Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De protestede mod omlastning af russiske olie: Nu vil staten have Greenpeace dømt

Aktivister fra Greenpeace er tiltalt for at bringe søsikkerheden i fare i sag om russisk olie.

Tilbage i marts 2022, helt præcis 31. marts om formiddagen - lidt over en måned efter Ruslands invasion af Ukraine - sejlede tre gummibåde og tre kajakker med aktivister fra Greenpeace ud af Rønnerhavnen i Frederikshavn for at aktionere mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

På det tidspunkt blev der hver uge omlastet flere hundrede tusinde tons russisk olie fra store tankere, der lå 10-15 kilometer ud for Frederikshavn. Olie som ifølge Greenpeace var med til at finansiere Putins russiske krigsmaskine.

Blandt gruppen af personer er russiske Olga Lupilina. Hun har rejst i 26 timer for at komme til Frederikshavn for at deltage i aktionen.

- Jeg bor nu i EU, hvor vi har frihed til at protestere. Det er et privilegie, vi har, og som jeg vil bruge til at demonstrere i solidaritet med dem, som lider i Ukraine og som desperat har brug for fred, forklarede Olga Lupilina til TV2 Nord i marts 2022.

Olga Lupilina og gruppen af aktivister sejler ud på Kattegat for at blokere for en såkaldt ship-to-ship-operation, hvor tusindvis af tons olie fra Rusland omlastes fra den græske tanker Seaoath til supertankeren Pertamine Prime fra Indonesien.

Gummibåde og kajakker blokerer for supertanker

Gummibådene og kajakkerne sejler ud og forsøger at lægge sig imellem, så de to tankeskibe ikke kan komme så tæt på hinanden, at det er muligt for dem at omlaste de store mængder olie. 

Olga Lupilina og flere af aktivisterne hopper også i vandet og svømmer med bannere helt tæt på den 300 meter lange tanker Pertamina Prime.

Det er den aktion, der nu får et retsligt efterspil.

For anklagemyndigheden mener, at aktivisterne har bragt søsikkerheden i fare ved deres aktion i Kattegat. 

Derfor er der anlagt sag mod Greenpeace for aktionen ud for Frederikshavn samt tre lignende aktioner i marts 2022 med omlastning af russisk olie i dansk farvand.

Et retsligt efterspil, som Greenpeace kalder absurd.

- Det her er ikke alene et voldsomt angreb mod hele retten til fredelig protest, men også en helt absurd situation. For mens myndighederne bekæmper os i retten, sejler der dagligt adskillige tankere fra Putins rustne og lyssky skyggeflåde gennem de smalle danske stræder med sanktionsramt russisk olie, siger kampagnechef for Greenpeace Danmark, Sune Scheller i en pressemeddelelse.

- Olien finder stadig vej til danske forbrugere, og de nedslidte olietankere er mere end nogensinde en tikkende miljøbombe for vores havmiljø og kyststrækninger. Det virker ærlig talt som om, de danske myndigheder har lidt rod i deres prioriteter.

Sagen skal for retten i Svendborg tirsdag 18. juni. Greenpeace er tiltalt for efter nøje planlægning at have gennemført en aktion, hvor der med forsæt og på grov måde og gentagne gange blev navigeret eller sejlet i strid med godt sømandsskab under en planlagt STS-operation. Operationen måtte afbrydes, da der var fare for, at mennesker kom til skade.

Greenpeace aktivisterne har i eftermiddag malet deres budskab på den indonesiske tanker Pertamina Prime Foto: Greenpeace Danmark

Vil inddrage særlig paragraf

Søfartsstyrelsen mener, at det er en skærpende omstændighed, at der var tale om gentagne forseelser. 

Derudover har anklagemyndigheden fundet en særlig paragraf frem, som Greenpeace ikke tidligere er blevet tiltalt for, nemlig Straffelovens § 81 nr. 1, der siger, at det er en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden er tidligere straffet i lignende sager:

 - At bringe den paragraf i spil kan set med vores øjne ikke tolkes som andet end et forsøg på helt at stoppe vores aktivisme ved at pålægge os nogle meget store bøder nu og i fremtiden. Det vidner om et stort demokratisk underskud, når et samfund fra magthavernes side ikke vil rumme fredelige protester, siger Sune Scheller i en pressemeddelelse fra Greenpeace.

- Det gælder især, når der er tale om protester mod eksistentielle trusler som klimakrisen, men i høj grad også når det gælder vores store afhængighed af russisk olie, der finansierer bomberegn over den ukrainske civilbefolkning. Det er helt ude af proportioner, så det bliver vi nødt til at kæmpe kraftigt imod.

Går efter frifindelse

Det lykkedes aktivisterne fra Greenpeace at blokere for omlastningen af olie ud for Frederikshavn i mere end 24 timer, og ifølge Greenpeace var aktionen medvirkende til at sætte fokus på Danmarks medvirken til den russiske olieeksport, der stadig medfinansierer den russiske krigsmaskine.

Greenpeace går efter fuld frifindelse. I aktionerne har de ifølge dem selv benyttet sig af deres ret til fredelig protest og retten til at ytre sig gennem demonstrationer. Det er rettigheder, der er sikret gennem Menneskerettighedskonventionens artikel 10 og 11. 

 - Vi mener ikke, at vi har gjort noget ulovligt. Der er tale om fredelige protester, der er udført for at gøre opmærksom på vigtige samfundsmæssige forhold. Derfor er det også helt uhørt, at anklageren kræver en flerdobling af bødestraffen, siger Sune Scheller.

- Skulle retten alligevel være enig med anklagemyndigheden i, at Greenpeace har overtrådt søfartsreglerne, så skal straffen under alle omstændigheder være proportional.

Sagen i retten i Svendborg ventes afgjort på tirsdag. Retsmødet er sat til at vare tre en halv time. 


ADHD, autisme, ordblindhed og anoreksi: Mellanie føler sig svigtet af Danmark

Der er ikke ret meget, der har været let, almindeligt eller normalt i Mellanie Villefrances liv indtil videre.

Det kan næsten være svært at begribe, at så mange udfordringer skulle ramme det samme menneske på én gang. Men ikke desto mindre er det virkeligheden for 27-årige Mellanie Villefrance fra Støvring.

Hun er født med autisme og ADHD, ligesom hun har kæmpet med anoreksi det meste af sit liv. Og så er hun tilmed ordblind.

Hun har fortalt sin historie til en såkaldt ghost writer, der har omdannet hendes tanker og ord til en bog.

Og titlen – 'Fjenden i mig selv' – er ikke tilfældig.

- Den handler om, at jeg er min største fjende. Som jeg siger til folk: Den, jeg er allermest bange for i hele verden, det er mig selv. Jeg har været så syg, at jeg har været ved at dø et par gange. Og jeg har været så syg, at man ikke kunne nå ind til mig, fortæller hun og uddyber:

- Så derfor syntes jeg, at jeg skulle skrive det ned for at få det ud af mit hoved.

Det fortæller hun i denne uges udgave af Indblik.

Barsk fortælling

'Fjenden i mig selv' udkom i begyndelsen af 2024 og beskriver et liv, som har været præget af psykisk sygdom, indlæggelser og institutionsophold.

Det er barsk læsning. Så barsk, at det ikke er alle i Mellanies familie, der har læst bogen.

- Min mormor har for eksempel et eksemplar. Hun nåede kun at læse den første side, før hun stortudede. Så hun har sagt til min morfar, at han ikke skal læse den, da han har pacemaker, fortæller hun.

Se hele episoden her.

Skarp kritik af ’systemet’

Mellanie Villefrance lægger ikke skjul på, at hun med bogen gerne vil forsøge at hjælpe andre, der måtte stå i samme situation som hende – eller er pårørende til personer i lignende situationer.

Samtidig er det en fortælling om et system, som Mellanie føler, i den grad har svigtet hende.

- Er der noget, jeg er sur på, så er det systemet vi har i Danmark!

- De har ikke lyttet. De har ikke taget hånd om tingene. Og de tænker simpelthen ikke over, hvordan det for eksempel påvirker dem, der har diagnoser, siger hun og retter dermed en indirekte kritik af både psykologer, læger og pædagogisk personale, hun har mødt i løbet af sit liv.

Du kan møde Mellanie Villefrance og blive klogere på tankerne bag hendes bog i denne uges udgave af magasinet Indblik. Find alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik.


Foto:

Kaptajn Bøhmand: Sejlede på grund i brandert

Det sejlede for kaptajnen.

Kaptajn Bøhmand: Sejlede på grund i brandert

Det var hverken dårlig sigtbarhed eller høj sø, der var skyld i en grundstødning i Limfjorden i sommeren sidste år. Derimod mener politiet, at det bogstaveligt talt sejlede for skipperen, som efterfølgende fik målt en kæmpe-promille.

Grundstødningen skete 19. juli 2023 ved 22-tiden om aftenen i Louns Bredning.

Bag roret stod en nu 56-årig mand, da båden gik på grund, og manden efterfølgende måtte reddes i land.

Det sejlede åbenbart så meget for manden efterfølgende, at politiet fandt anledning til at tjekke hans alkoholpromille.

Omkring midnat samme aften blev der taget en blodprøve, som ifølge oplysningerne i sagen viste en promille på hele 2,04.

På det grundlag mener politiet, at manden har været ude af stand til at føre båden på fuldt betryggende måde, som det hedder i loven.

Efter planen skal den 56-årige mand møde i Retten i Aalborg onsdag, og her vil politiets anklager gå efter at få manden idømt en frihedsstraf, ligesom manden risikerer at miste retten til at føre en båd i op til et år.

Promiller til søs

Promillegrænsen er på 0,50, men den gælder kun for fartøjer, der kræver, at fører/styrmand skal have en uddannelse til at føre båden, samt for vandscootere og lignende fartøjer.

For en lang række små- og fritidsbåde er der således ingen decideret promillegrænse. Til gengæld hedder det i reglerne:
'Du må ikke sejle i en tilstand, hvor du er så påvirket af alkohol eller andre rusmidler, at du er ude af stand til på fuldt betryggende måde at udføre dine opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden'.
I vurderingen af, om det er tilfældet, indgår promillen med en betydelig vægt.

Kilde: Søfartsstyrelsen


Foto: Foto: Tommy Hald

Inden efterårsferien skal der vælges studieretning på Nørresundby Gymnasium, og her var der stor opmærksomhed på den nye forsvarslinje.

Det er lidt over en måned siden, at de nye elever på Nørresundby Gymnasium begyndte på skolen, men en fastdefineret studieretning er de ikke begyndt på.

20 af eleverne valgte den nye forsvarslinje, men hele 60 var med på rundvisning hos Søværnet i Frederikshavn, da linjen stadig kan få flere - eller færre - elever.

Blandt de 60 elever var Christinna Højer og Agata Jancewicz.

- Jeg er slet ikke sikker på, hvilken linje jeg vil på endnu, så bare for at komme ud og se lidt. Og så har jeg tidligere gået på HTX, og der ville jeg gerne på beredskabslinjen. Jeg tænkte, at det her var lidt det samme, siger Christinna Højer,og Agata Jancewicz tilføjer:

- Jeg synes, det lyder mega spændende. Jeg kan godt lide, at man er fysisk i gang i stedet for bare at sidde i bøgerne hele dagen.

Begge de to er også stadig varme på tanken om at vælge linjen efter besøget i Frederikshavn, selvom de ikke blev endeligt afklaret.

For Søværnet er det en form for charmeoffensiv, da man har brug for både nyt grej, skibe - og nye folk. Rektoren på Nørresundby Gymnasium, Søren Hindsholm, tror mest på, at flere vælger den nye forsvarsstudieretning.

- Der er over 60, der er med rundt og ser søværnet her i Frederikshavn, og som kommer op til trænregimentet på torsdag og ud på luftbasen næste mandag. Og den interesse, der er blandt eleverne, mærker jeg også, når de henvender sig til mig. Den er stor, fortæller han.


Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Batter pengene overhovedet? - Langt fra nok, men et skridt på vejen

Hos politikkerne tror de på, at løftet er nok, selvom der er blevet sparet i de seneste år. Et smertensbarn har været psykiatrien - det får nu et løft på 12 millioner kroner, men er det overhovedet nok?

Mandag udkom Psykiatrifonden med tal for, at tilstandene i børne- og ungdomspsykiatrien er meget grelle.

Faktisk blev hele 77 procent af børn og unge i Region Nordjylland udredt udenfor de lovbestemte dage, men der kan være håb på vej til psykiatrien i Nordjylland.

Der er nemlig i det netop indgåede budgetforlig for regionen afsat 12 millioner kroner til området. Men er det nok penge til at redde området?

- Jeg tror, det er langt fra nok. Men det er et skridt på vejen. Det handler jo ikke udelukkende om penge - det handler også om, at vi ikke altid har den kapacitet, der skal til. At vi ikke har læger nok, siger Lene Linnemann, medlem af Region Nordjylland for SF, og fortsætter:

- Men det her er en god hjælp, og der er rigtig mange gode tiltag fra psykiatrien. De har nogle rigtig gode forslag til forbedringer, som vi nu kan sætte i gang på grund af de her 12 millioner kroner.

Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland, er enig i, at det er et skridt på vejen.

- Vi må jo indrømme at sige, at der er meget pres på det danske sundhedsvæsen. Men specielt børne - og ungdomspsykiatrien er under et enormt pres. Men her den anden dag fik vi jo en fantastisk donation - en historisk høj donation til børne - og ungdomspsykiatrien - på i alt 180 millioner over de kommende år. Og ved siden af nu, det investerer vi nu 12 mio. ekstra om året, siger han og fortsætter:

- Og det kommer til at gøre en forskel. I forhold til at kunne få ventelisterne bragt ned, men også i forhold til at gøre noget tidligt. Særligt forbyggende i forhold til børn og unge, der har det skidt, der er i mistrivsel, der desværre ender i psykiatrien. Måske vi kunne hjælpe dem lidt tidligere, så de ikke ender der i deres liv.

Smertensbarn

De 180 millioner, regionsrådsformanden taler om, kommer fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond. Her er pengene doneret til et femårigt projekt, som skal komme med konkrete løsninger på, hvordan man kan nå målsætningerne på det børne- og ungdomspsykiatriske område.

Mads Duedahl erkender dog også, at man har haft de dårlige præstationer på det psykiatriske område i tankerne, da budgettet blev lagt.

- Helt bestemt. Vores smertensbarn her i regionen er, at der er alt for mange børn og unge mennesker, der går med en psykisk lidelse. De skal have noget hjælp og står alt for lang tid på en venteliste. Vi må også bare sige, at tingene har ændret sig desværre til det værre de seneste år, siger han og fortsætter:

- Over de sidste 10 år er der cirka dobbelt så mange børn og unge mennesker, der står på venteliste i forhold til at få en diagnose. Så vi har brug for at lave en indsats, og det tager vi de første skridt på nu, slutter han og tilføjer, at der til næste års budget kan blive kigget på yderligere penge til psykiatrien.

Du kan læse mere herunder om, hvilke andre områder der tilføres penge i budgetforliget:


Foto:

Bliver besøgt af 40.000: Har stadig kun ét toilet

17. september 2023 kom Aggersborg på UNESCO's Verdensarvsliste, og på 365 dage har Vesthimmerlands Museum mærket, hvordan ansvaret er steget markant.

Det var en stor dag for både Vesthimmerlands Museum og Kommune, da vikingeborgen Aggersborg blev optaget på UNESCO's prestigefyldte Verdensarvsliste sidste år.

Og siden da er gæsterne - danske såvel som udenlandske - strømmet til den over 1000 år gamle ringborg.

- Vi har haft gæster fra hele Norden, Tyskland og endda nogle fra USA, der har været på vikingeture. I februar fik vi opstillet nye tællere, og indtil videre har vi haft over 40.000 gæster. Det højeste, de gamle tællere kom op på, var 20.000 gæster om året, siger konstitueret direktør og UNESCO Site Manager, Maria Clement Hagstrup.

Med en plads på Verdensarvslisten følger dog også forhøjede forventninger fra gæsterne og et større ansvar på museets skuldre.

- Vi har over 1000 års historie, som vi skal formidle på en ordentlig måde, siger Maria Clement Hagstrup.

- Vi forhaster os ikke

Allerede dagen efter optagelsen på Verdensarvslisten gik personalet på Vesthimmerlands Museum i planlægningsmode for, at man kan give gæsterne en 'Verdensarvs-oplevelse".

- Vi har et et-års perspektiv, et fem-års perspektiv, og om ti år har vi forhåbentligt et nyt og stort formidlingscenter, hvor vi kan tage godt imod de mange besøgende. Næste sommer håber vi i hvert fald at have et midlertidigt velkomstcenter, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Og man har allerede taget de første skridt.

- Vi har frisket vores udstillingshus op og vi har også arbejdet på at forbedre vores digitale side, siger den konstituerede direktør.

Især de nuværende faciliteter er man godt klar over ikke er tilstrækkeligt, når man bliver besøgt af over 40.000 gæster. Blandt andet er parkeringspladsen forholdsvis lille, og så har man kun ét toilet.

Men man maner stadig til ro, når det kommer til udvidelsen og forbedringer ved ringborgen, som kommer til at tage lang tid.

- Vi forhaster os ikke. Nogle vil måske tro at man får en stor sæk penge, når man bliver en verdensarv. Det gør man ikke, man får et masse ansvar, siger Maria Clement Hagstrup med et grin og fortsætter.

- Jeg møder mange, der spørger 'skal i ikke gøre noget', men vi arbejder stenhårdt lige nu bag kulisserne. Vi er i dialog med fonde, hvor vi heldigvis mærker en stor interesse, og så er der også nogle fredninger i området, så vi kan ikke gøre hvad som helst.

Helt særligt

Selvom man har kunnet mærke stigende forventninger, pres, efterspørgsel og ansvar, er det ikke noget, der tager modet af Maria Clement Hagstrup.

- Jeg synes, det er super spændende. Det er rigtig få, der får lov til at arbejde med en verdensarv. Det er noget helt særligt at være med til at udvikle, siger hun.

Hun har også is i maven, når det kommer til det fremtidige arbejde.

- Man kunne sikkert hurtigt få samlet en masse penge ind, og begynde på alle mulige projekter. Man skal tænke sig om og have det endelige resultat i tankerne, fortæller Maria Clement Hagstrup.