Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsvar til debat: Hvad stemmer de unge?

Mange unge som Rasmus Broeng og Michael Lessél er stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds til folkeafstemningen den 1. juni.

Unge mellem 18 og 29 er den gruppe i befolkningen, der er mest i tvivl om forsvarsforbeholdet. Derfor inviterede Det Nordjyske Mediehus og Aalborg Universitet torsdag på debat.

Den 1. juni skal danskerne sætte kryds: Ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Men rigtig mange unge er i tvivl om, hvad de skal stemme. Det viser en ny megafon-måling, som TV2 har fået lavet. 

Om 13 dage får alle danskere over 18 – unge som gamle – mulighed for at være med til at afgøre, om det 29 år gamle forbehold, som Danmark har på forsvarsområdet i EU, skal bevares eller afskaffes. 

Ifølge megafon-målingen er der væsentligt flere af de helt unge vælgere, der endnu ikke har taget stilling i forhold til de ældre aldersgrupper. Det er 38 procent af de 18-29 årige, der svarer, at de ikke ved, hvad de ville stemme, hvis der var valg i morgen. Usikkerheden hos den samlede befolkningen er kun 29 procent.

HVAD ER FORBEHOLDET?

  • Den 1. juni stemmer vi om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal fjernes eller beholdes.
  • Det handler om forsvar og sikkerhed. Som det er nu, har Danmark ingen indflydelse på retningen for EU’s forsvarspolitik, fordi vi slet ikke bliver inviteret til møderne. Vi sidder ikke med ved bordet, hvor beslutningerne træffes. 
  • Med forbeholdet har vi også frasagt vores vetoret, der ellers ville gøre det muligt for Danmark at blokere for en beslutning eller en mission på vegne af hele EU.  
  • Danmark er det eneste EU-land med et forsvarsforbehold - det betyder, at Danmark står uden for sikkerheds- og forsvarspolitikken i EU.

EU er komplekst og langt fra unges hverdag 

Også på Aalborg Universitet er tvivlen om den kommende afstemning mærkbar. På campuset Create i Aalborg midtby sidder cirka 100 studerende torsdag formiddag og arbejder på projekter og gør klar til de kommende eksaminer. 

Her er der udpræget usikkerhed om, hvad en ja- eller nej-stemme egentlig betyder for Danmark og vores EU-samarbejde.

- Jeg tror, mange unge føler, det er ret abstrakt at forholde sig til, siger Rasmus Hansen. 

Han er studerende ved Aalborg Universitet, og ved endnu ikke, hvad han skal stemme til folkeafstemningen den 1. juni. 

- Jeg er i tvivl, fordi jeg rent principielt føler, vi burde bruge EU til noget andet end forsvar. Men når det er sagt, synes jeg på et lavpraktisk plan, at vi skal sige ja, fordi det ikke binder os til at afskaffe forbeholdet, siger han.

Ifølge hans studiekammerat Mads Nørgaard Madsen, er der en tydelig årsag til, hvorfor unge er så meget i tvivl. 

- Jeg tror, det er fordi, EU er så komplekst. Du kan nærmest ikke få et klart svar fra politikerne om, hvad EU rent faktisk er. Og det gør, at samtalen bliver meget abstrakt lige fra start, siger han.

Mads Nørgaard Madsen og Rasmus Hansen mener ikke, at de danske politikere og de danske medier, har været gode nok til præcist at forklare offentligheden, hvad det reelt vil betyde for Danmark, hvis forbeholdet forsvinder.

De unge søger reelle svar

Derfor er Det Nordjyske Mediehus gået sammen med Aalborg Universitet for at indbyde de unge mennesker til paneldebat med tre folketingspolitikere. 

Sofie Carsten Nielsen og Ane Halsboe-Jørgensen repræsenterede henholdsvis Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Begge partier anbefaler at afskaffe forbeholdet. Overfor dem stod Morten Messerschmidt fra DF, der anbefaler at beholde forbeholdet. 

To studerende, der var mødt op for at blive klogere på politikernes holdning, var Michael Lessél og Rasmus Broeng.

- Jeg håber på at kunne få nogle svar i forhold til, hvad der reelt kan ske i fremtiden, hvis vi afskaffer forbeholdet, siger Rasmus Lessél.

Rasmus Lessél er stadig i tvivl om, hvad han skal stemme til folkeafstemningen, men hælder mest til et "nej".

Han føler selv, at han har sat sig godt ind i stoffet, men mangler stadig de forskellige partiers synspunkter.

- Jeg vil gerne høre, hvad politikernes holdning er til det, og få lidt mere dybde på dilemmaet. Hvad er det egentlig, vi skal stemme om, og hvilke konsekvenser, har det for Danmark, spørger han.

JA ELLER NEJ?

  • Udover at påvirke forsvarssamarbejdet kan Danmark hverken deltage i eller finansiere EU's militære operationer eller samarbejder. Der er på nuværende tidspunkt syv militære operationer - og i alt har der været 235 tilfælde, hvor Danmark har været udelukket fra deltagelse i militært samarbejde på grund af forbeholdet.


  • Danmark er også udelukket fra PESCO-samarbejdet - og det handler om, at medlemslandene forsker, udvikler og indkøber fælles forsvarsmateriel. Vi sidder heller ikke med i Forsvarsagenturet, hvor de 26 lande lægger strategien for, hvilke ting EU har brug for fremover. 


  • Ja-siden mener, at afskaffelsen vil sende et klart signal til Putin om, at EU står sammen. Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er forandret som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og det er også derfor statsminister Mette Frederiksen annoncerer folkeafstemningen netop nu.


  • Nej-siden er generelt imod EU. EU skal ikke bestemme mere, end de gør i forvejen, lyder et argument. Desuden mener de, at vores medlemskab af NATO må være rigeligt fælles forsvar.

Rasmus Broeng håber ligeledes på en saglig debat, hvor det bliver gjort klart, hvad der egentlig er på spil.

- Debatterne har været meget uklare, og det tror jeg er med til at skabe tvivl hos mange vælgere, siger han.

Rasmus Broeng forventer at stemme "ja" til den kommende afstemning.

Krig i Europa er både argument for og imod afskaffelse

Spørger man Ane Halsboe-Jørgensen og Morten Messerschmidt, hvorfor vi henholdsvis skal afskaffe og beholde forbeholdet, nævner begge politikere den nuværende situation mellem Rusland og Ukraine som argument for deres holdning.

-  Der er krig på europæisk jord, og vi skal deltage i vores fælles tryghed og sikkerhed, ikke bare i NATO, men også i EU, siger Ane Halsboe-Jørgensen, mens det bedste argument fra DF'eren lyder:

- Denne verdens store trusler - Putin, Kina og så videre - de har mest af alt respekt for NATO, hvor vi står sammen med briterne og amerikanerne. Derfor skal vi ikke til at lave eksperimenter med EU. Vi skal ikke have mere EU, vi skal have mere NATO. Derfor skal man stemme nej, lyder opfordringen fra Morten Messerschmidt.

Ekspertafviser EU-hær

Flere eksperter afviser idéen om en EU-hær. Ingen af dem finder det realistisk.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet
  • - Man kan sagtens forestille sig en reel EU-hær. Men hvis du så spørger mig, om det er realistisk, så har jeg svært ved at se det på nuværende tidspunkt, siger Peter Viggo Jakobsen.
  • Men nej-siden siger: De har våben, de har soldater, der er mange – det er en hær?
  • - Jamen det må de gerne sige. De må bare fortælle os bagefter: Kan man sige nej eller ja, når nogen ringer og beder Danmark om at bidrage til en hær? Det er jo stadig Danmark, der bestemmer over soldaterne, selvom der er et EU-flag på skulderen af dem, understreger han.
  • Lektoren bliver ikke usikker i sin sag, selvom både den tidligere tyske kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt glødende for "en ægte europæisk hær". Peter Viggo Jakobsen mener, at afgivelse af suverænitet er det sidste, Tyskland og Frankrig er interesserede i.
  • Efter hans mening kan en EU-hær kun komme på tale, hvis "alle EU-lande synes, det er en god idé, og man laver en ændring af den traktat, der styrer, hvordan EU fungerer, og Danmark skal til folkeafstemning".


Læs TV2's interview med de øvrige eksperter her.


Efter den verbale kamp mellem Sofie Carsten Nielsen, Ane Halsboe-Jørgensen og Morten Messerschmidt, var der blandede meninger om debattens succes.

- Den var rigtig fin, siger Rasmus Broeng, og fortsætter:

Det blev lidt mere dybdegående, end hvad man måske finder i medierne, og det gør det nemmere at træffe en beslutning.

Samme opfattelse delte Michael Lessél dog ikke.

- Jeg føler ikke, den har klædt mig bedre på til, hvad jeg skal stemme. Men jeg har da fået mere forståelse for, hvor de forskellige partier står i forhold til EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde.

Er du stadig i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds til folkeafstemningen den 1. juni? Måske kan du blive klogere ved at se explaineren herunder! 


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.


Landskendt kolonihave har fået ny formand – som også elsker regler

Foto: TV 2

Tina Lysholk, Nanna Larsen og Finn Lund Nyby er alle tre med i 'Balladen om kolonihaven'.

Der er gået noget tid, siden kameraerne slukkede i kolonihaven, og siden er mange ting både sket og ikke sket.

Det allersidste afsnit af ’Balladen om kolonihaven’ er løbet over skærmen.

Men det betyder ikke, at det hele er slut.

For livet går jo ufortrødent videre i Jørgen Berthelsens Minde. Og med så mange karakterer, konflikter og kampe måtte serien jo nødvendigvis ende med et par løse tråde.

Kjeld Sørensen, også kendt som 'Fjolle' - sætter Dannebrog op i sin have i Jørgen Berthelsens Minde. Foto: TV 2

Vi forlod Jørgen Berthelsens Minde, lige da beboerne var blevet enige om at bruge masser af penge på at opgradere den store fællesgræsplæne.

Formand Finn Lund Nyby trak sig endegyldigt for at gå ind i lokalpolitik. Og det efterlod jo endnu engang en tom formandsstol i haveforeningen.

Så hvad så med det hele nu?

Den nye formand

Sæsonen startede med en larmende stilhed til den ekstraordinære generalforsamling, da en ny formand skulle vælges.

Det scenarie gentog sig, efter kameraerne endegyldigt slukkede efter sæsonen, og efterfølgeren til Finn for anden gang skulle findes.

- Jeg ville egentlig ikke være formand, siger Nanna Larsen, som allerede sad i bestyrelsen.

Der var ikke mange hænder i vejret, da man kunne melde sit kandidatur til formandsposten - hverken før eller efter 'Finn-æraen'. Foto: TV 2

Men da en af de ældre i kolonihaveforeningen efter noget tids stilhed blev opfordret til at stille op, tog hun en beslutning.

For tiden er blevet digital i Jørgen Berthelsens Minde.

- Jeg vidste, at vedkommende, der stillede op, ikke havde så meget styr på det digitale. Og jeg ville ikke tilbage til de gamle systemer, så jeg stillede op, siger hun.

Nanna Larsen tog roret i Jørgen Berthelsens Minde, da ingen andre rigtigt ville. Foto: TV 2

Nanna Larsen blev valgt som formand i juli 2024, og selvom der lige skulle gå 14 dage, hvor især den ældre generation skulle knurre af, så er hun glad for, at hun gjorde det.

- Det har stået meget stille herude i 30 år. Ikke at Inger (foreningens tidligere formand, red.) var en dårlig formand, men når det har været den samme formand i 30 år, så har man måske ikke fulgt helt med tiden. Så vi har lidt at indhente, siger hun.

Og med en ny bestyrelse, bestående af en blanding af nye og gamle, ser Nanna Larsen positivt fremtiden.

Ny formand, næsten ny stil

Nanna Larsen er overordnet set blevet taget godt imod som ny formand.

Også selvom hun deler et af Finn Lund Nybys store principper.

- Når det kommer til det lavpraktiske med regler og retningslinjer, så er jeg enig med Finn, siger hun.

- Der er de regler, der er. Og det er det, vi har at gå ud fra. Jeg kan ikke lade folk have mere ukrudt i hækken, bare fordi jeg kan lide dem. Så der er jeg på linje med Finn.

Nanna Larsen sad også i bestyrelsen, da Finn Lund Nyby var formand. Foto: TV 2

Forskellen på de to ligger mere i personligheden.

Ifølge Nanna Larsen er Finn Lund Nyby en født ledertype, der går forrest og tidligt tager styringen.

- Og det er jeg nok i bund og grund ikke. Jeg vil hellere høre, hvad folk har at sige først, før jeg siger noget, fortæller hun.

Hun har ikke mødt den mur af brok, som Finn Lund Nyby oplevede. Og når folk så alligevel brokker sig over, at de får en bøde for en for høj hæk, så tager hun det ikke personligt.

Hun betragter det mere som en irritation over, at bestyrelsen håndhæver en regel, som haveejeren har overtrådt.

Nanna Larsens stil som formand er at søge dialogen med beboerne i kolonihaveforeningen, inden hun og bestyrelsen træffer en beslutning. Foto: TV 2

Til hverdag arbejder Nanna Larsen som pædagogisk assistent. Et job, som kommer hende til gavn i rollen som formand.

- Hvis et fireårigt barn er sur på mig og synes, jeg skal gå væk, så tænker jeg: ”Ja, det er du lige nu, men det skal nok gå over.” Det bruger jeg også her, fortæller hun.

Og på den måde er der ikke meget forskel på at være 4 eller 74.

Lokalpolitikeren Finn

Han fik to sæsoner som Danmarks måske mest kendte kolonihaveformand.

Med sin kontante lederstil delte han vandene både på og uden for skærmen.

Det var ikke alle i Jørgen Berthelsens Minde, der var lige glade for at se Finn Lund Nyby tilbage som formand i starten af sæsonen. Foto: TV 2

Men det var nu ikke det, der fik ham til at stoppe som formand i Jørgen Berthelsens Minde.

- Jeg har, som alle andre, kun 24 timer i døgnet. Og jeg gjorde op med mig selv, hvordan jeg vil bruge den tid, fortæller Finn Lund Nyby.

Det var ikke brokkeriet, der fik ham til at stoppe. Men pludselig kunne han godt bruge sin tid et andet sted.

Nogen – og han vil ikke sige hvem – så et potentiale i ham og opfordrede ham til at stille op i lokalpolitik.

Det gjorde han, og han blev valgt som officiel kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg centrum.

Som politiker skal man som bekendt forvente at skulle håndtere brokkehoveder. Lidt på samme måde, som når man er kolonihaveformand.

Formand Finn Lund Nyby har været centrum i flere konflikter i serien 'Balladen om kolonihaven'. Foto: TV 2

Men erfaringen i det kommer dog ikke herfra – men derimod fra hans job som socialpædagog.

- Her skal man kunne tilgå mennesker på forskellig vis, så det vil jeg også bruge som politiker, siger Finn Lund Nyby.

Som den sidste store ting som formand fik han sat gang i den store omlægning af fællesarealet uden for fælleshuset.

Fællesarealet

 Der er især én haveejer, der glæder sig til det færdige resultat.

Selvom plænen lige nu stadig er en plæne med nogle pæle i, så kan Tina Lysholk sagtens se fremtiden for sig.

- Det er enestående, det som landskabsarkitekten har lavet. Det bliver simpelthen så flot, siger hun begejstret.

Tina Lysholk har været en af de helt store støtter for det store fællesprojekt lige fra starten. Foto: TV 2

Projektet har en prisseddel på over en million kroner, og det var oprindeligt noget, som mange beboere i den nordjyske haveforening syntes var lidt pebret.

- Jeg fornemmer, at stemningen er vendt, siger Tina Lysholk.

- Jeg kan mærke, at dem, der ikke gad det her i starten, nu synes, at det måske er spændende nok.

Slutdatoen på projektet står dog hen i det uvisse. Det fortæller den nuværende formand, Nanna Larsen.

- Fællesområdet var Finns ansvar, og det mangler vi lige at få fordelt i bestyrelsen. Vi mangler stadig at søge fonde for at få det finansieret, siger hun.

Men når det hele er overstået, skulle det nye område med både kirsebærlund, 'vild med vilje'-område, insekthave og krydderurtehave gerne samle folk endnu mere.

De kommende zoner er markeret med græsslåning i fællesarealet. Men det egentlige arbejde med anlægningen er ikke gået i gang endnu Foto: TV 2

Selvom tv-programmet allerede har hjulpet med netop det.

- Det er skidegodt, at der kommer et tv-hold og prikker til os, for så kommer der nogle debatter i gang. Nu taler vi sammen på kryds og tværs. Det gjorde vi ikke før, siger Tina Lysholk.

Og ellers går livet nu bare videre i sin vante gang i Jørgen Berthelsens Minde.

Se 'Balladen om kolonihaven' på TV 2 Play.


Jagten er sat ind på den forsvundne kirke - nu leder Christian med radar

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Christian Vrængmose Jensen tror, at Aalborg Klosters oprindelige kirke var meget større end først antaget

Der er noget ved Aalborg Klosters oprindelige kirke, der ikke stemmer. Nu har Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen tilkaldt hjælp fra det vestjyske.

De ved, den er dernede et sted. Aalborg Klosters oprindelige kirke. Under parkeringspladsen ved Latinergyden og inde i klosterets gård og have.

De ved bare ikke, hvor stor den er.

Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen kan ikke få det til at stemme. Der er noget ved fortællingen om fortidens kirke, der ikke stemmer.

- De øvrige klostre fra Helligåndordenen har alle ret store klosterkirker. Såkaldte treskibs-kirker. Alligevel er fortællingen, at den oprindelige klosterkirke i Aalborg blot var en etskibs-kirke. Altså en markant mindre kirke. Det giver ingen mening, lyder det fra museumsinspektøren.

Janne Porsgaard Dam i gang med at scanne undergrunden under Adelgade i Aalborg

Skattejagten er sat ind

Derfor har Aalborg Museer tilkaldt assistance. Luftfotoarkæologisk center fra Holstebro Museum er kommet til byen, og med sig har de en såkaldt "geo-radar".

Se hele indslaget her.

Maskineriet, der minder om en krydsning mellem en plæneklipper og en selvkørende ukrudtsbrænder, sender radarbølger ned i jorden og ved at måle ekko'erne fra genstande i undergrunden, kan arkæologerne få et billede af jorden helt ned til fem meters dybde.

- Det er klart, at vi jo også kan se alle de moderne installationer som rør og ledninger, men dem må vi sortere fra, så vi kan få et billede af det, som er rigtigt interessant, forklarer Janne Porsgaard Dam, der betjener georadaren under dagens undersøgelser.

Håbet er, at man i 1500-tallet, da man rev kirken ned, efterlod fundamentet, så man her mere end 500 år senere kan genskabe omfanget af kirken og se, hvor murene stod i tiden før Reformationen.

Janne Porsgaard Dam er til dagligt museumsinspektør i Holstebro.

Imidlertid er det ikke planen at grave kirkens eventuelle efterladenskaber ud. Geo-radaren er alene et kortlægningsværktøj og kan kun bruges til at fortælle om der eventuelt er efterladt noget fra fortiden.

- Radaren kan ikke erstatte klassisk arkæologi, hvor vi udgraver, daterer og registrerer genstande fra fortiden, så den er kun et supplement til vores almindelige arbejde, slutter Christian Vrængmose Jensen, der forventer at få resultatet af radarundersøgelserne i løbet af et par uger.