Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Camilla har styr på de ældre og hjælper før, det går galt

Nyt IT-system spotter sygdom hos ældre borgere, der får hjemmehjælp. Det gør en verden til forskel, lyder det fra en af Camilla Nørlev, der er en af sygeplejerskerne bag.

Alt for ofte ender borgere, der modtager hjemmehjælp, på sygehuset på grund tilstande, der kunne have været forebygget.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 

Det udgør ikke alene et problem for den enkelte, men presser også et i forvejen trængt sundhedsvæsen.

I Hjørring Kommune arbejder hjemmeplejen aktivt med at forebygge hospitalsindlæggelser. Det sker ved brug af et nyt IT-system, der hjælper personalet med at spotte forværring hos borgerne. 

Gennemgår store mængder data

Helt konkret betyder det, at Camilla Nørlev sammen med en kollega en gang om ugen gennemgår den liste, som det nyt IT-system opdaterer med data om samtlige borgere, der modtager hjemmepleje.

- Det giver så meget mening, for vi kan opdage sygdom eller forværring i borgernes sundhedstilstand langt tidligere end før, og vi kan sætte ind med hjælp, sådan at den ældre kan undgå at blive indlagt på sygehus, siger Camilla Nørlev.

Hun tilføjer, at der for eksempel kan være tale om en ældre borger, der i en periode har ligget for meget på sofaen, eller en borger, der pludselig begynder at falde i hjemmet.

- Så kan vi sætte ind i samarbejde med det nærmeste plejepersonale og besøge borgeren og gå i dialog med vedkommende og undersøge, hvad det kan skyldes, og hvordan vi kan hjælpe borgeren, siger Camilla Nørlev.

I løbet af en periode på 16 uger har systemet identificeret syv borgere, som personalet ikke ville have opdaget uden det nye system. 

De syv borgere ville sandsynligvis være blevet indlagt.

Systemet giver data - men beslutter ikke

- Det er vigtigt at forstå, at selve systemet ikke træffer beslutninger. Det lader vi sygeplejerskerne om. Vi leverer kun beslutningsstøtte, siger professor Anders Læsø Madsen.

Han er leder af virksomheden bag systemet og tilknyttet Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.

Sammen med lektor Kristian G. Olesen har han i en årrække arbejdet med praktisk anvendelse af såkaldte Bayesianske netværk, hvor man beregner sandsynligheder baseret på store datamængder.

- Når borgere modtager hjemmehjælp, er der krav om, at de ansatte dokumenterer besøgene. Vores system bruger den eksisterende data og benytter Natural Language Processing (NLP)-teknikker til at kortlægge bl.a. forekomsten af specifikke ord i de ansattes fritekst. Det kan være ord som ”urinvejsinfektion”, ”konfus” eller ”appetit”. De er nøje udvalgt i samarbejde med fagpersonalet i kommunen, fortæller Anders Læsø Madsen.

Derudover har datalogerne lavet en analyse af historisk data og trukket ord ud, der statistisk set er brugt i sammenhænge, hvor en borger efterfølgende er kommet på hospitalet. På den baggrund udarbejder systemet en liste over alle borgere sorteret efter risiko for indlæggelse.

Dokumentation bruges på den store klinge

Hjørring Kommune har i flere år arbejdet med at udnytte teknologi til at forbedre velfærden i hjemmeplejen og var da heller ikke sen til at gribe chancen for at være med i et samarbejde med HUGIN EXPERT og være med til selv at præge udviklingen og forklare konkrete behov set fra hjemmeplejens dagligdag.

- Som kommune har vi masser af data i vores omsorgssystem, men det har været umuligt for den enkelte ansatte med skiftende arbejdstider at spotte løbende forværring hos borgeren. Første gang vi testede systemet, var der en assistent, der sagde, at hvor er det rart at se, at alt det, vi dokumenterer dagligt endeligt bruges til noget på den store klinge. Og vi er vant til at dokumenterer, men det er her overblik over data, som det nye system giver, det ville vi simpelthen ikke kunne opnå alene med vores "gamle" omsorgssystem og sygeplejersker,  forklarer Heidi Lynge Løvschall, afdelingsleder i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune.

- Hvis vi kan forhindre, at en borger får følgevirkninger af en urinvejsinfektion og dermed f.eks. undgå at vedkommende bliver forvirret og falder, vil det være en stor gevinst – både for den enkelte, men også økonomisk, tilføjer hun.

Systemet udspringer af forskning på Aalborg Universitet, er udviklet i samarbejde med softwarevirksomheden HUGIN EXPERT, der er et såkaldt spin-out fra Aalborg Universitet.

Om samarbejdet

Systemet FiNDR er udviklet i et offentligt-privat-samarbejde (OPI) imellem Hjørring Kommune, HUGIN EXPERT og Aalborg Universitet. HUGIN EXPERT er et spin-out fra Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, grundlagt i 1989 af bl.a. Kristian G. Olesen.

Samarbejdet blev etableret med hjælp fra Trine Søby Christensen fra Life Science Innovation North Denmark, i dag Danish Life Science Cluster. Partnerne har modtaget støtte fra Danish Life Science Clusters (DLSC) pulje Sundhedsteknologisk Service Program. 

Danish Life Science Cluster bygger bro på tværs af Danmark, på tværs af sektorer og i samarbejde med virksomheder, vidensinstitutioner, sundhedsvæsen og kommuner.


En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.


Usædvanlig juleaften: Gitte fejrer jul i shelter

- Man kan simpelthen ikke tænke på andet end mad, varme og hygge, fortæller hun.

Morgenfrost og rim så langt øjet rækker.

Kunne du forestille dig at bruge din juleaften i minusgrader iført noget, der minder om en kedeldragt?

For Gitte Winther-Berg er oplevelsen en hjælp til en ellers stille jul, hvor børnene er hos deres far.

- Det hjælper også, når så ikke børnene er hos mig i år, at jeg kommer ud og oplever det. Man kan simpelthen ikke tænke på andet end at lave mad og holde varmen, griner Gitte Winther-Berg.

Foto: Gitte Winther-Berg

Fik det bedste ud af pandemien

Første gang Gitte Winther-Berg, fejrede jul i en shelter, var under corona. Dengang måtte man hverken fejrer højtiden sammen eller bo på hoteller, så det var den udendørs løsning, der pludselig ramte hende.

- Det blev en rigtig god tur, men sidste gang snød jeg og forberedte maden på forhånd. Denne gang vi det hele fra bunden blandt andet en and på spyd, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har jo gjort det før med kylling, så det må da være noget af det samme.

Foto: Gitte Winther-Berg

Den finurlige løsning avlede også masser af roser, da hun sidste gang var afsted. Flere forbipasserende, der var på gåture, opfordrede hende faktisk til at gøre det igen og det sker så i år.

Julen varer lige.. til den 25.

Lille Juleaften fejrer Gitte Winther-Berg børnenes jul med gaver og alt, der hører til, men juleaftensdag skal hun tidligt op og afsted til Lille Vildmose.

- Det er jo en populær shelter, og man kan ikke booke den på forhånd. Så min mand, jeg selv og vores to hunde skal hurtigt afsted, lyder det.

Julekulden har hun dog ikke lyst til at blive i alt for længe. Den 25. december har de planlagt at tage hjem, når det svære er overstået.

- Man skal prøve det, for det er jo bare et kick, man får bagefter. Og det hjælper altså forældre som jeg selv, der har delebørn, med at komme igennem en dag, hvor savnet til vores børn kan være ekstra svært, mener hun.

Og er du til det udendørs liv, så er der heller ingen tvivl.

- Vi vågnede sidste gang med rim udover landskabet, det var simpelthen så smukt. Det kan klart anbefales, siger Gitte Winther-Berg.

Foto: Gitte Winther-Berg

Efter opsigelser, gråd og afføring: - Jeg har en del af ansvaret

Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Kjeld Hedegård Nielsen (DD) havde ikke forudset konsekvenserne af det tiltag, han selv var med til at stemme igennem.

Opråb om dårligt arbejdsmiljø fra ansatte i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje, bliver slet ikke taget seriøst nok, mener Kjeld Hedegård Nielsen (DD).

- Vi har hørt nogle alvorlige problemer fra personalet, og hvis bare en brøkdel af dette står til troende, så er der brug for en hurtig og gennemgribende indsats.

Sådan lyder det i dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet på torsdag i Jammerbugt Kommune. Her indstiller Danmarksdemokraterne til, at der bliver givet to millioner kroner til at forbedre arbejdsvilkårene i kommunens hjemmepleje her og nu.

Det gør de ovenpå den seneste tids opråb i medierne, hvor ansatte fortæller om pludselige opsigelser, ansatte der græder på arbejdet og oplevelser med borgere, der må ligge med afføring natten over.

- De fleste, der har fulgt med i medierne, har jo observeret, at der er nogle store problemer i hjemmeplejen. Og jeg synes, tiden er inde til, at man tager et politisk ansvar og retter op på de problemer, siger Kjeld Hedegård Nielsen, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Danmarksdemokraterne.

Han mener, at det i høj grad er politikernes skyld, at arbejdsmiljøet i hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune på kort tid er markant forværret.

- Vi politikere skal tage ansvar, i stedet for at man stikker hovedet ned i jorden som en struds og lader vores forvaltning stå på mål for de beslutninger, vi har truffet, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Han tager gerne selv en del af ansvaret på sig, for det er ifølge ham, de effektiviseringsforslag, han sammen med resten af kommunalbestyrelsen stemte igennem før sommerferien, der har ramt hårdt.

- Jeg har bestemt en del af skylden. Den gang vi alle stemplede ind på forslaget, der, tror jeg, vi var mange, der gik i den overbevisning, at det ikke ville forringe vilkårene for vores ansatte eller borgerne her i kommunen.

- Vi trænger til arbejdsro

Af forslaget lyder det, at pengene skal bruges til at øge bemandingen i hjemmeplejen, iværksætte tiltag der kan forbedre kørselsplanlægning, lave forsøg med fleksible arbejdstider og pauser og give incitamenter til at flere medarbejdere går på fuldtid.

- Jeg mener, vi bliver nødt til at inddrage vores hjemmepleje i, hvordan det egentlig er, vi får gjort det mere smidigt, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Se hele indslaget her.

Borgmesteren ser dog anderledes på tingene.

Ifølge Mogens Christen Gade (V) skaber forslaget fra Danmarksdemokraterne unødigt påstyr omkring det arbejde, der allerede er i gang for at forbedre arbejdsmiljøet. Han mener, de nødvendige penge allerede på vej til hjemmeplejen.

- Man sparker en åben dør ind. Jeg tænker, at vi alle sammen har givet en bevilling og givet en hensigt om en stor bevilling allerede i sommer, da vi havde budgetopfølgning nummer to. Så jeg tænker, at den bevilling er allerede på plads, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Mogens Christen Gade (V) mener, at det er ledelsen, der har ansvaret for, at tingene fungerer i dagligdagen. Det, oplever han, de allerede har taget action på.

Den omtalte bevilling kommer i løbet af december og skal dække et merforbrug i hjemmeplejen. Borgmesteren peger på, at det er noget helt andet end penge, der er brug for lige nu.

- Vi trænger til arbejdsro for at komme i mål. Jeg synes, at det, der er lidt ærgerligt nu her, er, at politikere begynder at blande sig i noget, som er i gang med at blive løst i en god dialog med mellem medarbejdere, ledelse og fagorganisationen FOA.

Danmarksdemokraterne mener dog, at problemet slet ikke bliver taget seriøst nok politisk, og at pengene skal bruges målrettet nu og her og vil vise, at politikerne tager ansvaret på dig.

Men batter to millioner virkelig?

- Altså jeg tror, at det er en start på den rigtige retning. Og jeg synes, at det her er et forslag, der er med til at sige, at nu er vi nødt til at tage et politisk ansvar. Jeg vil gerne afsætte mange flere penge, så det må vi tage med på kommende budgetforhandlinger, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Forslaget behandles på kommunalbestyrelsesmødet torsdag aften klokken 18.