Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu har Signe fundet løsningen, der skal redde havet fra farlige plastikkugler

Kloden er kun til låns, så vi bør passe på den, mener 43-årige Signe Simonsen, der stiftede miljøorganisationen Race For Oceans Foundations i 2019. Video: Brian Borch Daugaard

En livslang kærlighed til havet giver Signe Simonsen fra Løkken styrken til at kæmpe for miljøet, selv når modstanden er værst.

Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik.

De ligner smukke perler i alskens farver, som de ligger dér i sandet.

Men de bittesmå plastikkugler kaldet plast-pellets risikerer at dræbe livet i havene og gøre mennesker syge.

- Man har fundet bittesmå stykker plast i lungevævet, hjernen og i mænds sædceller, og forskerne frygter, at for meget mikroplast i vores system er skadeligt for vores kroppe, forklarer stifteren af den Løkken-baserede non-profit organisation Race for Oceans Foundation, Signe Simonsen.

I de omkring 60 år, man har brugt plast-pellets i industrien, har man ikke haft løsninger til at samle dem op – andet end den langsommelige og dyre proces med håndkraft.

Før nu.

Sådan ser de små plast-pellets ud, når de ligger på strande og i have verden over. Foto:Pia Beltoft

I et tæt samarbejde med Aarhus-virksomheden Trifork, der specialiserer sig i kunstig intelligens, har Signe Simonsen udarbejdet verdens første robot, der kan opsamle plast-pellets på stranden.

- På grund af min uddannelse som officer, er jeg meget interesseret i teknologi, robotter og droner – al kunstig intelligens. Så herfra fik jeg ideen til at lave fremtidens opsamlingsløsning. For vi er nødt til at tænke nyt, så vi kan hjælpe vores børn og børnebørn med at få samlet dem op, lyder baggrunden for den revolutionerende opfindelse.

Beach roveren, som Signe Simonsen har dømt den lille robot, opsamler mange flere af de små plastikkugler, end et menneske nogensinde vil kunne evne gennem et helt liv. Og så er den ”bæredygtig”.

Signe Simonsen samler affald op på de danske strande året rundt - uanset vejret. Foto: TV2 Nord Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

- Det er ikke den hurtigste og billigste løsning, men den løsning, der er bedst for biodiversiteten, og det er en ny måde at tænke på. At skrælle et helt sandlag af stranden og ryste det til sidst, forstyrrer biodiversitet, vi ellers forsøger at passe på, forklarer hun.

Signe Simonsen har endnu ikke en præcis dato for, hvornår beach roveren kan være i gang på for eksempel Løkken og Blokhus strand, men ambitionen fem år ude i fremtiden er klar:

- Jeg håber på, at robotten har afdækket hvor stort problemet med de bittesmå stykker plastik på verdens strande rent faktisk er - og er godt i gang med at løse det.

I sidste ende er det med til at påvirke folks adfærd, for det er jo vores forbrug, der ligger ude på strandene.

Signe Simonsen, stifter, Race for Oceans Foundation

Havdyr viklet ind i plastik

Signe Simonsen har set konsekvenserne af vores stigende forbrug og manglende påpasselighed med naturen med sine egne øjne.

Som udsendt projektleder under genopbygningen af et krigshærget Irak i 2005, så hun, hvordan affaldet hobede sig op i floder, søer og grøftekanter.

Svineriet var heller ikke just bedre, da hun som første danske kvinde løb maraton under ekstreme forhold i alle syv verdensdele fra 2012-2016.

Også under havoverfladen i Thailand flød det ligeledes med affald, da hun foretog ni dyk under et ophold i landet.

- Alle steder, jeg kom hen, så jeg plastik ligge de forkerte steder i naturen og havdyr viklet ind i plastik, fortæller den 43-årige, der herefter besluttede at opstarte Race for Oceans Foundation og kæmpe for Verdensmål nummer 14: Livet i havet.

Her kan du følge Signe Simonsen under en af sine mange strandrensninger på Løkken Strand. Video: Mie Mølbak

I forsøget på at redde havene – og ændre tankegangen hos dig og mig.

- Jo flere, der ser mig og organisationen aktivt handle på udfordringen, jo flere er jeg med til at motivere og inspirere. I sidste ende er det med til at påvirke folks adfærd, for det er jo vores forbrug, der ligger ude på strandene.

Kærligheden til havet

Hjemme i privaten tænker Signe Simonsen meget over sit eget forbrug, og hvordan hun bruger sine egne penge. Særligt i forhold til tøj og nips.

- Bukserne her er otte år gamle. De er mega behagelige at have på, og de har ikke været repareret på noget tidspunkt endnu. Min trøje er fem år gammel, så jeg forsøger at passe på mine ting, så kan holde længe.

For det er kærligheden til havet, der driver hende. Havet, der ifølge hende er det lavest prioriterede, når det handler om at uddele støtte til miljøprojekter.

- Der opstår en magi, når man kommer ud til stranden. Der er nogle andre lyde derude, og der er en anden luft. Og når jeg dykker, får jeg set, hvem der egentlig bor dernede, og det er enormt fascinerende. Det ville jeg ønske, at alle mennesker fik lov at prøve, siger hun – og fortsætter:

- Jeg kan ikke leve uden naturen – den er en del af mig, og den betyder alt for mig.

Forelsket i naturen

Race for Oceans arrangerer flere gange årligt strandrensninger, hvor flere hundrede mennesker samler skrald ind på strandene.

Skrald, der er skyllet op efter at være tabt i havet. I det hav, som Signe Simonsen siden barnsben har tabt sit hjerte til, og som hun nu forsøger at ”smitte” børn og unge med.

Hos Race for Oceans Foundation benytter medarbejderne sig også selv af bæredygtigt tøj og tasker. Bukserne, som Signe Simonsen har på, er otte år gamle og genbrugt hundredevis af gange. Foto: Brian Borch Daugaard

- Jeg er drevet af kærligheden til havet og dét, jeg gerne vil give videre til næste generation. Og det er hele min drivkraft i mit arbejde med Race for Oceans.

For få dage siden havde hun elever fra 4.-6. klasse fra Løkken Skole med til Furby for at holde foredrag og efterfølgende samle de små plast-pellets inden.

Kun én ud af 40 elever vidste, hvad plast-pellets er. Men det ændrede sig på få timer.

- Når de har siddet på hug og med to-finger-systemet samlet de små plastikkugler op, og så bagefter kommer hen til mig og siger: ”Det var ret fedt – det gad jeg godt gøre igen sammen med mine veninder”. Så er det en inspiration, der viser mig, at dét, vi gør, har en effekt, fortæller hun begejstret.

Hun beder også altid eleverne, hun har med på stranden, lukke øjnene og bare lytte til havet i ét minut.

- Vi skal have genvækket kærligheden til havet, for vi er fuldstændig afhængige af, at havet og dets processer fungerer, for det genererer hovedparten af den ilt, vi står og trækker ind i hvert åndedrag, hver dag, siger Signe Simonsen.

Og så er der jo det store spørgsmål, som vi nok alle stiller os selv engang imellem: Er der håb for miljøet i fremtiden?

- Det bliver jeg i hvert fald nødt til at tro på, der er. Hvis der ikke er det, så er vi her jo faktisk heller ikke, for vi er dybt afhængige af den natur, som vi er en del af. I princippet er vi jo egentlig bare på besøg.

Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.