Julegaver: Ingeniøren får, men pædagogen gør ikke
Foto: TV2 Nord/ Grafik Emilie Wolff Mulbjerg
I Aalborg Kommune er julegaverne afskaffet for nogle, men ikke alle.
En æske chokolade, en nødradio eller slet ingen ting. Hvad ville du vælge, hvis det var din julegave?
Det er netop inden for det spænd, der bliver givet julegaver til de offentligt ansatte i Aalborg Kommune.
Mens julegaven i nogle forvaltninger er helt afskaffet, er der i andre forvaltninger givet gave til alle ansatte, og så er der også forvaltninger, der ligger et sted i midten - her er der givet gave til nogle.
Det betyder eksempelvis, at en pædagog ansat under Børn og Unge-forvaltningen må se langt efter en julegave, mens en ingeniør hos By og Land kan gå på juleferie med en lille erkendtlighed fra kommunen.
I private virksomheder er julegaver med håndklæder, det seneste nye fra Royal Copenhagen eller store vin- og chokoladekurve fra gaveshops ikke unormale. Så længe gaven fra arbejdsgiveren holder sig under 1300 kroner, er den også skattefri.
I Aalborg Kommune er maxbeløbet dog mere beskedent: Ingen forvaltning giver julegaver større end 300 kroner.
Her kan du se forskellene på, hvad der i år bliver givet i julegave i Aalborg Kommune:
Men betyder det overhovedet noget at få en julegave af chefen? Det spurgte vi folk på gaden om tidligere på måneden: