Gjorde statsministeren rasende: - Så blev jeg bare endnu mere stædig!

Det er ikke til at sige, hvornår den præcist kommer.

Men Bjarne Laustsen har givet sin politiske karriere en udløbsdato: Han genopstiller ikke ved næste folketingsvalg.

- Min dåbsattest er jo som den er. Jeg er født i 1953 og dermed en af de ældste i folketinget, konstaterer han og uddyber:

- Men det har været en rigtig spændende rejse og jeg synes også, at man skal give plads til andre. Vi er midtvejs i valgperioden nu og så skal man give plads til, at der kommer en ny kandidat, som kan få lejlighed til at bygge sit kandidatur op, fortæller Bjarne Laustsen, der er valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i Frederikshavnkredsen.

Bjarne Laustsen kom første gang i Folketinget tilbage i 1992, da han overtog embedet fra en afdød partikollega. Det mandat sad han på indtil 1994 og ved folketingsvalget i 1998 blev han for første gang valgt ind.

Siden har hans arbejdsplads heddet Christiansborg og Bjarne Laustsen har efterhånden været professionel politiker i sammenlagt 28 år.

Har de år levet op til forventningerne?

- Ja, det synes jeg. Det stod ikke skrevet over min vugge, at jeg ville komme i Folketinget. I min familie var det ikke studenterhuerne, der trykkede. Vi var rundet af hårdt arbejde og en opfattelse af, at man skulle klare sig selv og ikke skulle ligge nogen til last. Så det at jeg kom i Folketinget, tror jeg, har overrasket rigtig mange, siger han.

Men at hans baggrund netop ikke er akademisk, har Bjarne Laustsen altid set som en fordel. I hans optik er det ikke kun vigtigt, at de 179 folketingsmedlemmer kommer fra hvert deres hjørne af landet. Deres forskellige holdninger og baggrunde er en forudsætning for et velfungerende folketing.

Det fortæller han i denne uges udgave af samtalemagasinet Indblik.

- Det er jo det, der gør at vi kan repræsentere alle borgere. Derfor skal der både være landmænd og direktører, men også smede, sygeplejersker, skolelærere og så videre, siger han og konstaterer med et lavmælt grin, at han selv er den ene af to maskinarbejdere i Folketinget:

- Det at have været ude at prøve ”håndens arbejde,” inden man kommer i Folketinget, mangler hos mange i dag. Og det, synes jeg, er synd og skam.

Nordjyllands mand på Borgen

Inden sin parlamentariske karriere var Bjarne Laustsen ansat på virksomheden Hydrema i Støvring, hvor han også var tillidsmand. Derfor var der i hans politiske liv ikke langt til den betegnelse, han siden har givet sig selv:

Nordjydernes tillidsmand.

Af samme grund har det også været nordjyske anliggender, der primært har fyldt på Bjarne Laustsens bord igennem årene. Da han i 2021 kunne fejre 25 års jubilæum på Christiansborg, lod statsminister Mette Frederiksen forstå, at Bjarne Laustsen altid har kæmpet den nordjyske sag – nærmest uanset hvad.

Altså underforstået: Nærmest uanset hvor stor - eller hvor lille – en sag måtte være.

Et skudsmål, som Bjarne Laustsen med stolthed i stemmen nikker genkendende til.

- Jeg bliver jo lidt betragtet som en enkeltsagspolitiker og af enkelte som ”en skide sognerådspolitiker.” Der er endda nogle i Folketinget, som har væddet om, hvorvidt jeg kunne holde en tale i salen uden at nævne fiskepigerne fra Læsø eller andre ting og sager fra Nordjylland, griner han.

Men man skal ikke tage fejl.

Bag den vittige bemærkning gemmer sig en forpligtende alvor hos den garvede politiker. En grundholdning, han selv opsummerer kort med ordene: ”Den, der har evnen, har også pligten.”

- Jeg har fået et mandat, konstaterer han:

- Så jeg er den stemme, som andre måske ikke har til at kunne sige: ’Det der, det skal vi lige have håndteret.’ Der er ”højtravende” ting nok at tale om. Jeg forsøger at holde det lidt mere jordnært her i vores landsdel.

