Nu har Signe fundet løsningen, der skal redde havet fra farlige plastikkugler
Kloden er kun til låns, så vi bør passe på den, mener 43-årige Signe Simonsen, der stiftede miljøorganisationen Race For Oceans Foundations i 2019. Video: Brian Borch Daugaard
En livslang kærlighed til havet giver Signe Simonsen fra Løkken styrken til at kæmpe for miljøet, selv når modstanden er værst.
Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik.
De ligner smukke perler i alskens farver, som de ligger dér i sandet.
Men de bittesmå plastikkugler kaldet plast-pellets risikerer at dræbe livet i havene og gøre mennesker syge.
- Man har fundet bittesmå stykker plast i lungevævet, hjernen og i mænds sædceller, og forskerne frygter, at for meget mikroplast i vores system er skadeligt for vores kroppe, forklarer stifteren af den Løkken-baserede non-profit organisation Race for Oceans Foundation, Signe Simonsen.
I de omkring 60 år, man har brugt plast-pellets i industrien, har man ikke haft løsninger til at samle dem op – andet end den langsommelige og dyre proces med håndkraft.
Før nu.
I et tæt samarbejde med Aarhus-virksomheden Trifork, der specialiserer sig i kunstig intelligens, har Signe Simonsen udarbejdet verdens første robot, der kan opsamle plast-pellets på stranden.
- På grund af min uddannelse som officer, er jeg meget interesseret i teknologi, robotter og droner – al kunstig intelligens. Så herfra fik jeg ideen til at lave fremtidens opsamlingsløsning. For vi er nødt til at tænke nyt, så vi kan hjælpe vores børn og børnebørn med at få samlet dem op, lyder baggrunden for den revolutionerende opfindelse.
Beach roveren, som Signe Simonsen har dømt den lille robot, opsamler mange flere af de små plastikkugler, end et menneske nogensinde vil kunne evne gennem et helt liv. Og så er den ”bæredygtig”.
- Det er ikke den hurtigste og billigste løsning, men den løsning, der er bedst for biodiversiteten, og det er en ny måde at tænke på. At skrælle et helt sandlag af stranden og ryste det til sidst, forstyrrer biodiversitet, vi ellers forsøger at passe på, forklarer hun.
Signe Simonsen har endnu ikke en præcis dato for, hvornår beach roveren kan være i gang på for eksempel Løkken og Blokhus strand, men ambitionen fem år ude i fremtiden er klar:
- Jeg håber på, at robotten har afdækket hvor stort problemet med de bittesmå stykker plastik på verdens strande rent faktisk er - og er godt i gang med at løse det.
I sidste ende er det med til at påvirke folks adfærd, for det er jo vores forbrug, der ligger ude på strandene.
Signe Simonsen, stifter, Race for Oceans Foundation
Havdyr viklet ind i plastik
Signe Simonsen har set konsekvenserne af vores stigende forbrug og manglende påpasselighed med naturen med sine egne øjne.
Som udsendt projektleder under genopbygningen af et krigshærget Irak i 2005, så hun, hvordan affaldet hobede sig op i floder, søer og grøftekanter.
Svineriet var heller ikke just bedre, da hun som første danske kvinde løb maraton under ekstreme forhold i alle syv verdensdele fra 2012-2016.
Også under havoverfladen i Thailand flød det ligeledes med affald, da hun foretog ni dyk under et ophold i landet.
- Alle steder, jeg kom hen, så jeg plastik ligge de forkerte steder i naturen og havdyr viklet ind i plastik, fortæller den 43-årige, der herefter besluttede at opstarte Race for Oceans Foundation og kæmpe for Verdensmål nummer 14: Livet i havet.
I forsøget på at redde havene – og ændre tankegangen hos dig og mig.
- Jo flere, der ser mig og organisationen aktivt handle på udfordringen, jo flere er jeg med til at motivere og inspirere. I sidste ende er det med til at påvirke folks adfærd, for det er jo vores forbrug, der ligger ude på strandene.
Kærligheden til havet
Hjemme i privaten tænker Signe Simonsen meget over sit eget forbrug, og hvordan hun bruger sine egne penge. Særligt i forhold til tøj og nips.
- Bukserne her er otte år gamle. De er mega behagelige at have på, og de har ikke været repareret på noget tidspunkt endnu. Min trøje er fem år gammel, så jeg forsøger at passe på mine ting, så kan holde længe.
For det er kærligheden til havet, der driver hende. Havet, der ifølge hende er det lavest prioriterede, når det handler om at uddele støtte til miljøprojekter.
- Der opstår en magi, når man kommer ud til stranden. Der er nogle andre lyde derude, og der er en anden luft. Og når jeg dykker, får jeg set, hvem der egentlig bor dernede, og det er enormt fascinerende. Det ville jeg ønske, at alle mennesker fik lov at prøve, siger hun – og fortsætter:
- Jeg kan ikke leve uden naturen – den er en del af mig, og den betyder alt for mig.
Forelsket i naturen
Race for Oceans arrangerer flere gange årligt strandrensninger, hvor flere hundrede mennesker samler skrald ind på strandene.
Skrald, der er skyllet op efter at være tabt i havet. I det hav, som Signe Simonsen siden barnsben har tabt sit hjerte til, og som hun nu forsøger at ”smitte” børn og unge med.
- Jeg er drevet af kærligheden til havet og dét, jeg gerne vil give videre til næste generation. Og det er hele min drivkraft i mit arbejde med Race for Oceans.
For få dage siden havde hun elever fra 4.-6. klasse fra Løkken Skole med til Furby for at holde foredrag og efterfølgende samle de små plast-pellets inden.
Kun én ud af 40 elever vidste, hvad plast-pellets er. Men det ændrede sig på få timer.
- Når de har siddet på hug og med to-finger-systemet samlet de små plastikkugler op, og så bagefter kommer hen til mig og siger: ”Det var ret fedt – det gad jeg godt gøre igen sammen med mine veninder”. Så er det en inspiration, der viser mig, at dét, vi gør, har en effekt, fortæller hun begejstret.
Hun beder også altid eleverne, hun har med på stranden, lukke øjnene og bare lytte til havet i ét minut.
- Vi skal have genvækket kærligheden til havet, for vi er fuldstændig afhængige af, at havet og dets processer fungerer, for det genererer hovedparten af den ilt, vi står og trækker ind i hvert åndedrag, hver dag, siger Signe Simonsen.
Og så er der jo det store spørgsmål, som vi nok alle stiller os selv engang imellem: Er der håb for miljøet i fremtiden?
- Det bliver jeg i hvert fald nødt til at tro på, der er. Hvis der ikke er det, så er vi her jo faktisk heller ikke, for vi er dybt afhængige af den natur, som vi er en del af. I princippet er vi jo egentlig bare på besøg.
Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik