Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Laustsens exit kunne bane vejen for Birgit S. Hansen - men hun vil ikke

Politisk analytiker hos TV2 Nord, Søren Wormslev, kommer med sin analyse af, hvad der sker med Bjarne Laustsens kreds i Frederikshavn.

- Han varetog sine hverv med flid og dygtighed og var til det sidste sin kreds en værdifuld mand.

Ordene var Venstremanden Ivar Hansens, dengang næstformand i Folketinget, og de faldt fra formandsstolen på Christiansborg i januar 1997, da Frederikshavn-kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem gennem 33 år, Jens Risgård Knudsen, var død, 71 år.

Karakteristikken kunne - bortset fra, at han heldigvis lever i bedste velgående - med lige stor ret anvendes om Risgård Knudsens arvtager i den nordligste kreds i landet, 70-årige Bjarne Laustsen, der nu har varslet sin afgang.

Også han har været og er “sin kreds en værdifuld mand”. En politiker, der ligesom Risgård Knudsen og dennes forgænger, Christian Christiansen, ikke har haft adresse i kredsen - men er kommet der så tit, at han af S-vælgerne betragtes som lokal. Og som flittigt har bragt lokale sager med til København.

De tre, der i næsten 90 år på stribe har repræsenteret Frederikshavn-kredsens socialdemokrater på tinge, har derudover alle haft en praktisk uddannelse som henholdsvis metalarbejder og gartner. De to første i rækken blev begge ministre (begge var fiskeriminister og Risgård Knudsen desuden i en kort tid trafikminister). 

På dette punkt adskiller de sig fra tredjemanden. For minister blev - og bliver, tør vi godt spå - Bjarne Laustsen aldrig.

Mand eller kvinde?

Efter Bjarne Laustsens melding om, at han ikke genopstiller skal kredsbestyrelsen i Socialdemokratiet i Frederikshavn-kredsen nu på jagt efter en ny kandidat, der også kan blive “sin kreds en værdifuld mand”. Eller kvinde, bør det tilføjes.

For selv om hun tidligere har afvist at ville stille op til Folketinget, kan det næppe undgås, at nogen ser kandidaturet som et naturligt næste skridt for Frederikshavns afgående borgmester, 57-årige Birgit S. Hansen. Hun stopper i kommunalpolitik med udgangen af 2025, og næste folketingsvalg kommer senest et år senere.

Hvis hun ville, er hun svær at komme udenom - og kunne, uagtet trælse sager, sandsynligvis trække mange personlige stemmer i og uden for kredsen. 

Men det vil hun ikke!

Efter at Bjarne Laustsen havde varslet sit farvel, har kredsbestyrelsen direkte spurgt Birgit S. Hansen - og i går takkede hun nej, erfarer TV2 Nord.

Bag hendes beslutning ligger blandt andet, at hun som bekendt varslede sit farvel til kommunalpolitik, begrundet i tonen i byrådet. 

Tonen kan være barsk i Frederikshavn, men det kan den sandt for dyden også være på Christiansborg.

Samtidig er det en kendsgerning, at det ikke har været lykken for alle, der tidligere har taget turen, at rykke fra en toppost i nordjysk kommunal- eller regionspolitik til en plads bagerst i folketingssalen.

Sidst var der kampvalg

Under alle omstændigheder er der tale om en ganske sikker kreds, så vil en yngre socialdemokrat fremad i partiet, er den attraktiv. Og som nævnt har ingen af de tre seneste kandidater boet i kredsen. Så man behøver langt fra kun at kikke inden for kredsen.

Der kan også sagtens komme flere bud. Da Bjarne Laustsen i 1997 endte med at blive opstillet, ville hele kredsbestyrelsen have haft Mogens Ove Madsen, så Bjarne Laustsen var i kampafstemning med både ham og den lokale fagforeningsformand Cai Møller. 

Der er uden tvivl ligesom dengang stærke kræfter i det faglige system, der gerne ser kredsen besat med en af “deres”. Måske var det en tilfældighed, men da der var 1. maj-møde i Frederikshavn tidligere i år, var en af  de indbudte talere (udover borgmesteren) den unge Carl Emil Lind Christensen fra Ballerup, der er næstformand i DSU og tidligere formand for Metal Ungdom. Kunne han være et muligt bud på en ny folketingskandidat?

Andre har spekuleret i, om det (også) kunne være for at gøre sine hoser grønne i Frederikshavn-kredsen, at folketingsmedlem Rasmus Prehn har skrevet en portrætbog om Bjarne Laustsen. Rasmus Prehn har tidligere været opstillet i Aalborg Vest-kredsen, men skiftede siden til Hjørring-kredsen.

Rasmus Prehns drastiske tilbagegang i stemmetal ved det seneste valg, formentlig blandt andet på grund af en række sager om rod med bilag, gør dog, at han nok snarere er på udkik efter et job uden for den politiske verden end en ny kreds.

Internt i Socialdemokratiet har centrale kilder anset det for givet, at Birgit S. Hansen ville sige ja til at stille op. Det skal hun ved flere lejligheder have antydet, at hun var parat til. 

Med gårsdagens melding bliver det næppe udgangen. 

Med mindre Birgit S. Hansen, der først havde sagt ja til at genopstille som borgmester, men siden skiftede mening, også gør det på dette punkt.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.