Virksomheder på besøg i Elling: Men dansk ammunition har stadig lange udsigter

Foto: Malthe Birger Jensen

Forsvaret havde i dag inviteret mulige ammunitionsproducenter på besøg i Elling inden

I fremtiden skal der som bekendt igen produceres ammunition på den gamle krudtfabrik i Elling, og onsdag blev en smule af sløret løftet ind til en ellers meget lukket proces, da Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse inviterede til rundvisning på fabrikken.

Her fik tre virksomheder mulighed for at se nærmere på forholdene og høre mere om de vilkår, som de eventuelt ville skulle producere ammunition under.

En af dem er danske DANMMO, der fortsat er interesseret i at byde ind på opgaven efter dagens besøg på den gamle krudtfabrik.

De forventer, at fabrikken kommer til at skabe en del lokale arbejdspladser i Elling.

- Vi ved jo ikke helt endnu, hvor meget Forsvaret skal bruge og præcis hvilke, ammunitionstyper det er i detaljen. Derfor er det på nuværende tidspunkt svært at sige, hvor mange medarbejdere, der skal bruges præcist hvor. Men en ammunitionsfabrik i den størrelsesorden, vi taler ind i, vil det være flere hundrede medarbejdere, siger Peter Shahin Lauritzen der er kommerciel direktør i virksomheden.

Dermed forventer virksomheden at kunne skabe cirka det samme antal jobs, som der var på fabrikken i Elling, da den havde sin storhedstid med 300 ansatte.

Fabrikken blev bygget i 1954 og fra omkring år 1970 blev alt ammunition til det danske Forsvar produceret på farbrikken.

Også norske NAMMO er interesseret i at producere krudt i Danmark. De forventer at kunne være klar på kort tid.

- Jeg tror, vi får den i hus. Det kommer til at kræve ekstremt meget arbejde på kort tid, men vi har absolut ressourcerne til at gennemføre det her. Vores styrke er, at vi har 100 års erfaring med at producere ammunition, og den kompentence kan vi overføre til Danmark. Vi har eget design på det, vi producerer, og vi har en enhouse forsyningskade med egen krudtfabrik. Alt det gør, at vi kan styrke den danske og nordiske forsyningssikkerhed, siger Jerry Gustavsson der er direktør i NAMMO Denmark.

Har lange udsigter

I Danmark er der i Danmark nærmest desperat mangel på især 155 mm granater, der anvendes til artillerikanoner. Både fordi de danske lagre langt fra lever op til NATOs krav, og fordi Danmark ønsker at donerer langt mere ammunition til fronten i Ukraine.

Derfor presser forsvaret på for at få produktionen i gang så hurtigt som muligt. Derfor havde de onsdag inviteret tre udvalgte virksomheder til krudtfabrikken i Elling for at præsentere dem for fremtidens danske ammunitionsfabrik.

Men uagtet mangel og pres, så har det fortsat lange udsigter, at der igen bliver produceret ammunition i Elling.

- En realistisk plan er op til to år, inden man har gang i en produktion her. Der skal investeres i maskiner, der skal uddannes personale og der skal overføres teknologi, lyder det fra Jerry Gustavsson.

Det tages stilling til, hvem der vinder udbuddet til marts, oplyser Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse.


Par har sået 18.000 frø: Her kan du plukke dine egne græskar

Foto: Bo Storm Madsen

Et par nær Vrå såede i foråret 18.000 græskarfrø ved deres eget Landbrug.

Om sommeren er der pluk-selv jordbærg og til jul kan du selv fælde et juletræ. Og nu kan du i efterårsferien selv plukke et græskar.

Jens Saksager og Pernille Rydberg såede tilbage i foråret 18.000 græskarfrøer ved Saksager Landbrug. Græskarene er nu vokset sig store nok til at de kan plukkes, lige i tide til Halloween.

- Man kan finde det perfekte græskar, om det så skal være lille eller stort, og om det skal være gult, grønt orange eller hvidt, forklarer Pernille Rydberg.

Marken har i løbet af efterårsferien haft flere besøgende.

- Det er jo den her helhedsoplevelse, at du kan tage familien med ud, og der er jo ikke nogen entrépris på det. Du plukker efter hvad du vil have med hjem, og betaler for havd du tager, fortæller Pernille Rydberg.

Derudover er der også sat pynt op, så de besøgende har mulighed for at tage et familie- eller fællesbillede.

- De hygger sig med det, og børnene synes jo, det er fantastisk. Man bliver glad af at kigge på det, siger Jens Saksager.

Se indslaget herunder.

Ny tradition

Nicolai Nielsen og Alberte Rørbæk Kokholm Sørensen er sammen med deres søn Malte taget en tur fra Hjørring til landbruget ved Vrå, for at plukke græskar.

- Jeg synes det er en hyggelig familieaktivitet. Vores dreng kan i hvert fald godt lide det, og så får vi et par fine billeder, så vi får nogle minder, fortæller Nicolai Nielsen og tilføjer.

- Det er en helt ny tradition, og vi vil i hvert fald gerne blive ved med det så længe børnene synes det er sjovt.

Familien fra Hjørring er ikke de eneste, som har taget turen mod Vrå, for at plukke græskar til Halloween.

- Vi har fået en masse billeder af folk, som er taget herud. Og det er simpelthen så dejligt at se smil hos børn, voksne og ældre. Det er bare en god måde at fejre en mørkere tid på, siger Pernille Rydberg.


Birgitte fangede 'århundredets komet' med sit kamera

Foto: Birgitte Mathiasen / Privatfoto

Birgitte Mathiasen fra Voerså fik tirsdag et glimt af kometen Tsuchinshan-Atlas.

I disse dage er det muligt at se kometen, der har fået navnet C/2023 A3 eller blot Tsuchinshan–Atlas, på aftenhimlen med det blotte øje.

Det lykkedes for blandt andre Birgitte Mathiasen fra Voerså, som fandt kameraet frem og fangede et billede af den.

Foto: Birgitte Mathiasen / Privatfoto

Kometen kommer fra den alleryderste del af solsystemet og har været 80.000 år undervejs. Det har været muligt at se kometen på den sydlige halvkugle siden slutningen af september, men nu gæster den altså den nordlige halvkugle.

- Hvis man kommer for sent ud, så er kometen kommet ned under horisonten, så den er bedst at se tidligt på aftenen. Omkring klokken 20 er et godt tidspunkt. Kig i retning mod vest og lavt mod horisonten. Man kan med fordel observere den fra et mørkt sted, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejr.

Michael Svoldgaard lavede en timelapse, da han tirsdag så kometen fra Rødhus Strand.

Video: Michael Svoldgaard / Privatfoto

Kometen, som er en sværm af små islegemerkommer, fra Oortskyen i den alleryderste del af vores solsystem.

Den bliver kaldt 'århundredets komet', fordi den foreløbig er den mest lysstærke i det her århundrede.


Bro skal hæves få millimeter: - Ikke en helt nem operation

Foto: Vejdirektoratet

Mandag går Vejdirektoratet i gang med at skifte lejer på Sallingsundbroen.

Det er ikke en helt nem operation, der tages hul på mandag 21. oktober på Sallingsundbroen, der forbinder Mors med Salling. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Her begynder Vejdirektoratets entreprenør at udskifte lejer under brodækket, og for at kunne komme til at gøre det, skal broen hæves nogle få millimeter.

'På den måde er det muligt at fjerne de gamle lejer og placere de nye. Broløftet er planlagt til 21. oktober og tre uger frem til 11. november,' skriver Vejdirektoratet.

De seneste fire år er oversiden af Sallingsundbroen blevet renoveret med ny belægning, ny fugtisolering, nye støjdæmpende fuger og nyt autoværn. Nu er turen så kommet til de lejer, som brodækket hviler på.

Beklager gener

Udskiftningen af lejer vil foregå i to etaper med en etape hen over efteråret og næste etape i foråret 2025. I år udskifter Vejdirektoratets entreprenør et leje på landpillen på Salling-siden og de tre landpiller på Mors-siden følger i foråret 2025.

'I forbindelse med broløftet er det vigtigt, at trafikken kører som normalt i de to spor i midten af broen, og at køretøjer ikke kommer ud på cykelstien. Derfor vil der blive opsat kegler mellem kørebane og cykelsti ud for den søjle, der skal have skiftet leje, så biler ikke kommer til at trække ud på cykelstien over den bropille, der arbejdes på,' skriver Vejdirektoratet.

Der skal bygges et stillads op omkring bropillen med en platform på toppen, hvorfra entreprenørens folk kan stå og arbejde. Når broen bliver hævet med hydrauliske donkrafte, kan udskiftningen af lejer ske.

Vejdirektoratet forventer ikke, at arbejdet som sådan vil genere trafikanterne, men beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.


Karina undrer sig: Hvorfor skal forurenet jord strande på Mors?

24.000 ton olieforurenet jord er i løbet af sommeren blevet transporteret fra Køge til Mors. Nye prøver viser, at jorden er mere forurenet, end det i første omgang blev oplyst.

Karina Laustsen husker tydeligt den dag i juli, hvor hun så, hvordan flere lastbiler blev fyldt med jord fra et skib i havnen i Nykøbing.

- Det undrede mig meget, forklarer hun. 

Karina Laustsen tog billeder af losningen, som hun lagde op på en lokal Facebook-side for at høre, om nogen vidste, hvad der foregik.

- Og så startede debatten ellers, fortæller Karina Laustsen, som selv bor tæt på Erslev på Mors.

I Facebook-tråden blev det hurtigt klart, at det drejede sig om forurenet jord, som skulle renses hos firmaet Kingo Recyclings afdeling på Mors. Men det blev også klart, at jorden var meget mere forurenet, end Kingo Recycling oprindeligt havde fået oplyst.

Ifølge aktindsigter, som det lokale netmedie KunMors.dk har fået indsigt i, stammer jorden fra en olieforurenet byggeplads i København, som har sendt det til rensning hos virksomheden Scanfield i Køge. 

Men Scanfield har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors, som også renser jord.

Efterlyser svar

Problemet er bare, at jorden har vist sig at være væsentligt mere forurenet, end Kingo Recycling er godkendt til at bearbejde.

Så nu er 24.000 ton olieforurenet jord strandet på Limfjordsøen.

- Det er da ret store mængder. Jeg kan jo godt være bekymret for, hvad der skal ske med jorden nu. Om forureningen ender i miljøet her på Mors, siger Karina Laustsen, som efterlyser nogle svar fra både Kingo Recycling og fra Morsø Kommune, der også har været inde over sagen.

Danny Agerbak Guld Kristensen, der er centerchef for natur, miljø og infrastruktur ved Morsø Kommune vil ikke stille op til et interview, men skriver til TV MIDTVEST:

'Vi afventer resultatet af en ekstern vurdering af forholdene ved virksomheden. Vurderingen foretages af en ekstern rådgiver, og når den rapport foreligger stiller vi naturligvis gerne op', lyder det i en mail. 

Kingo Recycling har ikke ønsket at kommentere på sagen.


Den kreative nomade: Johnny er blomsterdekoratør og ”luksus-vagabond”

Den landskendte blomsterdekoratør, Johnny Haugaard, som har rødder i Vendsyssel og er aktuel med en stor juleudstilling i Aars, er i denne uge gæst i Indblik.

Man skal ikke have vekslet mange ord med Johnny Haugaard for at forstå, at han ikke er som folk er flest:

Han er indbegrebet af en kreativ sjæl, uden fast bopæl og har mere end svært ved at begrænse sig til en arbejdsuge på blot 37 timer.

- Jeg har nærmest sådan en ”vulkan” indeni, som buldrer hele tiden, fortæller han.

For man skal ikke være i tvivl om, at det går stærkt omkring ham. Johnny Haugaard beskriver selv, hvordan ”hans hoved ofte arbejder hurtigere end hans hænder.”

Og lysten til at skabe fornægter sig ikke hos den landskendte blomsterdekoratør med rødder i Mygdal, som netop nu er i gang med at skabe en stor juleudstilling i Aars – med hjælp fra op mod 170 frivillige.

- Jeg har det faktisk bedst, når jeg har mange mennesker omkring mig. Jo flere mennesker, jeg har omkring mig, jo mere kraft får jeg, siger han og konstaterer i samme åndedrag, at han sjældent sover mere end fem timer om natten. 

Jeg vil gerne dyrke kreativiteten meget, meget mere. Fordi jeg tror, at det er en 'sundhedspille'

Johnny Haugaard, blomsterdekoratør

Kreativitet er en ”sundhedspille”

Johnny Haugaard er i denne uge gæst i samtalemagasinet Indblik. Her fortæller han også, hvorfor han har viet sit liv til at skabe, dekorere og lade kreativiteten blomstre.

- Kreativiteten skaber mennesker og det skaber glæde. Og det har vi brug for som aldrig før! Så jeg vil gerne dyrke kreativiteten meget, meget mere. Fordi jeg tror, at det er en ”sundhedspille.” Jeg har set de seneste år, at når folk arbejder, så opstår der en eller anden magi, hvor de triste tanker forsvinder, fortæller han og uddyber:

- Jeg har også haft frivillige på mine projekter, som er blevet tilkendt førtidspension. Og skal de jo helst sidde hjemme i deres sofa – og har i øvrigt fået at vide, at de ingenting kan. Men når de så kommer med i et af mine projekter, så blomstrer de jo, siger han. 

Et kreativt liv med en pris

Johnny Haugaard har ikke nogen fast adresse. I det hele taget beskriver han sig selv som lidt af en nomade. Rent praktisk betyder det, at han oftest ”slår lejr” i den by eller på det sted, hvor han er i gang med en aktuel udstilling.

Derfor bor han netop nu – midlertidigt – i Aars, men han har også tidligere opholdt sig på slotte flere steder i landet.

- Jeg er ikke så god til ”trampolin-livet” – altså det der liv med trampolin og legehus i parcelhushaven. Det bliver for ”tæt” for mig, fortæller han.

Det er efterhånden fem år siden, at Johnny Haugaard solgte sit hus og alt sit indbo. Og siden har han ført en tilværelse som ”luksus-vagabond,” som han selv kalder det.

- De seneste fem år har jeg nok boet på seks-syv forskellige slotte rundt om i Danmark. Det er da noget ved, når man er vagabond, griner han.

Men det kreative og utraditionelle liv kommer ikke uden omkostninger.

- Især min yngste datter har betalt prisen for det her liv, som jeg gerne vil leve. Og det er faktisk det hårdeste, siger han:

- Jeg har ikke været der til forældremøder eller sat plaster på, hvis hun er faldet. Det slås jeg stadig med, og det kommer jeg til resten af mine dage, fortæller Johnny Haugaard, der er far til to døtre på 16 og 21 år:

- Omvendt vil jeg også gerne vise mine børn, at de skal følge deres hjerte. Men prisen er megahøj på familiefronten.

Du kan møde Johnny Haugaard i denne uges Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik