med, for jordpriserne er eksploderet. Så vi skal vide, at det her bliver dyrere, end vi have regnet med. Men alle skal være klar over, at de skal give sig lidt – landmændene får lidt mindre for deres jord, når den købes fri, og vandværkerne skal give lidt mere, siger Søren Homann (C).
Det er nemlig vandværkerne, der skal frikøbe jorden, når landmændene ikke må sprøjte på den.
Jord kan bruges til vindmøller
Når et stykke jord bliver nedlagt som landbrugsjord, fordi den er for tæt på en drikkevandsboring, kan den i stedet bruges til noget helt andet, mener Søren Homann (C).
- Så kan man for eksempel sætte vindmøller eller solceller på grunden. Så længe der ikke bliver dyrket noget, så kan den jo stadig bruges til noget fornuftigt, siger Teknik- og Miljøformanden.
Der skønnes at være mellem 9.000 og 10.000 hektar landbrugsjord, der kan betegnes som boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Man forventer, at Folketinget skal stemme om den nye akutplan i oktober 2023. Vedtages den, gælder den fra 2024.
VIDEO: Frygt for skadelige PFAS-stoffer ødelægger landmands planer: