Den 70-årige socialdemokrat har meddelt bestyrelsen i Frederikshavn-kredsen, at den skal finde en ny folketingskandidat. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Nu gør han endelig det, som Thorning bad ham om

Bjarne Laustsen takker af ved næste valg efter næsten tre årtier i Folketinget.

Han har siddet i Folketinget i sammenlagt 28 år og er den af de 21 nordjyder på tinge med højest anciennitet. Men nu vil Bjarne Laustsen ikke mere.

Den 70-årige socialdemokrat har meddelt bestyrelsen i Frederikshavn-kredsen, at den skal finde en ny folketingskandidat. Han fortsætter perioden ud, men genopstiller ikke, når der senest om godt to år skal være valg.

Han sad første gang i Folketinget fra 1992 til 1994 som stedfortræder. Siden 1998 har han uafbrudt opnået valg i 'sin' kreds, der ved valget i 2022 var den i Nordjylland, hvor Socialdemokratiet fik det bedste valg med 39 procent af stemmerne.

7601 nordjyder stemte dengang personligt på Bjarne Laustsen, som dermed fik tredjeflest stemmer af de syv S-politikere, der opnåede valg.

Tre politikere på 89 år

I de seneste 89 år har Frederikshavn-kredsen givet valg til tre socialdemokrater: 1935-63 til Christian Christiansen, der var maskinarbejder, 1964-97 til Jens Risgård Knudsen, som var uddannet gartner, og siden 1998 til Bjarne Laustsen, der ligeledes er maskinarbejder. 

Det afgående folketingsmedlem pointerer, at han ikke vil blande sig i, hvem man vælger som hans efterfølger.

- Men Frederikshavn er stadig en arbejderby, så det kunne vel ligge godt for en, der også havde en håndværksmæssig baggrund, siger Bjarne Laustsen.

'Nu stopper du, Bjarne'

I sine snart tre årtier på Christiansborg har nordjyden tit taget enkeltsager op. Han har, har han sagt, betragtet sig som en af nordjydernes tillidsmænd. 

I mange tilfælde er det lykkedes ham at få ændret afgørelser, som havde bragt mennesker i klemme. Selv er han allergladest for, at det lykkedes at sikre den syv-årige pige Im Nielsen og hendes mor, der blev udvist til Thailand, da Ims stedfar døde af kræft, mulighed for at vende tilbage til Nordjylland.

Det var ikke en kamp, der gjorde ham populær alle steder.

- Nu stopper du, Bjarne, lød det fra partiformand Helle Thorning-Schmidt, da han holdt fast i Im-sagen.

Først nu følger han, kan man sige, hendes ordre….

Blå bog

Bjarne Laustsen er født 9. december 1953 i Skivum. Han er udlært maskinarbejder på Norden i Aalborg. 1976-92 var han ansat på Hydrema i Støvring. I dag er han sit partis fiskeriordfører. Han er desuden tingsekretær og derfor af og til den, der leder møderne i folketingssalen. Desuden er han formand for beskæftigelsesudvalget.

Thorning-Schmidt var uden tvivl den socialdemokratiske partiformand, Bjarne Laustsen havde det sværest med. Han var fan af Anker Jørgensen og Svend Auken, foretrak sidstnævnte, men blev positivt overrasket over Poul Nyrup Rasmussen, der slog Auken - og Mette Frederiksen er 'en partiformand helt efter mit hoved'.

Han støttede i sin tid Frank Jensen, men det blev Helle Thorning-Schmidt, der vandt urafstemningen i partiet.

Kan Bjarne Laustsen da slet ikke sige noget positivt om Thorning-Schmidt?

Han tænker sig om så tilpas længe, at det er påfaldende - og svarer så:

- Hun repræsenterede Danmark flot udadtil!

Enegang kostede ministerpost

Den gamle rustbanker - sådan betegner han sig selv i en erindringsbog, skrevet af kollegaen og partifællen Rasmus Prehn - gik i sagen om Im enegang. Ligesom han også har gjort blandt andet i spørgsmålet om efterløn og om en flyafgift på Aalborg-ruten. 

Vel vidende, at enegangen næppe var fremmende for hans chancer for avancement.

For minister blev han aldrig. I 2011 spåede en del, at han kunne blive fødevareminister, men sådan gik det ikke. Den højeste post, han nåede, var som kommitteret i Hjemmeværnet fra 2013 til 2017.

Nu skal han inden for en overskuelig tid være (mere) hjemmegående. Han er stadig formand i den hjemlige boligforening i Støvring og i Huset Venture, Nordjyllands største socialøkonomiske virksomhed, som Bjarne Laustsen var med til at skabe. 

Og så glæder han sig til sammen med hustruen Solle at rejse mere ud i verden. Hans lyst til ferierejser har været begrænset i de mange år, hvor jobbet har gjort ham til en særdeles fast kunde i Aalborg Lufthavn.


Helena Rosendahl Bach på sit studie på Aalborg Universitet. Foto: Kristian Steve Kristensen

Halvandet døgn efter OL stod den på eksamen: Elite-ordning hjælper atleter

OL-svømmeren Helena Rosendahl Bach læser erhvervsøkonomi ved siden af sin sportskarriere. Hun er en del af ordningen Nordjysk Elitesport, der hjælper atleter med at tilpasse studiet deres træning.

25 timers svømmetræning om ugen.

Det lyder måske voldsomt for selv den største vandhund, men det er altså en nødvendighed med så mange timer i klorbassinet for at være med i verdenstoppen inden for svømning.

Helena Rosendahl Bach er netop blevet nummer fire til OL i favoritdisciplinen 200 meter butterfly, og ved siden af elitesportskarrieren er hun tilmed netop startet på 5. semester på erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet.

- Jeg kan godt lide at gå i skole og lære noget. Og det er også rart at tale med nogen, som ikke ved, hvad 200 meter butterfly er. Det er også fedt at have noget at falde tilbage på, når jeg ikke skal svømme mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.

Butterfly-specialisten er en del af ordningen Nordjysk Elitesport, der har eksisteret siden 2008. Lige nu er der omkring 150 atleter, som benytter sig af rådgivnings- og støtteordningen der tilbydes på Aalborg Universitet og professionshøjskolen UCN.

- Som elitesportsudøver er det nødvendigt at dedikere en stor del af sit liv og sin hverdag til sin sport for at kunne være med på topniveau. Det kan derfor være svært at passe uddannelse ind, hvis man gerne vil forberede sig på den civile karriere, fortæller Jesper Thorup, der er elitesportskoordinator ved Nordjysk Elitesport.

En bedre svømmer

Nordjysk Elitesport hjælper for eksempel Helena Rosendahl Bach med at få særlige dispensationer samt at rykke rundt på eksamener. Hun var blandt andet til en eksamen halvandet døgn efter, at hun kom hjem fra OL i Paris.

- Det er meget afgørende med den her hjælp. Jeg er meget glad for, at de gerne vil hjælpe mig, siger den 24-årige svømmer.

Helena Rosendahl Bach har også fået en såkaldt study-buddy som tager noter ved forelæsninger og optager dem, når svømmeren er væk på træningslejr eller til stævne. Study-buddy'en videregiver altså vigtig information til Helena Rosendahl Bach og hjælper med at holde hende ajour, og Nordjysk Elitesport kvitterer så med et honorar til vedkommende. Nordjysk Elitesport er primært finansieret af Aalborg Universitet og UCN, men er også støttet af Team Danmark og SIFA.

Helena Rosendahl Bach føler ikke, at det kun er på sigt, at hun vil få gavn af sin uddannelse.

- Jeg tror og håber på, at jeg bliver en bedre svømmer ved også at have skole ved siden af svømningen. Det gør, at jeg har noget andet i hverdagen. Hvis jeg har en dårlig træning, så kan jeg tage i skole og fokusere på noget helt andet og så komme igen til træning om aftenen og have en god træning, forklarer Helena Rosendahl Bach.


Børn lærer med hænderne: Limfjorden bliver levende undervisning

Limfjorden skal fungere som et læringsrum, hvor børn og unge på Mors kan opleve og forstå deres hjemegns miljø.

- Vi kigger på krabber, lyder det fra et børnehavebarn fra Midtmors Børnehave.

- Det er dejligt. Krabberne er sjove, siger hendes sidemakker, mens hænderne er begravet i en spand med krebsdyrene.

Børnehavebørnene bruger dagen på Sillerslev Havn i selskab med fiskeren Nuller, hans båd og fiskeredskaber. Her skal børnene have naturen i hænderne og komme tæt på fjordens dyreliv.

- Vi håber på at kunne gøre vores børn og unge til små limfjordseksperter, fortæller Tina Morgen Kristensen, der er projektleder ved Ophav Limfjorden.

Et nyt initiativ skal nemlig forsøge at få børn og unge ud af institutioner og ud i den omkringliggende natur - med Limfjorden som et centralt omdrejningspunkt.

Håbet er, at det vil skabe en generation af eksperter i egen natur. 

Vi er på Mors, og vi har Limfjorden hele vejen rundt om os. Det er en vigtig del af den DNA, vi har.

Tina Morgen Kristensen, projektleder, Ophav Limfjorden

Limfjorden som levende klasseværelse

Initiativet henvender sig til alle børn og unge fra 0 til 18 år og skal give dem en dybere forståelse for det lokale miljø og dets ressourcer.

I børnehavnen kan det for eksempel være, at de lærer, hvad de forskellige muslinger hedder. Når de så bliver ældre, kan det være, at de begynder at regne med muslingeskaller eller skriver et skoleprojekt om Limfjorden. 

Ved at bruge Limfjorden som et undervisningsrum håber kommunen at skabe en ny generation af naturkendere, der sætter pris på deres hjemegns miljø.

- Vi er på Mors, og vi har Limfjorden hele vejen rundt om os. Det er en vigtig del af den DNA, vi har. Så giver det rigtig god mening, at man kommer ud og bruger kroppen og bruger alle sine sanser, siger Tina Morgen Kristensen. 

Sådan så det ud, da børnehaven mødtes med fiskeren Nuller ved hans fiskerhus i Sillerslev Havn for at røre ved en hummer, kutling og krabber. Foto: Natasja Fie Danielsen, TV MIDTVEST
Foto: Natasja Fie Danielsen, TV MIDTVEST
Foto: Natasja Fie Danielsen, TV MIDTVEST
Foto: Natasja Fie Danielsen, TV MIDTVEST

Peter Thorup forelskede sig i huset i Vannerup for fire år siden, men har senere fortrudt efter, han fik at vide, at der måske kommer en solcellepark 200 meter fra ejendommen. FOTO: Ib William Christensen Foto:

Peter føler sig magtesløs over kæmpe solcellepark: - Det er katastrofalt

Huse mister værdi, og økonomiske kompensationer er utilstrækkelige ifølge analyse.

Peter Thorups udsigt over marker fra huset i Vannerup bliver måske skiftet ud med solceller.

Energiselskabet BioCirc har nemlig ansøgt om at opføre en solcellepark på 680 hektar 200 meter fra Peter Thorups hus.

Og ikke nok med at det kommer til at gå udover Peter Thorups udsigt, så forringer den potentielt kommende solcellepark også værdien på hans ejendom.

- Jeg har fået lavet en ejendomsvurdering på huset i forbindelse med, at det her projekt måske skal være ved siden af. Det vil sætte mig 15 år tilbage rent økonomisk, hvis det her projekt bliver realiseret, siger Peter Thorup og fortsætter:

Jeg tænker, det er helt katastrofalt.

Peter Thorup

Og hans bekymring er ikke uden grund.

Naboer får økonomiske konsekvenser ifølge analyse

En husprisanalyse fra tænketanken Kraka fra 2023 vurderer, at naboer til solcelleparker generelt kan få store økonomiske omkostninger, når en solcellepark bliver opført tæt på deres ejendom.

Hvis en ejendom har 200 meter til en solcellepark, vil ejendommen miste 10,5 procent af værdien, og 3,2 procent hvis solcelleparken er mellem 200 og 400 meter væk fra ejendommen, lyder det i analysen.

Udover det konkluderer analysen, at den nuværende erstatningsordning underkompenserer 75 procent af de naboer, der har søgt krav om erstatning.

Se indslaget her:

Den estimerede geneomkostning er ifølge Krakas analyse større, end den økonomiske kompensation, naboerne rent faktisk modtager.

-Jeg tænker, der er noget i vores system, som overhovedet ikke gør nok for at beskytte os borgere, som risikerer at tabe de penge, lyder det fra Peter Thorup.

Borgmester medgiver problem

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeren har ikke ønsket at stille op til et interview. Men borgmesteren i Vesthimmerlands Kommune Per Bach Laursen er enig i, at den nuværende kompensationsordning ikke er stærk nok.

- Sagen er, at der er nogle nationale ordninger på, hvordan man kompenserer for de gener, der vil være. Om de er gode nok eller ej, det kan altid være en diskussion. De er blevet bedre hen ad vejen, men de er sikkert ikke stærke nok. Det medgiver jeg, siger Per Bach Laursen.

Et håb for fremtiden

En ting er sikkert.

Hvis Peter Thorup vidste, at han måske ville blive nabo til en solcellepark, havde han ikke købt huset for fire år siden.

Nu håber han kun på én ting.

- Jeg håber på, at vores system kommer til at gribe os, der står i den her knibe, lyder det fra Peter Thorup.


Foto:

Kronikeren Per med rystende oplevelse: Lettet over udspil trods nordjysk skepsis

Diabetiker oplever, at der er plads til forbedringer i hele systemet.

- Kort sagt har det været en rystende oplevelse at være så dybt inde i systemet.

Sådan lyder det fra Per Nøhr. Foruden at være diabetiker venter han også på nye knæ, og så har han udfordringer med skulderen.

Lidelsen har sat en række fysiske begrænsninger ham og er i øjeblikket langtidssygemeldt. Det har han været i to et halvt år.

Han er med andre ord ofte i tæt kontakt med Region Nordjylland. Og utilfredsheden er til at tage at føle på.

- Sagt på godt nordjysk, så mener jeg, at der er plads til forbedringer over hele banen, fortæller han.

Han beskriver sit forløb som diabetiker i det nordjyske sundhedssystem som en mental rutsjebanetur, hvor lange ventetider og instanser, der ikke taler sammen, er en del af problemet.

- Det kan ikke passe, at vores sundhedssystem, der skal holde hånden under os i det daglige, så vi kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, ikke fungerer bedre, konstaterer han.

Han er en af dem, der fulgte med i pressemødet, da regeringen præsenterede det nye sundhedsudspil. Med et håb om, at systemet kom med et udspil, hvordan det bedre kan favne de borgere, der bliver diabetikere, så de kan blive ført igennem systemet.

Positiv, men vil se handling

Efter mødet bider Per Nøhr mærke i, at politikere nævner forbedringer til kronikere som ham selv.

Efter regeringen havde udlagt det nye sundhedsudspil var det en positiv Per - dog med en portion nordjysk skepsis.

- Lad os nu lige se noget handling, før vi begynder at tro på det, lyder det.

Selvom det nye udspil ikke nødvendigvis kommer til at have den store betydning for Per Nøhrs videre forløb som diabetiker, håber han, at det kan være med til at gøre det nemmere for nye diabetikere.

- Jeg håber, at de, der møder det system her, bliver fanget i tide, så der ikke følger de følgesygdomme med, fortæller han.

Hvad betyder det for dig, at statsministeren nævner diabetikere?

- Kæmpe sejr. For det har nok ikke haft den plads, den er berettiget til i min verden. Så jo for pokker, det er flot, afslutter han.


Tom Bisgaard Clausenborg og den tidligere formand for Asaa-Melholt Sogn Karen Marie Kristensen. Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Efter ophedet debat om kirkebænke: Nu har tidligere menighedsråd trukket sig

Det er i sandhed dagen derpå i Asaa, hvor valget til menighedsrådet tirsdag blev noget af et tilløbsstykke, godt hjulpet på vej af en ophedet debat om kirkebænke - eller ej.

En debat, der gjorde, at hele det tidligere menighedsråd minus en, der dog ikke blev genvalgt, valgte at trække sig.

- Det er ærgerligt, for vi kunne godt have brugt deres erfaring. Jeg ved ikke, om det er fordi, de ikke vil erkende det, byen vil, lyder det fra Tom Bisgaard Clausenborg, der er optaget på kandidatlisten.

For det afgående menighedsråd har nemlig åbnet lidt af en Pandoras æske i byen. Under hensyntagen til at fremtidssikre kirken ville det afgående menighedsråd nemlig have kirkens bevaringsværdige kirkebænke smidt på porten for at erstatte dem med stole.

Det ville ifølge det afgående råd betyde, at kirkerummet ville kunne bruges til det, der foregår i tiden, såsom spisning skærtorsdag, bedre plads når legestuen kommer på besøg og minikonfirmanders rollespil palmesøndag.

Derfor var der mødt cirka 200 mennesker op i Møllehuset, hvor valgforsamlingen i Asaa blev afholdt.

- Jeg er glad for, at jeg kom på kandidatlisten, og jeg håber, jeg kan være med til at gøre en forskel. Jeg håber, at vi hurtigt kan få afklaret spørgsmålene om bænkene, så vi kan fokusere på kirken og det kirkelige liv. Jeg har meget stor respekt for det afgående menighedsråd, men på det her enen punkt, har de ikke haft føling med byen, siger Tom Bisgaard Clausenborg.

- Det gør lidt ondt

Det håber Christina Kjeldahl, der tirsdag blev optaget på kandidatlisten også, selvom hun endnu ikke ved, hvordan hun stiller sig i hele spørgsmålet om kirkebænkene.

- Jeg har ikke haft mulighed for at undersøge, hvad der er op og ned. Jeg kan læse, hvad kirken har skrevet, men jeg ved ikke, hvad der ligger til grund for beslutningen, siger hun og fortsætter:

- Menighedsrådet er en sag, jeg brænder for. Jeg er ikke så optaget af det kulturkristne, men af kirken i sig selv. For det gør lidt ondt, at vi har en folkekirke, der er i forfald. Der er ikke nogen folk om søndagen, så det er udfra et ønske om at kunne give noget videre til nogen - så der er et sted at komme, uanset om der er bænke eller ej, lyder det fra Christina Kjeldahl.

Og hvis der i det nye menighedsråd ikke er enighed i spørgsmålet om bænkene, er Tom Bisgaard Clausenborg fortrøstningsfuld:

- Så tænker jeg, vi finder en fornuftig løsning. Jeg vil arbejde for, at bænkene skal bevares, men om der kommer helt nye ideer eller andre løsninger, må tiden vise.