Kort Nyt

Politiet beder om hjælp: Mand er ikke set i to døgn

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdateret 06.09.2023: Manden er fundet død, og TV2 Nord har derfor valgt at fjerne navn og billede.

En 52-årig mand fra Hurup Thy er meldt savnet, efter han ikke er set i to døgn.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medier X, der tidligere hed Twitter.

Manden er sidst set tirsdag klokken 19.30, da han kørte fra sin bopæl i en sort VW Golf Plus med registreringsnummer CW49788.

Hvis man ser den savnede 52-årige eller bilen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Togdrift genoptaget: Person påkørt af tog, men kun skadet på lænden

Opdateret klokken 17.02

Tirsdag kl. 13.51 fik Nordjyllands Beredskab en melding om en person, der var blevet påkørt af et tog ved Hurup Station.

Personen pådrog sig dog ikke alvorlige skrammer, da der kun er tale om lettere skade på lænden, lyder det i en melding fra Midt- og Vestjyllands Politi på X.


Påkørslen betød dog, at flere togafgange mellem Thisted og Struer var aflyst, og togbusser ville blive indsat, såfremt det var muligt. Det oplyste GoCollective.

På GoCollectives hjemmeside er der dog ikke flere meldinger om aflyste togafgange.

Årsagen til at personen slap så forholdsvis billigt, er at toget blot kørte 5-10 kilometer i timen.

Først blev det aflyst, men nu er åbent hus igen en realitet

Årets åbent hus på Flådestation Frederikshavn blev aflyst tilbage i sommer, men nu er der alligevel mulighed for at komme på besøg på, hvis man er en af de mange, der interesserer sig for flådestationens historie og betydning i både fredelige og konfliktfyldte tider. 

Turistforeningen Toppen af Danmark arrangerer nemlig besøg på Flådestation Frederikshavn i uge seks, syv og otte, og allerede i dag åbnes der for booking.

Det bliver en guidet gåtur til havneområdet på flådestationen, hvor journalist og formidler Per Christiansen, der blandt andet har været nyhedsvært på TV2 og TV2 NEWS, vil være vært.

Man skal dog være opmærksom på, at man skal være mindst 12 år gammel, og ikke være gangbesværet, hvis man skal med på besøg på flådestationen. 

Kuling, glatte veje og faldende temperatur tirsdag

Modsat mandag, så bliver tirsdag en kold en af slagsen.

Der vil nemlig være frisk vind til kuling fra morgenstunden, hvor der måske kan komme en lokal snebyge omkring Frederikshavn og Hjørring.

Temperaturen vil ligge på mellem to og tre gader i løbet af dagen, men den vil falde i løbet af aften. Derfor er der også risiko for glatte veje både tirsdag morgen og aften.

Se hele vejrudsigten herunder:

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område, så kan du også spørge Solvej Vindblæs herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lun mandag: Tirsdag kommer kulden igen

I modsætning til den lune mandag, der har været flere steder, får nordjyderne igen brug for huer, halstørklæder og vanter tirsdag.

Prognose tirsdag klokken 13. Foto: TV 2 Vejret

For selvom termometrene forventes at vise 3-4 plusgrader tirsdag morgen, tiltager vinden, og derfor vil det føles som minus to til minus fem grader.

For natten til tirsdag vil vinden i Skagen dreje om i nord, og det vil blæse op til kuling fra nordøst, og det vil trække koldere luft ned over Nordjylland.

Ovenstående grafik viser den følte temperatur, som er en kombination af vind og temperatur.

Hele tirsdagen vil temperaturen falde, og fra tirsdag sen eftermiddag vil den første frost indfinde sig.

Om som tirsdag eftermiddag bliver til tirsdag aften, kan temperaturen falde til frysepunktet. Derfor skal man være opmærksom på vejene, der kan blive glatte.

Hullet under Skagensvej udvides først i 2025

Det skabte stor glæde i Elling, da Vejdirektoratet i januar kunne fortælle, at arbejdet med at udvide Skagensvej ville være overstået, inden 2024 var omme.

Men det kommer ikke til at ske. Projektet er udskudt, fortæller Mette Aaris-Nielsen, der er projektleder ved Vejdirektoratet.

- Status er, at tidsplanen for projektet har rykket sig lidt. Det skyldes, at Vejdirektoratets rådgiver er i gang med at detailprojektere anlægsprojektet og i den forbindelse har det vist sig nødvendigt at gennemføre en miljøscreening ved Trafikstyrelsen og der forventes et svar fra myndigheden i foråret 2025, siger Mette Aaris-Nielsen, der er projektleder ved Vejdirektoratet.

Og det kan godt skabe bekymringer i den lille by Elling, der for ti år siden oplevde et gigantisk skydbrud, der var skyld i, at byen blev oversvømmet.

Vandet i Elling Å kunne nemlig ikke komme ud under Skagensvej mod udløbet i Kattegat. 25 indbyggere mistede deres hjem.

Men borgerne i Elling må forberede sig på at være nervøse det meste af næste år. Vejdirektoratet kan nemlig først gå i gang med arbejdet i efteråret 2025.