En syvårig pige og en rasende statsminister

At Bjarne Laustsen er udstyret med et retfærdighedsbarometer, der ikke altid skeler til partilinjen, men snarere til, om noget er ”tudetosset,” som han har sagt i utallige interviews, kom for alvor til udtryk i slutningen af 2013.

Her kom den dengang syvårige pige, Im og hendes thailandske mor, Suthida, for alvor på hele Danmarks læber. Suthida havde været dansk gift, men hendes danske mand og far til Im, var gået bort. Derfor mente de danske myndigheder, at Im og Suthida skulle udvises.

En sag, som Bjarne Laustsen ikke var sen til at tage op og engagere sig i.

- På det tidspunkt var parolen jo (i Thorning-regeringen, red.), at vi skulle have en ”fast og fair udlændingepolitik.” Og så kommer Bjarne med endnu en af sine mange enkeltsager, ikke? Og det passer jo dårligt ind i den fortælling, husker han. 

Det kunne Bjarne Laustsen dog ikke tage sig synderligt af. Også selvom daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), var rasende over det.

- Hun var skideirriteret over, at uanset hvilken journalist, hun blev mødt af, så spurgte de til Im og hendes mor. Og hun ville jo gerne fortælle en anden historie, fortæller han.

Så ved et gruppemøde konfronterede Helle Thorning-Schmidt ham direkte:

- Hun gik direkte over til mig og sagde: ’Bjarne, nu stopper du!’ Jeg spurgte: ’Hvad er det, jeg skal stoppe med?’

Til det lød svaret prompte fra statsministeren:

- Ja, den der sag! Det ved du udmærket godt, at vi ikke kan gøre noget ved!

- Så sagde jeg: 'Nu skal du høre her: Når nogen kommer til mig og beder mig om at løfte en sag, som jeg synes er god, så kommer det til at ske! Og den optræden, som du har her, gør bare, at jeg bliver endnu mere stædig,' husker Bjarne Laustsen.

Senere samme dag faldt en politisk aftale så på plads, som blev til den lovændring, der sidenhen er blevet kendt som ”Im-loven.”

For Bjarne Laustsen er sagen om Im og hendes mor, der fik lov til at blive i Danmark, et af de vigtigste kapitler i hans politiske karriere – og ifølge ham et klart eksempel på hans politiske grundholdning.

- Uretfærdighed, uanset hvilken form den måtte have, det kan jeg simpelthen ikke have med at gøre. Det ligger i mit dna, at så kæmper jeg den kamp, siger han.

Hellere badminton end golf

Når næste folketingsvalg bliver udskrevet og Bjarne Laustsens landspolitiske karriere slutter, er det dog ikke på golfbanen, man kommer til at finde ham dagen efter valget.

Han har allerede fået ”nogle gode tilbud,” som han hemmelighedsfuldt formulerer det, samtidig med, at han også forventer, at forskelligt bestyrelsesarbejde kommer til at holde ham beskæftiget.

Og så er der alle de ting, som ikke handler om arbejde eller politik.

- Vi har jo aldrig haft gæster derhjemme på hverdage, fordi jeg har været væk. Så der er rigtig meget familie, som er blevet forsømt, konstaterer han.

Samtidig er der måske en ketcher og nogle fjerbolde, der atter skal i sving.

- Jeg kan godt lide at spille badminton. Men det er jo klart, at mens jeg har været politiker, er der jo ikke nogen, som har gidet at stå og vente på mig, hvor jeg så har meldt afbud halvdelen af gangene, fortæller han:

- Så jeg tænker da, at hvis jeg kan finde en badmintonmakker, så kunne jeg godt tænke mig at svinge ketcheren og give fjerbolden en ordentlig tur.

Men præcis hvornår Bjarne Laustsen har haft sin sidste arbejdsdag på Christiansborg og kan hellige sig en tilværelse efter landspolitik, er, i sagens natur, stadig usikkert.

Sikkert er det dog, at det senest kan blive 31. oktober 2026, da indeværende valgperiode til den tid har varet præcis fire år.

Mød Bjarne Laustsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik