- Jeg magter ikke noget, siger Karen Magrethe Poulsen, der bor i en ældrebolig i Sæby. 

Sønnen Kim Wolff-Nielsen er blevet stadig mere bekymret for sin mor. Den sidste tid er hun faldet flere gange. I sidste uge måtte hun endda på hospitalet efter et fald.

– Jeg er nervøs hver eneste dag. Er hun faldet igen? Ligger hun hjælpeløs på badeværelset? Fortæller Kim Wolff-Nielsen.

 Derfor hjalp han sin mor med at søge en plejehjemsplads. Og tilbage i oktober gav Frederikshavn Kommune tilsagn om, at hun kunne komme på plejehjem, når der var en plads ledig. Men siden har de intet hørt.

Se indslag her med Karen Magrethe herunder:  

Begik en fejl

Da Kim Wolff-Nielsen hjalp med at udfylde papirerne, prioriterede de tre plejehjem i og tæt på Sæby. Og det ønske har vist sig at være fatalt. For den normale garanti om maksimalt to måneders ventetid blev hermed sat ud af kraft.

- Jeg tænkte bare, det var det, der gav bedst mening. Det er tæt på mig, og dem hun ellers kender, siger Kim Wolff-Nielsen.

Han havde ikke forestillet sig, at det havde nogen større betydning. Men det havde det.

De ældre bliver kastebold

Kim Wolff-Nielsen giver dog ikke meget for plejeboliggarantien, hvis det betyder, at hans mor risikerer at ende i Skagen.

– Man kan ikke være bekendt at lade de ældre blive kastebold, hvor man flytter dem væk fra det nærområde, hvor de få venner, de har tilbage, bor, lyder det fra sønnen.

Han følger heller ikke, at han og moren blev godt nok oplyst om konsekvenserne ved, at de prioriterede en plejehjemsplads tæt på Sæby.

– Hvis det er så umuligt (at få en plads tæt på Sæby, red.) ville vi gerne være blevet vejledt i, hvad mulighederne så er. For min mor kan ikke klare sig selv.

Kommunerne skal kommunikere bedre

Interesseorganisationen Ældresagen fortæller, at reglerne for, hvornår de ældre kan komme på plejehjem, er blevet strammet gevaldigt op de senere år.

Der er også blevet flere ældre, men der er ikke bygget nok nye plejehjem.

Og så peger seniorkonsulent i Ældresagen Nina Bruun også på, at kommunerne skal blive bedre til at kommunikere.

– Man stoler jo på kommunen som autoritet, så når man ringer og siger, man har behov for en plejebolig, så skal man også stole på, at det svar, man får, er udtømmende, siger Nina Bruun.

– Og ikke mindst skal kommunerne oplyse, om de konsekvenser det har, hvis man ønsker en specifik plejebolig, hvormed man så mister sin garanti, lyder det fra Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældresagen.

 Håber der sker noget hurtigt.

 I Sæby sidder Karen Magrethe Poulsen og ønsker kun én ting. Og det samme gør sønnen.

- Jeg håber bare, hun kommer på plejehjem hurtigst muligt. Det her kan ikke blive ved med at gå, slutter en tydeligt frustreret Kim Wolff-Nielsen.

Vi hører det hele tiden: Kommunernes budgetter er pressede, og der skal spares, hvor der kan. Samtidig skal man jo sørge for at have glade medarbejdere og værdsætte dem, der knokler for andre. Så hvordan står det egentlig til med julegavebudgetterne i de nordjyske kommuner?

Det har TV2 Nord spurgt kommunaldirektørerne om.

Og af svarene kan man se, at det altså har en betydning, hvilken kommune du er ansat i, for, om der ligger en ekstra pakke under træet i morgen.

For eksempel kan 950 medarbejdere i Vesthimmerlands Kommune se frem til en lokalt købt julegave. Hvorimod det i Frederikshavn Kommune kun er de medarbejdere, der arbejder juleaften, der får en gave. Og i nogle kommuner er det op til den enkelte leder.

Tidligere på året skrev Ritzau, at virksomheder i år giver mere i julegave per medarbejder end tidligere. En undersøgelse lavet af Firmagave-shop.dk viste nemlig, at gavebudgettet i år gennemsnitligt ligger på 560 kroner per medarbejder.

Tendensen ser dog ikke ud til at afspejle sig i de nordjyske kommuner, hvor flere af dem sidste år tog en beslutning om, at der ikke skal gives julegaver. Fire kommuner har valgt julegaverne fra, mens budgetterne i de øvrige ligger mellem nul og 250 kroner per medarbejder.

Her kan du se, hvad julegaven er i din kommune:

Lillejuleaften bliver en dag med temperaturer på omkring 5-6 grader, når det er varmest.

Bygerne er flest til morgen og formiddag, hvorefter der primært vil være tørvejr til eftermiddag.

Der bliver lidt blæst mod vest, hvorimod der næsten ingen vind er i andre dele af Nordjylland. Der er derfor ret store lokale forskelle til morgen og i løbet af dagen.

Ud på aftentimerne er der igen risiko for lidt regn, men der er udsigt til klart vejr i nat. Derfor er der også mulighed for glatte veje i morgentimerne juleaftensdag.

Spørg Solvej Vindblæs om det nordjyske vejr

Skal mandlerne hakkes let eller fint? Og skal kirsebærsovsen egentlig være kold eller varm? Holdningerne til risalamanden er mange, men hos Fårup Skovhus har de et bud på, hvordan en god nordjysk af slagsen ser ud.

– Du skal bruge en nænsom hånd. Man må hverken røre for kraftigt i risen eller fløden. Heller ikke, når det er blandet sammen. Rører man for kraftigt bliver den for sej, siger kok og restauratør Bo Larsen, der serverer adskillige liter Risalamande her i december på restaurant Fårup Skovhus.

De skal hakkes fint

En anden vigtig ting er håndteringen af mandler. Her kommer svaret prompte fra chefen i køkkenet på Fårup Skovhus.

– De skal hakkes fint i flager. De må absolut ikke være for store. De skal have en størrelse, så de skiller sig fint ud fra den store mandel, som vi skal huske at have i til sidst til mandelgaven, smiler restauratør Bo Larsen.

Ikke for tidligt!

Og er der en ting den garvede kok ikke kan få nok af at gentage, når man spørger ham, hvordan han selv laver julemad, er det forberedelse, der er det vigtigste. Det er simpelthen altafgørende, uanset om det er anden, desserten eller grønlangkålen, der skal laves.

– Hvis man er godt forberedt, kan man lave det færdigt på to minutter. Du kan lave risalamanden klar om formiddagen eller morgenen og sætte det på køl. Men du kan ikke lave det dagen før, for jeg synes, det skal være frisk pisket fløde, slår Bo Larsen fast.

Se Bo Larsen tilberede risalamande:

 Sådan koger du risen

Noget af det allervigtigste for Bo Larsen, når det gælder risalamande, er, hvordan risen bliver tilberedt, og det vil sige kogt. Og her er der ikke tale om at bruge vand.

– Vi synes, I skal koge risen i sødmælk. Så brænder risen ikke så nemt på, og den bliver dejlig cremet, lyder det fra restauratøren.

Julen er som bekendt hjerternes fest. Tiden hvor glæden ved at give overstiger glæden ved at modtage. Og det er også med den tanke, at tre frisørelever søndag åbnede en frisørsalon i Mou Hallen.

Og det var ikke en hvilken som helst frisørsalon. Her var det nemlig gratis at sætte sig i frisørstolen. Man var velkommen, hvis man var blandt dem, som har svært ved at få økonomien til at række i juletiden.

- Jeg ved, hvilken betydning det har for personer, at man kan føle sig fin op til jul, siger Melanie Sand Børglum, der er initiativtager til søndagens gratis frisørsalon.

Give tilbage

Til daglig er hun frisørelev, og for omkring en uge siden fik hun en impulsiv ide. Hun ville stable frisørsalonen på benene, og derfor kontaktede hun sine to veninder, der går i samme klasse på frisøruddannelsen på Techcollege.

- Det ville jeg mega gerne være med til, så det var heldigt, det var i dag, fordi det er min eneste fridag. Men jeg har glædet mig hele ugen, siger Tenna Elisabet Magnusdottir, mens Cecilie Larsen supplerer:

- Det var en mulighed for at give tilbage til dem, som ikke har så meget, og det var virkelig en god ide.

På kort tid skulle der etableres en frisørsalon. Og med hjælp fra Mou Hallen, der lagde lokale til og den lokale Dagli' Brugs, der donerede julegodter og kaffe, åbnede dørene søndag formiddag.

En af dem, der benyttede sig af tilbuddet, var Anne Grøn med sin datter.

- Det er fantastisk at have den her mulighed.

- Der er ikke lige så mange penge til at betale en frisør for at blive klippet. Alting er steget, og når man er alene med to tvillinger, så er det der, man skærer ned, siger Anne Grøn.

Og den situation genkender Melanie Sand Børglum. Det er nemlig derfor, hun kom på ideen om at lave en dag, hvor klipning skulle være gratis.

- Jeg har selv stået i situationen, hvor jeg ikke har haft mulighed for at blive klippet og at have det pæne tøj på.

- Det var der ikke råd til i min familie desværre. Og der vil jeg give lidt igen til dem, som ikke har mulighed for det. Det behøves ikke nødvendigvis være klipning, men det kunne også være andre julegerninger. Men klipning var det bedste, jeg kunne gøre, siger Melanie Sand Børglum.

Det er første år med gratis juleklipning i Mou. Men planen for de tre frisørelever er at lave initiativet igen næste år. Ikke mindst for at give folk en hjælpende hånd i juletiden.

- Jeg håber, folk går hjem med gode tanker, et smil på læben og en god oplevelse. Og at de føler lidt hjertevarme, siger Melanie Sand Børglum.